Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
29.4.2006
 Interview med Max Mosley om udvælgelsen
 Marlboro på banen med supertilbud
 
28.4.2006
 Prodrive bliver der tolvte team
 Montagny tredjekører på Nürburgring
 Bliver Schumacher hos Ferrari?
 Fiorano test - torsdag
 Silverstone test - torsdag
 

Hop til top29.4.2006

Interview med Max Mosley om udvælgelsen

Da FIA offentliggjorde listen over de deltagende teams i 2008 sæsonen, med Prodrive som det nye element, blev Max Mosley spurgt om flere ting i forbindelsen med udvælgelsen. Vi bringer her udvalgte spørgsmål og svar.

Sp.:
"Hvilken proces gik FIA igennem for at nå frem til den endelige udvælgelse?"
Sv.:
"Efter at Verdens Motorsports Rådet besluttede at åbne for ansøgning til 2008 sæsonen i tidsrummet fra d. 24. marts til d. 31. marts, informerede vi de nuværende 11 teams, og andre organisationer og interesserede som vi vidste ville være interesserede. Vi frigav også en pressemeddelelse således at alle kunne se muligheden."

"Vi modtog hurtigt ansøgning fra de 11 nuværende teams samt fra 11 andre interesserede. Hvor det var nødvendigt, skrev vi til nogen af teamene for at få yderligere informationer om deres finansielle situation og muligheder, ligesom om deres erfaringer i motorsport."

"Efter at vi havde modtaget alle informationer, meddelte vi Verdens Motorsports Rådet om listen over mulige emner. En afstemning blev gennemført og Prodrive blev valgt som det tolvte team."

"Verdens Motorsports Rådet blev enige om at der ikke er nogen grund til ikke at acceptere de nuværende 11 teams, eftersom de allerede er i mesterskabet og har påvist deres evne til at kan konkurrere."

Sp.:
"Var du overrasket over hvor mange som ønskede at deltage i mesterskabet?"
Sv.:
"Jeg var glædelig, men ikke specielt meget overrasket. Formel 1 er toppen af motorsport og takket være det nye reglement som er blevet lavet til 2008, så er der principielt åbent for flere teams. Det som faktisk glædede mig mest, var den meget høje kvalitet af indholdet i mange af ansøgningerne. Med dette har Formel 1 en lys fremtid."

Sp.:
"Hvorfor tror du der var en så enestående kvalitet af ansøgningerne?"
Sv.:
"Forhåbenligt på grund af det nye reglement. Det Sportslige Reglement for 2008 skal reducere omkostninger og samtidigt øge det sportslige og konkurrencemæssige element. Det gør helheden mere attraktivt."

Sp.:
"Vil der blive til flere teams i fremtiden eller er 12 teams grænsen?"
Sv.:
"Grænsen på 12 teams blev indført af sikkerhedsmæssige årsager. Samtidigt er banefaciliteter, pitgarager osv. bygget til dette antal. Der vil de fleste være enten meget vanskeligt eller umuligt at udvide dette antal. Vi skal hele tiden også kigge på de sikkerhedsmæssige aspekter her. Antallet af teams vil sandsynligvis ikke stige."

Sp.:
"Hvad har du sagt til de teams som ikke kom igennem nåleøjet?"
Sv.:
"Vi har informeret alle de teams som ikke kom med. Vi fortalte dem ikke hvem de andre var. Vi har dog bedt dem om at stå klar hvis en eller anden situation påkræver det."

PDL  


Hop til top
Marlboro på banen med supertilbud

Selvom tobaksreklamer er og bliver forbudt flere og flere steder, så ser det ud til at Marlboro vil forsætte som sponsor for Ferrari. Oven i hatten kommer et supertilbud.

Marlboro vil forsætte som sponsor for Ferrari. Ifølge Autosport vil Marlboro forlænge aftalen med Ferrari så den gælder til og med 2011. Faktisk ser tobaksfirmaet en måske uset mulighed netop ved involveringen i Formel 1, selvom tobaksreklamer efterhånden kun er tilladt få steder.


Stregkoderne på bilen skal symbolisere et kendt tobaksmærke
(Foto: Ferrari)

Og ifølge Autosport har Marlboro tilbudt ikke mindre end $ 70 millioner for at få Michael Schumacher og Kimi Raikkonen som teamkollegaer i 2007 sæsonen. Marlboro anser netop den konstellation som indeholdende en vægtig reklameværdi. Som Marlboro ser det, så er forbuddet mod tobaksreklamer - som jo altså ikke kun gælder i Formel 1 - et så stort slag mod branchen, at en satsning i netop Formel 1 er af kolossal betydning. Som en talsmand har udtalt til Autosport:

"Hvis det eneste sted i verden hvor man kunne reklamere for et produkt, var på en skærm på Piccadilly Circus, ville man så ikke være forberedt på at betale næsten hvad som helst for at kunne gøre det?"

PDL  


 

Hop til top28.4.2006

Prodrive bliver der tolvte team

I dag offentliggjorde FIA listen med hvilke 12 teams der får adgang til Formel 1 Grand Prix banerne i 2008. Prodrive drevet af David Richards bliver det tolvte team.

Det kom andre boller på suppen fra FIAs side da man ville gardere et Formel 1 felt et par år ud i fremtiden. Concorde aftalen udløber efter 2007 sæsonen, og FIA vil gerne have feltet på plads. Blandt andet fordi GPMA stadig spørger i kulissen, og især fordi der stadig mangler en majoritet af underskrifter på den nye Concorde aftale.

Da ansøgningsfristen til 2008 feltet udløb for nylig, var der mere end 20 ansøger til de i alt 24 biler der gives plads til i 2008. Alle ansøgere - især de som ikke er repræsenteret i feltet i dag, har nok været mere end spændte på hvem der ville blive udtrukket. Og valget faldt i dag på Prodrive.

Max Mosley gav som begrundelse for valget af netop Prodrive:

"Prodrive har den bedste kombination af økonomisk bagland, teknisk kapabilitet og stor generel motorsports erfaring. Prodrive er også kendt af FIA gennem sit engagement i WRC. Og så har David Richards også erfaring med Formel 1 fra sin tid som teamchef."

Valget af Prodrive og ikke af andre af de nye ansøgere betyder at de 11 nuværende teams bevarer deres pladser.

PDL  


Hop til top
Montagny tredjekører på Nürburgring

Den tidligere Renault testkører, Franck Montagny, bliver tredjekører hos Super Aguri ved det europæiske Grand Prix.

Franck Montagny der tidligere har været hyret som reservekører for Super Aguri F1 i 2 Grand Prixer, får nu en form for forfremmelse. Teamet har hyret Franck Montagny som test- og tredjekører til det Europæiske Grand Prix. Aguri Suzuki udtaler at man er glad for at have Montagny med igen, hans tekniske indsigt i Formel 1 er på et højt niveau.

Foreløbig har Super Aguri F1 ikke anvendt testkører. Teamets egne kørere har testet i det omfang der har været mulig for teamet. Men nu vil teamet tilsyneladende lidt videre. Foreløbig gælder aftalen med Montagny kun for et enkelt Grand Prix, men dagen nærmer sig hvor teamets nye bil, skal indsættes.


Super Aguri håber på ny bil til det franske GP
(Foto: Super Aguri)

Som det er nu kører man i et gammelt Arrows chassis. Den nye bil bliver også med et vist snært Arrows, idet at selve monococquen er Arrows, men meget kraftigt modificeret. Resten af bilen er for så vidt ny. Som det ser ud i øjeblikket håber teamet på at den "nye" bil bliver klar til det franske Grand Prix i juli måned. Man er samtidigt lidt spændt på hvad Honda finder ud af. Der er lidt problemer med levering af stumper til en ny gearkasse. Super Aguri venter i øjeblikket på at få en leveringsdato fra Honda. En del af arbejdet med den nye bil står derfor lidt i stampe.

PDL  


Hop til top
Bliver Schumacher hos Ferrari?

Der spekuleres overalt på om M. Schumacher forlænger sin kontrakt med Ferrari. Efter pole og sejr i San Marinos Grand Prix, har rygterne fået ny næring.

Det ser ud til at Ferrari er godt på vej tilbage efter lidt af en fiasko sæson i 2005. Det blev godt nok til en samlet tredjeplads, men det er ikke tredjepladser at man har været forvænt med i Ferrari lejren i de seneste år. På et tidspunkt meldte M. Schumacher ud, at han vil vurdere hen over foråret om han vil forsætte hos Ferrari. Så hvad nu?

Efter at M. Schumacher satte ny rekord med antallet af poles, er der ikke flere af de "store" rekorder tilbage at slå. Koster det når M. Schumacher skal vurdere sin situation? Sandsynligvis ikke, når man også tænker på hvad han selv har udtalt ved flere lejligheder. Nemlig at så længe han kan finde motivation og især glæde ved at køre i Formel 1, ja så bliver han ved. Så er der så det, at flere medier og især rygtesmede har haft travlt med at anbringe ham i et andet team, såfremt at det går skævt for Ferrari. Det er dog ikke meget der tyder på. Teamets første regulære sejr siden 2004 kom netop på Imola i weekenden, samtidigt med at der generelt har været kraftige indikationer på at Ferrari er mere end godt på vej tilbage til den absolutte top.


Bliver han siddende i den røde racer?
(Foto: Ferrari)

Men hvad så med en kontraktforlængelse med Ferrari? Ja, pudsigt nok kom det frem i forbindelse med San Marinos GP - ifølge de sædvanlige uofficielle kilder - at Ferrari har tilbudt M. Schumacher en kontraktforlængelse på 2 år med en løn stort ? 35 millioner om året. Ja, det er mange penge. Gang lige selv med kursen på euro. Fiat chefen - og dermed også Ferrari chef - Luca de Montezemolo har udtalt at M. Schumacher stadig er den bedste Formel 1 kører der nogensinde har været, og at han håber at M. Schumacher forsat vil være loyal overfor Ferrari. Svaret fra M. Schumacher med Willi Weber i baghånden, ventes at komme lige omkring sommerferien.

Men hvad nu hvis M. Schumacher ikke ønsker at forlænge med Ferrari, og i stedet stopper eller søger nye græsgange? Så har Ferrari måske et problem med en lige så velkvalificeret afløser. Kimi Raikkonen har ofte været nævnt som den eneste naturlige afløser. Alonso har også været nævnt, men han har som bekendt allerede skrevet kontrakt med McLaren. Sjovt nok har Raikkonens manager, været ude med en melding lignende Schumachers om at Raikkonen hen over sommeren vil beslutte sig for hvor han vil køre i næste sæson. Altså kan noget tyde på at såfremt M. Schumacher beslutter sig for at forsætte hos Ferrari, så bliver Raikkonen hos McLaren, eller går til Renault. Der er dog andre muligheder. Hvad med Montoya og til dels også Fisichella og Massa? Afgørelsen for M. Schumacher er den vigtigste brik i puslespillet om kørernes placering i næste sæson.

PDL  


Hop til top
Fiorano test - torsdag

Ferrari teamets nye kører, brasilianeren Felipe Massa, var eneste kører der testede på Fiorano banen i Italien i går.

Det var anden testdag for Massa på den 2976 meter lange Fiorano bane i denne omgang, han kørte i en F248 F1 racer, og testens hovedmål var dæktest for Bridgestone, samt test af nyt elektronisk udstyr.

Felipe Massa kørte 61 omgange, hvoraf de 6 af dem var på det korte layout (1413 meter), og sluttede dagen med en bedste tid på 0:57,134.

AN  


Hop til top
Silverstone test - torsdag

Torsdag var sidste testdag på Silverstone banen i denne omgang. Samstemmende lød det fra alle teams, at udbyttet af testdagene havde været rigtig godt.

15 kørere var i aktion på den sidste testdag på Silverstone. T. Liuzzi var tilbage i en bil igen efter sit alvorlige uheld onsdag. Dog var det denne gang i hans egen Toro Rosso racer. R. Kubica havde dobbelt arbejde, idet han kørte i 2 BMW racere - som eneste BMW kører torsdag.

Tiderne fra Silverstone - torsdag:

Plac:Kører:Team:Tid:Omgange:
1.G. FisichellaRenault1:18.503124
2.K. RaikkonenMcLaren1:18.97896
3.H. KovalainenRenault1:19.096106
4.R. KubicaBMW1:19.58367
5.C. KlienRed Bull1:19.67640
6.J. P. MontoyaMcLaren1:19.761143
7.A. Davi
PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk