Andre klasser


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
24.4.2000
 BTCC - Tom K mangler det sidste
 
22.4.2000
 F3000 - Kolby nr. 12 i regnkaos
 

Hop til top24.4.2000

BTCC - Tom K mangler det sidste

Den danske racerkører Tom Kristensen har endnu ikke fået hul på bylden i det engelske BTCC-mesterskab, verdens hårdeste serie for 2-liters standardbiler. I dag blev det på Donington-banen til placeringer som nummer fem og seks i de to afdelinger.

Den 32-årige nordjyde måtte i sin Honda Accord ikke alene slås med tre suveræne Ford Mondeoer, men også manglende held og en mindre tanketorsk.

"I sprintløbet havde jeg desværre ingen mulighed for at komme forbi de fire forreste. Vi kørte alle lige hurtigt hele løbet igennem, og på alle omgange var det som at se en samling perler på snor drøne mod målstregen. Afstanden mellem mig og vinderen i mål var godt tre sekunder, så det løb blev faktisk tabt i kvalifikationen. Også her lå vi utroligt tæt, og personligt manglede jeg lige det sidste nøk og en tiendedel i at komme i forreste startrække," ærgrer Tom Kristensen sig.

"Til gengæld har jeg kun mig selv at takke for, at det ikke gik bedre i hovedløbet," fortsætter han:

"Alle i feltet kører med et system, der i selve starten sætter omdrejningstallet et par hundrede ned, og jeg fik simpelt hen ikke slået systemet fra, da starten var gået. Jeg opdagede først fejlen, da jeg midtvejs i løbet skulle ind til det tvungne pitstop og så på lampen til systemet. Indtil da havde jeg godt nok undret mig over, hvorfor jeg pludselig ikke længere kunne følge med konkurrenterne. Da jeg kom ud igen efter pitstoppet, lå jeg længe og rodede med et par Opel/Vauxhall-biler, så alle tanker om en topplacering var røget sig en tur. Det eneste positive for mig var, at jeg efter et ordentligt puf fra en Opel røg sidelæns over en curbe, men formåede at fange Honda'en i gruset, mens motoren ramte omdrejningsbegrænseren! Positivt for teamet var det også, at min teamkollega Gabriele Tarquini efter flot kørsel og et fantastisk pitstop nåede op på en andenplads i hovedløbet."

Der er til gengæld ikke meget positivt at sige om chancerne for at finde de sidste tiendedele i Tom Kristensens Honda før næste løb. Det finder nemlig sted allerede i næste weekend på Thruxton-banen.

Resultat af 3. og 4. afdeling af årets BTCC-mesterskab på Donington:

3. afdeling:
1: Alain MENU, SUI, Ford Mondeo Zetec 21:38.350
2: Rickard RYDELL, SWE, Ford Mondeo Zetec 21:39.088
3: Anthony REID, GBR, Ford Mondeo Zetec 21:39.759
4: Gabriele TARQUINI, ITA, Honda Accord 21:41.168
5: Tom KRISTENSEN, DEN, Honda Accord 21:42.111
6: Jason PLATO, GBR, Vauxhall Vectra 21:48.510
7: Vincent RADERMECKER, BEL, Vauxhall Vectra 21:49.596
8: Matt NEAL, GBR, Nissan Primera GT 21:49.900
9: Colin BLAIR, GBR, Nissan Primera GT 22:25.371
10: Alan MORRISON, GBR, Peugeot 306 GTi 22:38.116

4: afdeling:
1, Alain MENU, SUI, Ford Mondeo Zetec 43:40.921
2, Gabriele TARQUINI, ITA, Honda Accord 43:44.344
3, Rickard RYDELL, SWE, Ford Mondeo Zetec 43:46.309
4, Anthony REID, GBR, Ford Mondeo Zetec 43:47.804
5, Yvan MULLER, FRA, Vauxhall Vectra 43:58.386 36
6, Tom KRISTENSEN, DEN, Honda Accord 43:58.536
7, Jason PLATO, GBR, Vauxhall Vectra 43:58.981
8, Matt NEAL, GBR, Nissan Primera GT 44:15.170
9, Peter KOX, NED, Honda Accord 44:24.425
10, Colin BLAIR, GBR, Nissan Primera GT + en omgang

tomkristensen.com

BB  


 

Hop til top22.4.2000

F3000 - Kolby nr. 12 i regnkaos

Kristian Kolby havde et Formel 3000-løb på Silverstone som han næppe vil se tilbage på med glæde. Regnen stod ned i stænger og starten blev blandt andet udsat og sidenhen begyndte løbet bag pace-car.

Kristian var ellers blevet rykket en plads frem da Fernando Alonso var blevet udelukket, da hans racer ikke levede op til reglementet i Formel 3000.

Desværre fik Kristian ikke udnyttet at han så kunne starte som nummer ti, men faldt i stedet tilbage - blandt andet kunne han fra sin racer se en af de mere spektakulære da Nicolas Minassian overhalede ham og en anden kørere i ét hug...

Løbet blev en spændende duel mellem Mark Webber og Darren Manning hvor det blev Arrows-testkøreren der trak det længste strå. Webber, der i Kolbys Formel Ford-dage blev totalt udraderet, fører nu i Formel 3000-mesterskabet.

Top-6 i Formel 3000-løbet på Silverstone

Nr.KørerTid
1.Mark Webber -
2.Darren Manning+ 1 sek.
3.Justin Wilson+ 5 sek.
4.Enrique Bernoldi+ 11 sek.
5.Bruno Junqueira+ 16 sek.
6.Soheil Ayari+ 31 sek.
12.Kristian Kolby+ 60 sek.

Læs mere om Kristian Kolbys løb på Silverstone på KristianKolby.dkEksternt link

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk