Super Aguri hører til blandt bundskraberne i Formel 1 feltet. Og det ligger teamejer og chef, Aguri Suzuki, heller ikke skjul på. Målsætningen for i år er at blive placeret som mindst nr. 10 eller bedre blandt teamene når sæsonen er slut. Et eller andet tyder på at det lykkes. Endnu har de nærmeste konkurrenter for så vidt ikke rigtigt truet Super Aguri i den målsætning. Men der er mange Grand Prixer der skal køres endnu.
Takuma Sato
(Foto: Super Aguri)
Super Aguri bruger i et chassis der meget ligner Hondas fra sidste år. Måske ikke så mærkeligt da det er nuværende og tidligere Honda folk der har begået det. Det er da også en Honda motor der ligger i bilen. Men der er mangler. Som med alt andet i Formel 1 sporten, så er økonomien den vel nok største faktor. Og for et team som Super Aguri, som drives lige akkurat på den sorte side af bundlinien, så er der ikke plads til de store udfoldelser. Det kan godt koste længere hen i sæsonen, hvis ikke der ydes hjælp et eller andet sted fra.
Teamet har ikke testet ret meget i år. Aguri Suzuki indrømmer da også at det godt kan koste placeringer. Man satser i første omgang på at få en så stabil og holdbar bil som muligt, og så må man tage andre ting op senere. Blandt andet har man ikke testet Bridgestone dækkene ret meget. Derfor kender man heller ikke grænserne for dækkenes præstationer, her er det positive element måske at det er det samme som gør sig gældende for de nærmeste konkurrenter.
Anthony Davidson
(Foto: Super Aguri)
På kørersiden har man erfaringen i Takuma Sato og talentet hos Anthony Davidson, der dog har mange testkilometer bag sig fra tiden hos Honda. Lidt interessant bliver det at se hvad Anthony Davidson på sigt kan præstere. Det er lidt en lille eksamen for så vidt begge kørere hver gang der køres et Grand Prix. Takuma Sato har været hos et bedre team, dog uden særlig stabil kørsel, mens Anthony Davidson er på vej frem. Han skal dog bare vise hvad han kan, og spørgsmålet er om han får lov til det hos Super Aguri. I tiden hos Honda, var han feltets hurtigste testkører, men det er ikke det samme som at komme på tavlen i Grand Prixerne, og slet ikke når det er i den nederste del. Så for så vidt en eksamen hver gang der køres.
Toyota fik skam points i Malaysia, men var Rosberg nu ikke udgået, havde udbyttet ikke været det samme. Men der var fremgang at spore hos teamet, der nu skal prøve at gentage præstationen på Sakhir banen. Data fra forårets test samme sted bliver et vigtigt værktøj for teamet. Også selv om det ikke var den bedste test teamet har oplevet.
Ralf Schumacher
(Foto: Toyota)
Toyota lavede en del forandringer på bilen efter det australske Grand Prix. Det var ændringer på affjedringen, en ny bund og et andet motor cover. Det var med til at give en bedre præstation, og ifølge Pascal Vasselon, så bliver det stort set de samme komponenter der vil være på bilerne i Bahrain. Først i Barcelona vil der være markant andre ændringer på bilen. Det var nogle af de ting man fandt ud af ved testen på Sakhir tidligere, og nu skal de så stå deres prøve en gang til. Vasselon er også en anelse bekymret for hvordan dækkene vil reagere. Det er nu blevet noget varmere end sidst man var på Sakhir banen. Man fik nogle indikationer i Malaysia, men i Bahrain er der andre forhold der spiller ind.
Jarno Trulli
(Foto: Toyota)
Både Ralf Schumacher og Jarno Trulli mener ikke at banen byder på de store vanskeligheder. Jarno Trulli fik en andenplads i 2005, men meget vand er løbet i åen siden da. Begge kørere håber ligeledes på at formkurven for teamet stadig vil støt stigende, så de kan komme fra Sakhir banen med endnu flere points på tabellen. Man har forberedt sig på varmen via fysisk træning. Samme træning som for så vidt også bar kørerne igennem i Malaysias hede. Nu er det et mere tørt område man kommer til, men kørerne har været her før og kender forholdene. Umiddelbart tyder stemningen i teamet dog på at man ikke skal vente de vilde ting. Derimod håber man på mindst samme præstation som i Malaysia. Points på tavlen og så hjem og arbejde videre inden det Spanske Grand Prix. Der er stadig et godt stykke arbejde der skal udføres.
Lewis Hamilton kørte løbets hurtigste omgang foran Fernando Alonso . Det er der vel ikke den store overraskelse i. Egentligt var der ikke nogen overraskelser i rangeringen af de hurtigste omgange. Enkelte biler fra Toro Rosso og Super Aguri kører også hurtige omgange, men det er kun enkelte omgange hvor de virkelig præsterer. Ikke over distancen.
De hurtigste omgangstider på Sepang:
Plac: | Kører: | Team: | Tid: | Omg: |
1. | L. Hamilton | McLaren | 1:36.701 | 22 |
2. | F. Alonso | McLaren | 1:36.861 | 42 |
3. | F. Massa | Ferrari | 1:37.199 | 42 |
4. | K. Raikkonen | Ferrari | 1:37.228 | 40 |
5. | N. Heidfeld | BMW Sauber | 1:37.417 | 55 |
6. | N. Rosberg | Williams | 1:37.704 | 18 |
PDL Honda har mildest talt ikke imponeret nogen endnu i denne sæson. Det skulle da lige være på grund af designet, men bilen - den må snart blive bedre hvis Honda vil noget i år.Honda har opgivet næsten alt forud for Bahrains Grand Prix - næsten. Med kun en uge mellem Malaysias Grand Prix og Bahrains Grand Prix, så er der ikke plads til ret mange forbedringer. Det eneste man kan drage nytte af, er de erfaringer man gjorde sig da stort set hele feltet testede her for ikke så mange uger siden.
Honda har skuffet mere end hvad godt er, og måske har Rubens Barrichello ret i sine udtalelser der kom allerede inden det malaysiske Grand Prix. Her pointerede han at teamet beskæftiger sig med for mange ting på én gang, i stedet for at fokusere på nogle få punkter, og så arbejde ud fra det. Både Rubens Barrichello og Jenson Button er for så vidt enige om, at det gælder om at forbedre både egne og bilens præstationer når det gælder kvalifikationen. Her er man alt for langt bagefter. Og hvem ved, måske får Honda et helt andet løb hvis det lykkedes for kørerne at kvalificere sig bedre. Men både i Japan og England arbejder ingeniører, teknikere osv. på højtryk med at finde forbedringer inden det første Grand Prix i Europa der køres i Spanien om ca. en måneds tid.
Kørerne er for så vidt klar til Grand Prixet. Rubens Barrichello er næsten mere fokuseret på hvad der venter efter Grand Prixet. Jenson Button hæfter sig ved at bilen skal være stabil under de kraftige nedbremsninger der kommer på Sakhir banen. Til gengæld hæfter han sig ved hvor dejligt det er at nærmest kaste bilen gennem svingene 4 og 5 og også 9 og 10 som er svingene i chikanerne. Og så har han noteret sig at det er en bane hvor der er flere overhalingsmuligheder. Og det vil vi gerne se masser af. Men er det en opgave for Honda i deres nuværende form? PDL Med 2007 sæsonen godt i gang, er der nu ved at være liv i alle klasser, noget som rammer BMW Sauber teamet i forbindelse med Bahrains Grand Prix den kommende weekend.
BMW Sauber teamet har i år to test-, tredje- og/eller reserve kørere, alt efter hvad man nu vil kalde dem, men det hjælper ikke teamet næste weekend.
Tredjekøreren fra de to foregående Grand Prixer i Australien og Malaysia, Sebastian Vettel, stiller i weekenden op i World Series by Renault (Formel Renault 3.0) på Monza banen i Italien. Så det bliver BMW Sauber teamets to faste kørere, Nick Heidfeld og Robert Kubica, som kommer til at stå for fredagens testkørsler. AN 10.4.2007 Bahrains GP - Williams previewWilliams klarede sig godt i Malaysias fugtige hede, hvis man lige ser bort fra en motordefekt. Teamet fik vist at de er på rette vej.Det var sort uheld for Rosberg i Malaysia. Han lå godt i pointene da motoren ikke ville mere i den tunge og fugtige hede. Men nu bliver det andre forhold. Det vil sandsynligvis stadig være varmt, men til gengæld vil luftfugtigheden være væsentlig mindre i ørkensandet. Til gengæld stiller det andre krav.
I Bahrains ørkensand er der sædvanligvis varmt, og så ligger banen uden læ af nogen art. Det betyder drilske vinde fra skiftende retninger, og det kan påvirke det aerodynamiske setup. Køling bliver en anden faktor der skal med i planlægningen. Udover at motor, gearkasse osv. skal køles ned, så er det på Sakhir banen yderst vigtig med ekstra køling til bremserne. Williams teamet har fra tidligere besøg på banen erfaring med at banen i sig selv er hård ved bremserne. Dertil kommer varmen og sandstøv som også påvirker bremserne den forkerte vej. Sam Michel har også lidt betænkeligheder ved dækkene, teamets forståelse af Bridgestone dækkenes reaktioner, er blevet væsentligt bedre. For kørerne bliver det for så vidt et glædeligt gensyn. Nico Rosberg har erfaring fra banen både i GP2 og i Formel 1 og er generelt meget glad for banen. Alexander Wurz er også vældig glad for den rytme der er på banen. Men igen som tilfældet er på Sepang banen, så er Sakhir også et miks af lange hurtige stræk med indbyggede langsomme sving. Her er igen lidt til aerodynamikkerne at arbejde med.
Men i Williams teamet er stemningen god. Man har oplevet en udmærket sæsonstart, der har været bedre generelt end i de seneste år. Der hersker en god følelse af at man er på rette vej. Nu skal motoren bare holde til målstregen, og mon ikke at Toyota et eller andet sted gerne ser at deres motorer er holdbare. PDL Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk
|