Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
14.4.2011
 Velkommen til ´Circuit of the Americas´
 
13.4.2011
 FOM imod nye motorer
 

Hop til top14.4.2011

Velkommen til ´Circuit of the Americas´

Et lignende skilt på engelsk vil ganske givet pryde hovedindgangen til den nye Grand Prix bane i Austin, Texas når den efter planen vil stå færdig næste år.
Alt i mens byggeriet af banen så småt er gået i gang med rydning og planering af området hvor banen skal anlægges, ja så har arrangøren og promotoren præsenteret banens officielle navn, samt en ny kontrakt ved sideløbende med Formel 1.

Der sker ting og siger i området lige uden for Austin, Texas. De første maskiner er vel ankommet til området, der er sat markeringspæle for diverse byggerier og ikke mindst den spændende bane, samt at man er begyndt at rydde området for diverse bevoksninger. Flere steder i området er den første planering også foretaget.


De første maskiner er igang
(Foto: Circuit of the Americas)

Ifølge den præsentation af det nye navn for banen samt hele områdets kommende faciliteter, kommer der ikke til at mangle noget. Der kommer møde- og konference lokaler, der kommer VIP rum med tilhørende køkken på hovedtribunen, samt en temmelig stor mediebygning med alskens udstyr samt højhastigheds internet-adgang. Selvfølgelig kommer også de af FIA og FOM krævede bygning med et medical-center som noget af det allervigtigste.


Det nye logo
(Foto: Circuit of the Americas)

Men udover den 10 årige kontrakt med FOM som efter planen skal starte næste år med det næste amerikanske Grand Prix, så har banens ejere og arrangører også sikret sig en 10 årig kontrakt med organisationen bag MotoGP serien og dens under klasser, Moto2 og Moto3. Alt i alt er der allerede nu lavet aftale om 30 løbsdage om året på banen, også selv om det første spadestik først er taget for nylig.


Den store drivkraft bag den nye bane - Tavo Hellmund
(Foto: Circuit of the Americas/Motorsport.com)

PDL  


 

Hop til top13.4.2011

FOM imod nye motorer

Som det ser ud lige nu, skal Formel 1 klassen fra og med 2013 anvende 1,6 liters 4 cylindrede turbomotorer. Men modstanden mod disse motorer stiger og stiger.
Nu er selv Bernie Ecclestone trådt ind i modstanden mod de nye motorer. I weekenden i Malaysia var der således indkaldt til møde med teamcheferne blev underrettet om hans modstand mod de nye motorer.

Bernie Ecclestone ser helst at Formel 1 klassen bevarer de nuværende V8 motorer fremfor at indføre de kommende små og 'grønne' motorer i 2013.

Bernie Ecclestone har udtrykt at han får henvendelser og fornemmer et pres fra race promotorers og tv-selskaber om at få droppet de nye motorer. Et af argumenterne er at de nye motorer vil lyde 'forfærdelig' - især i Formel 1 sammenhænge.

FIA præsident Jean Todt udtaler sig også om sagen. Han synes at det er sjovt at holdningen til reglementsændringen er skiftet. For som han siger, så vedtog alle deltagende teams sidste år i en afstemning vedtog at anvende de nye motorer fra og med 2013 - også fra Ferraris side.

En af modstanderne mod de nye motorer skulle angiveligt være Ferrari præsident Luca di Montezemolo.

Der er tilsyneladende også modstrid om hvad omkostningerne er for at udvikle de nye motorer. Flere motorfabrikanter mener det bliver væsentligt dyre at udvikle de nye motorer end først anslået. Modsat siger Cosworth at de kan udvikle en ny motor i det nye format til omkring 30 millioner €uro.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk