Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
5.3.2008
 Flere gadeløb i Formel 1?
 
4.3.2008
 McLaren vil bekræfte Dennis exit
 

Hop til top5.3.2008

Flere gadeløb i Formel 1?

2 nye løb er på kalenderen i år. Singapore og Valencia som begge er gadeløb, og den ene endda som et aften/nat løb. Men er der flere på vej?

Der er mange spekulationer i gang omkring Formel 1 i denne tid. Singapore optræder for første gang i kombinationen gadeløb og aften/natløb. Det europæiske Grand Prix er i år henlagt til Valencia som også byder på et gadeløb. Der har i et stykke tid været talt meget om flere løb, kørt i kunstig belysning, men der er dog endnu ikke aftalt flere.

3 gadeløb er på kalenderen i år. Udover Monaco, er også Valencia og Singapore gadeløb. Og nu tales der om at flere er på vej. Bernie Ecclestone har i et måske svagt øjeblik foreslået at det franske Grand Prix køres som gadeløb et sted i Paris eller i allernærmeste omegn. Ydermere går der i denne tid en masse rygter om at et gadeløb i Tyskland også kunne komme ind i billedet. Sjovt nok antyder alle rygter på at gadeløbet i så fald skulle køres enten i Hamburg eller Berlin.

Rygterne bliver dog tydeligvis nedstemt af de 2 nuværende Grand Prix baner. En talsmand fra Hockenheim banen i Sydtyskland, Hartmut Tesseraux og chefen for Nürburgring, Walter Kafitz, siger begge samstemmende at det vil blive alt for dyrt.

"Det vil koste mange penge at få rettighederne, det vil koste penge at etablere en bane, ligesom der vil være et hav af andre udgifter forbundet med et Grand Prix. Det vil gå udover blandt andet billetprisen, og det er de færreste interesseret i."

Det kunne ellers være meget bekvemt for os danskere kun lige at skulle en kort tur ned over grænsen for at komme til Formel 1. Fra tysk side ser det ud til at ideen som sandsynligvis kun er på rygteniveau, bliver skudt ned allerede fra starten.

PDL  


 

Hop til top4.3.2008

McLaren vil bekræfte Dennis exit

Vi kunne for få dage siden referere den spanske avis 'Marca's nyhed om at McLaren bossen Ron Dennis er fyret fra formel 1 teamet McLaren-Mercedes. Tingene fortsætter på rygte basis men mange hævder nu at vi kun mangler den officielle udmelding fra McLaren.

Senest har den britiske avis Sunday Times fortalt at den officielle udmelding fra McLaren om Ron Dennis fyring fra McLaren, vil komme midt i denne uge.

Det hævdes stadig at Martin Whitmarsh overtager pladsen efter Dennis midlertidig, indtil der findes en permanent løsning.

HVJ  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk