Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
7.3.2002
 Begræns omkostningerne
 En noget følelsesladet dag
 Max Mosley: Ulykken var på grænsen
 
6.3.2002
 Tre teams til test på Silverstone
 Forhindringer for det nye team
 Alesi tester for McLaren
 

Hop til top7.3.2002

Begræns omkostningerne

Sådan lyder det fra Tom Walkinshaw, Arrows bossen. Han advarer imod at Formel 1 kan få problemer med økonomien i flere af de mindre teams.

En hel del sponsorere har sagt deres sponsorat i Formel 1 fra. Specielt efter 11 september har de respektive teams kunnet mærke en nedgang. Også Arrows har mærket det og nu er Tom Walkinshaw med på det forslag der skal begrænse antallet af anvendte motorer under en GP weekend.

Arrows er et af de to teams som skal betale for en motor. Det betyder at der er en ekstra omkostning i forhold til alle andre teams, minus et. Jaguar/Cosworth tager sig sikkert godt betalt for deres motorleverance til Arrows. Det gør at Tom Walkinshaw som den gode skotte han er, er med på det forslag som skal begrænse antallet af anvendte motorer under en GP weekend.

Tom Walkinshaw:
"Forslaget som nu har cirkuleret i et stykke tid lyder meget godt. De parametre som det indeholder, vil ikke trække nogen ned. Medmindre at noget ikke bliver gjort, vil de stigende omkostninger som vi har set i de seneste år, vil vi med tiden se at der kun er nogle få teams som har råd til at have 2 biler kørende. Så alvorligt ser det ud."

Den økonomiske krise er så småt begyndt at kradse. Arrows har ikke den bedste økonomi, og vil være et af de teams som vil kunne få gavn af et sådant forslag. Andre teams som eksempelvis Sauber, som er det andet team som betaler for deres motorer, vil også få økonomisk gavn af forslaget, hvis det ellers bliver indført.

PDL  


Hop til top
En noget følelsesladet dag

Tirsdag var en noget speciel dag for Jean Alesi. Den tidligere Formel 1 kører er for en kort stund tilbage bag rattet i en Formel 1 racer.

Jean Alesi debuterer i denne sæson i den tyske DTM serie. Da han har kontrakt hos Mercedes så er det lykkedes at få puttet en Formel 1 test ind. I denne uge skal han teste for McLaren på Paul Ricard banen i Frankrig. Tirsdag var det dog ikke verdens bedste vejr at teste i. Diset og fugtigt var det, men det gjorde faktisk ikke så meget skulle det vise sig. Jean Alesi tester fra tirsdag og t.o.m. torsdag. Testen foregår i en McLaren MP4-16B en hybridbil bygget over sidste års model. Tirsdag fik Jean Alesi kørt 45 omgange. Primært lige for at vænne sig til bilen, han nåede dog også at få lavet lidt dæktest for teamet og Michelin.

Jean Alesi:
"Det var en meget følelsesladet dag. Det var meget mærkeligt at se mit navn på bilen, og det på en bil som jeg i mange år har forsøgt at sejre over, specielt i min tid hos Ferrari og Benetton. Hos Benetton var det altid denne bil jeg ville forsøge at besejre. Jeg havde en ret god dag på trods af vejret. Efter at jeg ikke har kørt i en Formel 1 bil i godt seks måneder, så startede jeg langsomt men kom efterhånden op i fart. Så på den måde gjorde det ikke noget at vejret måske ikke var så godt. Jeg nød det virkeligt og jeg har allerede påbegyndt testprogrammet for teamet. Hos et team som McLaren er det altid seriøst arbejde, der er meget at teste. Fysisk havde jeg ikke nogen problemer, jeg har trænet som jeg plejer da jeg jo også skal køre race i år. Det var et specielt øjeblik at se bilen i pitgaragen, og så med et sidde i en bil igen for nu skulle der arbejdes."

Der er ikke planlagt yderligere tests for Alesi hos McLaren, men måske at det kommer hvis teamet finder at Alesi kan bidrage med nogle vigtige ting.

PDL  


Hop til top
Max Mosley: Ulykken var på grænsen

Det store crash mellem Rubens Barrichello og Ralf Schumacher vil blive diskuteret længe. Hvem var skyld i ulykken? Max Mosley mener at det var lige på grænsen.

Ulykken der skete ved starten af det australske GP vil sikkert blive diskuteret længe. Nu er FIA bosserne kommet med deres afgørelse og der er tilsyneladende ingen deciderede skyldige. I en live webchat på ITV-F1 har Max Mosley sagt bl.a. følgende:

"Officials har set på ulykken fra flere forskellige vinkler fra mange videooptagelser. Man har besluttet at det var en lovlig manøvre som Rubens Barrichello foretog da han trak til venstre ind foran Ralf Schumacher for at finde sin linje hen mod svinget. Vi har selv en mulighed for at appellere officials afgørelsen, og jeg har været i samråd med Charlie Whiting for at finde ud af om vi skulle foretage os yderligere. Til sidst besluttede vi os for at det var lige på grænsen, og Charlie Whiting vil tage en alvorlig snak med de to kørere i Malaysia."

Altså lyder FIA's officielle afgørelse på at der ingen straf er til nogen af kørerne, men at man løfter den store pegefinger og siger fy fy, det må i ikke og vi vil ikke se nogen gentagelser. Flere eksperter har beregnet at da Ralf Schumacher blev luftbåren skete det med en hastighed lige omkring de 230 km/t. Det kunne være gået grueligt galt. Men heldigvis skete der ingen personskade.

PDL  


 

Hop til top6.3.2002

Tre teams til test på Silverstone

Marc Gene kørte hurtigste tid i dagens test på Silverstone. Det er jo testkørerne der står for arbejdet mens Grand Prix-kørerne holder til i Østen.

Hos BAR havde man Anthony Davidson i aktion, mens Renault satsede på en anden spanier, Fernando Alonso.

"Vi nåede præcis det som vi havde i sinde i dag. Vi koncenterede os om at køre dæktest for Michelin til morgen, og så køre en løbssimulation med et langt stræk mod slutningen af morgenen og så to lange stræk om eftermiddagen," siger Tim Newton der er testteamets manager.

Fernando Alonso kørte sidste års Benetton-racer. "Fernando gennemførte et dækprogram for Michelin her til morgen og fandt et meget positivt fremskridt forud for det malaysiske grand prix," siger Mike Gascoyne der er tilbage i Europa for at guide Renault videre i deres udviklingsarbejde. Forskellige andre dele blev prøvet i løbet af dagen.

Testtider fra Silverstone, onsdag den 6. marts 2002

Nr.KørerTeamBedste tidOmg.
1.Marc GeneWilliams-BMW1:23,73573
2.Anthony DavidsonBAR-Honda1:24,81143
3,Fernando AlonsoRenault1:26,19842

BB  


Hop til top
Forhindringer for det nye team

De nye ejere af det tidligere Prost team, støder ind i nogle problemer der kan gøre at de måske ikke kommer til start i Malaysia som tidligere antaget i medierne.

De nye ejere af Prost GP - som endnu ikke har fået nyt navn, men som flere er begyndt at kalde Phoenix GP - støder ind i nogle problemer der gør at de muligvis ikke kan komme til start i Malaysia som tidligere antaget i medierne. Man har godt nok købt resterne af et team, men ikke de licenser osv. som giver lov til at starte i et GP.

Phoenix GP har købt resterne af Prost GP men så ikke mere. FIA kræver at der indbetales et startgebyr på ikke mindre end $ 48 mill. Det har også Toyota måtte indbetale for at få lov til at starte. Disse penge skal betales inden GP'et i Malaysia ellers er der ingen adgang.

Max Mosley:
Vi venter på en officiel forbindelse og dialog med de nye ejere af Prost teamet. Lige nu ser det ud til at de får store vanskeligheder med at få adgang til deltage i feltet."

Bernie Ecclestone:
"Han (Charles Nickerson) har ikke købt sig ind i Formel 1. Alt han har købt er nogle biler. Han kan godt glemme alt om at komme til start i Malaysia."

Hårde ord fra Ecclestone, men desværre for Nickerson nok sande. Rent faktisk er det sådan at Nickerson kun har købt stumperne i det konkursramte Prost GP. Ikke teamet i sig selv. Det giver en stor forskel. Ingen af de rettigheder som Prost havde ifølge bl.a. Concorde aftalen er ikke med i handelen. Der skal ansøges om nye licenser og starttilladelser osv. Samt at der skal betales et startgebyr eller indskud til FIA før man får lov til at starte.

PDL  


Hop til top
Alesi tester for McLaren

5 måneder at han stoppede sin karriere, er Jean Alesi nu tilbage i en Formel 1 racer igen. I denne uge tester han for McLaren på Paul Ricard.

Jean Alesi er tilbage i en Formel 1 racer igen. Men kun for at teste. Efter at stoppede sin karriere i Formel 1, skal Jean Alesi nu kører i den tyske DTM serie. Det sker for Mercedes og det er via denne forbindelse at han har fået en test. Testen foregår på den franske Paul Ricard bane, som Toyota benytter som deres "egen" testbane. Jean Alesi skal ud at køre i en MP4-16B, altså sidste års model i en meget opgraderet udgave.

Jean Alesi:
"Jeg ser meget frem til igen at sidde bag rattet i en Formel 1 racer. Jeg er sikker på at det bliver en stor oplevelse at prøve at køre i en McLaren. Det at køre i en McLaren mangler i min CV, og jeg ser frem til denne udfordring."

Teamet venter sig egentlig meget af denne test. Jean Alesi har trods alt en meget stor Formel 1 erfaring, og man venter at han måske kan komme med nogle inputs som man kan tage med hjem og omsætte til noget brugbart.

Martin Whitmarsh, McLarens adm. direktør:
"Jean har en utrolig stor Formel 1 erfaring. Vi er glade for at vi ved denne lejlighed for mulighed for at drage nytte af hans store erfaring."

Jean Alesi debuterer i DTM den 21 april på Hockenheim hvor DTM sæson starter.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk