Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
28.4.2000
 Michael vinder broderduel
 Købes Prost af Peugeot?
 Gascoynes afløser fundet?
 BAR update
 Minardi på kort visit i Barcelona
 Sauber test - Barcelona
 Benetton med Button-model?
 Jordan fortsætter med Bridgestone
 Gascoyne forlader Jordan
 Mika Salo skal i retten
 Ferrari nyheder - torsdag
 
27.4.2000
 Ferrari på toppen
 Rød invasion i F1?
 Benetton i Barcelona - de første to dage
 Ændringer på vej i Jaguar teamet
 Dennis skuffet over rygter
 Jaguar update
 Sir Frank Williams er en glad mand
 Damon Hill tilbage i F1?
 

Hop til top28.4.2000

Michael vinder broderduel

Tre i træk til Michael Schumacher. Tyskeren har domineret testen alle dage han har været til stedet. Testdagen begyndte med dårligt vejr, hvor tiderne lå markant under tidligere tider - der var ret koldt på banen, samt at det havde regnet natten over. Jarno Trulli blev således "vinderen" af formiddagens test, hvor de enkelte teams fik testet opsætning til et eventuelt regnvejr.

For en gangs var Mika Hakkinen i aktion for McLaren - det har ellers kun været Coulthard og Panis der har testet for teamet. Hos BAR fik man Patrick Lemarie tilbage i sædet, da Jacques Villeneuve klagede over smerter i kroppen.

Da banen så var tørret op faldt omganstiderne og det blev til en duel mellem de to Schumacher-brødre om dagens bedste tid og til sidst blev det storebroder Michael der tog dagens bedste tid. Ralf var i stand til at splitte de to Ferrari'er da Rubens Barrichello blev nummer 3. Mika Hakkinen blev nummer 4 - 6/10 efter Michael Schumacher.

Testtider fra Barcelona, fredag den 28. april 2000

KørerTeamBedste tidOmg.
Michael SchumacherFerrari1:20,8252
Ralf SchumacherBMW-Williams1:20,9525
Rubens BarrichelloFerrari1:21,0640
Mika HakkinenMcLaren-Mercedes1:21,4032
Mika SaloSauber-Petronas1:22,0067
Alexander WurzBenetton-Playlife1:22,5766
Giancarlo Fisic
BB  


Hop til top
Købes Prost af Peugeot?

Nyt afsnit i sæbeoperaen Prost & Peugeot - Nu vil vi gerne have jer. Kan de da snart finde ud af hvad der skal ske? Den ene dag er Peugeot ved at sælge ud af afdelingerne, den anden er de ved at købe et Formel 1-team.

Nu skulle Peugeot været interesseret i at blive i Formel 1 - eller retter forsøge at gøre Renault kunststykket efter og købe deres eget team - og der er Prost jo en god mulighed. Corrado Provera har sagt at de overvejer det hele - at trække sig ud af Formel 1, at blive, eller endda at købe et team! Man må sige at de svinger vidt.

Men meget afhænger også af Alain Prosts planer for fremtiden. Sandt at sige har den tidligere verdensmester ikke rigtig fået det helt store ud af hans Formel 1-team og hans tid som teamchef står slet ikke mål med hans tidligere succes på banen da han var aktiv kører. Prisen for Prost-teamet ligger i den gode ende: for godt 800 millioner og teamet er dit! Hvis Peugeot vælger at købe Prost-teamet har jeg meget svært ved at se at det skulle blive bedre. Indtil videre har Peugeot nok i at forsøge at levere nogle nogenlunde tidssvarende motorer! Mon ikke det hele bunder i at Peugeot er totalt i vildrede?

BB  


Hop til top
Gascoynes afløser fundet?

Har Jordan fundet en afløser til Mike Gascoyne der fra juli 2001 drager til Benetton? Meget tyder på at Jordan er tvunget til at lede efter en ny designer internt i teamet og flere peger på en 28. årig australier som den nye designer hos Eddie Jordan og co. Det er ikke overraskende fra Australien at disse rygter kommer.

Sam Michael, der er ingeniør i teamet kan meget vel overtage Gascoynes kontor på fabrikken ved Silverstone. Han har arbejdet hos Jordan i seks år og kender således meget til Formel 1 og hvordan den fungerer. Dog er det meget risikabelt at få fat i en ung og forholdsvis uprøvet ingeniør til at designe den nye racer, men siden at han har været med i Formel 1 fra han var 22 år, er han nok ikke helt uden talent.

Jordan ventes at annoncere hvad der er deres planer i nær fremtid. Endvidere bliver det interessant at se om Gascoyne bliver sendt på 'ferie' når sæsonen er slut - og om han kommer til at sætte et markant fingeraftryk på Jordans racer til 2001.

BB  


Hop til top
BAR update

For første gang i år, kom ingen af bilerne i mål på Silverstone. For BAR teamet var det en skuffelse, for Villenuves vedkommende var det problemer med gearkassen. Men på trods af skuffelsen, oplevede teamet alligevel visse positive elementer. Farten er ved at være der. Det så man blandt under kvalifikationen lørdag, og under løbet om søndagen kunne Villeneuve længe holde Michael Schumacher bag sig. Med i denne præstation skal huskes at både Villeneuve og Schumacher kørte med ens strategi.

Så der er noget at arbejde videre med. I disse dage deltager BAR teamet i testen på Barcelona banen. Der skal arbejdes med de problemer, som forårsagede at begge biler udgik på Silverstone. Man frygter lidt at de stabilitetsproblemer, der prægede debutsæson sidste år, er ved vende tilbage. Og selvfølgelig er der de diverse forberedelser til det kommende løb, som man også skal arbejde med.

PDL  


Hop til top
Minardi på kort visit i Barcelona

Minardi har valgt kun at teste to dage i Barcelona. Og det er primært for at teste og udvikle den nye titaniumgearkasse, som er udviklet specielt til dette års M02 model. Onsdag var det Mazzacane der testede. Han fik kørt 60 omgange og teamet var generelt glade, idet testen forløb uden problemer.

Torsdag skulle Marc Gene teste. Han skulle forsætte testen af den nye gearkasse, samt arbejde med set-up. Og igen forløb testen uden de store problemer. Teamet er nu taget tilbage til Faenza for at analysere de indsamlede data.

PDL  


Hop til top
Sauber test - Barcelona

Flere teams tester på Circuit de Catalunya i denne uge, således også Sauber teamet. Pedro Diniz tester de første to dage og derefter vil Mika Salo tage over.

Den første dag gik rigtig godt. Diniz fik kørt 79 omgange. Bedste tid var 1:22.99, hvilket blev dagens tredje hurtigste tid.

Leder af Sauber testholdet, Jacky Eeckelaert: "Pedro kørte mere end fuld løbsdistance i dag. Det var mest koncentreret om at køre under løbsbetingelser, med fulde brændstofstanke for at samle data til det kommende løb. Vi har været heldige med vejret i forhold til Silverstone. På Silverstone kørte vi for første gang med en del store aerodynamiske ændringer, og dem skal vi nu have testet igennem også. I dag fik vi også set, hvordan bilen reager på de voldsomme vinde, som kan forekomme på denne bane."

Pedro Diniz: "Jeg var på banen i dag stort set nonstop. Teamet havde klargjort bilen i race-trim, og jeg fik sat nogle rigtig gode tider. Vi vil forsætte i morgen hvor vi slap i dag."

Onsdag skulle man forsætte med set-up, og test af aerodynamikken. Nyt på programmet onsdag var også test af forskellige dæktyper fra Bridgestone. Pedro Diniz fik kørt 84 omgange med en bedste tid på 1:22.860, inden motoren sagde stop.

Jacky Eeckelaert: "Fire dages test kan måske virke som lang tid, men vi har sammensat et tæt program, som begge kørere skal igennem. Salo starter sit testprogram i morgen torsdag."

Pedro Diniz: "Jeg havde to gode sessioner i dag, hvor vi arbejde med set-up. Bilen føltes rigtig god. Jeg havde sat næsen op efter at køre 100 omgange, men desværre sagde motoren stop efter 84 omgange."

Torsdag skulle Mika Salo tage over. Og han fik kørt 76 omgange med en bedste tid på 1:55.631. "Jeg startede med en helt frisk motor om formiddagen, og arbejde med løbsstrategi, og test af forskellige aerodynamiske konfigurationer. Desværre spandt jeg af banen på sidste omgang, på grund af en olielækage. Der skete ikke noget med mig, og bilen tog ikke den store skade. Det gik kun udover frontvingen og de forreste støddæmpere."

PDL  


Hop til top
Benetton med Button-model?

Er det store hysteri, også kaldet "Button-mania" ved at brede sig i Formel 1? Efter sigende er Benetton nu begyndt at overveje om de i fremtiden vil til at få helt unge kørere ind i samme alderskategori som Jenson Button der lige var fyldt 20 år da han debuterede i Melbourne.

Den unge Button har klaret sig godt i de indledende løb - det kan man ikke tage fra ham. Han har til gengæld også været heldig at ramme det rigtige teams. Prost ville jo egentlig også gerne have fingrene i ham, og Button nåede også i vinters at teste for Prost - men tænk hvordan det ville have gået ham hvis han havde haft mulighed for at skrive kontrakt med dem om en sæson i Formel 1. Så er jeg ikke så sikker på at hysteriet var blevet til noget!

Hvorom alting er, så mosler Benetton altså med de samme planer - det ifølge The Sun det som en person i teamet skulle have udtalt. Den første der hos Benetton står for skud er Alexander Wurz der slet ikke har fået det til at køre de sidste halvandet år. I stedet vil de kigge ned i Formel 3 og vil måske hive Antonio Pizzonia ned i østrigerens sæde. Det ventes at Pizzonia, der har fået en god start i det engelske Formel 3 får en test meget snart.

For Danmark er det meget interessant. Nicolas Kiesa kører for Benettons juniorteam i Formel 3, der i år forsøger sig i England, og selvom danskeren ikke har været videre heldig, så har han etableret sig som en af de kørere der skal regnes med i Formel 3. Så et par stærke løb af Kiesa så bør han bestemt også kunne begive sig mod Formel 1!

BB  


Hop til top
Jordan fortsætter med Bridgestone

Det har ellers ikke været en særlig god uge for Jordan - de fik blot 1 point i jubilæumsløbet og så er Mike Gascoyne ved at pakke sammen for at rejse til Benetton i den kommende sæson hvor pengene var større end hos Jordan.

Men Jordan har da sikret sig et vigtigt papir - de skal i den kommende sæson kører med Bridgestonedæk. "Et stærkt samarbejde med en dækleverandør er vigtig for at være med i VM," siger teamchef Eddie Jordan. "Denne kontrakt med Bridgestone er vigtig for Jordans planlægning," siger han videre. Det menes at Jordan får flere muligheder for at udvikle dækkene, en indflydelse som ellers stort set kun har været mulig for McLaren og Ferrari.

"Vi har udviklet en stor respekt for Bridgestones ingeniører og vi ser frem til at arbejde endnu tættere med dem i de spændende udfordringer der ligger forude," slutter Eddie Jordan. Teamet har indgået en mangeårig aftale med Bridgestone, så det kommer ikke på tale at de skifter til Michelin der bliver et konkurrerende mærke næste år.

BB  


Hop til top
Gascoyne forlader Jordan

Mike Gascoyne, som er teknisk direktør hos Jordan teamet, forlader sit nuværende job, når hans kontrakt udløber i juli måned 2001. Eddie Jordan ville ikke sige hvem Gascoynes næste arbejdsgiver bliver, men gav dog et lille vink med en vognstang, da han offentliggjorde meddelelsen om Gascoynes afgang.

"Bl.a. på grund af vores succes de senere år, er det næsten uundgåeligt, at en af vore nøglepersoner bliver eftertragtet af andre teams, især når de store bilfabrikanter bliver involveret. Mike har informeret os om hans planer, og han har lovet at vil opfylde hans kontrakt hos os. Mike har gjort et stort stykke arbejde for os, og vil forsat gøre det. Vi har et godt team af designere og ingeniører, og jeg sikker på at de i samarbejde med vore partnere, Mugen-Honda og Bridgestone, vil øge indsatsen på at vinde verdensmesterskabet."

Hvad Eddie Jordan ikke ville sige, kan Flavio Briatore: "Renault har givet mig den opgave, at bygge et team op som kan vinde verdensmesterskabet. Vi har et godt team nu, men jeg er nødt til at have nogle af de bedste med, for at gøre teamet rigtig stærk. Mike kommer ind under denne kategori."

Pat Symonds: "Jeg har i mange år kendt og respekteret Mike, og jeg er glad for, at han vil arbejde med os, for at styrke vores tekniske afdeling. Denne ansættelse er et led i vores langsigtede strategi og planlægning, for at skabe et vinderhold. Jeg ser meget frem til at arbejde sammen med Mike."

Mike Gascoyne har siden han afsluttede et studie i aerodynamik, arbejdet for McLaren, Sauber, Tyrrell og så nu hos Jordan. I syv år arbejde han sammen med nu afdøde Harvey Postlethwaithe.

PDL  


Hop til top
Mika Salo skal i retten

Mika Salo som i øjeblikket tester sammen med Sauber på Catalunya circuit, er måske ikke i det bedste humør. Det er nemlig blevet besluttet at man fra BAR’s side vil stævne Mika Salo for kontraktbrud.

Mika Salo vil når han bliver stillet for en dommer, blive afkrævet 220,000£ for kontraktbrud, fordi BAR mener at man havde kontrakt med Mika Salo, da han erstattede Michael Schumacher hos Ferrari sidste år, da Michael Schumacher havde et uheld på Silverstone banen, og brækkede benet.

Så gode venner var de - i dag er der kulde mellem Salo og BAR

Mika Salos management selskab Sporting Elite, tvivler på det beløb rygtet siger, for det er mere end Mika Salo tjente mens har var hos BAR.
Sagens kerne er at BAR beskylder Mika Salo for at have taget nogle at deres tekniske hemmeligheder med til Ferrari, men så kan man spørge sig selv, hvad det skulle være for nogle hemmeligheder. BAR fik ikke ét point i hele 1999 sæsonen.

BKP  


Hop til top
Ferrari nyheder - torsdag

Ferrari's team chef Jean Todt er ved at komme sig over skuffelen på Silverstone i weekenden. Han giver udtryk for, at han er ked af at Rubens Barrichello's Ferrari ikke klarede det til mållinien, og at den satte ud med hydrauliske problemer, efter at han havde ført løbet.

"Jeg føler med Rubens. Han havde et god start, og han kørte et godt løb, men det er synd for ham at raceren ikke holder hjem." siger Jean Todt.

Rubens Barrichello har nu været i spidsen af 2 løb ud af 4, men har også været nødt til at udgå af 2 løb, p.g.a mekaniske problemer. Derudover havde Rubens problemer med sikkerhedsselen i San Marino. Driftsikkerheden har været kendetegnet for Ferrari i de sidste mange sæsoner, så nu er man i teamet begyndt at spekulere på, hvorfor Rubens' racer ikke kan holde til et helt løb, og Michael's godt kan.
" Vi må finde ud af hvad der er problemet med Rubens' bil, derudover vil vi koncentrere os om ikke at tabe flere point på den konto." siger Jean Todt.

Rubens Barrichello forklarede at de problemer der var med Ferrarien, var de samme problemer han havde under det Brasilianske Grand Prix, hvor han udgik mens han lå på en anden plads.
"Jeg spandt af fordi motoren gik død på vej ind i svinget. Lige pludselig kom der liv i den igen, men så var det for sent at gøre noget, og bilen spandt. Igen viste det sig at være problemer i det hydrauliske system der ødelagde min dag, lige som i Brasilien." siger Rubens Barrichello.

Rubens Barrichello har taget pole position 3 gange, ydermere har han ført 5 løb, men aldrig vundet et løb.

Her er et lille sammendrag af Ferraris test på Circuit de Catalunya i Spanien.

Ferrari startede først om onsdagen med at teste på Circuit de Catalunya, hvor i mod mange af de andre teams startede om tirsdag. Man startede kl. 9.00 om morgen med både Michael Schumacher og Rubens Barrichello. Man arbejdede på at finde et set-up der passede til bilerne. Dagens vejr var perfekt, og det betød at man nåede at teste hele dagens program.

Michael Schumacher var dagens hurtigste mand med en tid på 1:21.823. Han kørte i alt 92 omgange.
Michael Schumacher sagde efter testen: "Vi viste på Silverstone at vores bil er hurtig, og jeg tror at vi vil gøre det samme på denne bane. Vi kom gennem hele dagens testprogram, men det var svært, for de svingede hele tiden med de røde flag, så det tog lidt længere tid end beregnet."

Rubens Barrichello var dagens sjette hurtigste mand med en tid på 1:22.543. Han kørte i alt 33 omgange.
"Det var en rigtig god test for os, og vejret og temperaturen vil nok være ca. det samme til næste weekend. I morgen skal jeg simulere en løbsdistance." Udtalte Rubens Barrichello efter onsdagens test.

Efter dagens test udtalte Ross Brawn at man i den nærmeste fremtid vil teste en ny rillet træplade der skal sidde under bilen.

Under løbet på Silverstone klagede flere kørere over at man akvaplanede p.g.a. træpladen. Træpladen virkede som et stort surf board p.g.a. al det vand der var på banen, den løftede bilen op så bilens hjul ikke rørte banen.

" Under de forhold vi kørte under sidste weekend, så var det både farligt og umuligt at køre. Jeg havde problemer med akvaplaning, derudover var det umuligt at se hvad der skete foran dig, man kunne ikke bedømme afstanden til dem der kørte foran en." siger Michael Schumacher.

David Coulthard som vandt weekendens løb på Silverstone, udtalte efter fredagens frie træning at træpladen virker ligesom et ror.

For at undgå at det skal ske igen, så vil FIA måske indføre nogle nye træplader, hvor der vil være riller på langs af træpladen. Man vil måske også når der er tale om regnvejrsløb, ændre frihøjde på bilerne, den skulle så være større end de nuværende 50mm.(Hvem sagde McLaren)

BKP  


 

Hop til top27.4.2000

Ferrari på toppen

Michael Schumacher gjorde rent bord – to testdage i Barcelona, begge dage i front. Det kan kun være positivt nyt for Ferrari forud for det kommende spanske grand prix, mens der hos McLaren er grund til bekymring. Skal McLaren lide et nederlag på en bane hvor de tidligere har domineret i forhold til Ferrari?

Ferrari lagde hårdt ud

Michael Schumacher lagde ud med lyn og torden, på en testdag hvor det ikke gik stille for sig! Tyskeren var allerede om formiddagen markant den hurtigste kører – faktisk var det før middag at tyskeren satte sin og dermed dagens hurtigste tid. Rubens Barrichello var 1,2 sekund efter, men om eftermiddagen fik han barberet det gap ned til det halve – seks tiendedele… De to Ferrari'er over 170 tilsammen på testdagen. Ferrari har virkelig nogle solide racere!

Frentzen på 3. pladsen

Heinz-Harald Frentzen kørte sig op fra morgenens placering som nummer 8 til 3. pladsen, men det var ikke en god dag for tyskeren der ser ud til at have en hel del problemer med holdbarheden i hans racer. Det blev blot til 37 omgange… Altså mindre end løbsdistancen…Dog fik Jarno Trulli kørt 62 omgange – godt og vel løbsdistancen! Men det blev kun til 12. bedste tid i dag. Er Jordan på vej til at miste grebet om 3. pladsen fra 1999? Et team der er ved at krakelere internt? 2000 bliver næppe ligeså god som 1999!

McLaren uden Hakkinen

Hos McLaren var det igen David Coulthard og Olivier Panis der havde testtjansen. Selvom det blev til en tid der var godt 1 sekund langsommere end Michael Schumachers, har McLaren efterhånden fået styr på holdbarheden. Coulthard havde en lang testdag – 104 omgange og en 4. plads. Dog kan der rejses spørgsmålstegn ved den reelle holdbarhed, da de to McLaren-racere på et tidspunkt måtte holde i længere tid i garagen. Panis blev nummer 7, et halvt sekund langsommere end den skotske vinder af det britiske grand prix i søndags.

Det er værd at bemærke at McLaren ikke har haft Mika Hakkinen i aktion på Barcelona-banen – og det har ellers ikke været taktikken hos McLaren ved tidligere testsession rundt om i Europa. I givet fald må McLaren tro meget på Hakkinens evner på Barcelona-banen, men det virker nu meget underligt at finnen ikke har været til start i testen…

Blandet for Jaguar

For det pressede Jaguar-team har testen i Spanien været positiv, og for Johnny Herbert var det næsten en helt ny situation – han kørte mange omgange og så kørte han endda meget godt til og fik en 5. plads på dagen. Dog blev det til et spin – han kørte igennem noget olie som Mika Salo havde smidt, så Herbert slipper ikke helt for problemerne! Jaguar havde også testkører Luciano Burti i aktion, men han kørte blot 5 omgange om morgenen. Hans testdag blev ødelagt af et stort uheld der ødelagde hans racer så meget at der ikke kunne gøre mere ved den racer – om det var en kørerfejl eller et mekanisk problem er usagt. Men hvis det var en kørerfejl bliver Burti næppe erstatningen for Herbert, sådan som rygterne vil vide det… Den brasilianske testkører lukker derfor dagens felt.

Arrows i dag med 118 omgange

Holdbarhed er vist ikke et problem for Arrows – for anden dag i træk kom de med en solid præstation. Pedro de la Rosa kørte 118 omgange på hjemmebanen hvor han ønsker at gøre det rigtig godt. Derudover blev det til dagens 6. hurtigste tid. Nu skal Arrows så til at omsætte den gode holdbarhed og hurtighed når der køres grand prix – de har lovet meget, men nu er det tid at de viser det!

Benetton og Fisichella faldt tilbage efter at have været med fremme i går, men satte alligevel gode tider i forhold til de andre kørere. Italieneren havde dog en svær dag med et spin der ødelagde en del af undervognen. Der var et spring i tiderne f

BB  


Hop til top
Rød invasion i F1?

Det kan måske blive aktuelt om nogle år. Grunden skal findes i F3000, hvor der kører et russisk team (Arden Team Russia) rundt. Der satses i øjeblikket meget på F3000, hvor man har ambitioner om, at være et af de absolut førende teams.

Teamet er i øjeblikket sponsoreret af det russiske oliefirma, LUKOL, som har satset mange penge allerede, på at føre teamet frem. Resultaterne har indtil nu været lidt tynde, men i F3000 løbet i lørdags på Silverstone, var der stor opmuntring at hente. Pole og en andenplads i løbet blev resultatet. Bilen blev kørt af den britiske kører Darren Manning, som udover at køre for det russiske team i F3000, også er testkører for BAR teamet i F1.

Teamet har base i England, hvor man har købt sig ind i et lille team, som indtil samarbejdet med russerne startede, hed Arden Motorsport. Ejerskabet er 50-50. Det meste af personalet er engelsk, mange af dem er kommet fra BAR teamet, der havde en del udskiftning op til denne sæson. Udover Darren Manning, kører russeren Viktor Maslov også for teamet. Han udgik dog af løbet, han spandt af banen ligesom så mange andre gjorde i løbet af de første omgange. På grund af den megen regn, startede løbet efter sikkerhedsbilen. Maslov er, ifølge teamchefen Alexander Trebich, et af de største talenter i russisk motorsport.

Måske er russerne ved at promovere sig selv. Der har tidligere på året været rygter om en F1 bane nær Moskva.

PDL  


Hop til top
Benetton i Barcelona - de første to dage

Nu skal F1 cirkusset til at forberede sig til sæsonens femte løb, som finder sted i Spanien. Og derfor har bl.a. Benetton henlagt en test til Circuit de Catalunya.

Den første dag forløb med at prøve forskellige set-ups af, samt at man prøvede nogle ændringer foretaget i affjedringssystemet.

Pat Symonds: "Vi har nogle enkelte nye ting vi skal have testet, ellers er det meningen at vi skal koncentrere os om at finde et løbs set-up." For Giancarlo Fisichella havde en normal arbejdsdag, bortset fra at en kat fik lyst til at kaste et nærmere blik på bilen, mens den kørte rundt på banen. Det kunne katten ikke holde til.

For Alexander Wurz var det lidt mere anderledes. Om formiddagen røg han en tur af banen, da bilen spandt på grund af en olielækage. Motoren blev skiftet, og han kunne forsætte testen om eftermiddagen uden yderligere problemer. De to kørere satte tider der placerede dem på henholdsvis fjerde og ottende hurtigste tider blandt de tilstedeværende teams.

Onsdag forsatte man med at finde set-up. Der blev bl.a. afprøvet forskellige dæktyper, og man fik samlet data til brug ved motorstyringen. Fisichella afprøvede også nogle aerodynamiske ændringer. Dagens placeringer: anden og syvende plads.

PDL  


Hop til top
Ændringer på vej i Jaguar teamet

Det har indtil nu været et uroligt år for Jaguar. Først kom skiftet fra Stewart til Jaguar. Derefter annoncerede Jackie Stewart, at han ikke ville forsætte som leder i teamet. Og sidst meddelelsen om Paul Stewarts kræftsygdom, som har gjort at han - i hvert fald midlertidigt - ikke er til rådighed for teamet. Man så på Silverstone, at Jackie Stewart midlertidigt er trådt ind sønnens rolle, i hvert fald ved løbene, men hvor længe han kan/vil gøre det, er endnu uvist.

Men nu har teamet meddelt, at man i løbet af den næste uge, eller måske ved det spanske GP, vil annoncere hvilke ændringer der vil blive foretaget i teamet. Ifølge Jackie Stewart vil der blive ændret nogle ting i både organisationen, og i organisationens struktur. Men der vil ikke blive ansat nye mennesker udefra. I hvert fald ikke ifølge de foreløbige forlydender.

Dr. Wolfgang Reitzle, bestyrelsesformand i Jaguar Racing, har bekendtgjort, at der også kommer ændringer i de fysiske rammer. Man planlægger at bygge nye faciliteter til teamet. Man vil endnu ikke sige hvor det bliver, men man har flere steder udvalgt som mulig placering. Et af dem skulle være tæt ved Silverstone, det vil give mulighed for at have nem adgang til en testbane. Det nye kompleks skal selvfølgelig indeholde teamets værksteder osv. Men der skal også bygges en vindtunnel. Lige nu bruger man Fords vindtunnel i Californien. Det er utilfredsstillende, at man skal til et andet kontinent for at teste aerodynamik. Ligeledes vil der ske en større sammensmeltning med Cosworth. Firmaet skal også huses i de nye faciliteter. Det bliver så nemmere at teste motorerne i "huset" i stedet for som nu, hvor der kun findes prøvebænke hos Cosworth, og hos Ford i Detroit.

Der vil også ske en mindre ændring i farverne på bilerne indenfor de næste løb. Årsagen er, at Jaguar har fået et royalt skulderklap. Man er nemlig blevet tildelt en pris: "Queen's Award for Enterprise. Undertitel: International Handel. Grunden er den, at Jaguar indenfor de sidste 5 år har øget deres internationale salg med 80 %. Og det vil man markere ved at indføje emblemet i det eksisterende farvedesign på bilen.

PDL  


Hop til top
Dennis skuffet over rygter

Siden Craig Pollock udtalte sig til en tysk tv-kanal om McLarens interesse i Jacques Villeneuve, har canadierens fremtid været et yndet emne blandt formel 1's rygtesmede.

Nobert Haug har givet sin version af sagen, men Ron Dennis ønskede at få sat tingene helt på plads, hvilket han nu har gjort. Som Haug fortalte har 'forhandlingerne' kun gået en vej: "Jeg fik et opkald fra Villeneuves manager for et par uger siden, der spurgte til kørersituationen næste år. Jeg var høflig, hørte på hvad han havde at sige og fortalte ham at det ikke ville være før otte eller ni løb inde i sæsonen at vi begyndte at se på næste sæson. Nu er jeg meget skuffet, fordi, der siden da, er blevet gjort så meget ud af det som jeg troede var en privat samtale," siger Dennis, der gerne vil demonstrere at han misbilliger Pollocks holdning at omtale er lig reklame og at formel 1 er et supermarked. Han siger: "Disse ting virker også foruroligende på vores nuværende kørerbesætning. Jeg føler at jeg bliver brugt til andre formål end de rigtige der handler om Villeneuves fremtid."

-"Du, Jacques, angående 2001..."

Også andre teams har været nævnt, men disse har ikke udtalt sig.

CBA  


Hop til top
Jaguar update

Efter løbet på Silverstone, var der både positive og negative stemninger i teamet. Det skyldes mange årsager. Noget af det glædelige var at begge biler kom i mål. Desværre var det uden for de pointgivene pladser. Men der er fremgang at spore. Det er første gang i år, at begge biler kom i mål. Men der er stadigvæk mange problemer med bilen, om end mange af dem er ved at blive løst.

Efter løbet sagde Johnny Herbert bl.a. at han egentligt havde regnet med at slutte et par placeringer højere, men på grund af et uheld ved et pitstop, motoren stallede, blev han sat lidt tilbage på grund af tabt tid. Begge kørere klagede også over det tilbagevendende problem med koblingen. Irvine sagde direkte, at det kostede ham nogle placeringer i starten, og det næsten ikke er muligt at overhale på Silverstone. Løbet viste ellers flere overhalinger end vi er vant til at se. Men det kan være han ikke er 100 % fortrolig med bilen. Gary Anderson var tilfreds med, at begge biler kom i mål denne gang, men det er øjensynligt mange problemer endnu der skal løses. Motoren er blevet bedre, men bilen er utrolig nervøs i indgangen til svingene. Det koster meget tid.

Jackie Stewart: "Det var ikke en af vores bedste dage her, vi havde sat næsen op efter at gøre noget ekstraordinært på hjemmebanen. Vi er dog glade for at begge biler kom i mål denne gang. Selvom vi har fået en bedre motor siden starten af sæsonen, så havde vi lidt problemer med dem, nogle af problemerne kan ligge i den nye software, men det skal vi finde ud af. Begge biler døde under pitstoppene. Og når de er så varme er de svære at starte igen. I de motorer vi havde tilrådighed i denne weekend, var der store forskelle i deres ydelser, det skal rettes."

Men nu er teamet i Barcelona til nogle dages test sammen med mange af konkurrenterne. Det er en test som man ser frem til af flere årsager. Man har allerede fundet nogle ændringer til både bil og motor som skal prøves af. Og så sker det forhåbentlig for alle, under mere gunstige vejrbetingelser end det har været tilfældet i England de sidste par uger. Det er meningen, at alle tre kørere skal være med til testen. Både Irvine og Herbert har nogle promotionsopgaver ved siden af der skal passes også, men så vidt vides, vil der hele tiden være to Jaguar kørere tilstede ved testen.

PDL  


Hop til top
Sir Frank Williams er en glad mand

Sir Frank Williams er meget glad for den måde hans 2 racere kørte i det Britiske Grand Prix sidste weekend. Det er nu tredje gang at BMW- Williams får point i et løb, ud af 4 mulige. Og det har klart oversteget det BMW- Williams selv havde turdet håbe på da man startede sæsonen.

BMW- Williams teamet erkender at man ikke havde regnet med at vinde på Silverstone, og man er stolt af at være blandt de næst bedste teams allerede. I øjeblikket er der ingen der kan true Ferrari og McLaren.

" Jeg er helt vildt glad for vores resultat ind til videre, og det er meget bedre end vi turde håber på." Siger BMW-WilliamsF1Team chefen Sir Frank Williams, og fortsætter "Jeg kunne godt lide den måde Ralf afviste sin bror Michael på, med et par smarte og hurtige manøvre. Både Ferrari og McLaren slog os til sidst, men løbet viste os at vi er meget tættere på de to teams, end vi tidligere har været. Det viser os bare at vi er på rette spor."

BKP  


Hop til top
Damon Hill tilbage i F1?

Rygterne er begyndt at svirre om Damon Hill. Og de er blevet yderlige forstærket efter, at han har vist sig ved de to sidste GP'er. Hvis han vender tilbage til F1, kan det næsten ikke være som kører. Han er i dag 39 år, og er vel egentlig ved at være for gammel. Det er nok et spørgsmål, om han kan finde sin motivation igen. Mange mener, at han skulle være stoppet efter -98 sæsonen. Den mere end middelmådige indsats i -99 sæsonen, kan blive svær at få slettet af hukommelsen hos mange. Al virakken om hans for tilbagetræden efter sidste års løb på Silverstone0, som alligevel ikke blev til noget, og ligeledes den manglende indsats i den anden halvdel af sæsonen sidste år, har nok sat en grim plet på hans ellers velrenommerede ry.

Er Damon Hill på vej tilbage til Formel 1?

Derimod er der mange der sætter Damon Hill i forbindelse med Minardi teamet. Der tales om, at British Telecom måske vil ryste op med en stor pose penge, og vil gøre sig til partner i teamet. Damon Hill skulle så være frontfigur i den indsats.

Muligheden er tilstede. Det ser ud til, at de forhandlinger Minardi har ført med det spanske Telefonica selskab, og ligeledes med Seat, ikke bliver til noget. Men der er mange aspekter. Mange teams søger andre sponsorer i tiden, fordi det kan blive svært at bevare mange af de europæiske løb pga. forbud mod tobaksreklamer. Stewart teamet var et af de første teams til at fravælge tobaksfirmaerne som sponsorer. En lignende tendens ser man hos bl.a. Arrows. Mange IT-relaterede selskaber gør deres entré i sporten som sponsorer.

Både på Imola og Silverstone flokkedes journalister omkring ham. Det blev spurgt om både det ene og det andet. Nogle af spørgsmålene gik på, om han kom tilbage som kører igen. Dertil svarede han: "Det er 6 måneder siden jeg sidst var i form til at køre en F1 bil. Jeg vejer stadig det samme, men bl.a. nakkemusklerne er ikke så stærke mere. Det kræver en hård træning, inden jeg kan være i stand til at køre igen. Men spørgsmålet er, om det er godt at vende tilbage som kører. Hvis det nu ikke går godt, får vi en hel serie af historier om, at jeg skal trække mig tilbage igen. Det eneste jeg vil sige nu, er at jeg undersøger nogle muligheder."

Så alting er åbent. Han kan tage et drastisk skridt og vende tilbage som kører. En anden og mere åbenbar mulighed er, at komme ind i F1 som teammanager, eller en lignende funktion.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk