Ralf Schumacher:
"Efter at jeg mistede min mor forrige uge, har jeg haft det hårdt på det personlige plan. Derfor er jeg meget glad for den støtte jeg og Michael har fået af vores fans og i de forskellige media.
Hvad angår løbet på Circuit de Catalunya, så plejer det at være et meget krævende løb. Vi har brugt meget tid på at teste netop på denne bane, så derfor mener jeg vi er godt rustet til denne weekend. At finde det helt rigtige set-up til denne weekend er meget svært, da det blæser meget her på banen. Men som sagt tidligere, så har vi testet meget på denne bane i år, så vi er godt rustet til denne weekend."
Juan Pablo Montoya:
"Circuit de Catalunya er den bane vi har brugt mest tid på i år. Det betyder ikke at vi er favoritter til at vinde weekendens løb. Da jeg kørte her i 1998 i Formel 3000 vandt jeg løbet, og i de 2 seneste løb er jeg sluttet på 2. pladsen. Det var bedre resultater end forventet på daværende tidspunkt.
Det er en bane som kræver et godt set-up, og vi vil bruge de aerodynamiske forbedringer vi brugte på Imola banen, så jeg tror at vi nok skal gøre det godt i denne weekend.
Vi har ikke opfyldt vi mål indtil videre i denne sæson, men jeg regner med at denne weekend er vendepunktet for teamet."
Sam Michael:
" På Imola var vores racere rimelige konkurrencedygtige. Godt hjulpet på vej af de aerodynamiske forbedringer vi fik op til sidste løb. Normalt er vores pitstop teams at være nogle af de hurtigste, og det viste de også sidste gang, da Ralf havde løbets hurtigste pitstop. Desværre lavede kørerne nogle simple kørefejl, og derfor kom vi ikke helt til tops i sidste Grand Prix.
Vi håber at med de forbedringer vi har fået til racerne, at vi kan når helt til tops i denne weekend.
I sidste uge var vi på Silverstone banen i sidste uge, og vi brugte det meste af tiden på at videreudvikle chassiset. Vi fik nogle vigtige oplysninger op chassiset, og ved nu hvordan vi kan videreudvikle det, og det er selv om Juan Pablo havde et større uheld på dag 2. Heldigvis har han det godt, og Marc kørte de sidste test.
Desværre blev vi lidt forsinket, da det regnede ind imellem, men så fik vi chancen for at udvikle videre på vores regnvejrsdæk.
Barcelona er en meget krævende bane, både for tekniker, ingeniør, kørere og materiellet. Selv om vi har brugt meget tid på denne bane i år, så kan man ikke bare tage et af de gamle set-up og bruge det. På grund af de meget vanskelige vindforhold der er på banen, er man hele tiden nødt til at justere på set-upet for at finde det bedste.
Med 4 meget hurtige sving er man nødt til at køre med hårdere dæk end man normalt vil kører med, og med de høje hastigheder kræver at man kan udnytte sit chassis og set-up fuldt ud.
Ved sidste Grand Prix var der ikke den store forskel om man havde 2 eller 3 pitstop, men her hvor der ikke er så oplagte muligheder for at overhale, er det vigtigt at have en god grid position når løbet går i gang."
Mario Theissen:
" End til i dag, så har Barcelona altid været en udfordring for os, og det er selv om Juan Pablo i de sidste par år er sluttet som nummer 2. Det er en bane der ikke kræver det helt store af motoren. Det er det vi kalder en "medium" bane. Den nye motor BMW
Ferrari har besluttet at den nye F2003-GA skal have sin debut i Spanien i den kommende weekend. Det er en beslutning som Michael Schumacher sikkert har været med til at tage. Hans mening tæller i hvert fald i teamet.
M. Schumacher:
"Efter et udmarvende testarbejde i de seneste uger, er der ikke længere tvivl om, at vi skal bekymre os om holdbarheden. Jeg er meget tilfreds med den nye bil. Vi ved at den er endnu hurtigere end F2002."
For Ferrari og i særdeleshed Michael Schumacher gælder det vel også snart om at der skal vindes sejre hvis et verdensmesterskab skal køres hjem i år. McLaren har lagt sig i ganske fordelagtig position.
Sauber har hyret en testkører. Det er den kun 19 år gamle svejtsiske kører, Neel Jani. Tirsdag fik han sin debut i en Formel 1 bil på Vairano. Første opgave for den unge Jani var at teste aerodynamik under ligeud kørsel. Det gav samtidigt mulighed for i praksis at sætte sig ind i elektronikken i en Formel 1 bil. Efter testen var Jani næsten ikke til at hente ned fra skyerne igen.
Neel Jani:
"Accelerationen i bilen er bare helt vild. Det er første gang at jeg nogensinde har kørt over 300 km/t, det er bare helt vildt. Det er helt bestemt en helt anderledes oplevelse end det jeg tidligere har kørt. Arbejdet med ingeniørerne og mekanikerne, setuppet af bilen og testprogrammet i det hele taget, ja det er helt i sin egen klasse. Man kan simpelthen ikke sammenligne Formel 1 med andre klasser. Jeg følte mig utrolig godt tilpas sammen med teamet. I fremtiden håber jeg på at teste så meget som muligt, så vi må se hvad der kommer."
Teamchef Beat Zehnder var yderst tilfreds med Janis indsats. Den første test viste hvad den unge svejtser indeholder af talent. Jani kører sideløbende i Formel Renault V6 serien, og vandt de første to afdelinger for et par uger siden i Barcelona.