McLaren Composite, som er en teknologisk udviklingsafd. under McLaren Group, er egentlig dem som vil være de første. Sammen med nogle udenlandske partnere, er man gået ind i et kapløb med NASA, om at være de første, som landsætter en sonde på Mars og finder tegn på, at der har været liv på planeten. Projektet bliver bl.a. støttet af popgruppen Blur. Det er et projekt til £ 25 mill. Ifølge planen skal sonden sendes af sted i 2003 fra Rusland. Lad os se om de kan nå målet til den tid.
Der var for kort tid siden snak og rygter om, at skotten Allan McNish skulle have skrevet kontrakt med Toyota. Det er nu blevet officielt bekræftet af Toyota. Man har ansat McNish som test- og udviklingskører. McNish har allerede testet for Toyota, bl.a. på Monza fornyelig. Det vides endnu ikke om McNish skal være kører når teamet træder ind i F1.
Vejret var for en gangs skyld på kørernes side, så der kunne blive testet for fuld skrue. Flere teams forsøgte sig mod slutningen af dagen med helt friske dæk og derfor blev der sat nogle gode tider, mens andre ikke gik efter de hurtige omgange. Blandt andet stod Pedro de la Rosa for en af de hurtigste tider der lå tæt på Michael Schumachers bedste tid.
Olivier Panis fortsatte med at køre udvikling i 1999-raceren fra McLaren, hvor han hele dagen var med fyldte tanke. Ganske overraskende var Coulthard i 2000-raceren ikke nær så hurtig.
Hos Jaguar var der glæde over at de var i stand til at køre en del omgange uden problemer, men Irvine var lidt skuffet over ikke at have sat en bedre tid - han mente at han kunne have sat en tid der var mindst et sekund bedre, hvis det ikke havde været for en kørerfejl. Herbert kørte også en del omgange, men har stadig et stykke op til Irvine. "Jeg mener at vi har forbedret os, men hvor meget må vi vente og se," siger Gary Anderson. "Hvis vi kan få en racer i top-6 og den anden i top-10 til det britiske grand prix vil vi være meget glade," siger han videre. Teamet tager nu til Santa Pod for at teste det sidste - det bliver Luciano Burti der kommer til at forestå den test.
Testtider fra Silverstone, fredag den 14. april 2000
Kører | Team | Bedste tid | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Michael Schumacher | Ferrari | 1:25,464 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Pedro de la Rosa | Arrows | 1:25,541 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Giancarlo Fisichella | Benetton | 1:25,702 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Eddie Irvine | Jaguar-Cosworth | 1:25,739 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||
Jos Verstappen | Arrows-Supertec | 1:25,841 | ||||||||||||||||||||||||||||||||||||
BB Som nævnt i går, var Ricardo Zonta involveret i en alvorlig ulykke på Silverstone under træningen forud for løbet i påsken. Mirakuløst og utrolig heldig, slap han total uskadt fra ulykken, kun med en rift i en finger. Riften fik han, da han steg ud af bilen.
Ulykken skete i samme sving, Stowe, som Michael Schumacher kørte galt i sidste år. Årsagen til Zontas ulykke kendes endnu ikke i detaljer, men øjeblikket fokuseres der på forhjulsophænget, som åbenbart brød sammen. Farten var da ca. 280 km/t. Bilen tabte det ene forhjul, og blev luftbåren da den røg af banen. Derefter fløj den over et næsten toénhalv meter højt hegn, og landede på de resterende hjul, på et græsareal mellem hegnet og tilskuerpladserne. Ulykken fik BAR teamet til at trække sig fra testen, indtil årsagen er klarlagt. Man stoppede også en test i Frankrig, hvor testkøreren Darren Manning tester. Craig Pollock udtaler: "Vi tager denne ulykke meget alvorligt, fordi vi ikke tage unødvendige risici, hvor menneskeliv kan være involveret. Vi trækker derfor bilerne ud, indtil vi har fundet ud af, hvad der skete. Ricardo var utrolig heldig med at kunne gå væk fra ulykken, og jeg er fast besluttet på, at vi skal forhindre at det ikke sker igen." Ricardo Zonta: "Vi var i gang med tests af den seneste evolution af Hondas motor, og det gik rigtig godt. Vi havde også gjort gode fremskridt med set uppet til regnvejret, da ulykken skete. Det var ærgerligt, fordi bilen føltes rigtig god." En af de første til at "se" på ulykken var Michael Schumacher: "Det er et utroligt held, at Ricardo er stort set uskadt, hvilket viser hvor gode bilernes sikkerhed er. Men det viser også, at selv om at man på Silverstone har gjort meget for at forbedre sikkerheden det sidste års tid, så er der stadig ting der kan gøres bedre. Men jeg vil ikke gå i nærmere detaljer før vi har haft et møde i GPDA (kørernes forening), og så skal vi have et møde med Charlie Whiting ( FIA's sikkerhedsdirektør). For min egen del, tænkte jeg mere på Ricardo end på min egen ulykke samme sted sidste år." Administrerende direktør på Silverstone, Denys Rohan: "Det var en alvorlig ulykke, men vi er sikre på at sikkerheden omkring banen virkede som den skulle. Dermed ikke være sagt, at vi ikke kan lære af det. Der er måske nogle ting der skal ændres inden GP'et, og der er vi villige til at gøre." Det er næsten en tradition for alvorlige ulykker i BAR teamet på trods af teamets korte levetid. Jacques Villeneuve har været involveret i et par stykker, og hvem husker ikke de to heftige afkørsler på Spa sidste i år. Villeneuve var også involveret i en ulykke under testen. Under en af omgangene om formiddagen inden Zontas ulykke, løb der pludselig en ræv ud foran bilen. Det kostede en tur i "sandkassen". Det vides ikke om ræven slap fra det med livet i behold. PDL Hos Jaguar kan vist godt sige at "håbet er lysegrønt". Efter at bilerne for første gang i denne sæson kom i mål på Imola, så vejres der ny luft. Man håber nu på at bilerne kan komme i mål i pointene. I løbet af ugen har teamet været på Silverstone for at teste, for øvrigt sammen med alle andre teams. De første dage gik med at teste det nye motorstyringsprogram, som det er påbud at bruge fra og med det kommende løb. Man har også testet ind- og udkørsel i pittet, fordi der indtil videre vil være forbudt med fartbegrænsere i bilerne. Læs yderligere i Elektronisk flimmer Vol 1 og Vol 2.
Udover at forberede sig på diverse ændringer, ifølge det nye regelsæt, har man selvfølgelig også testet diverse småændringer, som udviklingsafd. har fundet. Det meste af testen har dog været plaget af regnvejr. Rygterne om Herberts afgang fra teamet, har vist sig at være ubegrundet. Jaguar chefen Neil Ressler har personligt været hos Johnny Herbert, for at fortælle at han ikke har noget at frygte. Den måske mest nedslående nyhed i Jaguar teamet, har været meddelelsen om Paul Stewarts sygdom og midlertidige tilbagetræden. Det kan selvfølgelig ikke undgå at påvirke teamet. Det bliver nogle få omrokeringer i Paul Stewarts fravær. Og så arbejder man med en langsigtet plan, der skal få tilskuerne til at markere deres sympati for Jaguar teamet. Man håber på sigt at få et grønt hav, ligesom Ferraris tifosis laver et rødt hav for deres team. Men der er lang vej, og det er man klar over i teamet. Alligevel tror man på det. Mange fra teamet bemærkede allerede i Australien mange blandt publikum, der havde de grønne T-shirts og kasketter på. Og skulle der sidde én med en meget stor pose penge tilovers, så har Jaguar netop præsenteret en Jaguar XKR "Silverstone", som kun bliver lavet i 100 eksemplarer. Bilen bliver udstyret med 20" BBS alufælge, Brembo bremser, Pirelli Pzero dæk og turbo. Hele bilen er udstyret med det sidste nye elektronik fra Jaguar. Antispin, traction control osv. Hele bilen er sat op i det, Jaguar kalder entusiasttrim, det betyder at bilen absolut ikke er kedelig at køre i. Pris ubekendt. PDL Efter at det regnede det meste af formiddagen på Silverstonebanen, kunne Benetton Playlife begynde at teste da regnen holdt op.Man arbejdede med de aerodynamiske dele, og man testede også dæk. Da testdagen var forbi, så havde man fundet et set-up der passede til bilen, efter de nugældende vejrforhold, men man havde noget at arbejde videre med. Giancarlo Fisichella og Alexander Wurz vil forsætte med at teste i morgen (Idag), det er den sidste testdag før det gå løs i næste weekend på Silverstonebanen. BKP Igår torsdag var der kongeligt besøg på Ferrarifabrikerne. Det var kongen af Marokko, konge Mohammed VI.Kongen var personligt inviteret at Ferrari's præsident Luca di Montezemolo. Luca di Montezemolo viste selv kongen rundt på fabriken. Luca di Montezemolo og kongen var også på visit i Gestione Sportiva, der mødtes man med Jean Todt. Her havde regenten mulighed for at komme helt tæt på en F1-2000, og stillede meget tekniske specifike spørgsmål til Ferrari's ingeniør, specialt til det meget speciale rat der er i en F1-2000. Efter rundturen på Ferrarifabrikerne, så kørte selskabet videre til Ferrari's testbane Fiorano, her fik regenten mulighed for at prøve en kongeblå 550 Maranello. Efter sin prøvekørsel af 550 Maranello, så skulle konge Mohammed VI, prøve en 360 Modena, den blev kørt af testkører Dario Benuzzi, og han holdt sig ikke tilbage med at give gas, da man målte hastigheden på langsiden viste den 250 km/t. Mange indvandre fra Marokko, var taget ud til Ferrari's testbane, får at vise sin respekt for deres konge. BKP Paul Stewart, søn af Jackie Stewart, træder tilbage fra sin ledende rolle i Jaguar teamet. Årsagen er den, at Paul Stewart er under behandling på et hospital i USA, for kræft i tyktarmen.
Jackie Stewart sagde i en udtalelse torsdag, at kræften var truende og at Paul nu er kommet under kemoterapeutisk behandling. Behandlingen vil forsætte de næste måneder. "Pauls behandling og helbredelse vil være den vigtigste ting i hele Stewart familiens dagligliv. Han er i de bedste hænder på klinikken. Hele familien har fuld tiltro til lægerne, og de er meget optimistiske om, at Paul igennem behandlingen, vil overvinde sygdommen og vil være i stand til at leve som før." Neil Ressler, bestyrelsesformand i Jaguar Racing: "Paul er en vigtig del af ledelsen i Jaguar Racing. Men vi forstår at han engagement selvfølgelig ikke kan være det samme, indtil han er fuldt helbredt igen. Vi vil derfor omorganisere teamet. Vi ønsker Paul al mulig held og lykke." Jac Nasser, Ford boss: "Jeg blev meget ked af at høre om Pauls sygdom, men jeg er sikker på, at han vil modtage den bedst mulige behandling og pleje. Alle hos Ford Motor Compagny ønsker ham det bedst mulige. Han har allerede bidraget - og vil forsætte med at bidrage med en stor indsats i Jaguar Racing." PDL Der er flere rygter der vil vide at Jordan kan være kommet tættere på at få de samme Honda-motorer som BAR også modtager. Idag modtager Jordan motorer fra Mugen, der er Hondas tuningsfirma, og de er ældre end de seneste motorer som BAR anvender. Men nu ser det ud til at Honda vil satse på begge teams, blandt andet fordi der er et stort arbejde i at udvikle og vedligeholde to forskellige specifikationer. Dermed kan Honda samle nogle af kræfterne og anvende dem mere fornuftigt.
Kommer Honda til at levere både til BAR og Jordan? Dog har BAR en eksklusivaftale med Honda, men det ventes at Honda selv vil være med til at presse på for at Jordan får bedre og mere opdaterede motorer. Dette kan kun være godt nyt for Jordan, hvis det viser sig at de kan få samme motorer som BAR. Honda har indtil videre, efter deres comeback, vist nogle gode takter, så det er næppe et tilbageskridt for teamet hvis rygterne om Hondas dispositioner kommer til at passe. BB "Jeg tror at vi er konkurrencedygtige her på Silverstone." udtaler Michael Schumacher.Testen begyndte torsdag formiddag kl 10.00 lokal tid. Og til trods for at vejret skiftede hele tiden, så arbejede Michael Schumacher med sit set-up. Michael Schumacher satte dagens hurtigste tid på en let fugtig bane, og indrømmede senere, at vende tilbage på Silverstone banen, gav et lille sug i maven, men ellers var det dejligt at komme tilbage på banen, for det er en af hans ynglingsbaner. " Det er første gang jeg køre på Silverstone banen, siden min ulykke her sidste år, ud over et lille sug i maven, så var der ingen problemer, det gjorde større indtryk på mig, at Zonta havde en alvorlig ulykke, i det samme sving som jeg selv forulykkede i. Michael Schumacher vil forsætte med at teste alene fredag
1 M. Schumacher Ferrari 1.25.82 BKP I går havde Minardi teamet den anden ud af tre test dage på Silverstone banen, og den blev brugt til motor udvikling (primært software) samt test af dæk og setup, med henblik på Englands Grand Prix her i påsken. De begyndte deres testkørsker10:00 og var først færdige kl. 17:00. Teamet stillede med begge deres kørere.
Om formiddagen hvor det stadig regnede, der kørte Marc Gene en bedste tid på 1:36,978, under test af regndæk. I dag, fredag, så afslutter Gastón Mazzacane Minardi teamets testprogram på Silverstone. AN 13.4.2000 Schumacher hurtigstDet var en dramatisk testdag på Silverstone der fortsat var plaget af dårligt og køligt vejr. Til formiddag var der således fortsat en våd bane og kørerne var ude på regnvejrsdæk. Da banen begyndte at tørre lidt ud blev testen afbrudt - Ricardo Zonta kørte med høj fart af i Stowe. Heldigvis kunne Zonta slippe uskadt fra uheldet - men det holdt banen lukket i et godt stykke tid. BAR mener at det kan skyldes et uheld i den højre del af frontophænget. Efterfølgende trak teamet sig fra testen for at undersøge hvad der var skyld i uheldet."Vi kørte med den seneste specifikation af Honda-motorer og jeg gjorde gode fremskridt med vores regnvejrs set-up til morgen da uheldet indtraf," siger Zonta. "Jeg er ok - jeg fik kun en lille rift i min finger da jeg kantede mig ud af raceren," siger Zonta. Igen rejser uheldet en del tvivl om sikkerheden i Stowe Corner - sidste år kostede det Michael Schumacher en længere pause. Næste gang kan det gå endnu mere galt. Men da træningen igen blev givet fri kunne der testes på tør bane og det blev Michael Schumacher der tog den hurtigste tid og understreger dermed at han ikke har i sinde at løsne grebet om VM. Dagens tider fra Silverstone:
|