Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
12.4.2006
 Det Europæiske Grand Prix i Spanien
 Ny kontrakt til Schumacher?
 
9.4.2006
 Kørerskift hos Midland
 

Hop til top12.4.2006

Det Europæiske Grand Prix i Spanien

Det kan meget vel gå hen og blive resultatet af at man mangler tilskuere i Tyskland. Hockenheim krisen giver muligheden.

Det er en dårlig skjult hemmelighed at Hockenheim banen har økonomiske problemer. Så store at det tyske Formel 1 Grand Prix i år nærmest køres på en ekstrabevilling fra forskellige interessenter. Fremtiden byder på flere muligheder. Hockenheim banen skal have styr på økonomien - og tilskuerne. Der har slet ikke været så mange tilskuere i de seneste år som tidligere. Schumacher feberen er aftagende. Og her er det at mulighederne kommer ind. Bernie Ecclestone kan vælge på flere hylder. Drop Hockenheim og lad det Tyske Grand Prix blive kørt på Nürburgring. Eller lad de to baner skiftes til at afholde det Tyske Grand Prix. Uanset hvilken af de to løsninger han vælger, bliver det Europæiske Grand Prix i overskud. Det vil være oplagt at flytte løbet til Spanien, hvor man faktisk har flere Grand Prix baner klar til at overtage dette løb. Og så gør det vel ikke noget at Alonso feberen huserer i hans hjemland i øjeblikket. Således er det Spanske Grand Prix for længst udsolgt.

Men ledelsen på Nürburgring gør indsigelse mod dette. Her hævder man at man har kontrakt på at afholde Formel 1 løb i de næste 3 år. Det kan man da også godt have idet at man "bare" omdøber det til det Tyske Grand Prix, såfremt at Hockenheim dømmes helt ude. Dermed undgår man en kontraktlig strid med FOM. Men så er Hockenheim ude og det betyder også at det forslag som har været fremlagt om lade de to baner skiftes til at afholde det tyske Grand Prix er udelukket. Mørk fremtid for Hockenheim, såfremt der ikke findes rigtig mange penge et sted.

I weekenden var Bernie Ecclestone til GP2 premieren på Valencia banen. Banen er i forvejen en meget benyttet Formel 1 testbane. Banens ejere vil dog opgradere faciliteterne yderligere, således at banen er i stand til at afholde Formel 1 Grand Prixer. At byen Valencia derforuden er et attraktivt sted for turister og rejsende, gør det ikke mindre attraktivt. Bernie Ecclestone var for første gang på Valencia banen i weekenden og fik en rundvisning af de større ligesom at han endnu en gang blev præsenteret for de ombygningsplaner som banen har. Bl.a. vil man fjerne nogle af svingene samt gøre langsiden længere. Bygningerne får også en opgradering. Bernie Ecclestone var ikke afvisende for at der med tiden kan afholdes et Europæisk Grand Prix på banen, men vil ikke udtale sig yderligere i øjeblikket. I Spanien har man også Jerez banen som også med nogle få modifikationer vil være up to date. Ligesom en fransk forretningsmand godt kunne tænke sig at bygge yderligere en Grand Prix bane i det sydlige Spanien. Spanien er på grund af Alonso feberen yderst attraktivt for et Europæisk Grand Prix. Det ser ikke godt ud for Hockenheim, og måske køres det Tyske Grand Prix for sidste gang på Hockenheim i år. Hvem ved?

PDL  


Hop til top
Ny kontrakt til Schumacher?

Der har verseret mange rygter angående Michael Schumachers fremtid i Formel 1, men nu peger de seneste rygter fra Maranello på at han fortsætter.

Mange har sået tvivl om Michael Schumacher overhovedet fortsætter som kører i Formel 1, andre har sagt at han allerede har en flerårig kontrakt med Ferrari teamet, mens de rigtig optimistiske har sat ham i forbindelse med et køb af Renaults Formel 1 team.

Ifølge både tysk og italiensk presse (Welt am Sonntag og Gazzetta dello Sport), skulle en ny et årig kontrakt nu være klar til underskrift - en kontrakt som både Ferrari og Michael Schumacher angiveligt meget gerne vil have på plads.

Vi skal dog nok hen midt på sæsonen før der bliver offentliggjort noget om den tidligere verdensmesters planer.

AN  


 

Hop til top9.4.2006

Kørerskift hos Midland

Mideland MF1 Racing, det ene at de nye Formel 1 teamd i denne sæson, skifer for igen test- og tredjekører.

Ved sæson premieren på Sakhir banen i Bahrain var det tyskeren Markus Winkelhock der havde opgaven.
I Malaysia var han udskiftet med italieneren Giorgio Mondini, der dog havde problemer med fysiken, i forbindelse med testkørslerne i Formel 1 raceren.
Derfor skiftede Midland tilbage til Winkelhock da man skulle køre i Albert Park i Melbourne.

Nu forlyder det at Giorgio Mondini har fået styrket specielt nakkemusklerne, der var hans store problem i Malaysia, derfor har teamet nu meddelt at han igen får tjansen som teamets test- og tredjekører i forbindelse med San Marinos Grand Prix..

San Marinos Grand Prix køres den 21. til 23. april på Imola banen i Italien.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk