Det er ikke blevet meget varmere, men truslen om regn ser ikke ud til at være noget at frygte længere, da San Marinos GP går i gang. Det er ren McLaren-front, men i starten udnytter Jarno Trulli og Ralf Schumacher situationen fuldt ud. Jarno Trulli får kæmpet sig op fra 5. til 6. pladsen, men Rals Schumacher går udenom og erobrer føringen efter en tæt duel med Coulthard. Tyskeren sættter farten op og efter et par hurtigste omgange får han udbygget forspringet ned til Coulthard med et par sekunder. Storebror Michael er derimod rykket ned på 7.-pladsen efter Montoya og Panis gik forbi ham og teamkammeraten Barrichello. Senere går også Barrichello forbi Schumacher, og det lykkes senere brasilianeren at liste sig Olivier Panis’ BAR.
Tarso Marques bliver den første mand til at forlade løbet, da han placerer Minardi-raceren i dæk-barrieren. Verstappen er den næste i problemer. En mekanisk fejl tvinger hollænderen til at stoppe. Imens har Hakkinen hentet ind på Trulli, der allerede har et stort mellemrum op til de to førende.
Der var nogen tvivl om hvorvidt Olivier Panis tyvstartede, men BAR-køreren er blevet rense mistanken, og forsvarer nu sin 6.-plads mod Kimi Raikkonen. Det er finnens sidste løb på FIA’s særlige dispensation, og efter dette løb afgøres det om han får sin endelige superlicens. Raikkonen har gjort det så godt, at der næppe er tvivl om, at han fortsætter resten sæsonen. Det er kun godt, at han derfor ikke behøver gøre indtryk på nogen i dette løb, for han mister koncentrationen i duellen med den erfarne Panis og kører af banen.
Tifosierne var stærkt skuffede efter kvalifikationen, men Schumacher & Co. havde lovet at løbet skulle vise, at Ferraris dækstrategi var en velovervejet beslutning, der ville give bonus i forhold til de andre team. Men netop dækkene ødelægger den forsvarende VM-mesters løb. Det ene frontdæk punkterer, og et pitstop kan ikke rette op på de skader, der er sket på bilen. Mens Schumachers nærmeste konkurrent jagter 1.-pladsen, er Schumacher og tifosiernes håb om at udbygge føringen i mesterskabet ovre.
Pitrunden er nu gået i gang. Trulli er den første i pit fra 3.-pladsen på 25. omgang, og i følgende omgange følger resten af feltet efter. På omgang 30 har næsten alle kørere været inde med undtagelse af Barrichello og de to Jaguar-kørere. Jenson Button har allerede været i pit to gange, og også Fisichella kommer i pit to gange inden halvdelen af distancen er kørt. Hans løb er ovre. De tre resterende kørere har været i pit, og det blev et meget kort pitstop til Barrichello, der kommer ud igen i løbet som 3’er. Mazzacanes 2000-Ferrari går op i flammer, og lidt senere er det Villeneuves Honda-motor, der ligger et røgslør ud over banen, til ’97’-mesterens tydelige ærgrelse.
Stillingen efter ca. 40 omgang er: R. Schumacher, Coulthard, Barrichello, Hakkinen, Montoya og Trulli. Montoya overhalede tidligere Trulli på ydersiden i en manøvre, hvor de to var helt inde og røre ved hinanden. Oppe i front har Ralf Schumacher et komfortabelt forspring ned til David Coulthard på omtrent ti sekunder.
Anden pitstoprunde er i gang, Jenson Button har allerede været inde til sit 3. pitstop. Trulli og Frentzen er nogle af de første inde, men David Coulthard er også snart at finde blandt McLaren-mekanikerne. Han når at komme ud igen på sin 2.-plads og fører for en kort stund løbet, mens Ralf Schumacher går i pit. Der er stadig ti sekunder mellem de to, så pitstoppene har ingen påvirkning haft på dette forhold. Til gengæld viser det sig at også Barrichello er på en to-stopsstrategi. For Montoya betyder pitstop nr. 2 dog store omvæltninger. Først sidder benzinslangen fast i raceren, derefter er der problemer med at få raceren i gang igen, og der står
"Det var meget spændende. Det føltes næsten så godt som at holde i forreste række i Monaco sidste år," siger en meget tilfreds Jarno Trulli. Han havde hele tiden på fornemmelsen at der kunne komme et godt resultat. "Jeg pressede meget hårdt på og jeg føler at jeg gjorde mit bedste i en racer som var meget hurtig. Jeg vidste at jeg skulle være i stand til at gøre det godt, da jeg til morgen ikke pressede meget hårdt på fordi banen endnu ikke var tør, men jeg vidste at raceren føltes god," forklarer han.
Han blev inde i garagen i længere tid, fordi der kom lidt vand på banen, og det viste sig at være den bedste taktik – selvom han måtte holde sig i ro. "Jeg kørte ud på det rigtige tidspunkt, og alt gik godt og jeg må sige at det var meget spændende. Min startplacering er god, og da vi har en hurtig racer, håber jeg på et godt resultat i løbet," siger italieneren.
Derimod havde Frentzen problemer med at få sin racer til at køre optimalt. "Raceren føltes virkelig god, men jeg havde en masse understyring. Jeg vidste ikke på det tidspunkt hvad der forårsagede det, men jeg kan sige at racerens balance meget pludseligt blev anderledes," siger tyskeren der derfor er skuffet over blot at være blevet nummer 9.
"Jeg er glad for positionen i kvalifikationen. Det er min bedste indtil videre i år," siger Panis der hæfter sig ved at teamet har gjort fremskridt. Derfor er han meget optimistisk forud for løbet. Derimod var Villeneuve frustreret over at have mistet tid i trafikken. "Jeg er meget skuffet. Vi har været hurtige hele weekenden, men i kvalifikationen virker det ikke, og jeg er ikke sikker på hvorfor. Jeg fik ikke en god omgang i starten, og der kom trafik da vi nåede til slutningen af kvalifikationen," siger Villeneuve.
Teamchef Craig Pollock var ikke videre tilfreds – han mener at de slet ikke fik vist hele potentialet. "Jeg er glad for Oliviers placering i kvalifikationen, men vi kunne have gjort det bedre. Vi dummede os ved at køre lidt for tidligt ud. Tiden var helt sikkert i raceren, men vi var ikke i stand til at få det ud," forklarer han, men teamet forventer at forbedre placeringerne i løbet, hvor de typisk klarer sig bedre end når der skal sættes en hurtig tid.
Men det kunne have været blevet bedre. "En top-10 kvalifikation er godt, men jeg er ikke glad da jeg ved at jeg kunne være længere fremme end 10. pladsen. I mit sidste forsøg så det meget godt ud, men jeg bremsede lidt for sent i det sidste sving og jeg kørte over kantstene på indersiden og jeg mistede nok tre eller fire tiendedele," siger han med stor skuffelse.
Dermed mistede han chancen for i hvert fald at slå Frentzen på 9. pladsen, mens det nok havde krævet mere tid at slå Panis på 8. pladsen. "Det kunne have været rart at slutte omgangen godt fordi uden det ville jeg havde været blevet nummer otte eller ni. Men det sker. Raceren er meget god her, og gør alt hvad jeg ønsker den skal," siger finnen. Nick Heidfeld starter som nummer 12. Han følte at farten i raceren forsvandt, efter at han havde været med fremme i træningerne. "Desværre har vi stadig nogle problemer med balancen, så jeg mistede tid i den sidste sektor. Jeg forstår ikke hvor farten blev af, efter at raceren var så god i hår og igen her til morgen."
Michelin er nemlig milevidt efter når det kommer til regnvejrsdæk, og derfor håber Ralf Schumacher på at det holder tørt resten af weekenden. "Jeg er meget glad, især da jeg ikke forventede at skulle køre på en tør bane til eftermiddag. Vi kæmper stadig noget i regnvejr, da Michelin-dækkene arbejder bedre under varme forhold," forklarer Ralf Schumacher der indtil videre har fået gjort rigtig god brug af de nye dæk i Formel 1.
Derudover har de selvfølgelig også BMW-motoren, som stadig er den hurtigste i feltet, og den ser allerede på dette tidlige tidspunkt i sæsonen ud til at kunne matche Mercedes og Ferrari – og måske endda overgå dem! Det bliver meget spændende at se hvad Williams kan gøre på en højfartsbane som Monza! Derudover ser Ralf frem til en ny duel mod Michael – den sidste i Brasilien blev ikke det store sus. "Jeg tror ikke at jeg før har udkvalificeret Michael i Formel 1, så da jeg så ham efter at jeg var kommet ud af raceren, sagde han 'vi får at se i morgen!' Tingene ændrer sig selvfølgelig i løbet, men udsigten lover godt vejr, så jeg er meget tilfreds."
Derimod kunne Juan Pablo Montoya ikke være med fremme – han kørte ellers til at sætte nogle gode tider, men i det sidste forsøg forpassede han chancen. "Det har været en ret negativ weekend for mig indtil videre. Jeg er meget skuffet fordi jeg på min sidste hurtige omgang satte et hjul på græsset, som gjorde at jeg mistede vigtig tid i chikancen i den sidste sektor," forklarer Montoya der starter som nummer 7.
Samtidig blev han også stopklods for endnu en rekord til Michael Schumacher, ligesom det var tilfældet under løbet på Interlagos. Men det handler ikke om rekorder i hvor mange løb der vindes i træk eller om pole position i træk – det er sejrene og VM der tæller. Skotten er meget tilfreds med at kunne holde forreste når San Marinos grand prix bliver startet i morgen. "Jeg er meget glad for min pole position, og det ser ud til at vi er gået et skridt frem," forklarer skotten der har fået en gylden chance for at gøre sig i VM.
I går var der ellers ikke noget der tydede på at skotten ville komme med frem, da han ødelagde sin racer. "Jeg kørte af banen i går og ødelagde chassiset så vi måtte reparere det natten over, og teamet har arbejdet til den tidlige morgen, så det er den bedste belønning de kan få," siger Coulthard, der vil overtage føringen i VM, hvis placeringerne fra kvalifikationen holder til mål i morgen.
Men McLaren har endnu ikke fundet storformen. "Efter mit næstsidste forsøg kæmpede vi stadig med bagenden og havde problemer med at få farten med ind i svingene. Vi lavede nogle ændringer og jeg pressede lidt mere – og det var nok," siger han og kan glæde sig over at Mika Hakkinen holder ved siden af. Det bliver meget spændende at se hvordan McLaren kører løbet rent taktisk – de ved at Ferrari har satset på de hårdere dæk, så vi kan se frem til et meget taktisk løb i morgen.
Men Michael Schumacher er ikke interesseret i den slags rekorder. Det handler om sejren i morgen. "Jeg mener at jeg er mere glad for at starte fra anden række med de rigtige dæk, i forhold til at være på pole med de forkerte," mener han og dermed er han opsat på at slå McLaren med en anden strategi. Han erkender dog at han ikke fik det optimale ud af situationen, da han sidst i kvalifikationen ikke kom helt frem, selvom der var mulighed for det. "Jeg mistede fire tiendedele i den sidste sektor, men det var min egen fejl," indrømmer han.
De mange tifosis kunne umiddelbart være skuffet over at Michael Schumacher er tilbage som nummer 4, men han forsikrer at der sker ting og sager når løbet bliver givet frit i morgen eftermiddag. "Jeg er skuffet på vores fans vegne, men jeg kan forsikre dem at det bliver meget interessant i morgen. Strategien bliver meget vigtig. Situationen er ikke så dårlig som det ser ud til," siger han forventningsfuldt.
I betragtning af Ferraris form i gårsdagens frie træninger, var det noget overraskende at det skulle blive McLaren der tog den fronten på grid'en. Kvalifikationen bag præg af at det hele først blev afgjort i de sidste sekunder, og det blev også tilfældet på Imola, hvor David Coulthard med en rigtig god tid i de sidste minutter tog teten.
Ellers havde det været Mika Hakkinen der lå til at tage pole, men skotten slog til med en tid der primært var hentet på en rigtig god sidste sektor - som skotten iøvrigt altid har været meget hurtig på. Michael Schumacher forsøgte i to omgange at køre sig i front, men det første forsøg endte med en kort visit i græsset efter en sen nedbremsning. Det næste forsøg gik lidt bedre, men på det tidspunkt var Mika Hakkinen tilbage på andenpladsen, hvormed der var lagt op til en ren sølvfront.
Der var flere overraskelser fra Williams. Ralf Schumacher kørte også stærkt i de sidste sekunder af kvalifikationen til at tage tredjepladsen fra storebroder Michael, der således endte på 4. pladsen. Jarno Trulli viste også gode takter ved at køre sig frem som nummer 5, hvilket efterlod den anden Ferrari-kører Rubens Barrichello på en lidt skuffende 6. plads. Sidste løbs store sensation, Juan Pablo Montoya kunne ikke hamle op med Ralf Schumacher, og var således 7/10 langsommere og starter som nummer 7. Olivier Panis slog igen Jacques Villeneuve, mens Kimi Raikkonen kilede sig ind i top-10. Han kunne dog godt have kørt hurtigere hvis ikke det havde været for et par fejl i den sidste chikane.
Det store spørgsmål er dog om der er forskelligt valg af dækcompound. Med udsigten til et løb på Imola der køres i mindre varme forhold, kan det være en fordel at have valgt de bløde dæk som kommer hurtigere op i arbejdstemperatur, mens det tager længere tid for de hårde. Om der er forskelle i valget får vi at se i morgen - og ikke mindst om det kan gøre en forskel!