Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
13.4.2000
 Schumacher hurtigst
 Prost håber på bedre tider
 Zonta i kæmpecrash
 McLaren update
 Ferrari nyt
 Benetton nyheder - onsdag
 Sauber nyheder - onsdag
 Er Barrichello andenkører?
 Interview med Rory Byrne
 Eddie Irvine : Mika har ikke en chance
 Ferrari tester på to baner
 
12.4.2000
 Silverstone - onsdagens testtider
 Silverstone - Tirsdagens testtider
 Rubens hurtigst på Silverstone
 Aerodynamiske ændringer på bordet til næste år
 

Hop til top13.4.2000

Schumacher hurtigst

Det var en dramatisk testdag på Silverstone der fortsat var plaget af dårligt og køligt vejr. Til formiddag var der således fortsat en våd bane og kørerne var ude på regnvejrsdæk. Da banen begyndte at tørre lidt ud blev testen afbrudt - Ricardo Zonta kørte med høj fart af i Stowe. Heldigvis kunne Zonta slippe uskadt fra uheldet - men det holdt banen lukket i et godt stykke tid. BAR mener at det kan skyldes et uheld i den højre del af frontophænget. Efterfølgende trak teamet sig fra testen for at undersøge hvad der var skyld i uheldet.

"Vi kørte med den seneste specifikation af Honda-motorer og jeg gjorde gode fremskridt med vores regnvejrs set-up til morgen da uheldet indtraf," siger Zonta. "Jeg er ok - jeg fik kun en lille rift i min finger da jeg kantede mig ud af raceren," siger Zonta. Igen rejser uheldet en del tvivl om sikkerheden i Stowe Corner - sidste år kostede det Michael Schumacher en længere pause. Næste gang kan det gå endnu mere galt.

Men da træningen igen blev givet fri kunne der testes på tør bane og det blev Michael Schumacher der tog den hurtigste tid og understreger dermed at han ikke har i sinde at løsne grebet om VM.

Dagens tider fra Silverstone:

KørerTeamBedste tid
Michael SchumacherFerrari1:25,82
H.-H. FrentzenJordan-Mugen1:25,87
Mika HakkinenMcLaren-Mercedes1:26,33
Ralf SchumacherBMW-Williams1:26,33
Pedro de la RosaArrows-Supertec1:26,53
Jenson ButtonBMW-Williams1:26,55
Giancarlo FisichellaBenetton1:26,57
Alexander WurzBenetton
BB  


Hop til top
Prost håber på bedre tider

Den tidligere firedobbelte VM vinder, Alain Prost, kæmper med af få sine biler i mål. "Professoren" som han tidligere blev kaldt, har endnu sin første GP sejr til gode som teamejer. Det er ligner en forbitret kamp, så sent som i søndagens GP på Imola, kom ingen af bilerne i mål. Han har selv vundet løbet tre gange.

"Det kan kun gå fremad. Det store problem er, at vi er meget forsinket med udviklingen af bilen, så mange af de besværligheder som vi har, kommer ikke som nogen overraskelse. Under disse omstændigheder er det svært at indhente det forsinkede. Vi har store problemer med holdbarheden. Når vi tester, er det tit vi ikke kan køre meget mere end 20 omgange. Det putter et enormt pres på os i løbsweekenderne. Når vi opnår en større holdbarhed og stabilitet, bliver det bedre, det kan næsten kun gå en vej nu."

Et af problemerne som Prost teamet har måttet slås med, var en væsentlig forsinkelse af Peugeot motoren. "Alle disse forsinkelser, specielt med motoren, har været det største problem, men jeg vil ikke bebrejde nogen, vi må og skal indhente det forsømte."

Statistikken er ikke for optimistisk endnu for Prost teamet. I de tre hidtidige løb i år, er det kun Nick Heidfeld, det er lykkedes for at komme i mål, og det kun én gang. Det har heller ikke hjulpet - endnu da - at Jean Alesi blev hentet i Sauber teamet op til denne sæson.

Man er nu begyndt at forberede sig til Silverstone, med det primære mål at forbedre holdbarheden. Det er et løb hvor Alain Prost selv har gode minder fra. Han har selv vundet her hele fem gange.

PDL  


Hop til top
Zonta i kæmpecrash

Ricardo Zonta blev her til formiddag ramt at et stort uheld, hvor testen blev indstillet i halvanden time. Brasilianeren kørte af i det famøse Stowe-sving, hvor Michael Schumacher sidste år kørte så fatal af banen.

Zontas racer blev flyvende og ramte ind i hegnet - efter et kraftigt sammenstød. Brasilianeren blev derefter overført til banens hospitalscenter. Der skulle ikke være sket noget alvorligt med Zonta.

BB  


Hop til top
McLaren update

McLaren har som bekendt ikke fået den bedste indledning på sæsonen, men kampånden er da heldigvis bevaret i teamet, selvom det ikke har givet ret mange point endnu. Men det kan være at det kommer. Mario Illien som bygger Mercedes motoren, er klar med en ny motor. Det bliver så den tredje motorevolution i år. Den skulle ifølge forlydender, være både lettere og hurtigere end forgængeren. Det forventes, at den er klar til indsats i det britiske GP på Silverstone.

Der er ikke nedslåede miner, man bliver mødt med hos McLaren.

Norbert Haug: "Det ville selvfølgeligt have været rarere at vinde, men Mika havde rimelig store problemer, efter at bilen ramte et eller andet der lå på banen, og David lå længe bag Barrichello. Alt i alt må vi sige, at som det udformede sig kunne vi ikke få mere ud af det på dagen, men det viste også at vi er tilbage."

Mika Hakkinen: "Der er en meget stor forskel i pointene lige nu, men det eneste der at gøre, er at vinde og så håbe på at Schumacher ikke får point. Jeg er glad for pointene, men jeg skulle have vundet."

David Coulthard: "Vi er tilbage, nu kan vi gå efter 16 point på Silverstone. Det er hvad vi stræbe efter, og jeg tror vi kan nå det. Men det bliver svært, det ser ud til at Michael Schumacher har en meget stærk og pålidelig bil."

Det er åbenbart lagt op til, at "krigen" skal gå videre, det kan være at David Coulthard er opsat på at gentage sejren fra sidste år. Det kan også være at Michael Schumacher vil prøve at nå sin personlige rekord på fire sejre i træk, som han vandt da han kørte for Benetton.

PDL  


Hop til top
Ferrari nyt

Optimismen vokser og vokser i Ferrari teamet, efter at have vundet årets 3 første løb. Det er ligesom om, de allerede har vundet VM. Man har set frem til det i mange år, det er mere end tyve år siden det skete sidst. Men nu går Ferrari chef, Luca di Montezemolo, ind og maner til besindighed. Bl.a. fordi Ferrari har mistet muligheden for at vinde VM i de sidste løb i de sidste par år.

"Jeg så en Ferrari som var absolut perfekt i San Marinos GP. Teamet havde en god strategi, og det er fantastisk at vinde 3 GP'er i træk. Det er selvfølgelig godt, men jeg vil aldrig glemme, hvor vi var for 5 år siden. Vi må bevare benene på jorden, fordi hver eneste løb er svært og uforudsigeligt. Vi må bevare koncentrationen."

Ross Brawn er sikkert på linje med Luca di Montezemolo, men giver egentlig mere udtryk for en vis overraskelse over kvalifikationen lørdag: "Det var tæt og det er jeg glad for, specielt efter at vi ikke har kunnet blande os, i de 2 første kvalifikationsløb i år. Nu er det lykkedes at komme imellem de 2 McLaren biler, og vi burde nu være i stand til at sikre os pole. Så vi kan se frem til de næste løb med spænding."

PDL  


Hop til top
Benetton nyheder - onsdag

Dag 2 var en god for Benetton Playlife.
Alexander Wurz kørte dagens trejde hurtigste tid, mens Giancarlo Fisichella havde dagens sjette hurtigste tid.

Benetton Playlife brugte igen dagen på at teste nye aerodynamiske dele til bilen. Man afprøvede også noget nyt software til motoren.

Om morgen da man skulle teste var det regnvejr, men hen omkring frokosttid begyndte banen af tørre, og man begyndte at bruge tørvejrsdæk i steden for regnvejrsdæk, og man kunne begynde at arbejde på at lave et set-up til næste løb på Silverstone.

Alexander Wurz sagde efter onsdagens test " Jeg nød virkelig dagens test, specialt da det var regnvejr, det var dejligt at bilen kørte godt under de forhold. Vi var faktisk hurtigst under de forhold, så det lover godt for fremtiden, men det er altid svært at arbejde under de forhold, da vejret skiftede hele tiden."

Giancarlo Fisichella havde også noget han ville sige til den fremmødte presse "Jeg er også for dagens test, det var godt at banen blev tør, men vi fik arbejdet godt på en set-up, hvis det skulle regne når der skal køres på Silverstone i næste weekend.
Da det begyndte at at tørre, så kunne jeg også begynde at sætte nogle gode tider, så alt i alt, var det en perfekt dag for mig og teamet."

BKP  


Hop til top
Sauber nyheder - onsdag

Mika Salo har fået troen tilbage på at Sauber's C19, kan gøre sig godt i F1 feltet, efter at det blev til en flot sjette plads på Imola sidste weekend.

Efter at Sauber's diskvalifikation i åbningsløbet i Austrlien, og at man var nød til at trække bilen ud af løbet, inden starten i Brasilien, p.gr.a. bagvingen blev ved med at knække af begge biler, så er Mika Salo mere optimistisk nu. " Det er helt sikkert en dejlig bil, og den køre godt. " Siger Mika Salo.
Men Mika Salo indrømmer, med de problemer som teamet havde i Brasilien, så holder han lidt igen hvis der kommer nogle ukendte lyde fra bilen.

"Jeg må indrømme at det vil tage et stykke tid at få tiltro til bilen, fordi ting har det med at falde af på den. Men når jeg får tilliden tilbage, og den er stigende efter weekendens løb, så skal teamet og jeg nok få nogle point." slutter Mika Salo.

BKP  


Hop til top
Er Barrichello andenkører?

Det er et interessant spørgsmål efter de 3 første løb i år. Michael Schumacher har været så "flink" at vinde hver gang. Så spørgsmålet kommer frem igen, specielt efter at det er hævdet fra Ferrari, at de ingen andenkører, allerhøjest én kører 1 og én kører 1b. Men hvad siger Rubinho selv til det?

"Jeg er ikke i tvivl om, at jeg har det samme bil som Michael. Dette var mit tredje løb for Ferrari. Det giver ingen mening, hvis jeg ikke har de samme muligheder som ham. Lige nu er det ham der vinder, i morgen er det måske mig. Jeg er ikke tvivl om at jeg vinder for Ferrari, måske sker det allerede på Silverstone. Det kan måske undre nogen, om der er noget galt mig eller med bilen. Michael er bedre kendt med bilen og teamets strategi, men det er værd at bemærke, at der synes at være en forskel på bilernes præstation."

Begynder Rubinho selv at komme i tvivl? Har han selv virkelig hele tiden troet på, at han kunne følge med Michael Schumacher? Ja, det er nogen af de spørgsmål, han skulle stille sig selv. Set udefra vil det umiddelbart virke forkert, hvis Rubinho lige pludselig skulle køre fra MS fra første løb.

PDL  


Hop til top
Interview med Rory Byrne

Rory Byrne er en af de måske mere skjulte helte i Ferrari teamet. Chefdesigneren plejer at blive tilbage i Maranello, og viser sig yderst sjældent, når der er GP. Men denne gang var en undtagelse, og da sejren var i hus, blev han af Jean Todt bedt om at gå på podiet, og modtage konstruktørernes sejrspræmie. Efter al festivasen blev der plads til et interview med Rory Byrne.

Sp.: "Hvordan føles det at være oppe på podiet med champagnen og det hele?"
Sv.: "Det var første gang nogensinde, at jeg har været på podiet, og det var en hel fantastisk oplevelse. Publikum var fantastisk. Det er en oplevelse jeg aldrig vil glemme."

Sp.: "Tre sejre i tre løb - hvor glad er du for det?"
Sv.: "Vi er selvfølgelig godt tilfredse, men det er stadigt utroligt meget at gøre."

Sp.: "Hvad er styrken i F1-2000?"
Sv.: "Det er en logisk udvikling af F399. Vi har arbejdet hårdt på alle områder og lavet forbedringer stort set overalt, og lige nu ser det ud til, at vi har lavet større og bedre forbedringer end vores konkurrenter. Men som vi alle så, så er de virkelig stærke. Mesterskabet står mellem 2 kørere, det bliver virkeligt spændende."

Sp.: "Er den aerodynamiske effekt der hvor den største forbedring er?"
Sv.: "Alt er nyt. Der er ikke mange dele der går igen. Der er forbedringer overalt. Vi har selvfølgelig forbedret aerodynamikken væsentligt, men det har alle. Jeg mener at vi har været mere konkurrencedygtige fra starten af denne sæson end tidligere."

Sp.: "Ross Brawn sagde sidste år, at løb skal vindes fra starten af sæsonen, hellere det end at opleve endnu en nedtur - er det en plan I vil følge?"
Sv.: "Ja, men der er lang vej hjem. Der er 14 løb endnu, og med løb stort set hver anden weekend, så bliver det hårdt."

Sp.: "Hvad synes du om Michael Schumachers præstation i bilen?"
Sv.: "Bare kig på Imola, han gjorde det han skulle. Det var Michael og strategien der vandt løbet for os."

Sp.: "Løbet på Imola var det første løb vi så dig til i år. Vil du komme til andre løb i år?"
Sv.: "Nej, det var kun fordi det er så tæt på at jeg er her, der er nok at gøre hjemme."

Sp.: "Så det er altså ikke det bedste vi har set endnu?"
Sv.: "Vi udvikler hele tiden, ligesom vi plejer at gøre. Og det gør de andre også, uheldigvis."

Sp.: "Er kvalifikationen den primære ting der skal forbedres?"
Sv.: "Ja, men vi gør fremskridt."

PDL  


Hop til top
Eddie Irvine : Mika har ikke en chance

Eddie Irvine udtalte onsdag til pressen, at Mika Hakkinen chance for at genvinde årets verdensmesterskab er næste umuligt, fordi Michael Schumacher næste er umulig at indhente.
Den eneste måde Mika Hakkinen sin trejde verdensmesterskab på, er hvis Michael Schumacher skulle være så uheldig at brække benet under en fodboldskamp.

Michael Schumacher har vundet sæsonens 3 første løb, og føre med 24 over Mika Hakkinen, og han kan ikke forestille sig at Mika Hakkinen skulle kunne lukked det hul, uden at være utrolig heldig.

Eddie Irvine som var holdkammerat med Michael Schumacher i 4 år hos Ferrari, før Eddie Irvine skiftede til Jaguar Siger " Hvis man ser på Ferrari's pålidelighed, så skal Mika Hakkinen vinde 6 løb i træk, mens Michael Schumacher skal blive nr. 2 i alle de 6 løb, så har de det samme pointantal. Jeg kan ikke forstille mig at Michael Schumacher slutter dårligere end nr. 2 i et løb, der er ikke andre end Mika Hakkinen der kan følge med i hans tempo, så det er hårde odds for Mika Hakkinen i år.
Michael Schumacher har fået en helt fantastisk start på sæsonen, så han skal være sikker på at han ikke falder på en blød fodbold bane. Jeg tror at det er det eneste der kan forhindre Michael Schumacher i at vinde verdensmesterskab i år."

Eddie Irvine indrømmer at McLaren har den hurtigste bil, men med Michael Schumacher bag rettet, så bliver Ferrari meget vanskelige at slå. Ferrari har også en god pålidelighed, mens McLaren skal kæmpe hver løb med at får bilen over mållinien.

"Michael Schumacher er god til at arbejde under pres, også kan man altid spørge ham til råd om set-up, og om dækvalg.Vi havde et meget godt samarbejde i de 4 år jeg var hos Ferrari." slutter Eddie Irvine.

BKP  


Hop til top
Ferrari tester på to baner

Ferrari teamets forberedelser til Englands Grand Prix er i fuld gang, de tester i øjeblikket på to baner. Rubens Barrichello tester på den regnfulde Silverstone banen i England, hvor han var hurtigst i tirsdags og næsthurtigst i går. Teamets testkører, Luca Badoer har testet på Fiorano banen i Italien i de sidste to dage, men heller ikke han slap for regnen.

Tirsdag kørte Luca Badoer til regn om formiddagen, hvor han satte tiden 1:08,309, og om eftermiddagen hvor banen tørrede delvis op, så blev tiden skåret ned til 1:02,816. Han kørte i alt 53 omgange.

Onsdag var det stadig fugtigt på Fiorano selv om solen dog kom frem, og Luca Badoer var derfor heller ikke her istand til "at give den hele armen", men han kørte da 53 omgange med en bedste tid på 1:02,469.

Til sammenligning så har Luca Badoer årets hurtigste træningstid på Fioranobanen, og den tid er på 1:00,226.

Begge dage var der tale om test af helt nye komponenter til F-2000 modellen.

Luca Badoer fortsætter Ferraris testprogram torsdag på Vairano banen.

AN  


 

Hop til top12.4.2000

Silverstone - onsdagens testtider

Dagen startede på en våd Silverstone bane, men efterhånden tørrede banen og alle teams kørte efterhånden på tørvejrsdæk. Dagen startede ellers dramatisk da Jacques Villeneuve ramte en ræv på banen, der skete dog ikke noget med Villeneuve og bilen fik kun minimale skader. BAR testede også nye specifikationer til Honda motoren som skulle give dem flere hestekræfter. De bliver efter størst sandsynlighed brugt til Grand Prix'et i næste uge. Resten af holdene testede for det meste bare nye småting og holdbarhed i bilerne.
Placering:Kører:Team:Tid:
1Ralf SchumacherWilliams-BMW1.30.29
2Rubens BarrichelloFerrari1.30.96
3Alexander WurzBenneton-Playlife1.30.98
4Giancarlo FisichellaBenneton-Playlife1.31.03
5Jasques VilleneuveBAR-Honda1.31.03
6Ricardo ZontaBAR-Honda1.31.04
7Heinz-Harald FrentzenJordan-Mugen1.31.05
8David CoulthardMcLaren-Mercedes
PH  


Hop til top
Silverstone - Tirsdagens testtider

I går var det så den første testdag ud af fire på Silverstone banen i England, og som vi tidligere har oplyst så regnede fra morgenstunden, men op af dagen så tørrede banen lidt ud. Det blev dog aldrig til toptider i dagens testkørsler. Alle teams, bortset fra Minardi og Prost, var tilstede og der var ialt 11 kørere der fik noteret en tid. Det forventes af både Minardi og Prost deltager i de sidste 3 dages test på Silverstone.

Dagens store overraskelse var at Rubens Barrichello var til stede ved denne træning, det var ellers blevet oplyst at han ikke skulle deltage. Og at han var dagens hurtigste mand på banen, gør vel ikke overraskelsen mindre. Han var over et halvt sekund hurtigere end Jarno Trulli på anden pladsen.

Arrows teamet bruget formiddagen til "regntest" og testede i den forbindelse flere typer regndæk samt forskellige setup på raceren. Til dette bruget Pedro de la Rosa 27 omgange. Eftermiddagen blev brugt til "mediumtest", og her kørte Pedro de la Rosa yderligere 18 omgange.

BAR teamet havde Ricardo Zonta på banen i dag, og han havde om formiddagen en mindre afkørsel, men alligevel betegner teamet dagenskørsler som tilfredsstillende. Onsdag vil man køre med en helt ny evolution motor i raceren.

Hos Benetton arbejdede man dagen igennem med forskellige setups på racerne. Fra morgenstunden testede Alexander Wurz og over middag så var også Giancarlo Fisichella på banen. Alexander Wurz var i øvrigt formiddagens hurtigste kører på den meget våde bane.
Alexander Wurz udtaler: "Dette er første gang jeg prøver raceren undre fugtige forhold, og den føles stabil, men jeg håber på tørvejr i morgen, så vi kan komme videre med vores testprogram".
Pat Symmonds oplyser at teamet har kørt med et elektronisk anlæg i racerne der lever op til FIA's nye krav, og at der ikke er markant nedgang i racernes præstationer og at det ikke giver væsentlige problemer.

Pedro Diniz var igang for Sauber teamet, men på grund af det dårlige vejr valgte han kun at køre 15 omgange, og han betragtede det nærmest kun som en "shake down" af hans Sauber C19. Onsdag vil også Mika Salo deltage i testen.

Begge Jaguar Racings faste kørere var på banen i dag, og begge gennemførte dagens program uden problemer. De brugte begge en del tid til at øve pitstop uden brug af hastighedsbegrænseren som de er vant til at have, men som nu er forbudt af FIA. Teamet benyttede også dagen til at teste nye aerodynamiske forbedringer på Jaguar raceren.

Jordan teamet havde givet den nybagte far, Heinz-Harald Frentzen, fri i dag. Så det var kun Jarno Trulli der var i aktion for dem på den våde Silverstone bane. Også dette team testede ny software og elektronik, så det er forberedet til at møde det nye reglement der træder i kraft i forbindelse med det Engelske Grand Prix i påsken. Teamet oplyser at dagen gik problemfrit.

Det var Jenson Button der udførte dagens testprogram for Williams teamet.

McLaren teamet stillede i dag op med deres test- og reservekører, Olivier Panis, men det forhindrede ikke teamet i at placere sig i toppen af dagens tider. Olivier Panis satte dagens 3. hurtigste tid.

Dagens tider ser således ud:
AN  


Hop til top
Rubens hurtigst på Silverstone

11 kører indtog tirsdag en våd Silverstone bane, hvor de vil indlede 4 dages test, planlagt i denne uge.
Alle teams vil deltage, med undtagelse af Minardi og Prost. Man forventer begge teams vil deltage fra på onsdag.

Rubens Barrichello satte den hurtigste tid, RB kørte en omgang pån 1:35.3. Det var et over et ½ sek hurtigere end Jarno Trulli som køre for Jordan teamet.

Benetton og Jaguar var de 2 teams der brugte begge deres kører under gårdagens test.

BKP  


Hop til top
Aerodynamiske ændringer på bordet til næste år

Max Mosley har ved en pressekonference for nylig, afsløret at en teknisk arbejdsgruppe under FIA, arbejder med adskillige forslag til aerodynamiske ændringer, der hvis de bliver vedtaget, skal gennemføres i 2001 og 2002.

"Formålet med ændringerne er at reducere downforce. Hvis vi kan, så vil vi minimere tabet af vedhængsevnen i slipvinden fra en anden bil."

Med andre ord, det skal kunne betale sig at køre i slipvinden, uden at luftstrømmen over bilen bliver ødelagt. Det vil i teorien kunne give flere overhalinger.

Han blev også bedt om at kommentere salget, af de nok så meget omtalte aktier.

"Det har faktisk resulteret i et nyt kælenavn til Bernie Ecclestone. EMTV har rettighederne til "The Muppet Show" i Tyskland. Og på grund af dette, har selskabet åbenbart fundet på et kælenavn til Bernie Ecclestone. Desværre, det er ikke op til mig at afsløre hvad navnet er."

PDL  


 

Hop til topCopyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk

Plac.KørerTeamTidOmg.