Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
16.4.2002
 Historisk Formel 1 debut for Toyota
 Phoenix satser på Monaco
 
14.4.2002
 Imola - Løbsresultat
 Imola - Morning warm-up
 

Hop til top16.4.2002

Historisk Formel 1 debut for Toyota

Toyota har overrasket alle - og har fået den flotteste Formel 1-debut i 25 år!

På trods af at begge Toyotas Formel 1-racere måtte udgå af årets grandprix på Imola i Italien, står Toyota-teamets debut i Formel 1 som en af årets helt store overraskelser. Allerede i debut-løbet i Melbourne, Australien, i begyndelsen af marts scorede teamets finske førstekører, Mika Salo, en sensationel sjetteplads og dermed det første VM-point til det nye team. "Jeg har scoret en del VM-point i min Formel 1-karriere, men dét i dag er det vigtigste", sagde finnen, der tidligere har kørt for blandt andet Ferrari.

14 dage efter premieren i Melbourne kostede kun et forfejlet pit-stop for Allan McNish i Malaysia endnu en sjetteplads til Toyota, og i Brasilien var der igen VM-point til Salo, der sluttede på en solid sjetteplads.

To pointgivende placeringer i teamets første tre grandprixer gør Toyota til den bedste Formel 1-debutant i 25 år. Sidst et nyt team scorede point i to af deres tre første løb var Wolf-Ford i 1977, og siden har kun Sauber (med massiv støtte fra Mercedes) scoret point i deres debutløb. Toyotas point i Melbourne var også historisk fordi ingen bilfabrikker siden 1950'erne har scoret point i deres debutløb.

Inden sæsonen startede, talte Toyotas Formel 1-chef, Ove Andersson, om et læreår - om at målet først og fremmest var at kvalificere sig til løbene og gennemføre så mange af dem som muligt. I dag, efter kun fire løb, er Toyota allerede anerkendt som en seriøs udfordrer til team som McLaren-Mercedes og Renault, der begge blev jagtet intensivt af Mika Salo under Brasiliens Grand Prix.

"Fire løb og to point - det er fantastisk! Men dét vi er allermest stolte af, er bilens pålidelighed: Mika har gennemført sæsonens tre første løb, og først på Imola løb vi ind i nogle tekniske problemer", siger Ove Andersson som samtidig sørger for at dæmpe forventnings-presset på det nye team: "OK - vi klarer os bedre end forventet, men vi må ikke skrue forventningerne for højt op. Vi har stadig meget at lære", fortsætter svenskeren, der tidligere har ført Toyota frem til en lang række VM-titler i rally.

Toyota Motorsport

XT  


Hop til top
Phoenix satser på Monaco

Phoenix/DART Grand Prix som overtog en del af stumperne efter Prost Grand Prix, satser på at komme med i Formel 1 feltet i Monaco.

Efter mange forgæves forsøg på at få en plads i startopstillingen, så satser Phoenix på at få tingene i orden så man kan deltage fra og med Monacos Grand Prix. Der har været stillet spørgsmål om Phoenix ved overtagelsen af dele af Prost teamet også fik licensen til at køre med i feltet med eller ej. Forvirringen eller uvisheden om dette er ret stor, det er vist kun på øverste plan at det vides. Under alle omstændigheder skal der betales et gebyr for at få lov til at deltage. Det mener flere kilder nu at vide at det er blevet betalt eller at det vil blive betalt inden for ret kort tid. Pris anslået $ 12 mill.

Det lader til at ikke en gang FIA ved om Phoenix har de nødvendige licenser. Men som Max Mosley udtalte sagde i forbindelse med San Marinos Grand Prix:
"Det er ret simpelt. Vi tror ikke på at de har de nødvendige tilladelser. Nu vil Phoenix gå i retten i England for at bevise at det har de. Sagen vil blive bragt op inden for de næste få uger. Vi har ikke bevidst forsøgt at hindre Phoenix i at deltage. Modsat vil vi fortælle den engelske ret at de (Phoenix) skal søge en voldgiftsafgørelse og ikke få sagen bragt i retten."

En unavngiven teamchef sagde på Imola da sagen blev diskuteret: "Jeg tror ikke at de har en snebolds chance i helvede for at få lov til at deltage."
Det kan være at vedkommende teamchef har ret, på den anden side set, hvis formalia er i orden kan ingen for så vidt hindre Phoenix i at deltage. Men mon ikke der arbejdes på at Phoenix først får lov til at deltage fra næste sæson, hvis pengene stadig er der.

PDL  


 

Hop til top14.4.2002

Imola - Løbsresultat

San Marino's Grand prix på Imola banen i Italien, vil nok gå over i historien som et af de løb med færrest overhalinger.

Bortset fra starten på løbet, lidt placerings ændringer i forbindelse med pitstoppene, så var der kun en reel overhaling i løbet, og den kom på en af de sidste omgange hvor Felipe Massa med en flot manøvre dykkede inden om Jarno Trulli.

Løbets resultat
Plac.KørerTeamTid
1Michael SchumacherFerrari1:29:10,789
2Rubens BarrichelloFerrari+ 0:17,907
3Ralf SchumacherWilliams+ 0:19,755
4Juan Pablo MontoyaWilliams+ 0,44,725
5Jenson ButtonRenault+ 1:23,395
6David CoulthardMcLaren- 1 omg.
7Jacques VilleneuveBAR- 1 omg.
8Felipe MassaSauber- 1 omg.
9
AN  


Hop til top
Imola - Morning warm-up

Warm-up'en forud for San Marino's Grand Prix var en lidt usædvanliv i det der kun var 7 kørere der havde sat en tid efter 15 minutter ud af de 30 minutter der er til rådighed.

Men selv uden at have hverken de røde eller de tyske briller på, så må man nok konstaterer at denne warm-up blev domineret af Michael Schumacher i hans Ferrari racer. Gang på gang satte han hurtigste tid, og hver gang den blev slået så slog han den igen.
Dog var det Rubens Barrichello i den anden Ferrari der sluttede med at sætte den hurtigste tid. Barrichello var 0,423 sek. hurtigere end Michael Schumacher.

Bag de to Ferrari kørere, på 3. pladsen yderligere 0,2 sek tilbage, kom Juan Pablo Montoya.
Ralf Schumacher i den anden Williams racer sluttede helt nede på 12. pladsen.

4. og 5. pladsen tilhørte Sauber teamet, der i dag skal køre deres Grand Prix nummer 150.
Nick Heidfeld var 0,03 sek. hurtigere end Felipe Massa.

6. pladsen gik til Kimi Raikkonen i McLaren, og hans teamkollega David Coulthard sluttede på 7. pladsen.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk