Hos BAR havde man Anthony Davidson i aktion, mens Renault satsede på en anden spanier, Fernando Alonso.
"Vi nåede præcis det som vi havde i sinde i dag. Vi koncenterede os om at køre dæktest for Michelin til morgen, og så køre en løbssimulation med et langt stræk mod slutningen af morgenen og så to lange stræk om eftermiddagen," siger Tim Newton der er testteamets manager.
Fernando Alonso kørte sidste års Benetton-racer. "Fernando gennemførte et dækprogram for Michelin her til morgen og fandt et meget positivt fremskridt forud for det malaysiske grand prix," siger Mike Gascoyne der er tilbage i Europa for at guide Renault videre i deres udviklingsarbejde. Forskellige andre dele blev prøvet i løbet af dagen.
Testtider fra Silverstone, onsdag den 6. marts 2002
Nr. | Kører | Team | Bedste tid | Omg. |
1. | Marc Gene | Williams-BMW | 1:23,735 | 73 |
2. | Anthony Davidson | BAR-Honda | 1:24,811 | 43 |
3, | Fernando Alonso | Renault | 1:26,198 | 42 |
De nye ejere af Prost GP - som endnu ikke har fået nyt navn, men som flere er begyndt at kalde Phoenix GP - støder ind i nogle problemer der gør at de muligvis ikke kan komme til start i Malaysia som tidligere antaget i medierne. Man har godt nok købt resterne af et team, men ikke de licenser osv. som giver lov til at starte i et GP.
Phoenix GP har købt resterne af Prost GP men så ikke mere. FIA kræver at der indbetales et startgebyr på ikke mindre end $ 48 mill. Det har også Toyota måtte indbetale for at få lov til at starte. Disse penge skal betales inden GP'et i Malaysia ellers er der ingen adgang.
Max Mosley:
Vi venter på en officiel forbindelse og dialog med de nye ejere af Prost teamet. Lige nu ser det ud til at de får store vanskeligheder med at få adgang til deltage i feltet."
Bernie Ecclestone:
"Han (Charles Nickerson) har ikke købt sig ind i Formel 1. Alt han har købt er nogle biler. Han kan godt glemme alt om at komme til start i Malaysia."
Hårde ord fra Ecclestone, men desværre for Nickerson nok sande. Rent faktisk er det sådan at Nickerson kun har købt stumperne i det konkursramte Prost GP. Ikke teamet i sig selv. Det giver en stor forskel. Ingen af de rettigheder som Prost havde ifølge bl.a. Concorde aftalen er ikke med i handelen. Der skal ansøges om nye licenser og starttilladelser osv. Samt at der skal betales et startgebyr eller indskud til FIA før man får lov til at starte.
Jean Alesi er tilbage i en Formel 1 racer igen. Men kun for at teste. Efter at stoppede sin karriere i Formel 1, skal Jean Alesi nu kører i den tyske DTM serie. Det sker for Mercedes og det er via denne forbindelse at han har fået en test. Testen foregår på den franske Paul Ricard bane, som Toyota benytter som deres "egen" testbane. Jean Alesi skal ud at køre i en MP4-16B, altså sidste års model i en meget opgraderet udgave.
Jean Alesi:
"Jeg ser meget frem til igen at sidde bag rattet i en Formel 1 racer. Jeg er sikker på at det bliver en stor oplevelse at prøve at køre i en McLaren. Det at køre i en McLaren mangler i min CV, og jeg ser frem til denne udfordring."
Teamet venter sig egentlig meget af denne test. Jean Alesi har trods alt en meget stor Formel 1 erfaring, og man venter at han måske kan komme med nogle inputs som man kan tage med hjem og omsætte til noget brugbart.
Martin Whitmarsh, McLarens adm. direktør:
"Jean har en utrolig stor Formel 1 erfaring. Vi er glade for at vi ved denne lejlighed for mulighed for at drage nytte af hans store erfaring."
Jean Alesi debuterer i DTM den 21 april på Hockenheim hvor DTM sæson starter.
Den længe ventede duel mellem Montoya og M. Schumacher skal måske finde sted i år. Første afsnit blev vundet af M. Schumacher i en hybrid af sidste års bil, mod Montoyas spritnye Williams. Efter GP'et erkendte Montoya da også, at han ikke ventede at Michael Schumacher var så hurtig som han vitterligt var.
Montoya:
"Jeg havde en ret god duel med Michael. Da jeg overhalede ham troede jeg at jeg kunne slippe væk fra ham, men jeg indså ret hurtigt at jeg rent faktisk holdte ham tilbage i stedet for. Han kunne køre hurtigere end jeg, så det var kun et spørgsmål om tid inden jeg ville miste føringen igen."
Montoya var tæt på at miste andenpladsen også da Räikkönen kom ud fra et pitstop, men Montoya bevarede sin position. Fra teamet lyder der stor tilfredshed med Montoyas kørsel. Han måtte køre offensivt for at tage føringen, men måtte også bevise sine defensive kvaliteter da han ved et par lejligheder blev truet af Kimi Räikkönen.
Nu bliver det store spørgsmål så hvordan det kommer til at gå mellem Montoya og M. Schumacher når Ferrari deltager med deres F2002 model. En anden faktor er hvor hurtigt at Williams kan udvikle yderligere på deres bil. Og endelig vil Ralf Schumacher sikkert gerne frem og vise noget også.
Syv af de otte biler der kom i mål i søndags i det australske GP kørte på Michelin. Kun Michael Schumacher der vandt kørte på andre dæk, nemlig Bridgestone. At der så kun kom de otte biler mål, skyldtes især de mange afkørsler i forbindelse med den meget kaotiske start. Men Michelin ville helst have kunnet hente førstepladsen under alle omstændigheder.
Efter løbet var der ikke ret mange Michelin teams der var tilfredse med dækkene. Den skarpeste kritik kom vel fra Montoya der mente at der var for lidt forskel og fremskridt i forhold til sidste år. Men det skal der gøres noget ved.
Pierre Duspasquier, Michelin:
"Vi må gøre det bedre, meget bedre. Vi har ikke længere den undskyldning at vi ikke kender banen. Vi vil forstærke samarbejdet med de store veletablerede teams. Den store udfordring er nu at vise at Michelin kan levere de resultater som alle forventer at vi kan efter den gode debut og succes sidste år. Det var et atypisk resultat vi fik i Australien, men vi fik hentet en masse gode data. Vi har et nyt dæk klar til det næste GP i Malaysia, hvor det godt kan blive 50º grader (på asfalten) og det gør det yderligere vanskeligt for dækkene."
Det noget omskiftelig vejr ved dette års australske GP havde dog den fordel for Michelin, at man virkelig fik testet og afprøvet både regnvejrsdækkene og intermediatedækkene.
Ferrari havde til det australske GP valgt at satse på det sikre. Man stillede op med en F2001 bil i en meget modificeret udgave. Et eller andet sted viste man faktisk ikke om denne bil kunne vinde løbet, og man håbede bare på at være konkurrencedygtig nok til at være med fremme.
Hjemme i Italien tester man i hele denne uge den nye F2002 model. Og efter lørdagens test vil det højest sandsynligvis blive afgjort om man vil bruge den nye model i Malaysia om godt halvanden uge.
Jean Todt:
"Vi havde ikke forventet at vinde i Australien, vi ønskede bare at vi kunne være gode nok til at være med fremme. Sejren har fjernet noget af det store pres på os. Hvis vi ikke havde været med helt fremme og ikke kunne følge med, ville vi have været i en meget vanskelig situation. Vi vil teste den nye bil i denne uge og efter lørdagens test vil vi afgøre om vi bruger den nye bil. Vi vil ikke have nogle problemer med at få den sendt til Malaysia i tide."
Testen af den nye bil forsætter som beskrevet i denne uge og foregår på Mugello banen.
Coulthard førte feltet an bad safety car'en, men da løbet blev givet frit så begyndte problemerne. Det var gearkassen der drillede skotten, og han måtte af banen da løbet igen gik i gang på grund af at raceren ikke ville geare ned, så i selve restarten faldt han tilbage til 4. pladsen.
(Foto: West McLaren Mercedes)
Hermed var Coulthard's problemer ikke ovre, gearkassen fortsatte med at gøre knuder, og han faldt langsomt tilbage gennem feltet, men havde dog håbet på at kunne fuldføre løbet. 25 omgange før mål måtte han dog konstaterer at det definitivt var slut, gearkassen låste sig fast i 6. gear.
Efter løbet udtalte David Coulthard:
"Da først problemerne begyndte og jeg flere gange var af banen, tænkte jeg det her ser ikke godt ud. Men jeg prøvede at få raceren hjem, med sådan skulle det altså ikke være. Det er ret svært at være positiv lige nu, vi var langsomme i kvalifikationen, vi var heller ikke hurtige i det fugtige føre og jeg fuldførte ikke racet."
Den engelske avis Observer mener at vide at Skoda skal levere motorer til de nye ejere af det tidligere Prost team. Men mon ikke det er en avis and. I hvert fald er der ingen hos Skoda som kender noget til noget, udover at de selvfølgelig føler sig smigrede over at være sat i forbindelse med Formel 1.
Heller ikke den kommende chef for VW motorsport, Bernd Pischetsreider, kender noget til at Skoda skulle være på vej i Formel 1. Skoda har siden 1995 været ejet af VW koncernen. Skoda bruger i øjeblikket sin energi indenfor motorsport i rally VM. Skoda direktørerne i Tjekkiet har ingen planer om at deltage i Formel 1, hverken nu eller i den nærmeste fremtid. VW kunne måske finde på at deltage med Skoda navnet, ligesom Ford bruger Jaguar navnet. Men VW bosserne har tidligere i år også udtalt at VW ikke vil deltage i Formel 1 i øjeblikket.
Muligheden er der ellers ifølge Observer. Man påstår at Max Mosley skulle have knyttet en kontakt til Skoda, da han kender Bernd Pischetsreider. Arrows chefen Tom Walkinshaw er med i gruppen omkring Charles Nickerson som har købt det tidligere Prost GP. TWR skal stå for alt det praktiske med at bygge, vedligeholde og reparere bilerne. Observer siger endda at man indtil en VW/Skoda motor er bygget vil anvende Arrows motorerne fra sidste år.
Mon ikke at Observers udtalelser er en for tidlig bragt aprilsnar.
Hvem ved?
"Sådan er motorløb", udtalte Allan McNish. "Jeg så ikke hvad det var der udløste uheldet, men det var oppe foran, og det havde effekt ned gennem hele feltet. Der var biler der spandt i alle mulige retninger. Jeg så Olivier Panis spinde, og jeg kørte over græsset for at undgå at ramme noget, men da jeg kom tilbage på banen, kom en bil fra venstre og ramte mig hvorved forreste venstre hjulophæng brækkede".
McNish måtte således skuffet acceptere beslutningen om at fortsætte løbet med "safety car", og at der ikke blev foretaget omstart. "Det er jo klart at fra mit synspunkt, ville det have været en god beslutning hvis der var blevet omstart. I så fald ville jeg have været i stand til at komme tilbage til reservebilen der var klar,"udtalte han.
Også Mika Salo var indblandet i uheldet og var nødsaget til at køre i pit umiddelbart efter starten. Men takket være bilens tilstand, var det muligt for ham at fortsætte løbet og køre et stabilt løb, slutte på en 6. plads og dermed køre point hjem til Panasonic Toyota Racing ved teamets første grandprix. Salo var ude i en nervepirrende situation på sidste omgang hvor bilen skred af banen idet han prøvede at fravriste den australske debutant Mark Webber sin 5. plads. Det lykkedes for Salo at holde motoren i gang, komme tilbage på banen og komme over stregen til stor glæde for hele teamet.
"Vi havde et godt løb i dag. Jeg blev i forbindelse med massesammenstødet ramt af en anden bil, og vi måtte skifte en stabilisator i bagvognen, men bilen føltes efterfølgende stabil og hurtig. Jeg er meget tilfreds med teamet, og de har arbejdet virkeligt godt i denne weekend. Jeg har tidligere kørt point hjem, men dette point er måske det vigtigste af dem alle".
(Foto: Toyota F1)
Team manager Ange Pasquali havde svært ved at skjule sin tilfredshed med teamets point-givende sæsonstart. "Det er bare helt ufatteligt! Først og fremmest har vi været udsat for lidt af hvert i løbet af denne weekend. Løbet startede med et kæmpe uheld, og jeg må tilstå jeg var bange da jeg så hvad der skete oppe foran. Jeg ved at Salo og McNish lå midt i feltet, og jeg blev straks bekymret for dem".
"Vi kaldte Salo ind for et tjek af baghjulsophænget fordi vi vidste han var blevet ramt, men der var ingen panik. Vi lagde vægt på sikkerheden fordi vi var klar over at det var et langt løb, og der var tyndet noget ud i feltet. Vores hovedformål i Australien var at samle erfaring og fuldføre løbet".
Såvel BMW Williams og Ferrari, Fisichellas Jordan-Honda, Massa og Nick Heidfelds Sauber-Petronas, Buttons Renault, Panis BAR-Honda og Allans TF102 forulykkede alle før det første sving. Begge Arrows-Cosworth var gået i stå inden starten - så feltet var reduceret til det halve da sikkerhedsbilen kom ud og førte feltet an.
Da løbet blev genoptaget kørte David Coulthard af banen og overgav dermed føringen til Trulli i Renault inden han dog spandt og ramte barrieren ved udgangen af første sving. Montoya benyttede denne fordel til at gå forbi Michael Schumacher, men var dog ikke i stand til at holde verdensmesteren i Ferrari bag sig ret længe.
Herefter havde Schumacher fuld kontrol over løbet og sluttede 18,6 sek. foran Montoya i BMW Williams og finnen Raikkonen, der debuterede for McLaren-Mercedes. Eddie Irvine i Jaguar, Mark Webber i Minardi-Asiatech og Mika i Toyota TF102 fuldførte og opnåede point ud af de kun otte biler der fik det ternede flag.
Toyota Motorsport