Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
24.4.2010
 Ferrari har problemer med luften
 
16.4.2010
 Nyt element i dækdebatten
 Mercedes med ny bil
 

Hop til top24.4.2010

Ferrari har problemer med luften

Ferrari har hidtil i sæsonen haft problemer med deres motorer, hvilket især har ramt Fernando Alonso. Det er gået ud over beholdningen af motorer, underforstået at man har "taget hul på" flere motorer end planlagt. Det går udover det antal af motorer som en enkelt kører må anvende i løbet af sæsonen. Nu har Ferrari dog fundet fejlen og vil bede FIA om lov til at ændre på motorkonstruktionen som ellers er fastfrosset jvf. reglementet.

Ferrari har fundet årsagen til de problemer man har haft i denne sæsonen og som især har ramt Fernando Alonso. Man taber tryk i pneumatiske system forårsaget af ventilerne der styrer trykket. Det går selvfølgelig udover holdbarheden på motorerne, der ikke alene mister kraft men også holdbarhed, hvilket kan blive dyrt især sidst på sæsonen.

Derfor har Ferrari teamet ansøgt FIA om lov til at ændre på motorkonstruktionen for at få rettet fejlen. Man kan vel at mærke ikke bare ændre på motorerne, da de jvf. reglementet er fastfrosset. Derfor er man meget påpasselig med ikke at lave indgreb uden tilladelse. Ferrari har til hensigt at ændre det pneumatiske system i motoren, til gavn for holdbarheden.

Som det er nu taber motorerne det pneumatiske tryk undervejs i løbene, med risiko for store skader og dermed også risiko for et for stort brug af motorer. Trykket i motorerne er styret af pneumatiske ventiler, men da disse er utætte og trykbeholderen derved tømmes er holdbarheden minimeret. Man kunne udskifte trykbeholderen ved pitstop, men med de ændrede regler i denne sæson er der simpelthen ikke tid til det. Så nu håber Ferrari på at få tilladelsen.

PDL  


 

Hop til top16.4.2010

Nyt element i dækdebatten

Det er endnu stor usikkerhed omkring udfaldet af de forhandlinger FIA fører med eventuelt interesserede dækleverandører til Formel 1 klassen. Bridgestone vil ikke - officielt - og Michelin er interesserede, men ikke som eneleverandør, og helst med flere andre betingelser opfyldt også. Derudover er Kuhmo og Hankook firmaerne tilsyneladende også med i gruppen som interesserede. Men nu kommer der så en interessant udtalelse fra én Bridgestone ansat.

Bridgestone skal forblive i Formel 1. Det er i hvert fald den mening som Hiroshi Yamada som er udviklingschef for Bridgestone i firmaets MotoGP program giver udtryk for.

Han fortæller blandt andet at Bridgestone trækker sig ud af Formel 1 efter denne sæson, mens det forventes at Bridgestone forlænger sin eksisterende kontrakt med MotoGP organisationen når den udløber ved udgangen af 2011.

"Vi får sandsynligvis flere penge til rådighed til udviklingen i MotoGP regi, fordi Formel 1 budgettet har været utrolig højt, men efter min mening bør vi forblive i Formel 1, da vi ellers risikerer at miste rigtig meget af vores image."

Til gengæld ser det ud til at Formel 1 feltet er klar til at tage imod Michelins eventuelle tilbagevenden. Hos McLaren har engineering director Paddy Lowe officielt udtalt at alle teams vil bakke op om Michelin. Især omkring et af firmaets betingelser med større fælge med lavere profil dæk monteret.

"Ja, jeg tror at alle teams er enige om at hvis Michelin vil levere dæk, så er det en betingelse som alle kan bakke op om."

FIA er tilsyneladende i gang med at få et større puslespil til at gå op. En eller flere dækleverandører og hvilke krav og betingelser skal gensidigt opfyldes. Der kommer garanteret mange flere ønsker, krav og betingelser inden der underskrives nogen kontrakter overhovedet.

PDL  


Hop til top
Mercedes med ny bil

Mercedes GP har problemer med deres 2010 bil, forstået i den retning at den ikke er vanevinder som forgængeren der hed Brawn. Mercedes halter lidt efter og det har givet anledning til at opgradere bilen så meget at der bliver tale om en "B" version. Kørerne Nico Rosberg og Michael Schumacher har offentligt svagt antydet at bilen ikke præsterer det den burde. "B" versionen får angiveligt sin debut i det spanske Grand Prix.

W01 er ikke helt i topform hvis man skal tro kørerne hos Mercedes GP. Internt har kritikken sikkert været mere højlydt end det pressen har hørt. Teamet er i fuld gang med at lave opgraderinger og det bliver så omfattende en opgradering at bilen får hæftet "B" på modelnavnet.


"B" version ventes klar til Spaniens Grand Prix
(Foto: Mercedes GP)

De områder hvor bilen bliver ændret på, er blandt andet selve hjulbasen. Ydermere vil der komme ændringer på vægtfordelingen, baghjulsaffjedringen og på og omkring gearkassehuset. Det har også været på tale at gøre chassiset smallere, men det kræver en helt ny homologering hos FIA, og det vil Mercedes pt. ikke ofre.

Nogen af de ændringer man i stedet foretager kræver dog en crash-test inden de må anvendes. Hos Mercedes ventes det at "B" versionen kan være klar til Spaniens Grand Prix den 10 maj. Hvor meget ændringer hjælper er dog ikke til at sige. De andre teams arbejder selvfølgeligt også med store forbedringer frem til den europæiske del af sæsonen.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk