Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
22.4.1998
 Michael Doohan i Williams-test
 Tørrestativer/X-Wings forbudt?
 Ferrari vil ikke bruge ny udstødning
 
21.4.1998
 Ralf Schumacher i terapi
 Vil McLaren dominere igen?
 

Hop til top22.4.1998

Michael Doohan i Williams-test

500cc verdenmesteren Michael Doohan testede i dag Williams FW20. Han kom dog ikke langt - efter et par omgange, kørte han galt og totalskadede Williams-raceren.
Heldigvis for Williams teamet, var det ikke en racer som skulle bruges i weekendens grand prix. Efter at mekanikerne havde brugt et par timer i garagen, kunne Doohan køre de sidste par omgange.
Australske Michael Doohan var totaldominerende i sidste års 500cc VM, hvor han vandt alle løb med undtagelse af ét. Desuden vandt han også VM i 94,95 og 96!

I dag har Tommi Makkinen testet for Williams.
NJ  


Hop til top
Tørrestativer/X-Wings forbudt?

FIA har bemærket at flere og flere teams har adopteret den ekstra vinge som Tyrrell oprindeligt opfandt. Den gang grinte de fleste af idéen men nu har bl.a. Sauber og Prost adopteret den.
Det får nu FIA til at overveje et forbud efter forslag fra Max Mosley. Mosley mener at vingerne er grimme så derfor skal de fjernes inden alle har dem. "Hvis alle teams bruger vingerne vil der ikke være nogle der har en fordel frem for andre så derfor kan man lige så godt forbyde de grimme vinger".
NJ  


Hop til top
Ferrari vil ikke bruge ny udstødning

Ferrari har annonceret at de ikke vil benytte deres nyudviklede udstødningssystem efter at det ikke holdt i en løbsdistance i en test.
For Ferrari er det vigtigst at være stabile hvis de skal indhente det forspring som McLaren allerede har fået.
Det forventes at Ferrari vil bruge en ny type vinge i denne weekend. Det er Tyrrells "tørrestativ" som Ferrari ventes at bruge. Adskillige teams brugte dette system i Argentina men den højest placerede kører med dette system blev kun nr. 5 (Jean Alesi - Sauber).
NJ  


 

Hop til top21.4.1998

Ralf Schumacher i terapi

Mens andre teams tester inden Imola, prøver Jordan teamet at lære Ralf Schumacher at slappe af.
Ralf tilbragte sidste lørdags testsession med at træne start. Ralf Schumacher har ikke fuldført et løb i år så teamet mente at det ville hjælpe med et afslapningskursus. Især starten er kritisk hvis man er for ivrig til at komme afsted - så kan man risikerer at motoren går i stå eller at den bare går kraftigt ned i omdrejninger hvis man presser den for hårdt.
NJ  


Hop til top
Vil McLaren dominere igen?

Formel 1 vender tilbage til europa i denne weekend og de fleste forventer at McLaren endnu en gang vil dominere løbet da McLarens MP4/13 er særdeles god til de lange hurtige sving som Imola er præget af.
Ferrari og M.Schumacher mener dog det modsatte. Ferrari introducerer en række nye dele til deres vogn til Imola så Schumacher burde have en chance hvis han ikke laver fejl, hvilket han sjældent gør.
Williams er ikke optimistisk. Heinz-Harald Frentzen udtalte til en pressekonference at han ikke regner med at gentage sin ene sejr for Williams i 1998. Raceren er simpelthen ikke en vinder i år.
NJ  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk