Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
11.4.1999
 Hakkinen vinder
 Warm-up
 Held i uheld ....
 Barrichello imponerer på ny
 Perfekt kvalifikation for McLaren
 Rimelig tilfredshed hos Jordan
 Katastrofe for Williams
 Flot kvalifikation af Sarrazin
 
10.4.1999
 Kvalificeringen til Barsilien
 Lørdagens 2. frie træning stoppet
 Lørdagens frie træninger
 

Hop til top11.4.1999

Hakkinen vinder

Det brasilianske grand prix blev genvundet af Mika Hakkinen efter godt pitarbejde og god strategi. Finnen havde på et tidspunkt et eller andet problem der gjorde at han måtte slippe føringen og overlade den til Rubens Barrichello, der førte løbet i godt 20 omgange. Desværre for Stewart og de mange brasilianske fans, blev det ikke en gang til et gennemført løb.

Hakkinen vandt foran Michael Schumacher der ser ud til at have genvundet formen, mens Heinz-Harald Frentzen igen var med på podiet - han blev treer foran Ralf Schumacher, Eddie Irvine og Olivier Panis. Løbet blev kun gennemført af ni biler og der er fortsat mange teams der har store problemer med pålideligheden.

formel-1.dk vil i de kommende dage følge op på løbet og give et komplet overblik over weekendens begivenheder.

BB  


Hop til top
Warm-up

Ved starten af dagen warm-up, var vejret det flot vejr, hvor solen skinnede fra en skyfri himmel, og det ser ud til at eftermiddagens løb bliver kørt i samme gode vejr.

Warm-up'en var helt udramatisk, alle blev på banen, og der var ikke de store forskydninger i forhold til gårsdagens kvalifikation.

Dog fik O. Panis klemt sig op imellem Barrichello & M. Schumacher, og om det er et udtryk for at Prost raceren er blevet hurtig, er næppe sandsynlig, men det ville da godt med endnu en out-sider i toppen af feltet.

Hakkinen vandt Warm-up'en som han også vand Kvalifikationen og her efter fulgte Coulthard og Schumacher.

Men der skal stadig strammes gevaldigt op i Ferrari lejren, hvis man skal følge med de sølvfarvede biler.

Men hvem der vinder og hvem der taber, er vi meget klogerer, når løbet er kørt, og der vil selvfølgeligt komme en fyldig løbs rapport her på formel-1.dk

HVJ  


Hop til top
Held i uheld ....

Lørdag rapporterede vi, at Ricardo Zontas afkørsel i lørdagens anden frie træning havde medført en brækket fod. Dette er ikke helt sandt: den venstre fod er kun læderet, og Zonta forventer at være klar til Imolas Grand Prix.

Men weekenden over er ulykkerne regnet ned over det debuterende team, og den sidste stødte til efter lørdagens kvalifikation. En prøve af benzinen i 1997 mesterens Jacques Villeneuves bil stemte ikke overens med den af FIA forhånds godkendte standardbenzin, og 16. pladsen fra lørdagens kvalifikation er derfor frataget Villeneuve.

Han skal derfor starte fra bagerste position i søndagens løb; men det kunne være gået meget værre. FIA regler tillader en total udelukkelse, hvis der fuskes med benzinen.

Jacques tilbagesætning på griden, betyder også at Pedro de la Rosa får lov til at beholde 18. pladsen fra kvalifikationen, der ellers var blevet frataget ham, da den blev sat under gult flag fra Marc Genes uheld. Da Pedro også var indehaver af den 19. hurtigste tid, sat på regulær vis, får han som sagt lov til at starte fra 18. pladsen, nu Jacques er dømt tilbage til sidstepladsen.

KLH  


Hop til top
Barrichello imponerer på ny

"Jeg har det fantastisk," er ordene fra dagens mand på Interlagos, Rubens Barrichello. Med en tredjeplads i kvalifikationen er han den hurtigste 'ikke-McLaren-kører' og må siges at være et godt bud på en mulig sejrherre i søndagens løb. "Bilen føltes fantastisk gennem hele kvalifikationen og det er rart for mig at komme til min hjemmebane og køre godt foran alle mine fans. Jeg kunne godt fornemme følelserne udenfor, og jeg måtte hele tiden fortælle mig selv at jeg ikke skulle vinke til tilskuerne indtil arbejdet var færdigt," siger Barrichello og på TV kunne man sagtens fornemme tilskuernes begejstring og jubel for Barrichellos kørsel. Samtidig bevidner det at Stewart har taget stormskridt frem mod toppen af Formel 1. "Sidste år følte jeg at jeg havde kørt min allerbedste kvalifikation og blev nummer 13. I dag kørte jeg en mindst lige så god omgang og blev nummer tre, så det viser hvor meget vi har forbedret os," fortsætter Barrichello og håber at materiellet holder hele vejen igennem løbet, så han i det mindste kan finde vej til en podieplacering eller om muligt tage sejren. Roserne til Barrichello strømmer ind fra stort set alle teams og naturligvis også fra hans eget team - men det er faktisk ikke brasilianerens bedste kvalifikation på hjemmebanen. I 1996 holdt han faktisk i første startrække ved siden af Damon Hill...
BB  


Hop til top
Perfekt kvalifikation for McLaren

For andet år i træk er der McLaren-front når starten på det brasilianske grand prix begynder. Mika Hakkinen satte for andet år i træk pole foran sin holdkammerat, da finnen i tiden 1 minut 16,568 sekund kørte den hurtigste tid. Coulthard forsøgte at presse sig foran finnen, men måtte nøjes med andenpladsen - 0,147 sekund efter. "En perfekt kvalifikation for os med Mika og David kæmpende om pole helt til sidst. David fik de bedste tider i to af de tre sektorer, men Mika vandt til sidst pole med 0,147 sekund. Et godt stykke arbejde for hele teamet," siger Norbert Haug og roser også Rubens Barrichellos for hans meget overbevisende tredjeplads - han er sandsynligvis den farligste mand for McLaren i dette løb.

Mika Hakkinen var tilfreds med slutresultatet efter kvalifikationen. "Vi har lavet nogle radikale ændringer på raceren weekenden igennem og jeg har ikke været i stand til at føle mig 100% tilfreds med raceren i nogen af sektorerne," forklarer Hakkinen, men er glad for at få pole fordi det trods alt viser at deres arbejde ikke har været forgæves. David Coulthard var også tilfreds - især med raceren og havde en forklaring på hvorfor det ikke var ham der fører feltet an: "Jeg tror at den eneste grund til at jeg ikke tog pole, var fordi jeg oversatsede og flatspottede mine dæk på de sidste runder og derfor måtte tage den mere med ro," forklarer skotten.

BB  


Hop til top
Rimelig tilfredshed hos Jordan

Når forberedelserne til kvalifikationen er gået ret dårligt kan Jordan ikke klage over at teamet holder i fjerde række ved starten til grand prix'et. Det var oprindelig teamets mål at være blandt de seks første, men dette mål missede teamet denne gang. "Jeg mener at vi vil være konkurrencedygtige i morgendagens løb, men kvalifikationen var lidt af en skuffelse, eftersom vi helst ville have gjort det bedre end dette - vi skulle have været i top-6," siger Jordans hurtigste mand Damon Hill efter kvalifikationen. Efter de store problemer er der optimisme at spore, både hos Hill men også hos hans holdkammerat der fik 8. bedste tid og ligger ved siden af Hill når starten går. "Det er godt at se at begge Jordan-kørere kvalificerer sig tæt på hinanden, men det er frustrerende at vi ikke er længere fremme på grid'en," siger Eddie Jordan der ikke udtrykker forbavselse over dagens mand på Interlagos: "Det var ikke nogen overraskelse at se Rubens gøre det godt foran sit hjemmepublikum," siger Jordan der i sin tid opdagede brasilianeren og gav ham chancen i Formel 1.
BB  


Hop til top
Katastrofe for Williams

Ødelagte motorer og de manglende minutter ved træning gav Williams yderligere problemer, hvilket også afspejler sig i resultatet af kvalifikationen. En 11. plads til Ralf Schumacher og endnu en meget svag kvalifikation af Alessandro Zanardi - blot en 17. plads til italieneren. Ralf Schumacher siger kort og godt om kvalifikationen: "Jeg er tydeligvis ikke glad for placeringen i kvalifikationen, men jeg føler at vi har fået det bedste ud af raceren på dette tidspunkt," hvilket ikke ligefrem er gode ord fra et tidligere topteam. Zanardi føler i øjeblikket at alt går ham imod, men han er sikker på at teamet kan hjælpe ham ud af situationen. "Det var ikke en god kvalifikation for teamet," konkluderer Patrick Head, og var ærgerlig over at utallige tekniske problemer med motorerne igen satte teamet og især Zanardi langt tilbage. Williams er på vej mod lidt af en katastrofesæson...
BB  


Hop til top
Flot kvalifikation af Sarrazin

Minardi-teamet ankom til Interlagos med noget nær den mindst mulige erfaring fra deres to kørere - blot et enkelt Formel 1-løb. Den mere 'erfarne' og faste mand i teamet, Marc Gene måtte endda stå i skyggen af debutanten, Stephane Sarrazin der klar var hurtigere end spanieren. Der er dog ikke noget der tyder på at Minardi derfor hellere vil beholde Sarrazin, eftersom Gene har masser af penge i ryggen. Franskmanden havde lidt problemer med at være i cockpittet, men teamet ændrede sædet og pedalerne så det passer franskmanden. "Til morgen, under den frie træning følte jeg mig mere komfortabel i raceren og jeg kørte bedre end i går," siger Sarrazin og er ovenud lykkelig med sin placering som nummer 18 - tre pladser foran holdkammeraten Gene. Giancarlo Minardi roste også substitutten: "Vi er meget tilfredse med Sarrazins gode præstation. Selvfølgelig skal køreren lige blive kendt med raceren, men han gør et rigtig godt stykke arbejde," siger Minardi der dog var ked af at Marc Gene var uheldig at ryge af banen under kvalifikationen og derfor ikke fik sat en hurtig tid. Det bliver interessant at se om Sarrazin også kan køre et solidt grand prix senere på dagen.
BB  


 

Hop til top10.4.1999

Kvalificeringen til Barsilien

Så er brikkerne faldet på plads inden det 2. Grand Prix i 1999-sæsonnen, i Sao Paulo, Brasilien. De to McLaren kørere var de to hurtigste.
 
Lokalpatrioterne blev ikke skuffet, da Barrichello fortsatte de fine takter fra Melbourne og sluttede på 3. pladsen i dagens kvalificering. Michael Schumacher er nummer 4 i startrækkefølgen i morgen, over 1 sekund langsommere end manden på pole, Mika Hakkinen.
 
Dagens store skuffelse må igen siges at være BAR. Men Zonta - der kørte galt under den frie træning - på hospitalet, var der kun den forhenværende verdensmester Villeneuve til at forsvare æren, men han måtte desværre nøjes med en meget skuffende 16. plads.
 
Klik på 'Resultater' i den blå bar til venstre for at se samtlige tider.
HK  


Hop til top
Lørdagens 2. frie træning stoppet

Lørdagens anden frie træning blev stoppet efter 14 minutter, da Ricardo Zonta kørte af i en af banens hurtigste sving og forstatte sideværts ind i en barriere. Ulykken, der skete med over 200 km/ t, ville i tiden inden indførelsen af hovedbeskyttelsen i cockpittet have medført meget alvorlige menneskelige skader; men Ricardo slap med skrækken og en brækket fod. Feltet til søndagens løb er derfor foreløbigt reduceret til 21 kørere, og da reglerne foreskriver en vis tid mellem træning og kvalifikation, blev lørdagens anden frie træning ikke genoptaget efter at være stoppet.

Tiderne fra lørdagens anden frie træning er derfor også stort set identiske med dem fra lørdagens første træning, da ikke alle nåede ud. Klik på resultatsiden til venstre og se nærmere.

KLH  


Hop til top
Lørdagens frie træninger

Kampen mellem Coulthard og Hakkinen er endnu en gang strammet en tak, og David gav Mika baghjul med 0,3 sek. Stewart'en med Rubens beviser med en 3. plads, at resultatet fra Melbourne ikke var en enlig svale. Herefter følger ikke overraksende Heinz Harald, Schumi og Damon Hill. Men klik på resultatsiden til venstre og se resultatet fra lørdagens frie træninger.
KLH  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk