Rubens Barrichello blev hurtigste mand onsdag i Ferraris omfattende testprogram, hvor de blandt andet skal have styr på de småproblemer der har været de seneste løb. Badoer testede elektronikken i forbindelse med motoren, mens Barrichello koncentrerede sig om andre sider af racerens funktionalitet, især omkring gearkassen. Derudover udførte han nogle starter - hvor traction control især vil være mærkbart.
Sauber havde Nick Heidfeld i aktion, mens Kimi Räikkönen kørte lige-uds-test på Vairano. "Det er en meget vigtig test for os, da det er vores anden og sidste chance for at få det nye traction control-system klar til Barcelona i næste uge," siger Remi Decorzent, der er løbsingeniør. Derudover arbejdede de med forskellige aerodynamiske løsninger.
Minardi kunne langt om længe køre deres første rigtig test i år. Her fik teamets testkører, hollænderen Christijan Albers, chancen for at prøve en Formel 1-racer. "Det har været en vidunderlig dag, selvom sædet gav mig nogle problemer. Det var første jeg var på Mugello, som viste sig at være en virkelig god bane med nogle udfordrende sving," siger Albers der kørte for Paul Stoddards F3000-team sidste år uden den store succes. "Det har været en stor oplevelse, og jeg nød at arbejde med teamet og jeg håber at teste mere for dem i fremtiden," slutter hollænderen der skal køre DTM i år for Mercedes.
| Nr. | Kører | Team | Bedste tid |
| 1. | Rubens Barrichello | Ferrari | 1:25,09 |
| 2. | Luca Badoer | Ferrari | 1:25,21 |
| 3. | Nick Heidfeld | Sauber-Petronas | 1:26,36 |
| 4. | Christijan Albers | Minardi-European | 1:31,45 |
Torsdag vendte Michael Schumacher så tilbage til arbe
Det er kommet frem i dag, hvor det på Luciano Burtis egen hjemmeside kan læses at han definitivt skifter til Prost ved det kommende spanske grand prix. Her overtager han sædet som ellers tilhørte Gaston Mazzacane. Grunden til det meget overraskende skifte, er at Jaguar offentlig har tilkendegivet at Burti er ude efter denne sæson. Det har han taget konsekvensen af, og skifter derfor til Prost. "Det er det bedste valg for min fremtid i Formel 1. Jeg har talt med Alain Prost siden det brasilianske grand prix men jeg vidste ikke at jeg kunne komme til at køre for dem i år, da jeg har kontrakt med Jaguar i et helt år," skriver Burti.
Ingen af de to teams har bekræftet det ret omfattende kørerskifte. Han takker Jaguar for at han har fået chancen, men næsten som altid hos Stewart/Jaguar er andenkørerne ikke sat i meget høj kurs! "Jeg vil altid være taknemmelig overfor Jaguar Racing som gav mig chancen til at vise mine evner i Østrig og i år. Men som Niki har udtalt for nylig har teamet allerede to kørere til 2002 og selvom Jaguar har forsikret mig at jeg kører hele sæsonen, foretrækker jeg at skifte til et team som jeg kan udvikle over længere tid," forklarer Burti der således blot når at få fem løb for Jaguar.
Han ser frem til at køre for Prost, og ser blandt andet også frem til at arbejde sammen med et af det franske teams topbosser, brasilianeren Pedro Diniz. I dag tester brasilianeren for Prost – så han kan nå at vænne sig lidt til raceren. Stof til eftertanke hos Jaguar – det var hvad man fik ud af at melde så tidligt ud at de la Rosa var deres mand i 2002. Samtidig højner det ikke ligefrem troværdigheden hos Jaguar – det vil helt sikkert ikke give mere ro til et team der er i lidt af en krise!