Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
17.4.2003
 FIA mødes med teams
 San Marino GP - Vejrudsigt
 Fisichella på toppen af podiet
 BAT på vej ud?
 
15.4.2003
 Ferrari F2003-GA debuten udsat
 Fra V6 til F1
 

Hop til top17.4.2003

FIA mødes med teams

De store kanoner er fløjet ind - og alle er nu klar til åbningen på den europæiske sæson. Torsdagen blev brugt til at åbne op for dialogen om fremtiden i Formel 1.

Det er de nye regler som har været oppe at vende. Og som alt ser ud for tiden er Formel 1 inde i en positiv udvikling, hvilket især kan måles på seer-tallene. Flere har fulgt med i Formel 1 i forhold til sidste år, og alene dette er incitament nok til ikke at gøre noget ved de regler som findes i dag.

Dermed ser alt ud til at det sportslige reglement fortsætter som vi kender det i dag. Blandt andet har der været talt meget om mulighederne for at ophæve forbudet mod at tanke mellem lørdagens kvalifikation og søndagens løb. Mange ændringer er dog ikke i vente. "Vi vil se på det der kom på bordet. Det var en general diskussion om hvordan de tre første løb var gået," siger en talsmand fra FIA.

Så der er ikke de store ændringer på vej - og som Formel 1 for tiden når man tuner ind om søndagen, har det været meget underholdende indtil videre!

BB  


Hop til top
San Marino GP - Vejrudsigt

Formel 1-sæsonen 2003 har været præget af regn. Der var vand på banen ved starten af det australske Grand Prix, hvilket gav hektisk aktivitet, og i det forgangne brasilianske Grand Prix spillede regnen også ind. Nu kan der komme mere på Imola.

Således er chancerne for at der kommer regn nemlig ikke helt små. Weekenden begynder ellers meget godt med tørt vejr og en del sol, men så kommer regnen. Lørdag i første omgang som byger, og ellers med overskyet vejr. Derimod er chancerne for vedvarende regn om søndagen pænt store - så det kan meget vel give et nyt og uforudsigeligt løb.

Vejrudsigten for Imola

Fredag - Sol og 18 grader
Lørdag - Byger og 15 grader
Søndag - Regn og 15 grader

Og så kan vi lige samtidig glæde os over at vejret trods alt ser ud til at blive bedre her i Danmark...

BB  


Hop til top
Fisichella på toppen af podiet

Giancarlo Fisichella blev udråbt som nr. 2 i det brasilianske GP. Siden er resultatet blevet ændret. Nu skal Fisichella øverst på podiet.

Med godt 2 ugers forsinkelse får Giancarlo Fisichella endelig lov til at stå øverst på podiet. For første gang i sin Formel 1 karriere bliver det hans tur. Men det har været lidt en vanskelig tur for ham. Først blev han udråbt som nr. 2 i det brasilianske GP. Siden er denne afgørelse blevet ændret efter at FIA har set nærmere på tider og resultaterne af de enkelte omgange fra det brasilianske GP.

Fredag får Giancarlo Fisichella så sin pokal overrakt. Man arrangerer nemlig en kort sejrsceremoni på Imola, hvor Kimi Raikkonen og Ron Dennis vil overrakke førstepræmien til Fisichella. Eddie Jordan vil også være til stede for at modtage præmien for den vindende konstruktør. Dermed skulle alle formalia være i orden efter en meget rodet afgørelse af det brasilianske GP.

PDL  


Hop til top
BAT på vej ud?

British American Tobacco er ifølge de seneste rygter på vej til at trække sig ud af Formel 1. Firmaet har dog ikke selv bekræftet disse rygter.

British American Tobacco er den store andelshaver i BAR teamet. Det anslås at BAT ejer ca. 60 % af teamet. Men hvor længe? Inden for nogle få år træder EU's forbud mod tobaksreklamer i kraft, og så er det slut for tobaksfirmaerne i motorsport. Det har givet anledning til mange rygter om bl.a. BAT tidligere. Nu er disse rygter så dukket frem igen.

En unavngiven talsmand for firmaet afviser dog ikke helt rygterne:
"Vores aktionærer kunne godt finde på at spørge bestyrelsen i BAT om det forsat vil være aktuelt for verdens andenstørste tobaksfirma at være hoved- og medejere af et mindre racerteam."

Denne udtalelse er blandt kommet frem i den engelske avis "The Guardian". Hvis disse rygter om et salg viser sig at være rigtige, hvem skal så købe BAT's andele i teamet? Der er faktisk indtil flere kandidater. David Richards har stor interesse i teamet. Ligeså har Craig Pollock som stadig har nogle andele i teamet. Teamets motorleverandør, Honda, kunne også meget vel tænkes at være meget interesseret. Så kan man ret nemt få sit eget Formel 1 team, ligesom konkurrenten og kollegaen Toyota har det.

PDL  


 

Hop til top15.4.2003

Ferrari F2003-GA debuten udsat

Ferrari har tidligere annonceret og bekræftet at den nye F2003-GA skulle debutere på Imola i det kommende GP, den afgørelse er nu blevet ændret.

Det bliver F2002 de mange tifosis og andre Ferrari fans vil få at se ved San Marinos GP i den kommende weekend. Sjovt nok kommer denne meddelelse kort tid efter at McLaren har meddelt at de har udsat debuten for deres nye racer.

Ferrari har ellers haft travlt med at teste F2003-GA specielt i den senere tid. Men nogle problemer gør at man vælger at udsætte premieren for F2003-GA. Det foruroliger dog ikke ledelsen hos Ferrari. Man er fuldt ud klar over at McLaren i øjeblikket topper både i kørernes mesterskab og hos konstruktørerne. Man tror stadig på F2002 som en vinderbil. En talsmand fra Ferrari teamet siger:

"Vi vil køre med F2002 på Imola. Målet er nu at få F2003-GA klar til det spanske GP. Begrundelsen for denne beslutning, er at bilen godt nok er bedre men at der stadig er nogle enkelte problemer. Det er ganske almindelige problemer som man altid kan forvente opstår i en ny bil, men der er ingen grund til at tage unødvendige risici. Vi ved at vi kan vinde med den gamle bil, vi har allerede bevist at den kan følge med, vi tager til Imola med det formål at vinde."

Det kan være at man endnu ikke endeligt har fået løst bl.a. de problemer med bilen som forårsagede et par alvorlige ulykker som testkøreren Luca Badoer var involveret i.

PDL  


Hop til top
Fra V6 til F1

At den nye Formel Renault V6 klasse skulle være rugekassen for fremtidige Formel 1 kørere har ikke været nogen hemmelighed, og allerede nu har den første kører taget springet.

Efter bare et løb i Formel Renault V6 serien er kørt, så er vinderen af dette løb, nu tilknyttet et Formel 1 team.
Det er den 19 årige schweitzer Neel Jani, som netop har skrevet kontrakt med Sauber teamet som testkører.

Første Formel 1 test i en Sauber C22 racer for Jani bliver allerede tirsdag og onsdag i næste uge, hvor han blandt andet skal træne starter og køre aerodynamisk test på den italienske bane Vairano.
Udover testarbejdet for Sauber, så er det planen at Jani skal fortsætte i Formel Renault V6 serien året ud.

AN  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk