Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
23.4.2006
 San Marinos GP - Set og sket - bunden
 
22.4.2006
 De røde heste vrinsker igen
 

Hop til top23.4.2006

San Marinos GP - Set og sket - bunden

De nederste 6 teams gjorde ikke meget væsen af sig - og dog. Williams fik points trods ingen træning fredag. Super Aguri overraskede negativt.

Der var ikke meget at hente hos de nederste 6 teams i San Marinos GP. Kun Williams formåede at hente points. Resten af flokken var ude i noget værre rod. Elevatortur og kamikaze kørsel må vist være ingredienserne i deres menu.

Williams - 8 points:
Williams teamet var ikke ude at træne fredag. Og det har måske kostet. Til gengæld sparede man på motorens levetid på den måde. Og måske har det kunnet betale sig. I hvert fald for Webber. Han sluttede nemlig løbet på sjettepladsen efter et stille, anonymt men fornuftigt løb. Rosberg derimod havde visse problemer med bilen, som han ikke følte sig 100 % komfortabel med. Og der har den manglende træningstid fredag måske kostet. Måske betalte strategien sig. I hvert fald overhalede Williams dets måske kommende motorleverandør, Toyota, i den samlede stilling.

Toyota - 7 points:
Hos Toyota var det ikke nogen god dag. Snarere tværtimod. Frustrationerne var til at få øje på i teamet efter løbet. Og måske meget forståeligt. Ralf Schumacher var ude i 3 pitstop og det er for meget på Imola, når der stort set ikke er andre der praktiserer det. R. Schumacher klagede over manglende vejgreb, men mener ikke at det er dækkenes skyld. Med andre ord - problemet må findes i bilen. J. Trulli fik ikke så mange omgange, da der var problemer med ratstammen. Trods det negative resultat, så var der alligevel forhåbninger at spore i udtalelserne fra teamet. Bilen bliver bedre og bedre dag for dag, men man erkender også at der er meget at gøre endnu. Toyota tester i den kommende uge på Paul Ricard.

Red Bull - 2 points:
DNF er den officielle udtalelse fra Red Bull Racing. Men hvad skete der? Lige pludselig var kørerne ude. C. Klien havde haft forskellige problemer i løbet af weekenden og de forsatte søndag. Lørdag havde han således problemer med omdrejningsbegrænseren, og søndag satte en defekt i det hydrauliske system ham ud af løbet. D. Coulthard udgik lige efter hans sidste pitstop. Han lagde nok lidt for meget fra land. I hvert fald knækkede den ene af trækakslerne kort efter, og han fik så slæbt næsten i pit igen. C. Horner var da heller ikke særlig begejstret, men nu skal teamet teste på Silverstone i næste uge, og der håber man på at få rettet diverse fejl inden det går løs på Nürburgring.

Toro Rosso - 0 point:
Modsat moderteamet, så beviste de unge tyre hos Toro Rosso at de godt kan. I hvert fald kom de begge i mål, dog en omgang efter M. Schumacher. Liuzzi havde visse problemer med bremserne i det meste af løbet, og det bremser for så vidt tempoet. Speed må vel egentlig siges at imponere. Tilvænningsperioden efter tiden i GP2 må nu være overstået. Han var dog ved flere lejligheder uheldig med trafikken - både i forbindelse med pitstops, og ude på banen hvor det kneb temmelig meget med at komme forbi BMW'erne. Nu er Imola ikke nem at overhale på, men næste gang på Nürburgring er betingelserne væsentligt anderledes.

Midland F1 - 0 points:
Det var ikke de mest kærlige tanker C. Albers sendte i Yuji Ides retning. Det gik da helt galt for Ide som åbenbart har taget forkert ved lære af T. Sato som har haft det med at sende konkurrenterne ud af løbet. Og det må man sige lykkedes for Ide. I et af de første sving tog han en linie som man ikke kan køre i, og der ramte han Albers helt tosset, således at Albers fik en gevaldig rulletur med flere rulninger i luften også. Taksatoren får det let her. Totalskadet bil. Monteiro derimod kørte som vanligt. Stille og roligt derud af med det materialet nu kan præstere. Og igen kom han i mål. Godt nok langt nede i rækkerne, men han er nu god til den øvelse. I og for sig fungerer bilen vel egentlig godt, der er bare ikke fart nok i den.

Super Aguri - 0 points:
Yuji Ide udgik - vel egentlig efter fortjeneste. Han torpederede Albers i andet sving, men mente ikke

PDL  


 

Hop til top22.4.2006

De røde heste vrinsker igen

Nej, det er ikke Poul Richard der er genopstået fra de døde og lavet en 2'er til en gammel Morten Korch film, selvom resultatet af dagens tidkørsel godt kunne give lidt Morten Korch idyl i Ferrari pitten i aften. Efter to ret magre løb er den stejlende hingst fra Maranello igen i pole, og der er lagt i ovnen til en sejr i morgen.

At Michael Schumacher satte pole i tidskørlsen, var i virkeligheden ikke nogen større overraskelse. I de frie træninger havde den tyskeren vist at bilen igen var klar til at lege med i front. Derfor blev kampen om førstepladsen i kvalifikationen heller aldrig rigtig spændende, Schumacher var simpelthen for enerådig på den plads.

Kampen om 2. pladsen var derimod ganske intens. Den stod hovedsagligt mellem de to Honda kørere Button og Barrichello. Førstnævnte vandt duellen, mens sidstnævnte for første gang siden skiftet væk fra Ferrari, fik en god tidskørsel.

Felipe Massa tog 4. pladsen og fuldendte dermed en god Ferrari dag. Han kørte godt hele vejen igennem, den unge Felipe, men nogen alvorlig trussel var han dog ikke. Men i betragtning af, at han fik lagt både Renault og McLaren bag sig, skal man vist ikke klage over hans præstation.

Den regerende mester Fernando Alonso sluttede på en lidt skuffende 5. plads, men i dag var de andre bare hurtigere. Ralf Schumacher derimod havde en rigtig god dag og sluttede på en fornem 6. plads. Lillebror har til denne sæson virkelig fået et tag på sig selv og leverer i øjeblikket bedre og mere stabile præstationer end Jarno Trulli.

I fjerde startrække finder vi dagens skuffelse. McLaren-Mercedes formåede på intet tidspunkt i kvalifikationen at fremstå som en trussel mod hverken Ferrari eller Renault. Montoya var hurtigere end Raikkonen, men det virker betydningsløst. Pointen er at McLaren pt. overhovedet ikke ligner en bil der kan blande sig i VM kampen for alvor.

De sidste to placeringer i top 10 gik til Jarno Trulli, der må være presset intern af Ralf efterhånden, og Mark Webber, der uden de store armbevægelser kom med blandt de ti sidste, men så var der heller ikke mere i ham.

Uden for top 10 var den største overraskelse vel at Fisichella ikke slap igennem nåleøjet til tredie del af kvalifkationen. Umiddelbart virker det ikke som den rigtige strategi hvis man kæmper for et sæde i 2007. Heller ikke BMW fik en bil med i top 10, selvom Villeneuve på 12. pladsen gjorde det godt. Heidfeld sluttede som nr. 15, da han drønede af i et sidste desperat forsøg på at nå blandt de ti bedste.

Heller ikke Nico Rosberg gjorde meget væsen af sig i dagens kvalifikation. Han startede godt nok lovende, men man skal heller ikke forvente mirakler af en knægt på 20, med tre løbs erfaring. Han skal have lov at dumme sig og være langsom. Talentet er der, det skal bare plejes.

Videre ned i feltet, var der ikke de store overraskelser. Coulthard gjorde det fornuftigt, det samme gælder for Liuzzi. De to har efterhånden sat sig nogenlunde fast som første mænd i deres respektive teams.

Helt i bund finder vi først de to Midland racere og derefter bundproppen - de hvide chikaner - fra Super Aguri med Sato og Ide. Værd at bemærke på den konto er, at Sato er omkring 1½ sekund hurtigere end sin holdkammerat, omkring den samme difference der er mellem Schumahcer på pole og Trulli på 9. pladsen!

Om Schumacher skal danse sejrsdans i morgen, må vente med at se, men noget kunne i al fald tyde på, at Ferrari bliver en mere end seriøs faktor i løbet. Hvis Honda racerne kører som de plejer - støt og roligt falder tilbage - vil det bare være en ekstra fordel for Ferrari.

Endelig er der jo altid spørgsmålet om taktik. Det er muligt at McLaren har valgt at køre med mere brændstof end Ferrari og kan få en fordel ud af det, men umiddelbart ser det bare lidt gråt ud for sølvpilene.

MMT  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk