Det mange håber på, kan blive til virkelighed i denne sæson. Nemlig det at flere vil blande sig i kampen om mesterskaberne. Foreløbig ser testresultaterne ud til at flere vil være med i kampen. Måske endda 4 teams. Og det er jo rart i stedet for at der er et eller to teams som skal afgøre det. Første prøve kommer i weekenden. Bahrains Grand Prix er blevet forfremmet til at være åbningsløb i denne sæson. Der er også debut til et nyt kvalifikationsformat. Om det er godt eller skidt må man selv vurdere. Lad det stå sin prøve og evaluer det efter nogle Grand Prixer, så må vi se om det dur. Et åbningsløb er altid vanskeligt, og stort set alle teams er lidt forsigtige med deres udmeldinger. En ting er test, noget ganske er hvordan det bliver under løbskonditioner.
Renault:
Renault satser for så vidt meget på Formel 1. Underforstået at præstationen i fremtiden vil blive målt på sæsonbasis. Er det ikke godt nok, trækker man sig. Derfor er det en kæmpeopgave at føre teamet videre med succes. Ligesom de andre teams har man en helt ny bil og motor klar til 2005 sæsonen. Allerede nu har man udviklet en ny aerodynamisk pakke hvor det især er front og hækvinger der er ændret på. Pakken får debut i Bahrain efter at have været afprøvet i de seneste tests. Fisichella især er meget begejstret for den nye bil som han mener, er endnu lettere at køre end sidste års bil. Alonso føler også at man har end endnu bedre bil. Han er dog knap så emotionel i sine udtalelser om bilen. Er tankerne allerede ved at blive sort-sølvfarvet? Renault fik testet motoren første gang i januar måned, relativt sent, men har ikke haft de store problemer. Der har selvfølgelig været visse ting, men set som helhed ikke de store problemer. Renault forventer at den nye bil er en allround bil, forstået på den måde, at den ikke designet til nogen bestemt type af baner. Det forventes at den vil gøre det godt alle steder.
McLaren:
McLaren har - selv om de er startet tidligt på den nye bil - haft deres problemer. Bilen har under tests set ud til at være lige så velfungerende som i 2005. Næ, der hvor problemet var sidste år, nemlig motoren, har også givet problemer under tests i år. Holdbarheden har mildest talt været kritisabelt. Det skulle der nu være ændret på. I hvert fald har de seneste tests vist at der er både skud og kilometre i motoren. Det er nok ikke helt tilfældigt at testbilerne har været orange. Men nu skulle der være styr på det. I hvert fald er Norbert Haug særdeles optimistisk i sine seneste udtalelser. De seneste tests med motoren har vist at den kan køre op til 50 % mere end de krævede 2 løbsweekender. Prøvebænken har været flittigt brugt i efteråret og vinterens løb, og tilsyneladende er man nu nået frem til målet. Men nu begynder det sjove. Mercedes skal nu videreudvikle motoren ydelsesmæssigt - uden at det går ud over holdbarheden. Selve bilen er ifølge både Martin Whitmarsh og kørerne så optimal som den kan blive inden årets første GP. Men som Kimi Raikkonen så ganske rigtigt udtrykker det, så ved man først efter kvalifikationen, hvor man står. Dernæst efter Grand Prixet.
Ferrari:
Hvor står Ferrari henne? 2005 sæsonen var ikke just nogen succes for italienerne. Dog blev M. Schumacher som bekendt nr. 3 i VM i en dårlig Ferrari model. Med overgangen til V8 motorer har Ferrari også konstrueret en ny bil. Efter sigende minder den meget om F2004 i konstruktionen. Ferrari må også komme lidt på aflast i år. Bridgestone har fået tilgang af Williams og Toyota, som også kan bidrage med viden omkring dækkene og deres adfærd. De seneste år har det primært været Ferrari der sammen med Ferrari har stået for udvikling af dækkene. Med Barrichellos skifte til Honda, skal Felipe Massa finde sig til rette i Ferrari teamet. Massa har tidligere været testk
I år kører alle teams med V8 motorer på 2,4 L med en undtagelse. Scuderia Toro Rosso - herefter benævnt som STR - forsætter med V10 motorerne. Og det sker trods megen debat om det er nok med de begrænsninger der er indført på V10 motorernes ydelse, og ikke mindst fordi undtagelsen blev skabt for at bevare Minardis deltagelse af økonomiske hensyn. Men det er vist ikke lige det som Red Bull, der står bag Scuderia Toro Rosso, har problemer med.
Honda:
Honda har været den flittigste tester med ikke mindre end 27.000 kørte testkilometre. Takuma Sato er skiftet ud til fordel for Rubens Barrichello. Ikke noget dårligt bytte - Satos tvivlsomme præstationer fra 2005 in mente. Honda er det eneste Michelin team som har testet under varme himmelstrøg. Honda var med da flere andre teams brød den uskrevne aftale om ikke at teste udenfor Europa inden sæsonstarten. Testen fandt sted i netop Bahrain i sidste uge. Dermed har Honda utvivlsomt bidraget med mange vigtige data til Michelin. Den nye kørerkonstellation kan sikkert bidrage med mange ting, også til en mere jævn indbyrdes konkurrence. Men mon ikke at Jenson Button snart skal have sin første Grand Prix sejr? Barrichello har testet temmelig meget siden årsskiftet for at blive fortrolig med både bil og team, og føler sig nu helt klar til at rykke for sin nye arbejdsgiver. Med de opnåede testresultater må Honda absolut regnes med blandt en af titelfavoritterne. Om det så holder over en hel sæson er en helt anden sag. Men motivation, logistik, målsætningen og holdningen hos Honda er klar - et VM skal vindes.
Red Bull:
Red Bull har valgt ikke at lave en egentlig præsentation af teams og biler. Man afholder en mindre seance i Bahrain hvor bilerne bliver præsenteret, men uden interviews og lign. som det ellers er normalt ved de lejligheder. Red Bull har mest gjort sig bemærket i vinterpausen ved at ansætte Adrian Newey. Designtroldmanden valgte af forskellige årsager ikke at blive hos McLaren længere. Red Bull har også haft travlt med at få kørerne placeret i deres 2 teams. Hos Red Bull Racing bliver det ikke overraskende David Coulthard og Christian Klien der skal udgøre kørersammensætningen. Mht. bilen så er det for så vidt en ny bil. Meget er ændret for at teamets nye motor fra Ferrari kunne tilpasses i bilen. Efterfølgende har man måttet ændre designet især fordi man ikke kunne køle motoren nok som designet var lavet oprindeligt. Vintertestene har da heller ikke været optimale. Spørgsmålet i første omgang er, om Red Bull formår at bevare den trods alt positive fremgang man havde i sidste sæson, hvor man startede med biler der var udviklet af Jaguar, der lukkede butikken ret hurtigt efter sæsonen 2004.
BMW Sauber:
Hos BMW er Nick Heidfeld for så vidt tilbage i folden igen. Han har tidligere kørt for teamet da det hed Sauber. Han skal sammen med Jacques Villeneuve udgøre kørersammensætningen i år. Og spørgsmålet er hvad de to kan få ud af bilen. Den ligner mest "bare" en opgradering af sidste års noget tvivlsomme Sauber racer. Til gengæld får bilen indbygget en rigtig fabriksmotor i stedet for en kundemotor. BMW har allerede været ude og sige at man ikke skal forvente det store fra teamet i år. Noget der også underbygger at bilen ikke er god nok. I stedet venter man et år, gør sig nogle erfaringer, og bygger så selv en helt ny bil til 2007 sæsonen. Teamet har testet i omegnen af 10.000 km i vinterens løb. De mener selv at man er nået rigtig langt, dog uden at imponere nogen. Men stabilitet skal der til og teamet har ikke haft de store problemer. Stabilitet er normalt udtryk for points, men ikke nødvendigvis sejre. I teamet er man meget spændte på sæsonen. Nu er det igen tilladt med dækskifte undervejs, og det betyder at man kan presse det mekaniske mere, også selvom at motoren stadig skal holde i 2 GP
Og hvad kan vi så forvente af sæsonen 2006? Forhåbentlig bliver det til den bedste sæson i historien. Det ville da være en rar oplevelse. Ingredienser til noget sådant er der, det er bare et spørgsmål om at blande det rigtigt. For at lave en sådan sæson skal tre eller fire kørere mere eller mindre dominerer, mens et par enkelte derudover lejlighedsvist skal blande sig i toppen. Som de fire kørere vil jeg gerne nominere Fernando Alonso, Kimi Raikkonen, Juan Pablo Montoya og Michael Schumacher. Hvis disse fire kunne sætte sig næsten på det hele, og i fællesskab udkæmpe gode og mindeværdige dueller, vil 2006 være en af de sæsoner man sent vil glemme.
Men de fire er trods alt kun hovedingredienserne i en god sæson - krydderier skal der også til. Her vil jeg gerne foreslå at Button, Barrichello, Webber og Trulli. De to første kan komme til at gøre livet surt for hinanden, da det meget vel kan tænkes at deres jævnbyrdighed er så stor at der ikke vil være nogen klar frontfigur. Og en god intern duel er altid et plus i en sæson. Sejre kan komme på tale - hvis man fæster lid til testresultaterne så ser det særdelels lovende ud for Honda. Webber og Trulli kan så være det krydderi der ikke kan være med i alle dele, men tilgengæld en faktor når de endelig er med. Webber har Cosworth motoren, der virker stærk, mens Toyota og Trulli helst skulle fortsætte udviklingen fra sidste sæson.
Hvem der så skal vinde hvad og hvem der til sidst bliver verdensmester er, i virkeligheden, mindre væsentligt - hvis bare sæsonen bliver rigtig spændende. Ovenstående er ikke et bud på hvordan jeg tror sæsonen vil gå, men hvordan jeg håber den vil forløbe.
Men selvom det er et udtryk for et håb, så vil jeg alligevel mene at mulighederne er der. 2006 har på forhånd gode muligheder for at blive en klassisk sæson. Men at mulighederne er tilstede er ikke ensbetydende med at det så faktisk vil ske.
Det kan også blive en ganske kedelig sæson, hertil er mulighederne også. En enkelt kører kan fra starten ligge sig så meget i front, at der aldrig bliver tale om en reel VM kamp, og så bliver sæsonen lang. Og nej, jeg kan ikke, som nogen ellers foreslår, nyde det store arbejde et team har gjort for være så overlegent. Jeg kan respektere det, men ikke nyde det. Jeg vil se kamp på banen og have spænding i tabellen.
Siden 1984 har der ikke været en sæson hvor en bil ikke har været den bedste to år i træk. Man kan diskutere et par af tilfældende, men som generel konklusion holder påstanden. Og siden 1987 har et team ikke blot vundet en enkelt VM titel, men mindst to i træk. Williams har gennem årene skilt sig ud ved at det har været forskellige kørere, men derfor er titlen alligevel kommet i hus. McLaren vandt 1988 - 1991, Williams 1992 og 1993, Benetton 1994 og 1995, Williams 1996 og 1997, McLaren 1998 og 1999 og Ferrari 2000 - 2004. Så oddsene er med Renault og Fernando Alonso. Men at noget har været sådan i tyve år er ikke en garanti for at det fortsætter en sæson til. Og Renault var sidste år ikke overlegen. De havde den bedste samlede pakke og vandt derfor VM, men McLaren snappede dem lige i hælene og det var kun i den ret væentlige holdbarheds-disciplin at sølvpilene for alvor halsede efter.
At lave en top ti over de bedste kørere efter en given sæson er ikke svært - det er bare at sammenholde de faktiske resultater med sin egen subjektive vurdering. At give et bud på på VM favoritter i prioriteret rækkefølge før en sæson starter, er derimod sværere og næsten udelukkende baseret på gætværk og begræsningen er kun hvor meget man tør satse. I det følgende vil jeg give et bud på de ti bedste i 2006, baseret på sidste sæ
Forventningerne om at Adrian Newey kan konstruere en topracer til teamet, kombineret med de gode og temmelig dyre Ferrari motore, betyder at Dietrich Mateschitz ikke vil lade hvem som helst køre i disse racere.
Han melder klart ud at de kørere man har i teamet i år, David Coulthard og Christian Klien, ikke automatisk skal tro at pladserne i de nye racere går til dem.
Pladserne i de nye racere skal man gøre sig fortjent til, hvis man allerede er Red Bull eller Toro Rosso kører, alternativt så bliver der kigget udenfor teamet efter kvalificerede kørere.
Dietrich Mateschitz finder det sandsynligt at han vil kunne tiltrække kørere som Juan Pablo Montoya, Jarno Trulli og måske endda Michael Schumacher!