Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
10.4.2002
 Toyota får ny motor
 Kirch er gået konkurs
 
9.4.2002
 Hvor står Barrichello?
 Det engelske Grand Prix udsolgt
 Massa afprøver HANS
 

Hop til top10.4.2002

Toyota får ny motor

Toyota som har overrasket mange med deres indsats i debutåret, får ny motor til San Marinos Grand Prix.

Toyota har gjort det godt hidtil i denne sæson. Man har fået bedre placeringer end mange havde forventet. Men udviklingen skal forsættes. Honda som leverer til BAR og Jordan har fornyelig offentliggjort at firmaet har en ny evolution klar til begge teams til Imola.

Det har Toyota også. Ved de to seneste tests i Valencia og Barcelona testede teamet den nye motor. Man havde en hel del problemer ved begge tests, men ifølge forlydender var det ikke kun motoren der gjorde kludder. Det ventes at Mika Salo i første omgang får fornøjelsen af den nye motor. Det forspring som man har over både BAR og Jordan skulle gerne bevares.

PDL  


Hop til top
Kirch er gået konkurs

Kirch koncernen har erklæret sig selv konkurs. Koncernen har i lang tid vippet på grænsen af konkurs siden man bekendtgjorde sine hensigter mht. betalings-tv.

Kirch koncernen er hvis nogle skulle være i tvivl et kæmpestort medieforetagende, som bl.a. har rettighederne til den tyske bundesliga i fodbold. Det der her er interessant er at Kirch også har rettighederne til Formel 1. Via omveje har Kirch koncernen opkøbt den største del af de aktier som Bernie Ecclestone blev tvunget til at sælge efter påbud fra EU kommissionen.

Kirch har længe arbejdet med ideen om at lave især Formel 1 transmissionerne om til pay-per-view. Også andre begivenheder skulle indgå som pay-per-view. Disse planer har fået koncernens aktier til at falde i kurs. Så meget at selv de største banker og samarbejdspartnere i den finansielle verden har sagt stop overfor koncernen. Og nu er det så midlertidigt lukket for butikken. Men bare rolig, vi skulle være sikret transmissioner fra Formel 1.

Kirch har nu ifølge tysk lovgivning som koncernen hører under, tre måneder til at finde en løsning. Nu kommer det sjove så. Ecclestone er ifølge mange forlydender klar til at købe sine tidligere aktieandele tilbage. Det bliver efter al sandsynlighed til en ganske favorabel pris. Altså kan den gode Ecclestone igen tjene tykt på sine interesser. Og da de sikkert skal sælges igen, ruller der mange millioner måske milliarder af dollars ind på Ecclestones konto igen.

Men der er flere interesserede. Leo Kirch har bl.a. forhandlet med Silvio Berlusconi, som udover at være ministerpræsident i Italien, også er den helt store mediekonge i Italien. Der har også været ført samtaler med Rupert Murdoch, manden bag bl.a. hele SKY mediekoncernen. Hvilke interesser de to nævnte herrer har i Kirch koncernen er endnu uvist. Men Formel 1 er ganske attraktiv affære så mon ikke snakken også har drejet sig om disse rettigheder.

PDL  


 

Hop til top9.4.2002

Hvor står Barrichello?

Rubens Barrichello har i næsten al sin tid hos Ferrari været på vippen til få en fyreseddel. Efter denne sæson ophører hans nuværende kontrakt.

Rubens Barrichello er måske i gang med sin sidste sæson hos Ferrari. Mange gange har han været på kant med ledelsen pga. sine meninger om at han bliver overset i teamet. Det at være andenkører for Michael Schumacher har gjort ham frustreret mange gange. Indtil nu har han dog affundet sig med det, men varer det ved?

Flere medier spekulerer allerede i hvad der vil ske med Barrichello når sæson slutter. Så sent som i sidste uge antydede flere italienske aviser at Barrichello nu var på ud, men det afviser han selv.

"Jeg har ingen problemer med Ferrari. Jeg har slet ingen problemer i den retning. Jeg har ret til at have min mening. Jeg sidder tit og snakker med Ross Brawn og Jean Todt, det betyder ikke at jeg ingen mening har."

Enkelte italienske aviser antyder at Ferrari har underrettet Barrichello om at han bliver nødt til at gå ned i løn hvis han forsat skal køre for Ferrari. Avisen mener at Barrichellos årsløn er ca. $ 5,5 millioner. Samme avis skriver at Barrichello skal tale med ledelsen hos Ferrari efter San Marinos Grand Prix om en evt. kontraktforlængelse.

Barrichello har til denne avis udtalt at han vil videre, men at det skal ske hos Ferrari. Han vil ikke blive ved med at stå i skyggen af Michael Schumacher.

"Jeg vil ikke blive ved med at være nr. 2 altid. Min største udfordring nu er at slå Michael Schumacher."

Og til en brasiliansk avis har han udtalt en sætning som også tidligere er blevet bragt i italienske og andre europæiske medier.

"Selvom jeg endnu ikke har formået at være foran Michael Schumacher, så har jeg det fint. Også selvom 550 mennesker hos Ferrari arbejder for ham, men ikke for mig."

Der er vist ingen tvivl om de undertoner. De ligner noget som Barrichello flere gange sidste år udtalte til mange medier, og som han fik på pukkelen for hjemme i Maranello. Men er der alternativer for Barrichello? Felipe Massa hos Sauber har et par gange været i søgelyset hos Ferrari. Kunne Barrichello indgå i en byttehandel? Ikke ifølge Peter Sauber.

"Jeg vil gerne have haft Barrichello for 5 år siden inden han kom til Stewart, men ikke nu. Vi foretrækker de helt unge kørere. Situationen for vores team har ændret sig meget det seneste år eller to. Vi kæmper ikke for 10 pladsen mere. Vi er glade for at vi er kommet længere frem takket være unge kørere som Heidfeld og Massa."

Man skal vist heller ikke glemme Kimi Räikkönen i den forbindelse. Til gengæld har Rubens Barrichello flere gange specielt sidste år og også i år, at han nu ikke mere er så bange for at overhale som han har været tidligere. Han er trods alt blevet en bedre kørere siden han kom til Ferrari. Det er ikke kun bilens skyld, men nok ligeså meget de omgivelser han befinder sig i nu. Skal han frem i verdenen skal han nødvendigvis prøve at holde trit med Michael Schumacher.

PDL  


Hop til top
Det engelske Grand Prix udsolgt

Det engelske Grand Prix er udsolgt, næsten i hvert fald. Hovedløbet om søndagen er udsolgt, men endnu er der billetter til de andre dage.

De mennesker der håber og satser på at komme til det engelske Grand Prix, skal lede med lys og lygte efter billetter. Arrangørerne har netop meddelt alt udsolgt til om søndagen. Der er dog stadig billetter at få til fredagen og lørdagen.

Det kan være at enkelte rejsearrangører herhjemme stadig er i besiddelse af billetter, så det er med at være hurtig. Ellers er det kun eventuelle sortbørshajer der kan levere til en ganske ublu pris. De som er heldige at få billetter kan i hvert fald glæde sig over én ting. Billetterne til om lørdagen er til samme pris som sidste år.

PDL  


Hop til top
Massa afprøver HANS

Felipe Massa får prøvet mange ting her i hans første Formel 1 sæson. Ved det næste Grand Prix på Imola skal Massa således afprøve HANS

HANS systemet er tidligere mange blevet omtalt. Men forskellige forhindringer har gjort at det ikke endnu har vundet indpas i Formel 1. I USA bruger bl.a. Cart kørerne systemet. HANS er en slags krave som skal sikre at hals, nakke og hoved ikke bliver udsat for de ekstreme belastninger som eksempelvis påkørsler fra siden eller hvis en kører skrider ud og rammer autoværnet sidelæns. Det kan forårsage meget svære skader specielt på halsen.

Massa har flere gange i denne sæson testet den efterhånden multi reviderede udgave. HANS er flere gange blevet testet, men har endnu ikke opfyldt kørernes ønsker om komfortabilitet bl.a. Men nu har HANS undergået endnu en ændring og man er nået så langt at HANS nu skal testes under løb. Felipe Massa får fornøjelsen af at teste udstyret under San Marinos Grand Prix.

Felipe Massa:
"Jeg vil tage den endelige beslutning efter at jeg har testet udstyret igen. Det er helt sikkert et skridt fremad i spørgsmålet om sikkerhed."

Og måske begynder det så småt at haste med udviklingen og færdiggørelsen af HANS. Systemet er for så vidt allerede blevet påbudt, men man pga. flere protester valgt at udsætte introduktionen af systemet til 2003 sæsonen. Der skal det til gengæld bruges.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk