Allerede sidste år, blev den ellers nye bane forbedret flere steder. Bl.a. er pitmuren blevet forhøjet med et gennemsigtigt skjold. En sandgrav ved det første sving er blevet forøget i størrelse. Man har lavet et drænsystem, som skal lede vand væk fra banen i tilfælde af voldsom regn.
Chefen for Sepang banen, Azmi Murad, har netop udtalt, at de officials og marshalls der skal udføre deres pligter ud på banen, skal gennemgå et kursus inden det Malaysiske Grand Prix løber af stabelen. Kurset indeholder bl.a. en gennemgang af alle sikkerhedsprocedurer. Og man er klar til at skærpe disse procedurer yderligere, hvis det er påkrævet. Og det vil man se på i de kommende dage. Man vil for alt i verden undgå yderligere dødsulykker. 2 dødsulykker indenfor 5 Grand Prix’er er nok.
For øvrigt er det stadigt muligt at få billetter til det Malaysiske Grand Prix. I øjeblikket er der kun solgt ca. 25% af billetterne, men man er i Malaysia ikke så bekymret endnu for at de ikke bliver solgt.
Efter at resultatet af søndagens Grand Prix var blevet revideret, så det godt ud for Ferrari. På grund af Olivier Panis's tidsstraf, som gjorde at han blev placeret uden for pointene, ja så rykkede bl.a. de to Sauber biler ind i på de pointsgivende placeringer. Sagt på en måde, så er der 4 biler i top seks med Ferrari motorer. Sauber bilerne er ganske vist monteret med Ferrari motoren fra sidste år, men det gør jo ikke indsatsen mindre prisværdig.
Michael Schumacher:
"Et stort tillykke til Sauber. De gjorde rigtig godt i Australien. Allerede under en test på Mugello for en månes tid siden, imponerede de meget, og nu har de scoret 4 points."
Og Michael Schumacher har også nogle roser til specielt Kimi Räikkönen. Michael Schumacher er en af de få som ikke kritiserede FIA's beslutning om at give Kimi Räikkönen en midlertidig superlicens. "Hvis en nybegynder som Räikkönen kan sætte sig i en bil og klare det så godt, så har han også ret til at køre i Formel 1. Nick Heidfeld sluttede lige bag os. Tillykke til dem begge. Ferrari motorerne scorede flere points end nogen anden i Australien."
"Jeg er meget, meget stolte af dem," siger Peter Sauber til The Guardian om sine to kørere. "Nick har mere erfaring end folk tror, men det var en chance at tage Kimi," forklarer han - og på den økonomiske side har teamet da også mærket konsekvensen eftersom hovedsponsoren, Red Bull vil ud af samarbejdet efter denne sæson.
Han afslører blandt andet at de forsøgte at få fat i en af deres tidligere kørere for at komme fremad. "Vi sluttede som nummer 8 i mesterskabet sidste år, og vi behøver at gå frem, og til det skal man have gode kørere. Jeg forsøgte på at få Heinz-Harald Frentzen, men det var ikke muligt. Så jeg måtte tage en chance," forklarer han. Og chancen blev Kimi Räikkönen. En satsning som allerede har givet gevinst. "Jeg er meget glad, fordi Kimis løb var smukt," siger Sauber om finnen der sikrede sig point i debuten da Panis blev degraderet til 7. pladsen.
Motor Sports Association (MSA) har allerede aflyst alle motorløb, som afholdes på offentlig vej, eller som holdes tæt ved landbrug. Hvis mund og klovsyge udbrudene fortsætter, så kan arrangørerne blive tvunget til at aflyse det Engelske Grand Prix.
Det Engelske Grand Prix køres den 15. juli på Silverstone banen, og det er et af de mest populære Grand Prix på hele sæsonen.
Personligt synes jeg at det ville være ikke mindre end en katastrofe, da jeg skal over at se løbet. Så kom nu England. Få styr på jeres sygdomme.
"De sætter farten, og vi skal hente ind," lyder den kontante vurdering af Coulthard, der for en gangs skyld gennemførte det australske grand prix. Derudover tvivler han på om de overhovedet kan slå Ferrari på Sepang, der er den næste bane i kalenderen, og hvis vi skal se lidt på hvad der er sket de sidste to år, så er det en bane der passer til Ferrari.
Han er dog fortrøstningsfuld om at de nok skal komme sig. "Vores racer bliver hurtigere. Om det så er nok til at hente dem, fordi både vi og de udvikler, må vi vente os se," siger skotten. Mercedes-bossen Norbert Haug tror da også at der igen i år bliver en tæt kamp i toppen. "Det bliver tæt mellem os og Ferrari, og vi har da en chance for at kæmpe om mesterskabet," siger Haug.
Den tidligere verdensmester spandt med meget høj fart af banen og fik ved sammenstødet med dækmuren en mindre hjernerystelse. Ron Dennis bekræfter at det var en mekanisk fejl. "Vi havde den rigtige strategi til løbet, og Mika lå godt til at få fordel indtil sit uheld, som var forårsaget af en fejl i det forreste ophæng," siger teamchefen.
Nick Heidfeld har en gang været i Malaysia, da han sidste år kørte for Prost, mens det selvfølgelig vil være første gang for Kimi Räikkönen. I disse dage tager de et kort hvil, men allerede i weekenden er det slut med at slappe af. På søndag mødes de sammen med andre kørere der støttes af Petronas - primært lokale kørere - for at se på antikke biler. Derefter kører de begge en opvisning i Johor Bahru.

Peter Sauber er stolt af sine kørere - nu skal de på en større PR-tur i Malaysia
Derefter går det videre til Putrajaya, hvor de skal se regeringshovedsædet samt andre seværdigheder. De vender tilbage til Kuala Lumpur efter deres lille rejse og her skal de naturligvis også besøge Petronas og deres kendte Twin Towers. Her kører de gokart mod ansatte fra Petronas. Så de får nok at se til!