Kørernes mesterskab.
1. Michael Schumacher (Tyskland) Ferrari 34 points
2. David Coulthard (England) McLaren 14
3. Mika Hakkinen (Finland) McLaren 12
4= Rubens Barrichello (Brasilien) Ferrari 9
4= Ralf Schumacher (Tyskland) Williams 9
6. Giancarlo Fisichella (Italien) Benetton 8
7. Jacques Villeneuve (Canada) BAR 5
8= Heinz-Harald Frentzen (Tyskland) Jordan 4
8= Jarno Trulli (Italien) Jordan 4
10. Jenson Button (England) Williams 3
11= Ricardo Zonta (Brasilien) BAR 1
11= Mika Salo (Finland) Sauber 1
Konstruktørernes mesterskab.
1. Ferrari 43 points
2. McLaren 26
3. Williams 12
4= Benetton 8
4= Jordan 8
6. BAR 6
7. Sauber 1
"Alt hvad McLaren behøver er at, begge Ferrari for problemer med deres pålidelighed, og det vi set i 2 løb at der er, og så vil McLaren være tilbage i kampen om verdensmesterskabet."
Mens Jaguar, Toyota, og Williams allerede har skrevet kontrakt med dækfirmaet Michelin for 2001, så er det forventet at McLaren og Ferrari vil forsætte hos dækfirmaet Bridgestone.
Det er også muligt at både Prost, som er første bejler til at få Mercedes-Benz motorer i 2001, og Sauber som allerede får motorer fra Ferrari vil skifte til Michelin.
På den måde kan McLaren og Ferrari gennem deres samarbejdspartner, få alle relevante oplysninger om andre dækfirmaer, og deres dækinformationer
Coulthard brød Ferraris sejsdominans og kunne tage en velfortjent sejr
Foto: Allsport
Skotten måtte dog udnytte en fejl fra Barrichello – men den blev sandelig også straffet hårdt. "Han lavede en fejl da han kom ud af den sidste del af Becketts og jeg fik et rigtig godt træk," berettede Coulthard på det efterfølgende pressemøde. Coulthard havde ideallinien på vej ned mod Stowe og selvom Barrichello forsøgte at holde en defensiv linie, havde skotten mere moment og viste det som han ellers er blevet stærkt kritiseret for – at være for blød og flink i overhalingssituationer.
Coulthard perspektiverede hans overhaling til en lignende situation i 1987 hvor Mansell lavede det samme nummer med en anden brasilianer, Nelson Piquet. "Jeg huskede Mansells træk overfor Piquet for nogle år siden og tænke – 'okay det forsøger jeg,'" berettede Coulthard der nu er nummer to i VM. Nu skulle han have lukket munden på kritikerne. "Forhåbentlig stopper det al snakken om at jeg er alt for flink til at køre race. Jeg er ikke flink – jeg vil vinde!" siger skotten.
Læs McLarens udtalelser om løbet.
I stedet blev storebroder Michael involveret i en duel mod lillebroder Ralf. "Jeg havde en god kamp mod Ralf i de første to sving som jeg nød. Jeg kom næsten op på ham i Bridge hvor jeg valgte at bakke af, da jeg ikke ønskede at kører ind i min broder," siger han om familieduellen. Derefter blev Schumacher fanget bag en stærkt kørende Jacques Villeneuve der holdt tyskeren bag sig. For første gang i længere tid var han pludselig i en uvant situation - langt efter de andre. "Jeg begyndte at overveje om jeg kæmpede for intet, men hvis man ikke giver op kan man komme frem," siger han. Efter pitstoppene kunne Schumacher til sidste hente lidt ind, men kom aldrig tæt på de to McLaren-racere. "Så jeg er meget glad for at være sluttet som nummer 3," siger Schumacher der fortsat har en enorm føring i VM - det vil tage adskillige løb inden den føring er blevet ædt ind, hvis tyskeren fortsætter med at høste point så regelmæssigt.
"Strategien ville have været fin hvis vi havde gennemført. Det ville have været svært at følge med McLaren og Ferrari så vi forsøgte med en aggressiv strategi," siger Frentzen. Strategien led dog et knæk - køreren foran var på en 1-stop strategi. "Jeg kunne ikke komme foran Barrichello i starten og det eneste sted der kan overhales er i pitten," siger Frentzen, der dog måtte udgå da han fik problemer med sin Jordan-racer og droppede ned fra 4. pladsen til 6. pladsen inden han udgik.
Det var problemet fra Imola der dukkede op igen. Raceren sad fast i 6. gear, hvilket man også kunne se og høre ud fra de on-board billeder der blev vist! Jarno Trulli reddede lidt at æren for Jordan i deres grand prix nummer 150 med en 6. plads - han var i øvrigt på en 1-stop strategi.
Men store dele af skylden bliver imidlertid skudt videre på raceren, som skulle have været årsagen til at Barrichello udgik. På 35. omgang fik han et hydraulisk problem – hvorefter han måtte udgå. "Jeg er meget skuffet, fordi jeg havde chancen for at tage min første sejr," siger han skuffet. "Fem eller seks omgange før jeg udgik begyndte jeg at føle at der var noget galt med raceren. Så begyndte jeg at få problemer med koblingen og speederen. Det var derfor Coulthard kom forbi mig," siger Barrichello.
Her sluttede Barrichellos drømme om sejr - i mudderet på Silverstone
Foto: Allsport
Det var motorens opførsel som gjorde at han til sidst spandt af banen og ødelagde alle chancer for at vinde. "Jeg spandt på grund af motorens uberegnelige opførsel, hvor den næsten døde da jeg gik ind i svingene, førend kræften pludseligt kom igen," siger Barrichello der startede fra pole position – den tredje i Formel 1-karrieren. "Det var et problem med et for højt hydraulisk tryk, ligesom det i Brasilien, men af en anden grund," siger han videre.
Pedro Diniz siger at han ikke havde set Schumacher fordi han havde mistet sit spejl på den første omgang. Tja - så spørger vi os selv om hvad de blå flag er til for - og så er der vist nok to spejle på en Formel 1-racer.
"Jeg havde problemer med hydraulikken som gjorde at jeg spandt af banen," sagde en noget oprevet Barrichello der missede sin første sejr.
Det var dog ikke alt - der var også problemer med racerens frihøjde over asfalten. Rubens klagede over at bunden ramte mod asfalten i alt for mange tilfælde. Da han så gik ind i pit gik alt galt og så blev han ellers rullet tilbage i garagen.
Så indtil videre har det ikke været en stor succes for Barrichello hos Ferrari...
Starten var meget tæt - Barrichello holdt fronten
Foto: Allsport
Michael Schumacher faldt tilbage og lå på 8. pladsen indtil den første runde pitstops. Kampen oppe foran stod mellem seks mand: Barrichello, Frentzen, Coulthard, Hakkinen, Button og Ralf Schumacher. Det viste sig imidlertid at McLaren og Ferrari havde fået den bedste taktik – med kun et stop i modsætning til de andre teams der stort set kørte med to stop.
Rubens Barrichello holdt ellers fronten i store dele af løbet – men blev overhalet af Coulthard kort forud for det første pitstop, men desværre for brasilianeren kørte han af banen i det der tydeligvis lignede en kørerfejl. Dermed kunne han droppe alle planer om at score sin første sejr. Da Jordan og Williams også indikerede at de var på to stop var vejen åben for en dobbeltsejr til McLaren. Michael Schumacher kørte meget langt ind i løbet inden hans første stop, men taktikken satte ham ikke i stand til at komme tæt på eller endsige overhale de to McLaren-racere. For første gang i år måtte Ferrari sande et nederlag.
Frentzen lå ellers til point for 4. pladsen, men det var tydeligt ud fra TV-billederne at tyskeren kun kunne køre i et gear, hvormed han mistede meget tid – Ralf Schumacher og Jenson Button kunne derfor nemt komme forbi, og Frentzen kørte da også selv i pit og udgik da der ikke var point i vente. Jacques Villeneuve lå til et point for 6. pladsen men Jarno Trulli lavede en yderst fræk overhaling – og Villeneuve måtte derefter udgå!
Hakkinen kom i de sidste omgange tættere på Coulthard, men der kom ingen infight, så skotten kunne tage McLarens første sejr og dermed få McLaren tilbage på vinderkurs.
Michael Schumacher fik dog en 3. plads foran lillebroder Ralf og briternes yndling. Resultatet af dagen løb.
Schumacher er stadig i front i VM-stillingen med 34 point, og David Coulthard kan med sejren glæde sig over at indtage andenpladsen – men er tyve point efter Schumacher. Hakkinen har nu 12 point, og vandt altså kun to point ind på Schumacher. Ferrari har nu 43 point i konstruktørernes mesterskab mens McLaren har 26. Dermed er konstruktørernes mesterskab igen blevet mere åbent.
Efter kvalifikationen lørdag, klagede alle over de vanskelige forhold vejret gav. Banen var våd, men tørrede efterhånden op. Det gav selvfølgelig vanskeligheder med set-uppet, skulle man skifte til tørvejrsdæk senere osv.
Blandt de glade var selvfølgelig Rubens Barrichello, der fik sin første pole for Ferrari. Men også hos BAR var humøret godt. Man fornemmer virkelig fremgang. Hos Jordan var der også en hel god stemning, da HHF skal starte i forreste række. Jarno Trulli var ikke helt så begejstret. Men alle kan jo ikke være nr. 1. Derimod var der en dårlig stemning hos McLaren. Det virker efterhånden som om hele verden er imod teamet, der var snart ikke den ting der ikke var galt. Selv Hakkinen, der som regel udtrykker sig meget politisk, var rimelig negativ i sine udtalelser. Hel skidt kan det ikke være. Begge biler er i anden startrække med Michael Schumacher i tredje række.
Hos BMW-Williams var Jenson Button selvfølgelig overlykkelig over sin kvalifikation. Det kan være, at han er ved at gøre kritikkerne til skamme. Men ellers var holdningen den, at hvis og hvis bare, så kunne tingene have været anderledes. Men der er det at sige til det, at forholdene er ens for alle. Man har vidst i lang tid, at løbet er flyttet til et dårligt tidspunkt på året, og det må man lære at indrette sig efter. At forholdene har været alt andet end optimale, er én anden ting, men igen, det er ens for alle.
Det har vist sig, at Silverstone er det andet løb for Damon Hill i år. Han var også tilstede på Imola. Men han var ikke den eneste af de tidligere kendiser, der var tilstede. Også Nigel Mansell, Sir Jack Brabham, Phil Hill og Jody Scheckter har været på besøg.
Frentzen var ved at komme lidt i problemer med sproget. Han havde åbenbart haft en samtale med Irvine, hvor han har "samlet " et ord op som han ikke kendte betydningen af. Lad os nøjes med at konstatere, at han kom lidt i forlegenhed.
Jaguar har skærpet konkurrencen. De vil ikke stå tilbage hvad angår fashionable motorhomes. Således ankom teamet med to ændrede motorhomes, som skiller sig ud fra tidligere. Mest markant er et nyt stort sølvfarvet Jaguar symbol, som man overhovedet ikke kan undgå at se. Jaguar (Ford) får måske deres egen testbane. I hvert fald går der rygter om, at man forhandler med Rover (BMW ejet), om køb af den gamle Gaydon bane, som ikke ligger så langt fra Silverstone. Det vil betyde, at antallet af fabriksejede testbaner bliver fordoblet. Ferrari er det andet mærke der ikke skal ud og leje testbane.
Bernie Ecclestone skulle have sagt, at det britiske næste år vil finde sted i juli. Men hvor vides ikke. Brands Hatch og Silverstone er inde i nogle forhandlinger, men hvad udfaldet bliver, vides ikke. Ifølge rygter tidligere på ugen, er Donington banen bedt om holde sig standby.
Der går også rygter om at FIA vil tillade, at den påbudte bundplanke kan udstyres med riller. Årsagen skulle være, at de fleste teams ikke er villige til at hæve bilens ridehøjde nok, når der er regnvejr, for ikke at forringe bilernes køreegenskaber for meget.
Toyota har ifølge nogle andre rygter købt Fuji banen i Japan. Om det er for at få deres egen testbane, eller om der skal køres GP'er på banen vides ikke.
Pedro de la Rosa var tidtagningens positive overraskelse: han satte 2.-bedste tid efter David Coulthard og foran Ralf Scumacher, Hakkinen og Michael Schumacher. Minardi var også godt med: Mazzacane og Gene sluttede som 8'er og 9'er. Jordan derimod lå nede som nr. 17 og 18.
Se hele resultatet.
I FIA's reglement står der:
117) Warm Up: en fri træning, der vil finde sted på løbsdagen; den vil vare 30 minutter og begynde 4 timer og 30 minutter før løbets starttidspunkt.
Dette kan altså komme til at betyde at at løbet også bliver forsinket. Warm up'en skulle være begyndt for snart en time siden, kl. 9:30.
Sir Frank Williams afviser at han har travlt med at skrive kontrakt med nogle kører til næste år, men indrømmer at Jenson Button har gjort et godt stykke arbejde indtil videre, og fortjener at køre et sæde i teamet næste år, dermed er det jo ikke sagt at han kommer til at køre Formel-1 for teamet næste år.