Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
5.3.2004
 Bas Leinders må vente til Malaysia
 Står Australien over i 2006?
 Coulthard har topteams i kikkerten
 
4.3.2004
 Australiens GP - teams preview - de øverste 5
 Australiens GP - teams preview - de nederste 5
 

Hop til top5.3.2004

Bas Leinders må vente til Malaysia

Den belgiske testkører, Bas Leinders må vente til det kommende malaysiske Grand Prix inden han kan sætte sig i Minardi-raceren som testkører. Han mangler stadig sin superlicens.

Minardi forsøgte ellers at få ham godkendt med henvisning til Leinders store erfaring fra Formel 3000 og Formel Nissan. Men de 300 km. i en Formel 1-racer manglede stadig, og derfor må han deltage i testarbejdet inden feltet kommer videre til Malaysia. Derfor vil Minardi være at finde på Fiorano hele tirsdag - hvor det handler om at få Leinders op på de 300 km. så han er klar på Sepang. Man må håbe han klarer det bedre end testen for Jordan i vinters...

BB  


Hop til top
Står Australien over i 2006?

Det australske Grand Prix i 2006 (der er lang tid til...) er måske i fare. Tidligere har vi beskrevet at løbet vil blive flyttet da Melbourne samtidig lægger plads til Commonwealth Games.

Arrangørerne har derfor bedt om at få en anden dato - eventuelt i april måned. Men det er et større regnestykke der skal gå op, og Ecclestone har på sin side en klar kontrakt. "Jeg ved ikke hvad vi skal gøre. Men jeg tror vi kommer til at stå over et år," er hans kølige kommentar til ønsket om at få rykket Grand Prix'et.

For en sjælden gangs skyld er Ecclestone personligt fremmødt i Melbourne - det er første gang siden 1997, hvilket også har sat gang i rygterne om at der måske er et mindre krisemøde i Grand Prix-weekenden. Ron Walker er dog ligeså iskold over Ecclestones udmelding. "Efter at have forhandlet i 20 år med Bernie, er meget ændret. Til morgen fandt han to cigaretskod på jorden og så blev løbet droppet. Nu er det tilbage igen. Så ønskede han 40 millioner dollars for næste års løb, fordi der er et bedre tilbud fra en bane i Patagonia. Det er blot en del af spillet," siger Walker der står for at arrangere det australske Grand Prix. Men med de udtalelser er der en mindre krise når spillet om det australske Grand Prix skal gå op!

BB  


Hop til top
Coulthard har topteams i kikkerten

Det er ikke bekræftet, men David Coulthard er nok ude af McLaren fra 2005. Derfor skal den skotske kører, der hvert år bedyrer at nu vil han vinde VM, bevise sit værd for at blive i et topteam. Williams, som han i sin tid startede hos er et emne, men Toyota er nok mere oplagt.

Dels har Williams et godt øje til Mark Webber og Jenson Button, mens der hos Toyota nok må forventes at komme en udskiftning hvis ikke begge kørere performer bedre. "Toyota er et team som går godt frem, og et som ønsker en vinderkører. De har bundet sig i lang tid, men jeg ville gerne køre for Williams," siger skotten. Han vidste allerede i sommers at der var indgået en kontrakt med Montoya, og selvom det ligner et farvel til McLaren efter ni hele sæsoner, så er McLaren ikke det eneste ene. "Formel 1 er min passion - ikke McLaren eller Ron Dennis. Jeg drømmer om at vinde Grand Prix - ikke McLaren eller Ron."

Igennem tiden har Coulthard vundet 13 Grand Prix'er - men ingen VM-titler. Igennem tiden har han stået meget i skyggen af sine holdkammerater, først Mika Hakkinen og nu det nye finske håb, Kimi Raikkonen.

BB  


 

Hop til top4.3.2004

Australiens GP - teams preview - de øverste 5

Den nye sæson er klar til at gå i gang. De øverste 5 placerede fra sidste sæson har alle varslet forbedringer. Kan de leve op til det?

Noget som alle teams skal indordne sig under er reglementsændringer. I år er det således et ændret motorreglement hvor der kun må anvendes en motor pr. kører pr. weekend. Der må nu kun være to elementer på bagvingen mod tidligere tre. Det er lavet for at skabe en dårligere aerodynamik, hvilket især vil kunne mærkes i sving og ved nedbremsninger. Skal vi til at se flere nedbremsningsdueller i Formel 1 i år?

Kvalifikationen er også ændret så begge sessioner nu køres med få minutters mellemrum. Nu er spørgsmålet så om de nye tiltag kan skabe en lige så spændene sæson som 2003 sæsonen gik hen og udviklede sig til? Første kapitel af den føljeton starter på søndag kl. 4 dansk tid.

Ferrari:
Ferrari har i lighed med tidligere år testet på livet løs. Både kørerne og testkørerne har haft virkelig travlt. Ferrari motoren har vist sig at være ganske pålidelig, men har teamet kunnet overføre det i forhold til det nye reglement? Det mener i hvert fald Michael Schumacher, som har udtalt at det ikke har vist sig så vanskeligt at få motorerne til at holde den dobbelte distance som man havde frygtet. Ferrari har tilsyneladende udviklet mange ting som har gjort bilen endnu hurtigere. I hvert fald har både MS og Rubens Barrichello slået flere gamle banerekorder undervejs i testforløbet. Og det med op til et par sekunder. Bilen er en videreudvikling af sidste års F2003-GA, hvorimod motoren har undergået rigtig mange ændringer for at tilpasse den til det nye reglement. Kan Ferrari holde konkurrenterne bag sig igen i år, også selv om det kneb en hel del sidste år hvor konkurrenterne for alvor kom tæt på? Eller var det pga. dækkene at det skete?

Williams:
Williams har i lighed med Ferrari testet rigtig meget i vinterens løb. I alt 33 dage og over 20.000 km. er det blevet til. Williams har også ændret en del på designet. Mest markant er den nye retro næse som nogle ynder at kalde den. Den nye frontvinge har i hvert fald ikke gjort bilen langsommere. Kørerne har været med helt fremme i stort set alle tests. Det bliver interessant at se bilen i praksis - live eller på tv - kan den markante forskel gøre udslaget for Williams i år? Noget som Williams eller rettere BMW har været kritiseret for med mellemrum er motoren. Den nye P84 motor har dog kørt masser af kilometer. Den blev faktisk anvendt første gang på Monza i september sidste år og siden er det blevet til masser af testkilometer. Det lader til at BMW har fået styr på holdbarheden. Nu skal man bare undgå en masse dumme smådefekter. Begge kørere glæder sig til at komme i gang for alvor. Albert Park er altid meget spændene fordi der er første gang i sæsonen, man direkte kan sammenligne med konkurrenterne. Især Montoya vil gerne i gang. De seneste 2 år er sluttet to'er og vil gerne forbedre det resultat. R. Schumacher har i vinterens løb arbejdet utrolig meget med styrketræning, så han møder op i en bedre form end tidligere.

McLaren:
McLaren har måttet springe et model nummer over efter fiaskoen med MP4-18. Den nye MP4-19 er en videre udvikling af de to foregående modeller. Mange venter sig meget af denne bil, især McLaren selv. Spørgsmålet er nu om McLaren har overvundet de mange små og store fejl der har vist sig undervejs i testkørslerne. Kimi Raikkonen har ved en enkelt lejlighed måtte forlade bilen i al hast da der gik ild i den under en pitstop øvelse. Men der har også været andre vanskeligheder at overvinde. Men tilsyneladende er alt nu klart til årets første GP. Kørerne er spændte på at komme i gang. Kan man leve op til de mange forventninger? Regelændringer gør sit til at øge spændingen. Kvalifikationen skal nu afgøres samme dag modsat sidste år, hvor det blev afgjort over to dage. McLaren har sat ny testrekord når det gælder testkilometer, man halter dog noget bagefter de to værste konkurrenter. McLaren har kørt godt 14.

PDL  


Hop til top
Australiens GP - teams preview - de nederste 5

Så starter den nye Formel 1 sæson for alvor. Er alt klart hos teamene? Her kommer previewet for de nederste 5 placerede efter sidste sæson.

Sauber-Petronas:
Teamet har testet 21 dage som forberedelse til sæsonpremieren. Alle de nyudviklede komponenter og dele har fået turen i diverse tests og alt er klart - næsten. Man har endnu ikke besluttet sig for hvilke dæk man vil anvende. Det er man er opmærksom på er bl.a. at man nok skal være lidt mere konservativ når det gælder motorer. De nye regler foreskriver at hver kører, kun må anvende en motor pr. løbsweekend. Kørerne - Fisichella og Massa - er klar, nu skal vinterstøvet rystes af. Begge glæder sig til at komme rigtigt i gang efter de mange testkørsler.

Jaguar:
Siden Jaguar præsenterede deres nye R5 har man arbejdet intenst på at løse nogle pludseligt opståede problemer. De seneste meldinger fra teamet fortæller at de løste og at man er klar. Der er testet i omegnen af 8000 km. og alt meldes klart fra teamet. Set udefra kan det måske blive et lille handicap at teamet kun har én erfaren GP racer, nemlig Mark Webber. Andenkøreren Christian Klien og testkøreren Björn Wirdheim er begge nye i Formel 1 sammenhæng. Seneste melding fra Mark Webber er at han nu føler at bilen er i god balance og at de mange ændringer i forhold til sidste år har betydet meget for bilen. Mark Webber glæder sig især til gensynet med hjemmebanen. For de to nye kørere i teamet, bliver det den første store oplevelse. Klien har bestemt sig for at gå forsigtigt til værks for ikke at risikere alt for meget i hans første GP. Fra teamet meldes alt så klart som det kan blive efter de første problemer. Målsætningen for denne sæson er fremskridt på alle fronter.

Toyota:
Toyota har beholdt sine kørere fra sidste år. Cristiano da Matta og Olivier Panis har kørt masser af testkilometer i den nye TF104 hen over vinteren. Kørerne er klar. Panis glæder sig til Albert Park banen, da den efter hans mening er en udfordrende bane. Samtidig er han meget begejstret for hele atmosfæren i Australien, og specielt i dagene op til det australske GP. da Matta er nu klar til at køre en sæson hvor han kender alle baner, på nær de nye som de andre heller ikke har kørt på før. Dog med undtagelse af Spa som tidligere har været på kalenderen. Teamet har skiftet teamchefen ud. Tsutomu Tomita glæder sig ligesom kørerne til at se hvor langt man er nået med den nye bil, især sammenlignet med det konkurrenterne har nået. De respektive tests hvor man har kørt sammen med andre teams, har "kun" givet visse indikationer, nu gælder det for alvor. Og så er man selvfølgelig klar over at pålidelighed og holdbarhed når det gælder bilerne, nu er blevet endnu mere alfa og omega.

Jordan:
Jordan har pga. sin økonomiske situation holdt meget lav profil når det gælder præsentation og tests. Og med to nye kørere, Giorgio Pantano og Nick Heidfeld i bilerne, bliver det interessant at se hvad designere og ingeniører har kunnet sætte sammen. Nick Heidfeld har erfaringen i Formel 1, hvor Pantano har den største erfaring fra Formel 3000. Teamet har haft rigtig travlt med at få bilerne gjort klar. Den sene lancering gjorde at testarbejdet blev meget sammenpresset. Pantano har fået en begrænset tid i bilen, så de første frie træningssessioner skal hjælpe ham i starten.

Minardi:
Holdbarhed er målet. Det må være devisen for Minardi teamet. Selvom at Paul Stoddart siger at budgettet er på plads for denne sæson, så skal der ikke smadres for mange biler. Sidste år kæmpede man sig gennem sæsonen - også økonomisk - men det betød at der ikke var plads til den store udvikling. Denne sæsons bil er da også endnu en evolution af en snart meget "gammel" grundmodel. Men det lille italienske team har det med at finde nogle smarte og billige løsninger, som tilsyneladende virker alligevel. I hvert fald nok til at man ikke sakker totalt bagud, men kan begrænse tabet til nogle få omgange. To nye kørere har købt sig ind i teamet

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk