Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
18.4.2003
 San Marino GP - 1. kvalifikation
 San Marino GP - 1 fri træning
 Straf til M. Schumacher og Alonso?
 3 hurtige fra sidelinien
 Montoya og Jeff Gordon bytter racere
 San Marino GP - Fri test
 Ny sponsor til Williams
 Ferrari shakedown
 Albers og Jordan - igen
 
17.4.2003
 FIA mødes med teams
 San Marino GP - Vejrudsigt
 Fisichella på toppen af podiet
 BAT på vej ud?
 

Hop til top18.4.2003

San Marino GP - 1. kvalifikation

Det var Williams duoen med Juan Pablo Montoya og Ralf Schumacher der var hurtigst i dagens frie træning, og det skal nu blive spændende at se om de kan følge det flotte resultat op her i den første kvalifikationsrunde.

Ligesom i den fri træning, så er vejret med kørerne, solen skinner og banen er knastør.

AN  


Hop til top
San Marino GP - 1 fri træning

Så er Formel 1 feltet nået til det første Grand Prix løb i Europa i denne sæson, San Marino's Grand Prix, der køres på den 4933 meter lange Italienske bane Imola eller 'Autodromo Enzo e Dino Ferrari' som er banens fulde navn.

Ligesom det foregående løb på Interlagos banen i Brasilien, så kører man på Imola mod uret rundt på banen.

Vejret over Imola banen er her til den første fri træning tørt og solrigt.

TidHændelse
14:00 Så er der grønt lys i pitudkørslen, og den første kvalifikationsrunde kan gå igang.
14:03 Første mand på banen er Kimi Raikkonen, og han sætter den tid som de øvrige kørere nu skal forsøge at slå.

Raikkonen - 1:22,147 - 216,183 km/t.

Tiden er næsten et sekund langsommere end sidste års poletid.
14:05 Næste kører er Raikkonen's teammate David Coulyhard.
Han stopper uret på 1:22,326, og er altså 0,179 sek. langsommere end Raikkonen.
14:07 Fernando Alonso er tredje mand på banen i denne omgang, og med tiden 1:22,809, så bliver det til en 3. plads i øjeblikket.
14:10 Jordan køreren Giancarlo Fisichella bliver nu ny mand på 3. pladsen med tiden 1:22,724.
14:13 Femte kører er Jarno Trulli, og han passere målstregen i tiden 1:23,100, og placere sig på 5. pladsen.
Næsten 3/10 sek. skiller de to Renault kørere på 4. og 5. pladserne.
14:15 Stillingen i top 5:
1 - Kimi Raikkonen
2 - David Coulthard
3 - Giancarlo Fisichella
4 - Fernando Alonso
5 - Jarno Trulli

0,953 sek. skiller Raikkonen fra Trulli.
TidHændelse
11:00 Så tændte de grønne lamper i pitudkørslen, og San Marino's Grand Prix 2003 er nu igang for alle kørere og teams.
Tidligere på dagen har de teams der har valgt ekstra fredags træning været på banen.

Frentzen og da Matta er de to første kørere på banen.
11:02 Ralf Schumacher, Montoya og Raikkonen på banen.
11:05 Så kommer dagens første tider:
Ralf Schumacher - 1:24,846 - 209,306 km/t.

Raikkonen - 1:25,001 - 2. pl.
Montoya - 1:25,140 - 3. pl.

Michael Schumacher kører ud på banen til stor jubel fra de fremmødte tifosier.
11:06 Coulthard - 1:31,631 - 4. pl.
11:08 Michael Schumacher - 1:23,452 - 212,803 km/t.
Det giver 1. pladsen i øjeblikket.

Coulthard - 1:24,249 - 2. pl.
11:09 Pizzonia - 1:23,674 - 2. pl.
11:11 Pizzonia - 1:23,426 - 212,869 km/t. - 1. pl.
Dermed er han 0,026 sek. hurtigere end Michael Schumacher

Webber - 1:23,965 - 3. pl.
Panis - 1:24,995 - 6. pl.
AN  


Hop til top
Straf til M. Schumacher og Alonso?

Alle husker de mange afkørsler i sving 3 på Interlagos i det seneste GP i Brasilien. Nu kikker FIA nærmere på et par af episoderne.

Michael Schumacher og Fernando Alonso er kommet i FIAs søgelys. Deres kørsel under det brasilianske GP er blevet drøftet i FIA og man ser nu på om der skal gives en straf til de to kørere. Årsagen er at begge kørte meget stærkt under gult flag. Og da der blev vinket med dobbelt gult flag, skal kørerne nedsætte farten væsentligt. Meget tyder på at dette ikke er sket, og derfor venter en straf forude til i hvert fald disse to kørere.

Michael Schumacher røg af i sving 3 og var meget heldig med ikke at ramme en kran og flere officials som var ved at rydde op efter et tidligere uheld. Dette skete selvfølgeligt under gult flag, som der blev vinket dobbelt med. For Alonso gælder faktisk noget tilsvarende. Mark Webber var kørt galt på den første del af opløbsstrækningen, og derfor blev der også her vinket med gult flag, også dobbelt gult flag. Som det også fremgik af tv-billederne var det noget som Alonso ret tydeligt ikke overholdte.

Begge sager skal nu gennemgås grundigt af FIA. Max Mosley siger i en udtalelse at man ikke kan ændre resultatet mere af det brasilianske GP, men at der er mulighed for at sanktionere på anden vis.

"Der er én rapport fra FIA observatøren som siger at der skal trædes ind overfor disse episoder. Jeg ønsker dog ikke at dømme nogen på forhånd. Sagerne er stadig ved at blive gennemgået, og det er næsten utænkeligt at der ikke vil blive skredet ind."

Muligheden for sanktion kan bl.a. findes en tillægsregel som blev vedtaget sidste år. Der kan man degradere kørernes kvalifikationsplacering med 10 placeringer i et senere løb.

PDL  


Hop til top
3 hurtige fra sidelinien

Tidligere Sauber mand til Honda. Ny sponsor til Ferrari fra næste år? Villeneuve til Renault? Det er hvad rygterne taler om lige nu.

I Formel 1 verdenen sker tingene ofte hurtigt. Noget af det der går stærkest udover bilerne, er rygter. Nedenstående følger et lille udpluk af de seneste dages rygter. Om end den ene skulle være ganske sand.

Honda har efter sigende hyret den tidligere tekniske direktør hos Sauber, Leo Ress. Han skal assistere Hondas teknikere og ingeniører med udviklingen af et chassis. Honda hjælper BAR teamet med udviklingen af deres chassiser, og det er der Leo Ress får sin arbejdsopgave. Leo Ress har siden sin afgang fra Sauber været uden job, men får nu chancen hos Honda.

Ferrari har længe kørt rundt med de rød/hvide farver på bilen. Rød har altid været forbundet med Ferrari, mens den hvide farve er kommet til sammen med sponsorerne. I øjeblikket er det Marlboro, men deres sponsorat kan ikke vare ved pga. det kommende forbud mod tobaksreklamer. Men der er andre firmaer der tilfældigvis bruger de samme farver. Eksempelvis verdens vel nok største ølfirma. Anheuser-Busch. Deres hovedmærke er Budweiser. Det navn kender alle vel næsten ligeså godt eller bedre som man kender Marlboro. Snakken går på at Budweiser kan ses på Ferrari bilerne fra og med næste sæson. Budweiser har i mange været sponsor i amerikansk motorsport, bl.a. for Bobby Rahal.

Jacques Villeneuve er igen sat i forbindelse med Renault. Det har han været mange gange, og er det igen nu. Grunden til dette er at BAR testkøreren Takuma Sato har udtalt at han skal køre for BAR næste år. Hvis dette er rigtigt, og Jenson Button bliver hos BAR, så er muligheden til stede. Det kræver kun en ting, nemlig at Trulli eller Alonso bliver gået hos Renault. Øjnene i det forhold hviler nok mest på Trulli i øjeblikket da Alonso jo har gjort det ganske fremragende indtil nu i år. Villeneuve har samtidig den fordel at han taler både engelsk og fransk flydende. Desuden har på et eller andet plan et forhold til Renault i og med at det var Renault motorer som han kørte med i sin hos Williams, og hvor han hentede sin vm-titel. Ydermere har JV jo taget sig godt betalt for at køre hos BAR, og det varer sikkert ikke ved. Hans manager, Craig Pollock, har antydet at en kontrakt med Renault kunne være resultatbestemt, så JV's løn afhænger af hans resultater. Tja, hvem ved?

PDL  


Hop til top
Montoya og Jeff Gordon bytter racere

Den flerdobbelte NASCAR-mester Jeff Gordon får lov at prøve Juan Pablo Montoyas Williams-racer - og vice versa. Sceancen kommer til at finde sted på Indianapolis, onsdag den 11. juni - som optakt til det canadiske Grand Prix i Montreal.

Fire gange har Jeff Gordon vundet NASCAR-mesterskabet, og mange motorsportsfans har ligefrem set frem til en test til Gordon der er noget af en legende i USA. Nu får han chancen, mens Montoya skal prøve kræfter med den voldsomme Chevrolet.

Både Montoya og Gordon kommer dog ikke til at gennemføre en hel omgang på ovalen - hvilket ellers kunne have været rigtig interessant. Men for god ordens skyld holder de sig til Grand Prix-banen.

"Jeg er meget spændt på denne mulighed. Det er noget jeg har drømt om - bare at komme bag rattet på en Formel 1-racer og se hvordan det er. Jeg har ingen planer om at køre med i Formel 1, men ville elske at få lov at få den oplevelse," siger en spændt Jeff Gordon der tre gange har vundet Brickyard 400-løbet som er et af de vigtigste NASCAR-løb i sæsonen.

Montoya har tidligere vundet Indy 500 - og han ser også frem til at forsøge sig i NASCAR'en - også selvom det bliver på den noget vanskeligere indersektion. "Det bliver meget interessant for mig, og at køre en stor og tung NASCAR vil helt sikkert være anderledes end at køre en Formel 1-racer. Jeg ser frem til muligheden, og jeg tror ikke at Jeff skal være bekymret for at jeg tager hans job," siger Montoya.

BB  


Hop til top
San Marino GP - Fri test

I formiddagens frie test blev der mulighed for de fire teams at prøve Imola-banen af inden de øvrige teams. Hurtigste mand blev Antonio Pizzonia, der viser at der fortsat er fremgang for Jaguar - og lige beviste at han ikke er helt ude af sædet, selvom rygterne har talt herfor.

Han sluttede den frie foran løbsvinderen i Brasilien, Giancarlo Fisichella. Noget overraskende var de tre Renault-racere ikke så langt fremme som man måske ellers kunne forvente. Både Jordan og Jaguar var bedre i de første timers test.

Som rosinen i pølseenden kom Minardi-racerne, og denne gang var der yderligere en Minardi klar. Racer nummer 39 med Matteo Bobbi - det var debut for italieneren, der endelig fik sin chance for at køre Formel 1. Han har dog stadig et godt stykke op til de to faste mænd, men han fik så heller ikke ret mange omgange.

Resultatet af den fri test på Imola

Nr.KørerTeamBedste tidOmg.
1.Antonio PizzoniaJaguar-Cosworth1:23,09933
2.Giancarlo FisichellaJordan-Ford1:23,23931
3.Mark WebberJaguar-Cosworth1:23,45737
4.Ralph FirmanJordan-Ford1:23,88530
5.Jarno TrulliRenault1:24,00325
6.Fernando AlonsoBB  


Hop til top
Ny sponsor til Williams

I en tid hvor motorsporten har svært ved at finde sponsorer uden for tobaksindustrien, går Williams den modsatte vej.

Williams teamet har fået en ny sponsor. I stedet for at lede blandt tobaksfirmaerne er man gået den stik modsatte vej. Nemlig til ikke-ryger branchen. Williams-BMW har nemlig underskrevet en sponsoraftale med NiQuitin CQ. Aftalen gælder foreløbigt for et år, men man har indføjet en option som gør det muligt at forlænge for yderligere flere år. Og egentlig er det vel en smart ting som Williams har fundet på. Når der ikke mere må reklameres for cigaretter, kan man vel gå den modsatte vej. Det har medicinalfirmaet bag NiQuitin CQ også set. GlaxoSmihtKline ser en stor potentiel mulighed for at markedsføre deres produkt via Formel 1. Og det bliver gjort ordentligt.

Simon Pulsford, GSK:
"Aftalen giver os mulighed for at påvirke i millionvis af rygere som er blevet bombarderet af tobaksreklamer gennem Formel 1 igennem årtier."

Jim Wright, Williams:
"Det er en bemærkelsesværdig aftale i Formel 1. Vi håber at vi kan være med til at vise vejen frem."

Williams er et af de teams som i høj grad tidligere har nydt godt af tobaksfirmaerne. Seneste var Rothmanns sponsor for teamet. I de sidste 3 år har Williams kørt uden tobaksreklamer. Nu går man simpelthen den modsatte vej og reklamerer for midler til at stoppe rygningen med.

PDL  


Hop til top
Ferrari shakedown

I onsdags kørte Ferrari teamet shakedown på de to racere der skal benyttes i San Marinos Grand Prix på Imola banen.

Det var teamest faste testkører Luca Badoer der forestod testkørslen af de to F2002 racere som Ferrari teamet har valgt at benytte til løbet, og dermed kan vi samtidig konstatere at de endnu engang stiller op med den gamle model.

Badoer kørte ialt 20 omgange, med en bedste tid på et minut rent.

Det forlyder at San Marinos Grand Prix bliver det sidste løb for F2002 modellen, før F2003-GA raceren tages i brug i løbssammenhæng.

AN  


Hop til top
Albers og Jordan - igen

Hollænderen Christijan Albers, der længe var et hot navn til rollen som anden kører i Jordan teamet, bliver nu igen sat i forbindelse med teamet.

Albers blev vraget til det ledige sæde i Jordans Formel 1 team, til fordel for Ralph Firman.
Men hollandsk presse hævder nu at Albers alligevel får en plads i teamet, ikke som fast kører, men derimod som testkører.

Hvis dette arrangement skulle falde i hak for Albers, så er det planen at han skal deltage i de fredagstest der er forud for de fri træninger i forbindelse med løbene, de gange hvor disse løb ikke kollidere med hans deltagelse i DTM serien.

AN  


 

Hop til top17.4.2003

FIA mødes med teams

De store kanoner er fløjet ind - og alle er nu klar til åbningen på den europæiske sæson. Torsdagen blev brugt til at åbne op for dialogen om fremtiden i Formel 1.

Det er de nye regler som har været oppe at vende. Og som alt ser ud for tiden er Formel 1 inde i en positiv udvikling, hvilket især kan måles på seer-tallene. Flere har fulgt med i Formel 1 i forhold til sidste år, og alene dette er incitament nok til ikke at gøre noget ved de regler som findes i dag.

Dermed ser alt ud til at det sportslige reglement fortsætter som vi kender det i dag. Blandt andet har der været talt meget om mulighederne for at ophæve forbudet mod at tanke mellem lørdagens kvalifikation og søndagens løb. Mange ændringer er dog ikke i vente. "Vi vil se på det der kom på bordet. Det var en general diskussion om hvordan de tre første løb var gået," siger en talsmand fra FIA.

Så der er ikke de store ændringer på vej - og som Formel 1 for tiden når man tuner ind om søndagen, har det været meget underholdende indtil videre!

BB  


Hop til top
San Marino GP - Vejrudsigt

Formel 1-sæsonen 2003 har været præget af regn. Der var vand på banen ved starten af det australske Grand Prix, hvilket gav hektisk aktivitet, og i det forgangne brasilianske Grand Prix spillede regnen også ind. Nu kan der komme mere på Imola.

Således er chancerne for at der kommer regn nemlig ikke helt små. Weekenden begynder ellers meget godt med tørt vejr og en del sol, men så kommer regnen. Lørdag i første omgang som byger, og ellers med overskyet vejr. Derimod er chancerne for vedvarende regn om søndagen pænt store - så det kan meget vel give et nyt og uforudsigeligt løb.

Vejrudsigten for Imola

Fredag - Sol og 18 grader
Lørdag - Byger og 15 grader
Søndag - Regn og 15 grader

Og så kan vi lige samtidig glæde os over at vejret trods alt ser ud til at blive bedre her i Danmark...

BB  


Hop til top
Fisichella på toppen af podiet

Giancarlo Fisichella blev udråbt som nr. 2 i det brasilianske GP. Siden er resultatet blevet ændret. Nu skal Fisichella øverst på podiet.

Med godt 2 ugers forsinkelse får Giancarlo Fisichella endelig lov til at stå øverst på podiet. For første gang i sin Formel 1 karriere bliver det hans tur. Men det har været lidt en vanskelig tur for ham. Først blev han udråbt som nr. 2 i det brasilianske GP. Siden er denne afgørelse blevet ændret efter at FIA har set nærmere på tider og resultaterne af de enkelte omgange fra det brasilianske GP.

Fredag får Giancarlo Fisichella så sin pokal overrakt. Man arrangerer nemlig en kort sejrsceremoni på Imola, hvor Kimi Raikkonen og Ron Dennis vil overrakke førstepræmien til Fisichella. Eddie Jordan vil også være til stede for at modtage præmien for den vindende konstruktør. Dermed skulle alle formalia være i orden efter en meget rodet afgørelse af det brasilianske GP.

PDL  


Hop til top
BAT på vej ud?

British American Tobacco er ifølge de seneste rygter på vej til at trække sig ud af Formel 1. Firmaet har dog ikke selv bekræftet disse rygter.

British American Tobacco er den store andelshaver i BAR teamet. Det anslås at BAT ejer ca. 60 % af teamet. Men hvor længe? Inden for nogle få år træder EU's forbud mod tobaksreklamer i kraft, og så er det slut for tobaksfirmaerne i motorsport. Det har givet anledning til mange rygter om bl.a. BAT tidligere. Nu er disse rygter så dukket frem igen.

En unavngiven talsmand for firmaet afviser dog ikke helt rygterne:
"Vores aktionærer kunne godt finde på at spørge bestyrelsen i BAT om det forsat vil være aktuelt for verdens andenstørste tobaksfirma at være hoved- og medejere af et mindre racerteam."

Denne udtalelse er blandt kommet frem i den engelske avis "The Guardian". Hvis disse rygter om et salg viser sig at være rigtige, hvem skal så købe BAT's andele i teamet? Der er faktisk indtil flere kandidater. David Richards har stor interesse i teamet. Ligeså har Craig Pollock som stadig har nogle andele i teamet. Teamets motorleverandør, Honda, kunne også meget vel tænkes at være meget interesseret. Så kan man ret nemt få sit eget Formel 1 team, ligesom konkurrenten og kollegaen Toyota har det.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk