Team Brask vandt det indledende løb i det tyske Formel 3 på Zolder. Det var den 21. årige italiener Giorgio Pantano der kørte et fantomløb. Italieneren startede løbet som nummer 5, men fik en kanonstart, hvor han allerede i det første sving lå nummer to - og sidenhen kunne han tage føringen af løbet.
Italienere sluttede det andet løb på 2. pladsen og fører dermed det tyske Formel 3. Bestemt en stor succes for Team Brask, der nu kan drømme om mesterskab.
Optimismen har John Nielsen noget at have i. Søndagens løb på Monza i Italien, hvor Super-John tidligere har vundet tre 1000 kilometer-løb, blev en stor triumf for det danske team.
Nummer tre blev Nielsen/Thyrring, men det kunne være blevet endnu flottere, hvis ikke regnen havde spillet det danske team et puds.
John Nielsen satte fjerdehurtigste træningstid og valgte en tre-pitstop strategi i modsætning til konkurrenterne, der valgte at gå i pit fire gange.
Tom Coronel, der startede fra pole i en Konrad Motorsport Lola B2, var i front i 11 omgange i det 500 kilometer lange løb, men måtte udgå med motorproblemer. Herefter overtog John føringen. Men fem omgange senere måtte han lade Mauro Baldi i Riley&Scott køre forbi.
På 42. omgang var John imidlertid i spidsen igen og opbyggede et forspring på ikke mindre end 1,27 minutter. Sejren lå til Team Den Blå Avis.
Føringen holdt John, indtil han på grund af reglerne om maksimal køretid, måtte i pit og overlade rattet til Thorkild Thyrring, der startede ud på slicks. Men efter 10 omgange måtte han i pit for at få regndæk på raceren.
David Terrien i JB Giesse Ferrari 333SP var nu i spidsen og han holdt sig på banen så længe det var muligt på tørvejrsdæk, men også han, der kun havde kørt ni omgange på Monza før racet, måtte også ind for at få regnvejrsdæk på. Han var i banen igen på trediepladsen. Gary Formato var nu i spidsen i sin Riley&Scott og David Terrien pressede Thorkild Thyrring hårdt bagfra og gik forbi danskeren fire omgange før mål og sikrede sig andenpladsen.
"Regnen spillede os et puds og vi må erkende, at vi stadig har en del udvikling at gøre, når vi kører på slicks," sagde en let skuffet John Nielsen fra Monza.
Han havde lugtet sejrens sødme!
KFM motorsport har hovedbase på Sachenring, og er også det officielle Ford team, hvilket betyder at Thomas vil blive økonomisk støttet af Ford. Teamet består kun af 8 mand, men er topprofessionelt ifølge Thomas.
I starten af april drog Thomas så afsted mod Sachenring medbringende sit gode humør og selvtillid. Til trods for skeptikerne så viste Thomas, at han skam havde grund til sit gode humør og selvtillid, for efter 3 omgange i sin nye bil, lå Thomas placeret flot midt i feltet.
Det var ikke kun Thomas selv, der var stolt og glad, næh teamet og Ford jublede også over deres danske fund.
Thomas sagde efter testen ”Testen gik utrolig godt, og jeg var selv imponeret over at jeg kunne finde mig så hurtigt til rette i en standardvogn”.
Han havde også regnet med, at han skulle bruge flere omgange til at vænne sig til bilen, men han følte det gik meget smertefrit, så nu kan han koncentrere sig 100% om at blive bedre og hurtigere. Hvilket nok ikke bliver så svært med Thomas optimisme.
Thomas drager atter i denne uge til Tyskland for endnu en gang at teste, så vi må bare ønske ham held og lykke!
Rent faktisk har løbet i Long Beach altid været noget nær umuligt at forudsige. Alex Zanardi vandt løbet i 1997 til trods for, at han rent faktisk på et tidspunkt havde været 1 omgang efter de førende. Så man skal bestemt aldrig sige aldrig når det gælder CART seriens svar på Monaco. Det er i øvrigt også det mest populære løb i hele løbskalenderen. Mere end 100.000 tilskuerere var på plads til søndagens løb.
Selve løbet startede ellers med total dominans af Penske-teamet og Gil de Ferran, men ikke mindre end 6 Full-course yellow gjorde, at intet var givet på forhånd. Da den første Full-course yellow blev annonceret på omgang nr. 10, valgt Tracy, Michael Andretti og Christian Fittipaldi at foretage deres første pit-stop's. Dette betød selvfølgelig, at de raslede ned igennem feltet, men da den førende gruppe foretog deres første pit-stop på omgang nr. 31-35, så var det pludselig Andretti og Tracy, der var henholdsvis nr. 1 og 2.
På omgang nr. 40 blev der endnu engang brug for Full-course yellow, og her valgt KOOL Green teamet så at kalde Tracy ind. Da han kom ud igen havde han kun mistet 6 placeringer, og var dermed på 8. pladsen. Da der så blev annonceret Full-course yellow igen på omgang nr. 53, havde han avanceret helt frem til en 4. plads bag Roberto Moreno, Jimmy Vasser og Ferran. Da disse 4 kørte ind til deres sidste pit-stop's, så fulgte Tracy trop, og KOOL Green teamet formåede, takket være et fænomenalt pit-stop, at få ham ud foran de 3 andre, og han var nu pludselig nr. 2, bag Takuya Kurosawa.
Den 31-årige Tracy overhalede en ellers godt kæmpende Kurosawa på omgang nr. 61 og derefter var vejen for alvor banet til den endelige sejr.
Bag Tracy foregik der en regulær kamp om 2. pladsen mellem Helio Castro-Neves og Vasser. Efter en Full-course yellow på omgang nr. 75, blev løbet igen givet frit på omgang nr. 78. De resterende 5 omgange bød på noget af det flotteste ræs, der nogensinde er set i Long Beach. Vasser forsøgte desperat at komme forbi Castro-Neves, og det blev til adskillige overhalingsforsøg på den 1,9 mil lange bybane. Castro-Neves formåede dog at holde Vasser bag sig, og sluttede på en flot 2. plads - i øvrigt en tangering af hans hidtil bedste placering fra Madison sidste år, hvor han også sluttede på 2. pladsen bag Andretti.
Den canadiske rookie, Alexandre Tagliani, sluttede på en meget flot 4. plads. Han blev efterfulgt at Bryan Herta, der ligeledes havde kørt et flot løb. Herefter fulgte en godt, kæmpende spanier, Oriol Seriva, pole-sitter Ferran, Mark Blundell, Moreno og Mauricio Gugelmin.
Det næste løb i FedEx CART serien er GP Telemar Rio 200 på oval-banen i Rio de Janeiro, Brasilien, d. 30. april.
www.cart.dk