Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
6.3.2001
 Saubers chance gav gevinst
 M&K truer det Engelske Grand Prix
 Ferrari sætter dagsorden
 Ophænget skyld i uheld
 Sauber på PR-tur
 
5.3.2001
 Dagen derpå
 

Hop til top6.3.2001

Saubers chance gav gevinst

Efter debuten til Kimi Räikkönen føler teamchef Peter Sauber at deres satsning har givet pote. Oprindelig forsøgte de at hente Frentzen til teamet, men nu har de måske ramt en guldåre.

"Jeg er meget, meget stolte af dem," siger Peter Sauber til The Guardian om sine to kørere. "Nick har mere erfaring end folk tror, men det var en chance at tage Kimi," forklarer han - og på den økonomiske side har teamet da også mærket konsekvensen eftersom hovedsponsoren, Red Bull vil ud af samarbejdet efter denne sæson.

Han afslører blandt andet at de forsøgte at få fat i en af deres tidligere kørere for at komme fremad. "Vi sluttede som nummer 8 i mesterskabet sidste år, og vi behøver at gå frem, og til det skal man have gode kørere. Jeg forsøgte på at få Heinz-Harald Frentzen, men det var ikke muligt. Så jeg måtte tage en chance," forklarer han. Og chancen blev Kimi Räikkönen. En satsning som allerede har givet gevinst. "Jeg er meget glad, fordi Kimis løb var smukt," siger Sauber om finnen der sikrede sig point i debuten da Panis blev degraderet til 7. pladsen.

BB  


Hop til top
M&K truer det Engelske Grand Prix

Det Engelske Grand Prix kan blive den næste store sportsbegivenhed, som skal aflyses pga. mund og klovsyge epidemien som i øjeblikket hærger i England.

Motor Sports Association (MSA) har allerede aflyst alle motorløb, som afholdes på offentlig vej, eller som holdes tæt ved landbrug. Hvis mund og klovsyge udbrudene fortsætter, så kan arrangørerne blive tvunget til at aflyse det Engelske Grand Prix.

Det Engelske Grand Prix køres den 15. juli på Silverstone banen, og det er et af de mest populære Grand Prix på hele sæsonen.

Personligt synes jeg at det ville være ikke mindre end en katastrofe, da jeg skal over at se løbet. Så kom nu England. Få styr på jeres sygdomme.

BKP  


Hop til top
Ferrari sætter dagsorden

David Coulthard har erkendt at det ikke er McLaren der i øjeblikket sætter dagsorden i Formel 1. Konkurrenterne fra Ferrari har en hurtigere racer, og derfor skal McLaren stadig arbejde på at hente ind.

"De sætter farten, og vi skal hente ind," lyder den kontante vurdering af Coulthard, der for en gangs skyld gennemførte det australske grand prix. Derudover tvivler han på om de overhovedet kan slå Ferrari på Sepang, der er den næste bane i kalenderen, og hvis vi skal se lidt på hvad der er sket de sidste to år, så er det en bane der passer til Ferrari.

Han er dog fortrøstningsfuld om at de nok skal komme sig. "Vores racer bliver hurtigere. Om det så er nok til at hente dem, fordi både vi og de udvikler, må vi vente os se," siger skotten. Mercedes-bossen Norbert Haug tror da også at der igen i år bliver en tæt kamp i toppen. "Det bliver tæt mellem os og Ferrari, og vi har da en chance for at kæmpe om mesterskabet," siger Haug.

BB  


Hop til top
Ophænget skyld i uheld

McLaren har undersøgt Mika Hakkinens farvel i det australske grand pirx, og det har vist sig at det var et brud på ophænget der sendte finnen ud af løbet.

Den tidligere verdensmester spandt med meget høj fart af banen og fik ved sammenstødet med dækmuren en mindre hjernerystelse. Ron Dennis bekræfter at det var en mekanisk fejl. "Vi havde den rigtige strategi til løbet, og Mika lå godt til at få fordel indtil sit uheld, som var forårsaget af en fejl i det forreste ophæng," siger teamchefen.

BB  


Hop til top
Sauber på PR-tur

Til ære for en af Saubers storsponsorer, oliefirmaet Petronas, tager teamet rundt på en større PR-tur, hvor de to kørere har et travlt program foran sig.

Nick Heidfeld har en gang været i Malaysia, da han sidste år kørte for Prost, mens det selvfølgelig vil være første gang for Kimi Räikkönen. I disse dage tager de et kort hvil, men allerede i weekenden er det slut med at slappe af. På søndag mødes de sammen med andre kørere der støttes af Petronas - primært lokale kørere - for at se på antikke biler. Derefter kører de begge en opvisning i Johor Bahru.


Peter Sauber er stolt af sine kørere - nu skal de på en større PR-tur i Malaysia

Derefter går det videre til Putrajaya, hvor de skal se regeringshovedsædet samt andre seværdigheder. De vender tilbage til Kuala Lumpur efter deres lille rejse og her skal de naturligvis også besøge Petronas og deres kendte Twin Towers. Her kører de gokart mod ansatte fra Petronas. Så de får nok at se til!

BB  


 

Hop til top5.3.2001

Dagen derpå

Mandagen blev mest af alt brugt til at perspektivere det australske grand prix kedelige eftermæle – at sporten kostede en frivillig livet. Det rejser på ny spørgsmålet om sikkerheden i Formel 1.

Der skal ikke herske nogen tvivl om at det ikke lige var det udgangspunkt for en ny sæson som er særlig befordrende for sporten. Med tanke på hvad der skete på Monza sidste år, så er det et kedeligt faktum at der inden for mindre end et år er to officials der er omkommet på grund af deres arbejde. Det overlader et stort ansvar til løbsarrangørerne og sportens ledende organ, FIA at få øge sikkerheden. Vi har set hvordan at racerne er blevet mere og mere sikre, men der skal gøres noget ved sikkerheden – også på det punkt!

Hvad skete der?

Tilbage til hændelsesforløbet ved uheldet. Det hele finder sted på femte omgang, hvor Jacques Villeneuve jagter Ralf Schumacher. Det vil være forkert at dømme den ene af kørerne til at have fejlen. "Jeg vil ikke beskylde Ralf, men da jeg kørte på ydersiden for at overhale ham, der bremsede han. Jeg havde ingen anden mulighed end at ramme ham. Vi misforstod hinanden," sagde Villeneuve. I et interview med den tyske TV-kanal berettede Ralf Schumacher at han heller ikke ville give Villeneuve skylden. Derimod var Niki Lauda mere kritisk mod canadieren. "Man kan aldrig helt kontrollere den menneskelige faktor. En undersøgelse skal vise hvad Villeneuve gjorde forkert," siger Lauda satser dermed mere på gabestoksmetoden. Det kunne så også ses på RTL at Ralf Schumacher langt fra sympatiserede med den tidligere verdensmesters holdning – og jeg er da også tvivlende overfor den metode! Så har vi en lang række sammenstød der skal undersøges i alle detaljer!

On-board billeder viser at Villeneuve satser på at komme på ydersiden af Ralf, der holder sig på midten af banen, som på det sted også er ideallinien. Men hvor Villeneuve har fuld speeder på, så sænker Ralf farten – og det vil være påstand mod påstand om tyskeren bremsede tidligere end normalt (hvilket dog kan ses udfra telemetriudskrifter). Men hvad der også kunne ses på billederne er at Villeneuve med meget stor kraft bliver slynget op i luften – og det kunne have været gået endnu mere grueligt galt. Havde canadieren fløjet godt en meter højere (raceren dykker heldigvis lige før sammenstødet mod hegnet) ville der havde været fare for at han røg ud blandt publikum! Han rammer toppen af hegnet! Det ville have været katastrofe hvis han havde lettet lidt mere!


Det var hvad der var tilbage af Villeneuves racer...

Den rene tilfældighed

Det var om hvad der skete – og enderesultatet blev et dødsfald og et dusin skadede tilskuere. Blandt kørere og teams var der sorg over uheldet. Hovedarrangøren bag det australske grand prix, Ron Walker forsikrer at de selvfølgelig altid ser efter sikkerheden. Han mener dog at det var den rene tilfældighed at en official blev ramt. "Det var en 1 til 1 milliard af en chance at dækket kom gennem muren. Der er huller i muren rundt om på banen. Grunden til dette er at officials skal kunne komme til hvis en racer tilter og en kører er fastlåst under raceren. At det dæk kom gennem det lille hul er ret utroligt," siger Ron Walker der som casinoejer må vide noget om tilfældigheder… Og jo – det er nogle gange det utrolig der sker, men det sker desværre! Det var også noget af en tilfældighed at brandmanden på Monza blev dræbt. Det er som regel marginalerne der koster liv.

Derudover er der mange vragdele der blev blæst op i luften. Det sker med meget stor kraft, og det er totalt upåregneligt hvor de ender. De tilskadekomne tilskuere er blot bevis for vragdele meget let kan give skader – heldigvis var de ikke alvorlige, men hvad med næste gang? "Man skal have hegn rundt om banerne der er højere og som er stærkere mod vragdele. De er meget høje og meget stærke – samt

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk