Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
21.4.2005
 Dæktryk i Formel 1
 San Marinos GP - Teams preview - bunden
 Sauber vil ikke bruge en tredje bil
 
20.4.2005
 San Marino - alligevel!
 Pizzonia med på Imola
 

Hop til top21.4.2005

Dæktryk i Formel 1

Mange har måske undret sig over hvilket dæktryk man anvender i Formel 1. En lille rundspørge blandt undertegnedes kollegaer i det civile job, gav mange forskellige svar.

Hvilket dæktryk kører man med i Formel 1? Ja, svarene har været mange forskellige da undertegnede prøvede at spørge kollegaerne i det civile job. Der var svar lige fra det man faktisk anvender til noget meget højt. Højere end det man normalt bruger på f.eks. en firhjulstrækker. Som det antydes ovenstående er dæktrykket ikke ret højt.

Hos Michelin fandt vi følgende beskrivelse af dæktrykket under overskriften "Handling the pressure"

"Der er meget mere i Formel 1 gummiet end bare en simpel blanding af compound og konstruktion. Fabrikanter medtager et utal af parametre igennem en designproces - og man må forstå hvordan man skal måle det korrekte tryk i det øjeblik en bil kører ud på banen"

"Formel 1 bilernes chassis køre med et markant lavere dæktryk end alm. gadebiler. Typisk anvendes der et tryk på ca. 1,0 - 1,5 bar - og med god grund. Et lavere tryk skaber et bedre vejgreb, fordi det tillader dækket at ændre form hurtigere og tilpasser sig også en banes kontur."

"Det korrekte tryk varierer fra bane til bane og denne balance indeholder meget store mængder af vanskelige kompromiser. F.eks. skal et tryk øges eller sænkes for at tilpasses en bestemt banes karakteristik, som eksempelvis højfartskurver eller helt modsat, meget langsomme sving."

"Teams eksperimenterer ofte med dæktryk og kan køre med forskellige dæktryk for og bag for at optimere balancen i bilen. Kørerne er som oftest meget følsomme overfor disse ofte meget små ændringer. Efter at dækskifte er blevet forbudt, har ingeniørerne udviklet nye metoder til at justere dæktrykket ved pitstoppene. En faktor som kan få en markant indflydelse på en bils håndtering."

"Michelin beslutter det mest egnede dæktryk i forhold til banernes karakteristik. Firmaets syv teams bestræber sig på at holde sig indenfor den angivne tolerance for at minimere dækslid og optimere balancen i bilerne. Det er en meget kompleks udligning - men Formel 1 har aldrig været nogen nem sport."

Det er sådan at Michelin beskriver dæktrykket og hvordan det normalt håndteres. Mange faktorer som asfalttemperatur, lufttemperatur og luftfugtighed, optimal dæktemperatur osv. som også har indflydelse på et dæks præstationsevne, er ikke nævnt af forskellige årsager. Noget er måske firmafortroligt.

PDL  


Hop til top
San Marinos GP - Teams preview - bunden

Tolv points har de nederste fem teams samlet sammen i de tre første GP'er. Det er ligeså meget som nr. 5 - Red Bull - har kørt ind.

To teams blandt de nederste fem, står for pointene, nemlig Ferrari med ti points og Sauber med beskedne to points. Men det vil sandsynligvis ændre sig. Både Ferrari og Sauber har arbejdet med deres biler, ligesom BAR knokler på livet løs for at få gang i pointscoren. Her bliver det interessant at følge især Ferrari, men også om Jacques Villeneuve får mere gang i Sauber'en - og sig selv. Minardi kommer med deres nye PS05, hvad kan den? Det bliver også interessant at se.

Ferrari:
Ferrari har siden det seneste GP i Bahrain testet, testet og testet. Den nye F2005 har ikke imponeret endnu, men siden er der kørt mange testkilometer i den. Og mon ikke at Ferrari er ved at nærme sig noget anvendeligt nu? I hvert fald mener Jean Todt, at Ferrari slet ikke er så langt bagefter konkurrenterne som mange går og tror. Teamet har testet på tre baner, på de to bag lukkede døre hjemme i Italien. Og det er faktisk nu at det skal være for Ferrari. Starten af sæsonen har ikke ligefrem været imponerende, det er sjældent at se Ferrari i den nederste halvdel af feltet pointmæssigt, og det er slet ikke hvad de fanatiske tifosis har været vant til fra de seneste sæsoner. Imola er en af to hjemmebaner for Ferrari. Dvs. at også her vil der være uhyggeligt mange tifosis på lægterne som håber på at de røde biler slutter i toppen. Alt andet vil være en skuffelse. Den megen test har i højeste grad været ført sammen med Bridgestone. De to partnere har et eller andet at bevise. Derudover har Ferrari selvfølgelig testet holdbarhed og udvikling på bilen. Nye aerodynamiske dele til netop Imola er udviklet og testet. Efter diverse tests er optimismen tilbage i Scuderia Ferrari.

Sauber:
Sauber har været skuffede hidtil i denne sæson. Både over sig selv, men også teamets erfarne kører, Jacques Villeneuve. Begge parter håber på fremgang nu hvor man er tilbage i Europa. Noget tyder dog på, at man måske er på rette vej. JV mærker selv fremgang, men har stadig meget at bevise. Teamet har været i vindtunnelen for at afprøve nye aerodynamiske dele, som også er testet på bane, dog i et begrænset omfang. Fra en tidligere test på netop Imola i år, har teamet en del basisdata at arbejde udfra når det gælder opsætning. Begge kørere håber på at præstere noget bedre en hidtil, og mener at nu er man på rette vej. Især efter den seneste test.

BAR:
BAR teamet har knoklet og knoklet for at få tingene til at fungere. Der er i de seneste par uger testet på livet løs. Ikke mindre end 6000 km er der kørt under test. Der er ændret på mange ting på bilen. Og tilsyneladende ser det ud til at fungere - i hvert fald under test. Men gør det når det virkelig gælder? Første bevis får vi i weekenden. Ændringer i den øverste ledelse, skal skabe fremgang hos teamet. Tilgangen af Gil de Ferran er måske lidt af en overraskelse, men modsat har de Ferran stor erfaring fra racerbanerne, om end at det er i USA at den er hentet. De lavere temperaturer der er i Europa nu, skulle sikre BAR en bedre holdbarhed. Motorerne har været et svagt punkt, samt at der ikke har været ordentlig fart i bilerne. Kommer det nu?

Jordan:
Jordan teamet har ikke vist det store endnu i denne sæson, som vel bare er en overgangssæson inden teamet skifter navn til Midland F1. Dog har man med de to helt nye kørere i teamet, vist en større stabilitet end i de to seneste sæsoner. Teamet har for en sjælden gangs skyld testet på bane. I baggrunden har teamet udviklet en del nye dele til bilerne som er blevet testet. Selv siger teamet at det har forbedret bilerne. Under den seneste test, testede man også dæk, nok mest for egen vindings skyld, da det sikkert er minimalt hvad man kan bidrage med til Bridgestone. Kørerne glæder sig til at være "hjemme" i Europa igen og glæder sig til at køre på Imola. Den indiske kører, Karthikeyan, har aldrig kørt her, og

PDL  


Hop til top
Sauber vil ikke bruge en tredje bil

Ifølge flere tyske medier, har Peter Sauber nu udelukket at teamet i år vil bruge en tredje bil ved fredagens frie træninger. Dermed bliver der ingen plads til Nicolas Kiesa.

Skal man tage flere tyske mediers skriverier for pålydende, så har Peter Sauber meldt ud, at man efter flere overvejelser, ikke vil gøre brug af en tredje bil i denne sæson. Peter Sauber har tidligere erkendt, at man har haft denne mulighed kraftig inde i overvejelser, men resultatet er nu kommet. Ingen tredje bil i denne sæson.

Ifølge Motorsport Aktuell har Peter Sauber bl.a. udtalt flg.:

"Vi får nok støtte fra Michelin til at kunne træffe et dækvalg, ligesom jeg tvivler på at en ung kører vil være til megen hjælp i forhold til setup. Vi kan simpelthen ikke finde den nødvendige økonomi til det. Men i 2006 vil vi have en rigtig Michelin bil."

Den tidligere Jordan kører, Timo Glock, har været inde i billedet til et muligt tredje sæde hos teamet, ligesom at Nicolas Kiesa også har været det. Peter Sauber anslår at det vil koste mindst 5 millioner euro at have en tredje bil kørende om fredagen. Og selvom at en kører kan komme med de 5 millioner euro, så er det angiveligt ikke nok. Bl.a. derfor har Peter Sauber og co. truffet dette valg - ifølge flere tyske medier.

PDL  


 

Hop til top20.4.2005

San Marino - alligevel!

San Marinos Grand Prix står for døren. Renault har været i topform i de første tre løb. Men trods alt virker de ikke urørlige. Flere hold står på spring for at tage sejren på søndag.

For et år siden så det ellers ud til at det var sidste gang vi skulle besøge Imola banen, der siden 1981 har været hjemsted for et løb under den lidt obskure betegnelse - San Marinos Grand Prix. Egentlig var det ikke noget trist farvel. De ændringer der blev foretaget efter Sennas død i 1994 ødelagde banens charme.

Og så dukkede Imola alligevel op i kalenderen for 2005, selvom der ikke ligefrem manglede løb i sæsonen. Omvendt har banen en vis tradition for at indlede den europæiske Formel 1 sæson.

Renault har startet sæsonen godt. Tre sejre i tre løb kan, selv på jysk, kaldes godt. Som sådan har der ikke været meget kamp om sejrene. Den eneste der virkede truende overfor Alonso i Bahrain var Michael Schumacher, men det var ret kort tid tyskeren var med i det løb.

Men der er langt fra tre sejre på stribe og så til at være ligeså dominant som Ferrari var sidste sæson. Man må formode at flere teams, bland andet Ferrari, har et par ting oppe i ærmet til på søndag. Hvis Renault vinder igen, kunne det begynde at ligne noget som vi har set med rødt fortegn flere gange de sidste år.

Ferrari vil gøre alt hvad de kan for at det ikke bliver fire på stribe til Renault. Sæsonstarten har ikke været god for det italienske team, men om de har sovet i timen og er begyndt at lave fejl, eller de bare bliver forfulgt af alle de uheld de er blevet forskånet for tidligere, er ikke til at sige.

Michael Schumacher har 2 point efter tre løb. Hvis man kigger på historien, så er der ingen, overhovedet, der er kommet så dårligt fra start og har vundet VM. Den 36 årige tysker vil sikkert gerne ændre det afsnit i historiebogen.

Hos Renault er det Alonso der er i førertrøjen, mens Fisichella efter sin sejr i Australien har virket lidt ved siden af sig selv. Heldet har heller ikke ligefrem klæbet til ham. Begge vil gøre deres yderste for at få et godt resultat. Specielt for Fisichella er det vigtigt at vise, at sejren i Australien ikke var et sammentræf, men han på lige fod med Alonso er værd at satse på i kampen om VM.

Et andet hold, der også gerne vil vriste den øverste podieplads fra Renault er Toyota. Efter to andenpladser i streg føler det japanske team sig efterhånden klar til at gå efter en sejr. Og hvis marginalerne er på deres side er en sejr så absolut ikke udelukket. Jarno Trulli lyder som det bedste bud på en Toyota vinder, men man skal ikke afskrive Ralf Schumacher. Ralf er lidt en humørkører, der på en god dag hører til helt i front, mens han andre gange kan være ret anonym - selvom ofte henter point alligevel.

De to gamle hold, Williams og McLaren, har hver deres problemer at slås med. Hos Williams er bilen endnu ikke helt klar til at slås med i front, selvom den har vist gode takter. De to kørere, Webber og Heidfeld, mangler endnu at bevise at de er i stand til at løfte opgaven og skabe et vinderhold. Webber er udråbt til at være noget stort, men han skylder stadig et par gode løb i år til at understrege at han virkelig har klasse.

Hos McLaren er bilen måske nok ved at være i topform - Raikkonen kørte fornuftigt i Bahrain. Men selv en topform til bilen virker ikke som om det helt er nok til at blande sig helt i topstriden, slet ikke over en hel sæson. Ydermere må de stadig undervære Montoya, der stadig er på sygeorlov. Alexander Wurz vikarierer, selvom Pedro de la Rosa måske nok kunne have fortjent endnu et løb efter sin flotte indsats i Bahrain.

For resten af feltet er det lidt det samme som altid. BAR kæmper for at nå op på et anstændigt niveau, mens Red Bull bare gerne vil blive hvor de er. Liuzzi erstatter Christian Klien, og har faktisk noget at leve op til der. Hos Sauber går bølgerne lidt højt og Villeneuve har lidt svært ved at finde sig til rette. Point vil hjælpe på det, men bile

MMT  


Hop til top
Pizzonia med på Imola

Williams teamets testkører, Antonio Pizzonia, er blevet bedt om at tage med til San Marinos GP på Imola. Årsag: Mark Webbers ribben har det ikke godt.

Antonio Pizzonia som ved 4 lejligheder sidste år vikarierede for R. Schumacher, er blevet bedt om at tage med til Imola sammen med kørerdragt og styrthjelm. Årsagen er den at Mark Webber i forsæsonen fik trykket nogle ribben. Mark Webber har dog kørt de tre første GP'er i år, men har ikke kunnet gøre en optimal indsats. Tilsyneladende tager helingen af de bøjede ribben længere tid end først antaget, og for at skåne Mark Webber kan det være at Antonio Pizzonia får chancen. Det er dog ikke givet at han får chancen, men han er indkaldt for at stå standby, hvis Mark Webber og teamets læger vælger at Webber har bedst af at stå over denne gang.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk