Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
8.3.1999
 F1 goes to Hollywood
 
7.3.1999
 Lovende takter fra Stewart
 Løbsresultat
 Første sejr til Irvine
 Drama før starten
 Warm-up: McLaren på toppen!
 

Hop til top8.3.1999

F1 goes to Hollywood

I april, dette år, går optagelserne i gang til Sylvester Stallones f1-film. Titlen bliver "Into thin air" og budgettet bliver på omkring 100 mio. $. Som hovedrolle-indehavere er naturligvis Stallone selv, men også Sharon Stone og Dustin Hoffman. Stone skal spille hustru til en formel 1-kører og Hoffman skal spille enten team-boss eller, muligvis, selveste Bernie Ecclestone. Som instruktør er blandt andet Paul Verhoeven, der jo arbejdede sammen med Stone i Basic Instinct/Iskoldt begær, blevet nævnt.

Filmen vil komme til at handle om tre kørere i forskellige stadier af deres karriere en nybegynder, en erfaren kører og en pensioneret. Man formoder Stallone der snart runder de 50 skal spille "pensioninsten". Han har været til stede ved en stor del af 1998s GPer, for at lære mere om sporten og for at få publicity.Både Ferrari og især Jacques Villeneuve har haft æren af Rockys besøg. Der skal gå tre måneder med optagelser på Hungaroring og filmen forventes at få premiere i USA samme måned det amerikanske GP afholdes, hvilket jo er god PR for dem begge.

Mon ikke en vis mr. Ecclestone sidder og gnidder sig i hænderne netop nu? Der forlyder desværre intet om hvorvidt der søges statister!

CBA  


 

Hop til top7.3.1999

Lovende takter fra Stewart

Billedet af en Stewart-Ford med rygende motor, som man så det på startgriden i Melbourne, er velkendt; men årsagen er lige så ny som motoren. Der var ikke tale om en af de berygtede "ben ud af siden" blot tale om et banalt hedeslag som følge af måden kølerne på en Formel 1 fungerer på. Havde man gjort sig ulejlighed med at teste langsom formationskørsel ved høje temperaturer, som en opvarmningsrunde, var problemet blevet opdaget i tide og kunne være afhjulpet inden det gjaldt. Dette fik motoren til at lække olie ned på den brandvarme udstødningsrør, og næsten synkront brød de 2 Stewart-Ford racere i brand i deres respektive startbåse. Da der kun rådes over en reservebil, var Johnny sat ud af spillet allerede inden starten var gået. Sort uheld !

Trods en omstart i reservebilen fra pitlanen , en 10 sekunders stop and go og et mislykket pitstop, lykkedes det for Rubens at køre sig op på en femteplads og 2 værdifulde VM points. Eller 2/5 dele af sidste års samlede resultat. Et resultat der varsler nye og omskiftelige tider i Formel 1 verdenen.

Rubens Barrichello - Bil nr. 16 ( SF03-1 )

"Helt ærligt er jeg glad for at have scoret de 2 point; men også en smule vred, fordi jeg føler at kunne have vundet racet. 10 sekunders stop-and-go straffen var for hård, fordi jeg kunne ikke gøre andet end overhale Michael Schumacher. Noget skete i mængden foran, Michael blev langsommere og jeg trak til højre for at undgå ham. Bilen kørte fantastisk. Jeg har på fornemmelsen, det bliver et godt år."

Johnny Herbert, Bil nr.17 (SF3-03)

"Det er virkeligt frustrerende at begge biler skulle blive holdende på start griden. For mig et det en dårlig måde at slutte en ellers lovende weekend på. Ligemeget, dette løb fortæller os at vi har en meget konkurrencedygtig bil og vi har grund til optimisme for resten af sæsonen."

Paul Stewart, næstformand i Stewart Grand Prix

"Det synes en lille smule underlig at sige dette; men der er blandede følelser i garagen fordi der ligger en " hvad nu hvis ." og gnaver. Havde Rubens startet fra hans oprindelige startposition (fire) havde der været alle chancer for at han kunnet vinde løbet. Men hvor om alting er - så er jeg ekstremt stolt over teamets indsats i denne weekend. Der er kredit til hver og en i Stewart teamet for at Rubens var i stand til at køre løbet i dag. Det var sort uheld for Johnny efter hans enestående indsats over hele weekenden"

Gary Anderson Teknisk direktør i Stewart Grand Prix

"Rubens lagde dramaet på startgriden bag sig og kørte sit livs løb i reservebilen. Han måtte leve med en fejlfunktion på benzinpåfyldningsanlægget ved hans første pitstop, han fik en 10 sekunders stop-and-go som var en smule barsk. Han stoppede igen og fik benzin på, og stadig lykkedes det ham at køre 2 point hjem."

Nick Hayes, F1 program direktør, Cosworth Racing

"Hvilken rutschebanetur med højde- og lavpunkter, og hvilket løb af Rubens ! Vi kender stadig ikke helt eksakt årsagen til olielækagen, som forårsagede branden i begge biler på startgriden. Vi skal hjem og se nærmere på det."

Neil Ressler, Vice-President, Research & Vehicle Technology, Ford

"Løbet illustrerer at formen der er blevet vist hele weekenden igennem ikke var en fejltagelse. Efter problemerne på griden, startede Rubens i reservebilen for at begynde at kæmpe sig tilbage og sluttede på en femteplads. Dagens indsats viser bilens og den nye Ford Cosworth V10 CR-1motors konkurrencedygtighed, og det lover godt for resten af sæsonen."

KLH  


Hop til top
Løbsresultat

Så er årets første Grand Prix løb blevet afviklet. Og det Australske Grand Prix blev et løb megen dramatik og mange overraskelser. Først en omstart, så en McLaren føring der lignede den de lagde ud med sidste år, 2 X Safety Car, begge McLaren racere udgår, problemer for Michael Schumacher som slutter sidst i feltet, kun 8 kørere fuldfører løbet og løbet vindes af tre "anden kørere".

Dagens top 6 blev:
Plac.KørerTeamTidKm/t
1Eddie IrvineFerrari1:35:01,659190,816
2Heinz-Harald FrentzenJordan+ 0:01,026190,782
3Ralf SchumacherWilliams+ 0,07:012190,582
4Giancarlo FisichellaBenetton+ 0:33,418189,705
5Rubens BarrichelloStewart+ 0:54,697189,003
6Pedro de la RosaArrows+ 1:24,316187,972

Mest overraskende er nok at Rubens Barrichello i Stewart's reservevogn, som måtte starte f

AN  


Hop til top
Første sejr til Irvine

I sæsonens første løb blev det Eddie Irvine der tog sejren - til stor glæde for både ham selv og Ferrari-teamet. Løbet udviklede sig fra at være total McLaren-dominans til et dramatisk løb hvor adskillige tekniske problemer prægede resultatet af løbet. Begge McLaren-kørere udgik med mekaniske problemer, og også Michael Schumacher havde adskillige problemer, og derfor var føringen overladt til Eddie Irvine - der førte det meste af løbet, og holdt hjem til at vinde sit første Formel 1-grand prix. Heinz-Harald Frentzen sluttede som en stærk nummer to, mens en anden tysker Ralf Schumacher tog tredjepladsen. På de følgende pladser kom Fisichella, Barrichello og debutanten Pedro de la Rosa scorede point i sit første løb.

formel-1.dk vil i løbet af dagen opdatere med nyheder, baggrund og pressemeddelelser.

BB  


Hop til top
Drama før starten

Efter opvarmningsomgangen og efter at 3 af de fem lamper er tændt før starten på årets første Grand Prix, så blev der svinget med de gule flag, og årsagen var at Johnny Herbert's motor var i brand, og imens at banens officials var ved at slukke den, så brød også hans teammate, Rubens Barrichello's, motor i brand. Begge vogne blev skubbet ud af banen. Rubens Barrichello får lov til at starte fra pitlane i reservevognen.
Og på vej ud på den anden opvarmningsomgang, der får Michael Schumacher problemer, og må starte bagerst i feltet.
AN  


Hop til top
Warm-up: McLaren på toppen!

Som altid blev der kørt warm-up nogle timer før løbet i Australien begynder. Det blevet gennemført i overskyet vejr hvor temperaturen var faldet ti grader i forhold til temperaturen lørdag eftermiddag. Morgenens træning giver et lille fingerpeg om hvordan løbet kan forløbe - uden at det dog altid siger hele sandheden. Første mand på banen var Heinz-Harald Frentzen, fulgt af Michael Schumacher der tog en enkelt omgang ud af pitten og ind igen med regnvejrsdæk. Flere af kørerne havde problemer med nedbremsninger, sådan som man har set det i denne weekend og der var adskillige spin. Blandt andet kom David Coulthard og Alexander Wurz for hurtigt ind i chikanen efter start/mål-langsiden og måtte tage turen over græsset. Alessandro Zanardi havde sine problemer, da hans Williams-racer gik i stå da han var på vej til at køre ind i pitten, og måtte køre warm-up'en i reserveraceren, men det gik faktisk rimelig godt. Italieneren sluttede som nummer 6. Damon Hill havde et større spin hvor englænderen sluttede i gruset og satte ingen tid. Fem minutter før tid måtte også Ralf Schumacher parkere sin racer i det blå kattegrus efter et spin, og Toranosuke Takagi viste evner som rallykører da han reddede sin Arrows-racer fra at blive smadret efter en oversatsning i et sving.

Træningen viste at Ferrari havde en del problemer eftersom Schumacher var længe i pitten, samtidig med at tyskeren fortsat har langt op til to McLaren-racere, der distancerede resten af feltet. Coulthard sluttede som den bedste af de to McLaren-racere. Yderst overraskende blev Pedro Diniz den fjerdebedste.

Resultatet af morgenens warm-up findes på resultatsiden.

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk