Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
13.4.2007
 Bahrains GP - 2. fri træning - tiderne
 Bahrains GP - Første træning - tiderne
 Bahrains GP - 1. fri træning
 "Lille spejl på bilen der, hvem ser bedst i løbet her?"
 Bahrains GP - tidsplan
 
12.4.2007
 Ross Brawn til Ferrari eller Honda?
 Bahrains GP - McLaren preview
 Bahrains GP - Ferrari preview
 

Hop til top13.4.2007

Bahrains GP - 2. fri træning - tiderne

I den anden fri træning var der væsentligt mere aktivitet end i den første. Alle kørere har kørt væsentligt mere end i første træning.

Der var væsentligt mere at se på for tilskuerne i den anden fri træning. Efter at kørerne ligesom skulle finde sig til rette på banen i første session, så blevet der prøvet flere ting af på bilerne i den anden session. Alonso lå med det samme i top, mens Ferrari kørerne først begyndte at markere sig i de sidste to tredjedele af træningen. Honda har ikke gjort meget væsen af sig endnu, og helt galt gik det for Button i denne session, hvor han måtte stoppe ude på banen.

Temperaturen er steget en anelse så lufttemperaturen kom op på 34 grader, mens asfalttemperaturen steg til 47 grader undervejs i sessionen.

Topfarten i denne session blev målt til 312 km/t målt på 4 kørere - Alonso, Rosberg, Hamilton og Wurz.

Tiderne fra anden fri træning:
Plac:Kører:Team:Tid:Antal omg.:
1.K. RaikkonenFerrari1:33.52733
2.L. HamiltonMcLaren1:33.54033
3.R. KubicaBMW Sauber1:33.73237
4.F. MassaFerrari1:33.77228
5.F. AlonsoMcLaren1:33.78430
6.A. WurzWil
PDL  


Hop til top
Bahrains GP - Første træning - tiderne

Så er Bahrains Grand Prix så småt igang. En dag hvor ingen af test/reserve/tredjekørerne er på banen.

Fredagens første frie test og træningskørsel blev kørt i høj solskin med lufttemperaturer på den høje side af 30 grader. Asfalttemperaturen nåede op på godt 45 grader. Og som annonceret andetsteds, så er det en dag hvor kun Grand Prix kørerne er på banen. Ikke uventet var det Ferrari og McLaren kørerne der tidsmæssigt dominerede kørslen. Højst målte hastighed blev kørt af Fernando Alonso med 312 km/t og Ferrari kørerne lige efter - begge med 311 km/t.

Tiderne fra første fri træning:
Plac:Kører:Team:Tid:Antal omg:
1.K. RaikkonenFerrari1:33.16221
2.F. MassaFerrari1:33.67917
3.L. HamiltonMcLaren1:34.11017
4.F. AlonsoMcLaren1:34.16115
5.J. TrulliToyota1:34.89626
6.N. HeidfeldBMW Sauber1:35.07630
PDL  


Hop til top
Bahrains GP - 1. fri træning

Interessen for at komme på banen i den første fri træning på Sakhir banen i Bahrain, var ikke stor blandt Formel 1 kørerne.

Efter den første halve time ud af de 1½ time kørerne havde til rådighed i denne fri træning, var der kun 12 kørere der havde sat en tid, blandt dem var Kimi Raikkonen (Ferrari) den hurtigste.
Raikkonen var på dette tidspunkt henholdsvis 1,2 og 1,9 sekund hurtigere end toyota kørerne Jarno Trulli og Ralf Schumacher der besatte 2. og 3. pladserne.

Da uret rundede de første 60 minutter havde alle 22 kørere at en tid, og det var stadig Ferrari køreren Kimi Raikkonen der havde den hurtigste tid.
Han var over et halvt sekund hurtigere end sin teamkollega Felipe Massa der var på 2. pladsen.
Herefter var der yderligere et helt sekund ned til manden på 3. pladsen - McLarens Fernando Alonso, der blev tæt fulgt af sin teamkollega Lewis Hamilton på 4. pladsen.

Resten af top 10 var:
5 - Jarno Trulli (Toyota)
6 - Ralf Schumacher (Toyota)
7 - Giancarlo Fisichella (Renault)
8 - Nick Heidfeld (BMW Sauber)
9 - Robert Kubica (BMW Sauber)
10 - Heikki Kovalainen (Renault)

Indenfor den sidste halve time har Alexander Wurz et større spin, uden dog at ramme noget - han er eneste kører på 'medium' dæk, resten af feltet har skiftet til 'hard'.

Efter de halvanden times fri træning, var stillingen i toppen af feltet den samme.

AN  


Hop til top
"Lille spejl på bilen der, hvem ser bedst i løbet her?"

Ingen ved om FIA har haft den berømte sætning - her i lettere omskrevet form - i tankerne torsdag på Sakhir banen. Til gengæld blev alle bakspejle på bilerne testet og undersøgt.

Igennem de seneste sæsoner er spejlene på Formel 1 bilerne blevet mindre og mindre, og i de sidste par sæsoner har flere teams benyttet en alternativ ophængning. I denne sæson er det især Renault, Ferrari, Red Bull og Toro Rosso der har eksperimenteret. Red Bull har dog ændret deres igen, så det mere ligner et sædvanlig ophæng. Alle teams var torsdag ved at klargøre bilerne til weekendens begivenheder, og det benyttede FIAs tekniske delegerede på stedet til at tjekke spejlene. Men hvorfor nu det?

Et af problemerne når der køres Formel 1 er, at de såkaldte backmarkers ikke alle tid er lige gode til at flytte sig for bagfra kommende biler. Det har også knebet lidt med at trække til side når der vinkes med de blå flag. Charlie Whiting har på flere kørermøder kraftigt pointeret at de blå flag skal overholdes. Det har blandt andet rejst spørgsmålet om hvor godt udsynet er bagud på de forskellige biler, og hvor gode kørerne er til at bruge spejlene i det hele taget.

Torsdag foretog FIA så en test på alle biler. Man gjorde simpelthen det at man plantede en kører i alle biler. Så placerede man en af kontrollanterne med et stykke hvidt papir med et nr. på, 10 meter bag bilen. Ikke alle kører deltog, men i dette tilfælde var det muligt for alle deltagende kørere at se både papir og nummer. Testen rejste dog straks en del kritik.

Mark Webber var glad for tiltaget som han mener er med til at skærpe opmærksomheden på problemet. Ikke alle kørere er lige opmærksomme på hvad der foregår bag dem. Men andre unavngivne kørere mener at testen ikke er ret meget værd. En af dem har udtalt at det måske er meget godt at alle kan se hvad der sker når bilen holder stille. Men når man kører ude på banen, med op til 300 km/t, så er bilen påvirket af vibrationer i meget stor grad, og så er spejlene for så vidt ikke ret meget værd. Nogle af vibrationer afhænger dog meget af hvordan spejlene er placeret og ikke mindst hvordan de er monteret.

Den måde som spejlene er anbragt på af de førnævnte teams, er selvfølgelig gjort i aerodynamikkens navn. Spejlene yder en del vindmodstand og er med til at nedsætte farten. For at minimere dette, så er der igennem de seneste par sæsoner fundet på flere alternative løsninger. Måske ikke nødvendigvis til fordel for kørerens udsyn.

PDL  


Hop til top
Bahrains GP - tidsplan

I dag starter Gulf Air Bahrain Grand Prix 2007 på den 5411 meter lange Bahrain International Circuit - Sakhir banen, hvor der køres to frie træninger af hver 1½ times varighed.

Tidsplan:

Fredag den 13. april:
09:00 til 10:30 - 1. fri træning
13:00 til 14:30 - 2. fri træning

Lørdag den 14. april:
10:00 til 11:00 - 3. fri træning
13:00 til 14:30 - kvalifikation

Søndag den 15. april:
13:30 til 15:30 - race (57 omgange = 308,238 km.)

Den nuværende banerekord er på 1:30,252, sat i 2004 af Ferrari køreren Michael Schumacher.

Det forlyder iøvrigt fra Bahrain, at dagens to frie træninger bliver uden deltagelse af tredjekørerne/testkørerne, selv om netop fredagens kørsler er deres eneste mulighed for at komme på banen.
Dette skyldes dels at BMW Sauber teamets Sebastian Vettel denne weekend kører i Renault World Series denne weekend, og dels at Williams teamets Kazuki Nakajima skal deltage i Grand Prix 2 klassen debutløb der også køres på banen i Bahrain.

Yderligere to teams har mulighed for at at indsætte tredjekørerne/testkørerne, det er Spyker og Toro Rosso.
Hos Spyker er der stadig nogle kontraktmæssige problemer der forhindre Giedo van der Garde i at stille op for dem, og i Toro Rosso teamet gar man valt slet ikke at have nogen fast tredjekører/testkører.

Så al kørsel denne weekend er nu lagt i hænderne på de 22 faste kørere i Formel 1 feltet.

AN  


 

Hop til top12.4.2007

Ross Brawn til Ferrari eller Honda?

Ross Brawn er en kapacitet indenfor Formel 1. Han er nu i gang med et sabbatår efter en lang årrække hos Ferrari, men hvad skal han lave når og hvis han vender tilbage?

I en båd et eller andet sted er Ross Brawn i øjeblikket en person som nyder at slappe af. Efter et årti hos Ferrari, blev det nødvendigt med en pause, så Ross Brawn meldte allerede ud sidste år, at han ville tage et sabbatår. Men allerede nu er der tilsyneladende bestræbelser på at få ham tilbage i Formel 1 cirkuset. Og så er det lige det med at hvor kunne han tænke sig at være såfremt han i det hele taget vil tilbage.


Ross Brawn hos sin "tidligere" arbejdsgiver
(Foto: Ferrari)

Ross Brawn har selv tidligere udtrykt at han vil tale med Ferrari først inden han beslutter sig for sit gamle team eller vælge et andet. Han har også udtrykt at skal han tilbage til Ferrari, så bliver det ikke i sin gamle rolle som teknisk direktør, og hvad er der så tilbage? Rollen som teamchef? En ganske god mulighed. Jean Todt er blevet forfremmet til Ferrari direktør og har tidligere udtrykt at det kun er i år at han vil fungere som teamchef. Så den mest oplagte mulighed er - hvis valget falder på Ferrari - at Ross Brawn bliver ny teamchef. Men det er slet ikke sikkert at det bliver sådan.

Andre teams er selvfølgelig interesseret i den enorme viden som Ross Brawn besidder. Flere har offentligt udtrykt interesse i at hyre Ross Brawn, men han har indtil videre afvist alle med henvisning til at han ikke er til rådighed. Dog er der i de seneste dage kommet frem at Honda alvorligt overvejer at ansætte Ross Brawn. Honda har endnu ikke rigtigt fået det til at fungere i år og det ventes at en b-version af bilen er klar til Canadas Grand Prix hvis alt går vel. Honda har savnet en decideret teknisk direktør efter Geoff Willis blev sendt på ufrivillig ferie midt i 2006 sæsonen. Den fungerende tekniske direktør i teamet, Shuhei Nakamoto, har en baggrund i motorudvikling og motorcykler og er altså ikke den optimale person til positionen som teknisk direktør.


Nick Fry er ganske givet på jagt efter Ross Brawn
(Foto: Honda Racing)

Teamchef Nick Fry vil selvfølgelig gerne rette op på teamets resultater som ikke just er prangende. Direkte adspurgt om Ross Brawn er der kun én kommentar - "Ingen kommentar". Det kan betyde at der har været kontakt, men at det selvfølgelig ikke skal afsløres noget som helst. Husk at Ross Brawn først skal være afklaret med Ferrari inden anden beslutning tages. Nick Fry erkender dog at Ross Brawn vil være en gevinst hos alle teams - også Honda. Flere engelske næsten mere end antyder at Honda godt kunne blive næste arbejdsgiver for Ross Brawn. Blandt andet nævnes det at Ross Brawn er manden som Nick Fry har udset til at få styr på de mange spildte resurser hos Honda. Derfor kan det ikke være nogen overraskelse at Nick Fry svarer: "Ingen kommentar" når han bliver adspurgt, i stedet for at svare mere direkte. Ross Brawn kan og vil dog sikkert først være til rådighed i 2008.

PDL  


Hop til top
Bahrains GP - McLaren preview

Forventningerne til McLaren teamet er steget ganske betragteligt forud for Bahrains GP på søndag. Kan de gøre kunststykket fra Malaysia efter?

De første McLaren ting ankom til Bahrain allerede sent mandag eftermiddag, og så gik arbejdet i gang med at bygge pitgaragen og it-rum osv. op. McLaren synes at være utroligt velforberedte i alt hvad de gør i denne sæson. Dermed ikke være sagt at sådan plejer det ikke at være, men den har lige fået tand mere i år. Forberedelsesprogrammet har været og er temmelig omfattende. I de udtalelser der hidtil er kommet frem her kort inden Grand Prixet i Bahrain kan man læse at blandt andet i testen i netop Bahrain, blev der arbejdet utroligt systematisk med de faktuelle ting som gør at man har en stor mulighed for at vinde. Det betyder at man allerede på nuværende tidspunkt har et utroligt godt kendskab til banen, og ikke mindst hvordan bilen skal sættes op. Desuden er der lavet en omfattende dæktest, således at fokus især på fredag vil være at finjustere race setuppet. Sådan er planen i hvert fald.


McLaren teamet vil gerne lave den her igen
(Foto: McLaren)

Man hæfter sig ved i teamet at Sakhir banen ligesom Sepang hører til de bredere af slagsen, men i Bahrain har man en faktor at der gør at banen måske slet ikke er så bred alligevel. Denne faktor hedder sand og sandstøv. Afhængig af vind og vejr, så er der før set at kørerne kun har én decideret raceline at bevæge sig i. Kommer man uden for denne, så skrider bilen - og måske endda helt af. Dertil kommer at selvom at man har lavet en grundig test tidligere i år på banen, så er bilen blev udviklet siden da. Denne forskel kan også godt få betydning for præstationen.


Alonso først over målstregen
(Foto: McLaren)

Begge kørere glæder sig til Grand Prixet på søndag. Især Fernando Alonso som håber at Malaysia var starten på en succesrig bølge. Men også Lewis Hamilton er klar. Godt nok har han kun kørt test på banen - og så lige en enkelt gang i Formel 3 - men han føler at han allerede har et tilfredsstillende kendskab til banen. Egentligt synes han ikke at banen er svær. Kun kombinationen sving 5 og 6 kan være lidt drilsk. Fernando Alonso har selvfølgelig løbserfaring fra banen fra tidligere besøg.


Kan Hamilton holde konkurrenterne bag sig igen? - her Ferrarierne
(Foto: McLaren)

Martin Whitmarsh fortæller at man har enkelte nye dele klar til bilen, og tilføjer i samme åndedrag at man senere på måneden har adskillige ting der skal testes på Circuit de Catalunya, inden den europæiske del af sæsonen starter samme sted i midten af maj måned. Martin Whitmarsh håber på at man kan bære succesen videre, således at man også kommer fra Bahrain med et godt resultat. Norbert Haug er selvfølgelig glad og tilfreds med hvad man hidtil har opnået, men siger også at træerne ikke vokser ind i himmelen. Der er stadig mange Grand Prixer endnu der skal køres og ingen ved hvordan konkurrencen bliver. Uden at sige Ferrari gør han opmærksom på at udviklingen ikke må stå stille. Fordi man har fået rigtig gode resultater i de to første Grand Prixer, må man ikke tage alting for givet.

PDL  


Hop til top
Bahrains GP - Ferrari preview

Der var en tydelig skuffelse at spore hos Ferrari i søndags. Også selv om at man fik én kører på podiet, og en anden i pointene.

De ledende personer i Ferrari teamet var ikke synderligt tilfredse med udfaldet af det Malaysiske Grand Prix. Man havde helt klart forventet noget mere. Der var dog en eller anden form for tilfredshed med de points man trods alt fik. Har Ferrari noget i ærmet til ørkenracet?

Ferrari kunne ikke holde det tempo som McLaren satte i Malaysia. Hos Ferrari er man derfor opsatte på at vil revanchere sig. Spørgsmålet er så om man kan nå at gøre det i Bahrain, eller om det først bliver når Europa skal indtages. Ferrari har dog nogle nye ting klar til bilen. Tingen man har udviklet efter forårstesten på Sakhir banen. Noget af det er blevet testet, mens andet er nyt og først skal prøves ved træningssessionerne fredag. Det bliver først i forberedelserne til det spanske Grand Prix at der kommer yderligere fart i udviklingen. Så er Ferrari - og alle andre teams - hjemme i Europa igen.

Kimi Räikkönen måtte i Malaysia give fortabt overfor McLaren bilerne. Denne gang har han en frisk motor i ryggen og må forventes at kunne lave en bedre præstation. Han erkender at i Malaysia var der ikke så meget at gøre, men efter en god test tidligere i Bahrain, så forventer han at kunne gøre noget mere ved McLaren bilerne. Han anerkender da også fuldt ud McLarens præstationer i Malaysia. Han forventer dog at det ikke bliver så let for McLaren bilerne denne gang.


Kimi Raikkonen håber at kunne overhale McLaren bilerne denne gang
(Foto: Bridgestone)

Felipe Massa har vist et eller andet han skal gøre godt igen. Det kan han passende starte med at gøre på søndag. Efter de tests som Ferrari har haft, har teamet vist at de med helt fremme. Nu skal de så leve op til egne forventninger. Felipe Massa lavede en elementær fejl i søndags, og ingen er vel mere end ham selv opsat på at gøre skaden god igen. I det tilsvarende løb sidste år startede han på forreste startrække ved siden af hans tidligere teamkollega M. Schumacher. Kun slået med 1/1000 sek. Denne gang vil han starte forrest - og holde placeringen. Det er vel også den eneste måde han kan gøre skaden god på igen. Og hvis han så kan trække Kimi Raikkonen med sig, er der vel ingen der har sure miner i Ferrari teamet bagefter.


Felipe Massa laver nok ikke samme fejl igen
(Foto: Bridgestone)

Jean Todt var ikke ret tilfreds i søndags. Han erkender dog også at der hviler et meget stort pres på teamet. Han fortæller blandt andet at efter forårets tests, havde alle udråbt Ferrari som de største favoritter. Nu er alle efter Ferrari fordi man tilsyneladende ikke lever op til forventningerne. Han håber at de ændringer man laver til Sakhir, vil være nok til at levere den fornødne præstation. Er der nogen der glæder sig til mandag, må det være Jean Todt. Så kan man komme hjem til Italien og arbejde videre på fabrikken med den videre udvikling. Med andre ord - forventer Jean Todt et godt resultat, men vel egentligt heller ikke meget mere.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk