Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
5.3.2011
 Pirelli vil udnytte fredags træning til dæktest
 
4.3.2011
 Pirelli svarer på kritikken
 

Hop til top5.3.2011

Pirelli vil udnytte fredags træning til dæktest

Når Formel 1 feltet om fredagen kører den første fri træning, så skal kørerne udstyres med ekstra dæk til dæktest, hvis det står til Pirelli.
Testforbuddet træder meget snart i kraft, og derfor ønsker Pirelli at man må udstyre alle kørere med et eller flere sæt eksperimental dæk som de skal teste for at Pirelli yderligere kan forbedre deres Formel 1 dæk.

Pirelli har behov for at teste deres dæk yderligere. Diverse ændringer og forbedringer vil man gerne have testet, hvilket i princippet ikke kan lade sig gøre når Formel 1s officielle testdage er overstået. Men man ser en mulighed for at komme ind i den første frie træningssession der køres om fredagen.

Pirelli har allerede forelagt muligheden for blandt andet FIA som skal acceptere og godkende forslaget. Pirelli mener at man på den måde kan teste og udvikle kommende dæktyper uden at man går på kompromis med reglerne. Desuden vil man få nedbragt omkostningerne for dæktests, og det gælder både for Pirelli selv og teamene.

Det er ikke lykkedes for Pirelli at få testet deres dæk under ekstremt høje temperaturer. Næsten alle dæktest som man enten selv har afholdt i 2010 eller de hidtidige test i 2011 har haft særligt høje asfalt-temperaturer. Pirelli håber på en hurtig godkendelse så man kan komme hurtigst muligt igang, hvilket Pirelli selv mener vil være det Malaysiske Grand Prix.

PDL  


 

Hop til top4.3.2011

Pirelli svarer på kritikken

Som vi kunne berette igår, så har der ikke været den store tilfredshed med de nye Pirelli dæk blandt kørerne, og slet ikke hos topkørerne.
Kritikken har især været fremme siden den sidste testrunde, og nu svarer Pirelli igen på kritikken. De mener ikke at der er problemer, snarere at resultatet af dækkenes præstationer er et bestillingsarbejde.

En stor del af Formel 1 kørerne med Sebastian Vettel og Fernando Alonso i spidsen, har været alt andet end tilfredse med de nye Pirelli dæk. De bliver slidt alt for hurtigt efter et vist antal omgange. Det er hovedessensen i kritikken.

Kritikken har Pirelli selvfølgelig også hørt og svarer nu på kritikken:
"Den tilsyneladende øgede nedslidning er faktisk et ønske udstedt af adskillige teams og arrangørerne for at skabe et bedre show. Det er en ny mulighed for sporten, ikke et problem."

"Det skal dog også siges at de første tests ikke er kørt under optimale og særlige gunstige baneforhold. Vi håber at testen i næste uge vil give et noget andet resultat. Vi vil selvfølgelig forsat lytte til teamene og deres feedback."

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk