Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
27.4.2010
 Pedro de la Rosa på vej ud?
 
24.4.2010
 Ferrari har problemer med luften
 

Hop til top27.4.2010

Pedro de la Rosa på vej ud?

Han vendte tilbage efter flere år som testkører for McLaren og meningen har også været at rutinerede Pedro de la Rosa skulle få Sauber den rigtige vej. Men nu begynder de første fyringsrygter at melde sig - og her er det et farvel til en spansk kører. Det er især teamets kamp for at få økonomien til at hænge sammen der gør at spanieren kan være på vej ud.

Pedro de la Rosa er nemlig betalt for sin indsats, men teamet har stadig svært ved at få klistret nogle sponsorer på den hvide racer. I stedet kigger Sauber mod en række pengestærke kørere i laget lige under, og her står Pastor Maldonado klar. Han var med i kampen om et at sæderne hos de nye teams, men blev siet fra. Også Luca Filippi har mange penge i ryggen - penge som Sauber gerne ville have fingrene i.

Derudover har de la Rosa ikke for alvor formået at slå sin unge holdkammerat, Kobayashi - og derfor tvivles der på om spanieren har det der skal til.

Indtil videre har teamet kæmpet meget hårdt for at få styr på teknikken - især Ferrari motorerne har været teamet imod. I det kommende Grand Prix i Barcelona er der mulighed for spanieren for at tilbagevise rygterne.

BB  


 

Hop til top24.4.2010

Ferrari har problemer med luften

Ferrari har hidtil i sæsonen haft problemer med deres motorer, hvilket især har ramt Fernando Alonso. Det er gået ud over beholdningen af motorer, underforstået at man har "taget hul på" flere motorer end planlagt. Det går udover det antal af motorer som en enkelt kører må anvende i løbet af sæsonen. Nu har Ferrari dog fundet fejlen og vil bede FIA om lov til at ændre på motorkonstruktionen som ellers er fastfrosset jvf. reglementet.

Ferrari har fundet årsagen til de problemer man har haft i denne sæsonen og som især har ramt Fernando Alonso. Man taber tryk i pneumatiske system forårsaget af ventilerne der styrer trykket. Det går selvfølgelig udover holdbarheden på motorerne, der ikke alene mister kraft men også holdbarhed, hvilket kan blive dyrt især sidst på sæsonen.

Derfor har Ferrari teamet ansøgt FIA om lov til at ændre på motorkonstruktionen for at få rettet fejlen. Man kan vel at mærke ikke bare ændre på motorerne, da de jvf. reglementet er fastfrosset. Derfor er man meget påpasselig med ikke at lave indgreb uden tilladelse. Ferrari har til hensigt at ændre det pneumatiske system i motoren, til gavn for holdbarheden.

Som det er nu taber motorerne det pneumatiske tryk undervejs i løbene, med risiko for store skader og dermed også risiko for et for stort brug af motorer. Trykket i motorerne er styret af pneumatiske ventiler, men da disse er utætte og trykbeholderen derved tømmes er holdbarheden minimeret. Man kunne udskifte trykbeholderen ved pitstop, men med de ændrede regler i denne sæson er der simpelthen ikke tid til det. Så nu håber Ferrari på at få tilladelsen.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk