Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
20.4.2001
 To dages test på Mugello
 Mugello test - Onsdag
 
19.4.2001
 Stort kørerskifte
 

Hop til top20.4.2001

To dages test på Mugello

Ferrari, Sauber og Minardi har haft testet på Mugello-banen i Italien. For alle tre teams vedkommende handler det især om at få testet traction control forud for det kommende spanske grand prix, hvor det igen er tilladt at anvende elektronik til begrænsning af hjulspind.

Rubens Barrichello blev hurtigste mand onsdag i Ferraris omfattende testprogram, hvor de blandt andet skal have styr på de småproblemer der har været de seneste løb. Badoer testede elektronikken i forbindelse med motoren, mens Barrichello koncentrerede sig om andre sider af racerens funktionalitet, især omkring gearkassen. Derudover udførte han nogle starter - hvor traction control især vil være mærkbart.

Sauber havde Nick Heidfeld i aktion, mens Kimi Räikkönen kørte lige-uds-test på Vairano. "Det er en meget vigtig test for os, da det er vores anden og sidste chance for at få det nye traction control-system klar til Barcelona i næste uge," siger Remi Decorzent, der er løbsingeniør. Derudover arbejdede de med forskellige aerodynamiske løsninger.

Minardi kunne langt om længe køre deres første rigtig test i år. Her fik teamets testkører, hollænderen Christijan Albers, chancen for at prøve en Formel 1-racer. "Det har været en vidunderlig dag, selvom sædet gav mig nogle problemer. Det var første jeg var på Mugello, som viste sig at være en virkelig god bane med nogle udfordrende sving," siger Albers der kørte for Paul Stoddards F3000-team sidste år uden den store succes. "Det har været en stor oplevelse, og jeg nød at arbejde med teamet og jeg håber at teste mere for dem i fremtiden," slutter hollænderen der skal køre DTM i år for Mercedes.

Nr.KørerTeamBedste tid
1.Rubens BarrichelloFerrari1:25,09
2.Luca BadoerFerrari1:25,21
3.Nick HeidfeldSauber-Petronas1:26,36
4.Christijan AlbersMinardi-European1:31,45

Torsdag vendte Michael Schumacher så tilbage til arbe

BB  


Hop til top
Mugello test - Onsdag

Onsdag var dagen hvor 3 teams indtog Mugello banen i Italien. Det var også dagen, hvor European Minardi havde deres første officielle testdag i år.

De to andre teams er Sauber og Ferrari. Ferrari har holdt flyttedag fra Fiorano. Men dagen startede ikke helt som forventet. Ingen fik lov til at køre før over middag, da der blev udført noget vedligeholdelsesarbejde på og ved banen. Det afstod dog ikke Sauber teamet fra at lave nogle aerodynamiske tests på Vairano banen, hvor nye aerodynamiske tiltag blev testet. Kimi Räikkönen foretog testarbejdet på Vairano. Det var for det meste ligeudkørsel der blev foretaget.

Sauber teamet var meget tilfredse efter onsdagens testarbejde. Mens Räikkönen var på Vairano, lavede Nick Heidfeld sit testarbejde på Mugello. Test af aerodynamik og især det nye tracktion control system blev der arbejdet med. Vigtige elementer inden det spanske Grand Prix i næste weekend hvor tracktion control atter bliver tilladt.

Nick Heidfeld:
"Det er vigtigt for os, at vi får så meget tid på banen som muligt. Det vil hjælpe os meget med at få udviklet tracktion control systemet, og få testet ny aerodynamik til C20'eren. Vi har dog allerede fået meget af ud af onsdagen."

Minardi har 3 kørere med til Mugello. På førstedagen var det dog kun teamets testkører, Christijan Albers, der var i bilen. Han brugte førstedagen primært til at vænne sig til banen, som er ny for ham. Han deltog sidste år i FIA's F3000 mesterskab. Sidst på dagen, begyndte man at bruge hans feedback til at prøve at arbejde med tracktion control systemet.

Ferrari havde Luca Badoer og Rubens Barrichello med til Mugello til den første testdag der. Torsdag og fredag bliver Luca Badoer afløst af Michael Schumacher. Luca Badoer arbejdede hele dagen med ændringer i motorstyringselektronikken, mens Rubens Barrichello arbejdede med flere ændringer på bilen i forhold til ændringerne i det tekniske reglement. Men også nogle ændringer i gearkassen blev der arbejdet med.

På grund af den sene start, fik alle teams lov til at forsætte til klokken 19,00 med testen. Men da pressekontoret på stedet lukkede klokken 18,00 er det tiderne fra dette tidspunkt, som er blevet frigivet.

Onsdagens tider fra Mugello:

Barrichello, Ferrari - 1:25.09
Badoer, Ferrari - 1:25.21
Heidfeld, Sauber - 1:26.36
Albers, Minardi - 1:31.45
PDL  


 

Hop til top19.4.2001

Stort kørerskifte

Choknyt i Formel 1 – Luciano Burti skifter til Prost med omgående virkning, mens Pedro de la Rosa overtager sædet hos Jaguar.

Det er kommet frem i dag, hvor det på Luciano Burtis egen hjemmeside kan læses at han definitivt skifter til Prost ved det kommende spanske grand prix. Her overtager han sædet som ellers tilhørte Gaston Mazzacane. Grunden til det meget overraskende skifte, er at Jaguar offentlig har tilkendegivet at Burti er ude efter denne sæson. Det har han taget konsekvensen af, og skifter derfor til Prost. "Det er det bedste valg for min fremtid i Formel 1. Jeg har talt med Alain Prost siden det brasilianske grand prix men jeg vidste ikke at jeg kunne komme til at køre for dem i år, da jeg har kontrakt med Jaguar i et helt år," skriver Burti.

Ingen af de to teams har bekræftet det ret omfattende kørerskifte. Han takker Jaguar for at han har fået chancen, men næsten som altid hos Stewart/Jaguar er andenkørerne ikke sat i meget høj kurs! "Jeg vil altid være taknemmelig overfor Jaguar Racing som gav mig chancen til at vise mine evner i Østrig og i år. Men som Niki har udtalt for nylig har teamet allerede to kørere til 2002 og selvom Jaguar har forsikret mig at jeg kører hele sæsonen, foretrækker jeg at skifte til et team som jeg kan udvikle over længere tid," forklarer Burti der således blot når at få fem løb for Jaguar.

Han ser frem til at køre for Prost, og ser blandt andet også frem til at arbejde sammen med et af det franske teams topbosser, brasilianeren Pedro Diniz. I dag tester brasilianeren for Prost – så han kan nå at vænne sig lidt til raceren. Stof til eftertanke hos Jaguar – det var hvad man fik ud af at melde så tidligt ud at de la Rosa var deres mand i 2002. Samtidig højner det ikke ligefrem troværdigheden hos Jaguar – det vil helt sikkert ikke give mere ro til et team der er i lidt af en krise!

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk