Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
16.4.2000
 Minardi test
 Jordan satser på loyalitet
 Honda vil lukke hullet
 Her er Silverstone udfordrende
 Ferrari - Silverstone
 Jaguar nyt
 Bane nær Shanghai?
 Coulthard - "Jeg glemmes"
 Nye dele til Benetton
 
15.4.2000
 Arrows håber på regn
 Williams test - update
 Jordan nyt - Fredag
 "McLaren er de hurtigste" - Flavio Briatore
 

Hop til top16.4.2000

Minardi test

Det lille Minardi team havde i den forløbne uge valgt, at dele testen mellem Silverstone og Fiorano. Silverstone blev valgt for at finde et set-up og for at prøve den - nok så meget omtalte - nye elektronik. Derudover har teamet prøvet forskellige dæktyper og nogle aerodynamiske ændringer. Alt er forløbet efter planen, lyder det fra teamet.

Man flyttede så testen til Fiorano banen i Italien, hvor man lørdag testede en ny titanium gearkasse som har været undervejs i 8 - 9 måneder. Ifølge forlydender, har Ferrari været med til udviklingen af den nye gearkasse som, hvis alt går vel, skal bruges i Spaniens GP. Ferrari har i de sidste par år selv kørt med en titaniumgearkasse. Fordelen er, at metallet er meget let og utrolig stærkt.

PDL  


Hop til top
Jordan satser på loyalitet

Der skal til at ske noget hvis Jordan skal komme nogenlunde i gang med deres sæson. Forud for sæsonen 2000 linede Jordan op som en outsider til Ferrari og McLaren. Teamet sluttede sidste år på en overraskende og fornem 3. plads i VM, og derfor ønskes der mere.

Men indtil videre har Jordan skuffet - ikke så meget over at de ikke kan hamle op med de to bedste teams, men mere at de efterhånden er blevet presset i kampen om 3. pladsen. EJ10-raceren er hurtigere end sidste års racer, sådan som Frentzen vurderer raceren. Men der er problemer med raceren - den er blevet sværere at køre. "Vi mangler stadig et sekund for at være med blandt de forreste," siger Frentzen. Dog kan Frentzen notere sig at teamet var 1,3 sekund efter ved samme tid sidste år.

Men trods det faktum at kørerne og teamet mener at der er potentiale i raceren, så tager teamet den foreløbige nedtur meget seriøst. Teamet arbejder på at finde en løsning, dels på de tekniske problemer der har været men også for at finde flere tiendedele i raceren. Spørgsmålet er om de kan finde det der skal til for at føre dem frem i front - det tvivler Frentzen på. "Det ser ud til at vi skal begynde at se os over skulderen efter Williams og Jaguar hvis vi ikke passer på," siger tyskeren der kun har gennemført én gang, ligesom Trulli - der blev de to Jordan-kørere nummer 3 og 4 på Interlagos.

Den store desperation efter at gøre det bedre har selvfølgelig også nået teamets top. Eddie Jordan er en stædig irer der vil fremad - eller i det mindste ønsker at bevare deres position som nummer 3 i Formel 1. "Jeg blev nummer 3 sidste år og jeg har i sinde at det skal blive på den måde," siger teamchefen der håber at teamet snart bliver belønnet for deres hårde arbejde.

Han satser især på at teamet kommer til at leve helt efter teamets ånd - at man står sammen og bliver sammen. "Loyalitet giver bonus i denne branche," hævder han, selvom der vist er flere eksempler på at det modsatte er ligeså udbredt i Formel 1. Blandt andet peger han på en af teamets 'ældre' medlemmer - Trevor Foster. "Han har været her siden 1986. Han er helt tilbage fra Formel 3-dagene med Johnny Herbert - og det er lang tid siden," siger Eddie Jordan.

Med disse udtalelser kunne det antydes at der er stort pres på teamet internt - måske er der flere der ønsker at forlade teamet siden Jordan kommer med disse kommentarer. "Jeg er meget glad for at kunne sige at meget få folk forlader mig eller Jordan Grand Prix," siger han.

Læs mere om præsentation af Jordan EJ10 tidligere på året.

BB  


Hop til top
Honda vil lukke hullet

Den nye Honda-specifikation som BAR får stillet til rådighed på Silverstone vil ifølge Honda kunne bringe teamet meget tættere på de to bedste teams i feltet. Indtil videre har Hondas comeback til Formel 1 sammen med BAR været en succes – men selvfølgelig er Honda ikke gået ind i Formel 1 for at køre sig til 4. pladser. Det er sejre der tæller!

Derfor kommer den nye Honda-motor på et godt tidspunkt hvor BAR har god succes. Selvom der er et godt stykke op til Ferrari og McLaren, så går Honda i gang med det store projekt at lukke hullet op til dem. "Vi har opnået vores føres mål," siger Takefumi Hosaka. "Vi har vist motorens holdbarhed og vi kan nu fortsætte med selvtillid. Vi har fået en opmuntrende start på sæsonen men vi er opmærksomme på hullet op til McLaren og Ferrari, og det er noget vi skal gøre noget ved," siger Hondas projektleder videre.

Den nye motor har mere potentiale – og vil give Honda et godt udgangspunkt for at lukke hullet. "Vi føler at den ændrede motor giver markant mere udviklingspotentiale til fremtiden og skulle hjælpe os med at nå top-teams'enes niveau," siger Hosaka. Teamet testede den nye motor på Silverstone, men fik ikke gennemtestet motoren da BAR trak sig ud af testen efter Ricardo Zontas uheld. Honda har tidligere stor succes i England hvor de i 1980'erne havde flere store sejre i det britiske grand prix – det ønsker de snart at kunne gøre om igen!

Læs Hondas optakt til Silverstone

BB  


Hop til top
Her er Silverstone udfordrende

Formel 1-feltet begiver sig nu til Silverstone for at køre det fjerde grand prix i 2000-sæsonen. Det er i år usædvanligt at der skal køres i påsken – et initiativ som teams, kørere og ikke mindst tilskuerne har været ret kede af. Men Silverstone er stadig den samme – så hvori består udfordringerne på banen? Det giver Pat Symonds, teknisk leder hos Benetton, sit syn på.

Silverstone er let på nogle måder. "Det er ikke en svær bane for bremserne," noterer han sig. "Men den har ret udfordrende serier med sving, fra det meget hurtige sving i Bridge, til nogle lav-gears chikaner," siger han om banens layout.

Dermed kommer en vigtig faktor til at spille en afgørende rolle. "Hvis man søger god traction og god stabilitet i høj fart, behøver man en god motor på Silverstone," konkluderer han. Om Benettons Supertec-motor så kan give teamet det de behøver skal være usagt – i hvert fald gik det ikke videre godt for teamet på banen sidste år… En kvalifikation tæt på den bagerste række og et anonymt løb var Benettons resultat sidste år – det ønsker det i hvert fald at gøre bedre!

En anden faktor der gør kørsel på Silverstone udfordrende er de vindstød der kan komme. "Det er generelt ret blæsende omkring Silverstone, så ens racer skal kunne klare sig godt i modvinden," siger Pat Symonds. Og så er der lige en ting der kan være den helt afgørende faktor – vejret. Det er en stor ubekendt faktor, så derfor har Symonds meget svært ved at vurdere hvordan det kommer til at forløbe i den kommende weekend. Han håber dog på en kvalifikation i top-10 – og så gerne nogle point om søndagen!

BB  


Hop til top
Ferrari - Silverstone

Efter Michael Schumachers hidtil tre sejre i år, er han ved at være sikker på, at han kan få den fjerde sejr på Silverstone i det britiske GP. Forhåbningerne er der i hvert fald, efter at han har kørt sig til hurtigste tid, to dage i træk i testrunden på netop Silverstone. "Jeg tror på, at det vil være muligt at komme først i det næste løb, både i kvalifikationen og i selve løbet, vores testtider beviser det. Bilen kører rigtig godt, og vi har ikke haft de store problemer, og vi er nået igennem hele testprogrammet."

Men er han klar over at succesen ikke varer ved: "Jeg har egentlig ikke forventet så stor en føring. Jeg er overrasket over McLaren. Det ser ud som om vi har farten og stabiliteten. Jeg siger ikke, at vi er bedre, men vi har fået det maksimale ud af det indtil nu. Men som i andre sportsgrene, så varer succesen kun indtil det næste løb."

Men udover testen på Silverstone, har Ferrari også testet hjemme i Italien. Testkøreren Luca Badoer, har i ugens løb lavet shakedown tests, og testet nogle aerodynamiske ændringer. De aerodynamiske tests har primært været lavet for at sammenligne med nogle tests, som har været lavet i Ferraris vindtunnel, af nogle aerodynamiske udviklinger.

PDL  


Hop til top
Jaguar nyt

Sidste dag på Silverstone var en opløftende dag for teamet. Eddie Irvine fik rundet 64 omgange, Johnny Herbert 43. For Eddie Irvine var det yderst positivt, idet han fik dagens femtehurtigste tid og det ser ud til at han er ved at nærme sig et godt set-up. Han sagde efter testen, at hans hurtigste omgang endda godt kunne have været hurtigere, men han begik en fejl på banen. Han sagde dog ikke hvilken. For Johnny Herbert gik det knap så godt, han var næsten et sekund langsommere, men havde forskellige elektriske problemer.

Gary Anderson: "Det har regnet her i tre dage, hvilket gør det vanskeligere for os at se, hvad bilen kan præstere. Vi har gjort nogle fremskridt, men hvor store de er, må vi vente med at se. Hvis vi kan få en bil i top 6 og den anden i top 10 i det britiske GP, vil vi være meget tilfredse."

Johnny Herbert: "Det bliver fantastisk at komme til det britiske GP med Jaguar. Der vil forhåbentlig være en stor støtte blandt publikum. De ønsker selvfølgelig, at det skal gå godt for os, men er vel også klar over at det kan tage noget tid."

Sagaen om Johnny Herberts mulige afgang er åbenbart ikke sluttet. I hvert fald er der kommet nye antagelser på bordet. Det nævnes, at Jaguar er gået ind i et testprogram med Michelin, lignende det program som Williams er involveret i. Dvs. at man stiller en bil og et separat testteam til rådighed. Og pga. Herberts hidtidige resultater, antyder man, at han overflyttes til dette team. Testkører Luciano Burti skulle så erstatte ham hos Jaguar. Herbert eller andre kørere, kan ikke gå over og teste Michelin dækkene, ifølge den kontrakt der er med Bridgestone. Men det er hypoteser, skabt til ære for Rygters Bureau.

PDL  


Hop til top
Bane nær Shanghai?

De seneste rygter fra Kina vil vide at der måske vil blive bygget en ny Formel 1-bane nær Shanghais internationale lufthavn. Som et af verdens største lande har Kina behov for flere baner end den nuværende Zhuhai-bane som har lagt billet ind på et Formel 1-løb indenfor overskuelig tid.

Men nu kan Zhuhai få konkurrence. Det er den kinesiske automobilsports union der har givet grønt lys til den nye bane, efter at man har undersøgt flere potentielle steder at lægge en ny bane. Det ventes at kineserne, når den nye bane står klar, vil foretrække at der køres Formel 1 på den nye bane i stedet for på Zhuhai.

Dette kan dog blive en svær politisk beslutning eftersom Zhuhai har fået et trecifret millionbeløb til at forbedre banen sådan at den lever op til FIAs standarder - så der kan meget vel blive et stort rivegilde om hvilken bane der skal lægge asfalt til det første kinesiske grand prix.

BB  


Hop til top
Coulthard - "Jeg glemmes"

Skotten David Coulthard føler at han bliver overset i Formel 1. Han har godt nok gennemført to løb (men kun fået point i de ene efter at skotten blev diskvalificeret på Interlagos), og selvom han kører i Formel 1-feltets måske bedste racer, så føler han alligevel at han totalt bliver negligeret.

"Det ser ud til at jeg er blevet glemt," klager Coulthard. "Alle taler om Jenson Button eller om Ferrari vinder," siger han videre. Alligevel siger han at han er ligeglad med dette. "Mine fans bakker mig op og det gør intet hvad pressen skriver," siger skotten der i øjeblikket kun har 4 point i VM-tabellen.

BB  


Hop til top
Nye dele til Benetton

Benetton måtte i arbejdstøjet efter en ringe indsat på Imola, og derfor brugte teamet testen på Silverstone som forberedelse til det kommende grand prix, samt for få testet nye dele. På testens sidste dag fik de også mulighed for at arbejde på et set-up til tørvejr - store dele af testen blev kørt i regnvejr hvilket for flere teams var en hindring.

Benetton brugte blandt andet testen til at teste nye aerodynamiske dele som de ønsker at introducere. Den test stod Fisichella for. "Jeg kørte med den nye aerodynamiske konfiguration og de første resultater var virkelig gode, så jeg håber at det vil være en fordel til løbet her i næste uge," kommenterer han.

Alexander Wurz testede gearkassen og forsøgte sig også med et nyt servostyringssystem. "Vi har gjort nogle fremskridt, selvom vi stadig har et stykke endnu," siger østrigeren der ikke har haft de samme gode resultater som Fisichella i de første tre løb i sæsonen.

BB  


 

Hop til top15.4.2000

Arrows håber på regn

Der er en stor utilfredshed i Formel 1 over at det britiske grand prix er blevet flyttet til at skulle køres i påsken, der i England ikke er videre varm og solrig… De 11 teams fik en god forsmag på det der kan blive en iskold og gråkedelig løbsweekend på Silverstone. Regn, masser af vind og kølighed – det er ikke noget der kan gøre det britiske grand prix videre populært hos tilskuerne.

Men også i garagerne bliver det ikke godt modtaget at løbet på Silverstone skal køres så tidligt på året. Arrows har udtrykt stor bekymring – og de ser helst at det bliver regnvejr, eftersom de stort set kun kender banen fra det lune. "Det bliver helt sikkert regnvejr!" lover Pedro de la Rosa. "Jeg håber bare at der ikke kommer sne," siger han lidt tørt om den potentielle mulighed for en hurtig snebyge i påsken…

"Vi ved virkelig ikke hvordan raceren vil være hvis det er tørt, men hvis det er vådt, så vil raceren være meget god," siger han videre. Det var først på sidstedagen af 4-dages testen at Arrows og de 10 andre teams fik muligheden for at teste da banen var lidt mere tør. Jos Verstappen er enig med de la Rosa. "Jeg tror det bliver regnvejr og det er kedeligt for dette grand prix da jeg mener at det er en god bane," siger hollænderen. Han indrømmer ganske ærligt: "Jeg foretrækker tørvejrsløb. Vi ved ikke hvordan raceren skal sættes op til det, da vi ikke rigtig har kørt nogen tørvejrstest her," siger han fra Silverstone.

Læs mere Arrows optakt til Silverstone

BB  


Hop til top
Williams test - update

Alle teams har testet på Silverstone i denne uge, og alle har været ramt af dårligt vejr. Kold vind og regnvejr har været kendetegnende for ugen. Torsdag og fredag var der dog tørre perioder ind imellem.

For Williams teamet drejede det sig om, at få et optimalt set-up til påskens GP. Og for Jenson Button drejede det sig om, at få sig kørt ind på banen. Selvom han er englænder, har han faktisk ikke kørt ret meget på banen. Hans racerkarriere har været kort.

Midt under testen fik man en ny evolution af motoren. Men på grund af vejret, fik man ikke kørt de kilometer man havde håbet på. Det vides endnu ikke om man vil bruge denne evolution til GP'et.

Ralf Schumacher: "Det har ikke været specielt godt vejr. Vi har været ramt af en del småproblemer som skulle løses, men det er vel også derfor vi tester. Vi har desværre ikke fået kørt alle de omgange vi ville. Alt i alt har vi fundet nogle forbedringer, som vi håber at vi kan få udnyttet."

Jenson Button: "Jeg skal lære alle banerne at kende, og egentlig også Silverstone. Jeg har kørt en enkelt kvalifikation i regnvejr her i F3, ellers ved jeg faktisk ikke hvordan den er at køre på i regnvejr - før nu. Men jeg er ikke så bange for det. Jeg har lært meget om bilen i disse dage. Generelt er jeg tilfreds med det, jeg har fået ud af disse testdage. Jeg glæder mig til hvert eneste løb. Der er meget at lære på alle områder. Jeg vil være verdensmester, men det sker dog nok ikke lige de første par år."

Ellers har teamet også øvet ind- og udkørsel af pittet. Det sker på grund af de nye restriktioner, hvor fartbegrænseren er blevet forbudt. Men det er varslet, at der kan komme ændringer, så den bliver tilladt alligevel, dog med modifikationer i den elektroniske styring.

Mere om den sidste testdag .

PDL  


Hop til top
Jordan nyt - Fredag

Torsdagens og fredagens tests på Silverstone var alt andet problemfrit for Jordan teamet. Som de andre dage, var der igen problemer med elektronikken og gearkassen. Samtidigt med at man prøvede at løse disse problemer, arbejdede man med set-up og forskellige aerodynamiske ændringer.

Heinz Harald Frentzen advarer om at man skal til at passe på nogle af de andre teams. "Det ser ud som om, at vi skal til at se os over skulderen efter Williams og Jaguar. De er ved at være tæt på os. Vi har en hurtig bil i år, den er hurtigere end sidste år, men problemet er, at den er meget svær at køre. Vi kan dog ikke følge det tempo som McLaren og Ferrari har."

PDL  


Hop til top
"McLaren er de hurtigste" - Flavio Briatore

Flavio Briatore blander sig nu også i meningsudvekslingerne, om hvor de to verdensmesterskaber ender henne. Og han vender sig nok mest til Ferraris tifosis, der næsten allerede har vundet.

"Der er stadig mange løb tilbage, og der er stadig mange points der skal fordeles. Tre sejre i træk er flot. Michael Schumacher har kørt sig helt ud, men det er min mening. Jeg er dog overbevist om, at McLaren stadig er de hurtigste. Det der tæller er, hvem der kommer først over stregen. Ferrari har hidtil været dygtige nok til at undgå problemer."

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk