Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
2.4.1999
 Barcelona-testen afsluttet
 Irvine afviser rygter
 Barcelona-test, torsdag
 BMW-udvikling forsinket
 
1.4.1999
 Villeneuve på toppen
 Badoer er ude
 

Hop til top2.4.1999

Barcelona-testen afsluttet

For anden dag i træk var det en Prost-racer der tog sig af den hurtigste tid i den sidste dag af testen på Circuit de Catalunya, denne gang ved Olivier Panis. Franskmanden var over et sekund hurtigere end dagens næsthurtigste mand, Jacques Villeneuve. BAR betegner testen som en stor succes, eftersom det er første gang at begge kørere har været i aktion, selvom teamets førstemand fik problemer med Supertec-motoren i dagens test. Teamet er dog klar til det brasilianske grand prix efter at de to kørere har kørt 329 omgange tilsammen over de tre dage og Robert Synge mener at der grund til optimisme til løbet i Brasilien. Endvidere noterer teamet sig at Ricardo Zonta er ved at have vænnet sig til teamet, og har sat nogle meget gode tider. Teamet tager nu til Lurcy Levis-banen hvor teamet kører shakedown inden racerne bliver sendt til Sao Paulo. Det bliver første gang at teamets testkører, Patrick Lemarie får en tur i BAR-raceren.

Testen viste også at Williams stadig har meget at slås med, og selvom de umiddelbart satte gode tider var der en hel del tekniske problemer at slås med, og eftersom teamet kun har to testdage med i baggagen til løbet i Brasilien kan forventningerne om en stærk indsats godt være minimale. Endvidere viste Benetton-kørerne ikke at de formåede at være meget bedre end 'opkomlingen' BAR, hvilket ikke er en særlig god udvikling for et team der vil tilbage og vinde løb allerede i år.

Tiderne fra Barcelona, 2. april 1999:

KørerTeamTid
Olivier PanisProst1m22,36 sek.
Jacques VilleneuveBAR1m23,37 sek
Alexander WurzBenetton1m23,39 sek
Ricardo ZontaBAR1m23,87 sek.
Giancarlo FisichellaBenetton1m24,41 sek.
Stephane SarrazinProst1m24,59 sek.

BB  


Hop til top
Irvine afviser rygter

Flere tyske aviser hævder igen at der opstået et meget køligt forhold mellem Michael Schumacher og Eddie Irvine efter at ireren vandt sin første sejr i Australien. Michael Schumacher har i et interview med en tysk avis fortalt at der ikke hersker et meget tæt venskab mellem ham og Irvine, fordi de to er vidt forskellige personligheder og har forskellig livsholdning. Det er åbenbart blevet udlagt på forskellig måde, at der ikke er særlig god kemi mellem de to kørere, men det afviser begge de to Ferrari-kørere. Især har Irvine været i journalisternes søgelys - de har kastet sig over ham og forsøgt at sælge den 'store sensation': Irvine er den nye etter hos Ferrari. Men sådan forholder det sig ikke, og Irvine har meget klart fortalt at han vil opfylde det der står i hans kontrakt om at han skal lade Michael Schumacher komme forbi når teamet beder ham om det!
BB  


Hop til top
Barcelona-test, torsdag

Mens foråret endelig er nået til Danmark knokles der på rundt om i Europa før der bliver kørt Formel 1 i Brasilien om godt en uge. På Barcelona-testens anden dag var det Jarno Trulli der suverænt satte den hurtigste tid foran førstedagens hurtigste mand, Villeneuve. Canadieren fik igen kørt mange omgange i sin BAR-racer. Derimod skuffede begge Williams-kørere, eftersom de lå nede i den tungere ende af testtiderne.Testtider fra Barcelona, den 1. april 1999:

KørerTeamTidOmgange
Jarno TrulliProst1m22,327 sek.34
Jacques VilleneuveBAR1m23,725 sek.73
Giancarlo FisichellaBenetton1m24,195 sek.16
Ricardo ZontaBAR1m24,299 sek.46
Alexander WurzBenetton1m24,352 sek.86
Alessandro ZanardiWilliams1m24,533 sek.35
Olivier PanisProst1m24,948 sek.23
Ralf SchumacherWilliams1m25,090 sek.BB  


Hop til top
BMW-udvikling forsinket

Der var ellers lagt op til at forberedelserne til et af år 2000-nyhederne, BMW skulle have testet i slutningen af marts måned, men nu er disse tests blev udsat mindst en måneds tid, fordi projektet er blevet forsinket af manglende dele som kommer fra andre firmaer. Der gættes også på at de måske vil udvikle en V12 motor, hvilket vil være første gang siden Ferrari droppede det koncept inden sæsonstarten 1996. Den tidligere Arrows-testkører og Formel 3000-mester, Jörg Müller er BMWs testkører, men han må fortsat vente et stykke tid inden han kommer i aktion for BMW. Den tyske motorleverandør vil anvende sidste års Williams-chassis, hvilket har fået flere til at pege på at de kan få vanskeligheder ved de officielle tests, eftersom alle teams skal teste under det nuværende reglement. Det forventes derfor at BMW vil foretage private tests på forskellige baner i Europa inden for meget kort tid.
BB  


 

Hop til top1.4.1999

Villeneuve på toppen

Flere teams er nu i gang med de sidste tests før løbet i Brasilien og den tre-dages lange test på Barcelona-banen blev påbegyndt i går. Jacques Villeneuve satte den hurtigste tid efter at have kørt en problemfri testdag i Spanien. Prost, Benetton og Williams deltager også i testen, hvor det for sidstnævnte team er første gang siden det australske grand prix.

BAR og især Villeneuve havde en god dag, og teamet er ved at komme over de tekniske problemer. "Vi var i stand til at koncentrere os om set-up i stedet for at bekymre os om holdbarhed," siger Villeneuve. Dette gjaldt dog kun Villeneuves racer, eftersom Ricardo Zonta havde en del problemer med sin racer. Williams-teamet var det team der kørte flest omgange tilsammen - og denne gang var det Alessandro Zanardi der var den hurtigste af de to Williams-kørere. Prosts første testdag blev anført af Jarno Trulli mens Stephane Sarrazin fik lov at køre den anden racer. Også Benetton var med, men fik ikke kørt særlig mange omgange i dagens test. Der er ud fra dagens tider grund til forventning om at der er mere tæt race på vej, eftersom de fire første kørere lå inden for meget blot 18/100 af et sekund.

Testtider fra Barcelona 31. marts 1999:

KørerTeamTidOmgange
Jacques VilleneuveBAR1m24,80 sek. 65
Allesandro ZanardiWilliams1m24,92 sek.69
Jarno TrulliProst1m24,94 sek.36
Ralf SchumacherWilliams1m24,98 sek. 60
Giancarlo FisichellaBenetton1m25,04 sek.36
Ricardo ZontaBAR1m25,14 sek. 40
BB  


Hop til top
Badoer er ude

Minardi-køreren, Luca Badoer kommer ikke til start, efter at teamet har bekræftet at italienerens skade gør det umuligt for ham at deltage i det brasilianske grand prix. Der nævnes mange afløsere til pladsen, og i den internationale presse peges der på enten Laurent Redon der var testkører sidste år for teamet eller sidste års japanske kører, Shinji Nakano. Rygterne om at de to danskere, Jan Magnussen eller Tom Kristensen skulle være på listen bliver ikke bekræftet uden for Danmark, og heller ikke hos teamet. De kilder som formel-1.dk har været i kontakt med nævner ikke de to danskere.
BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk