Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
30.4.1999
 Tilfredshed med 1-2
 Ferrari-dreamteam i år 2000?
 Stewart med hårde dæk?
 Hvad er det største mareridt?
 Ny Jordan-sponsor
 2. fri træning
 Ændringer hos Ferrari
 Silverstone sælges ikke
 1. frie træning, til Imola Grand Prix
 
29.4.1999
 Zanardi på hjemmebane
 Toyota får ny chance
 

Hop til top30.4.1999

Tilfredshed med 1-2

Hos McLaren var der generel tilfredshed med dagens frie træninger, hvor begge kørere kom igennem det planlagte program. Mika Hakkinen satte dagens hurtigste tid - 1:28,467, og hans holdkammerat David Coulthard var 0,138 sekund efter på andenpladsen. "Det var den varmeste dag i år og det har været interessant at arbejde med bilen under disse forhold. Det har været godt at se hvordan dækkene arbejde under disse temperaturer og vi har arbejdet hårdt for at forbedre bilens styring gennem begge træningssessions. Jeg ser frem til morgendagens træning og kvalifikation," siger Hakkinen om fredagens træning.

Mens Hakkinen havde en forholdsvis problemfri fredag havde Coulthard dog lidt at slås med. Der var problemer med en generator i skottens racer, hvilket kostede noget tid i garagen. "Ingen af bilerne er optimeret, men vi går i den rigtige retning og det hele handler mest om lørdag eftermiddag," siger Ron Dennis om dagens træninger, og teamet liner op til at gentage sidste års bedrift hvor David Coulthard vandt.

BB  


Hop til top
Ferrari-dreamteam i år 2000?

Rygterne om den kommende år 2000 line-up er allerede godt i gang. Som tidligere beskrevet på formel-1.dk er det især placeringen af Ferraris andenkører til næste år der kan skabe forskydninger i kørernes arbejdspladser. Seneste rygter går på at David Coulthard vil være den foretrukkende andenkører ved siden af Michael Schumacher til næste år. Den skotske kører har især stået i skyggen af Mika Hakkinen og vil måske forlade teamet af denne grund. Ferrari vil især være på udkig efter en stærk og habil kører der sandsynligvis vil få en lidt anden jobbeskrivelse end den som Eddie Irvine har på nuværende tidspunkt. Nika Lauda har flere gange peget på at Michael Schumacher mangler en der kan lægge ham under et konstant pres for at få tyskeren til at yde sit allerbedste.

Skotten var et varmt emne i 1995 til det ledige sæde da Ferrari valgte at begynde forfra i 1996, men teamet valgte i stedet at satse på Irvine. Nu har skotten måske chancen for at slutte sig til Formel 1's mest prestigefyldte team. Michael Schumacher og David Coulthard har haft et rimelig godt forhold til hinanden - der var dog lige en kort historie med et sammenstød på Spa sidste år der lagde deres venskab på is i nogle uger... Andre emner til sæde nummer 2 hos Ferrari er de to italienske kørere, Fisichella og Trulli men 1990'ernes måske mest elskede Ferrari-kører, Jean Alesi kan måske blive fristet af et tilbud om at vende tilbage, og han har tillige et godt forhold til Michael Schumacher.

Ferrari har især bygget deres racer op omkring Michael Schumacher og det er ham der udfører stort set alt testarbejde. Jean Alesi og David Coulthard er vant til at være spidskandidater i deres team og kræver at de har det bedste materiel eller som minimum det samme som deres holdkammerat. Ferrari skal derfor ændre taktik, sådan at de to kørere bliver ligeværdige - men spørgsmålet er om en kører med ambitioner kan vende sig til at få beskeden om at det er altså Michael Schumacher der satses på. Derfor står Eddie Irvine og for så vidt også nogle af de unge kørere fra mindre teams meget stærkt. Irvine har hele tiden vist sig at være loyal mod Schumacher, og har i flere tilfælde vist sig at være totalt selvudslettende. Jarno Trulli kan måske udfylde lidt af den samme rolle - han er ung og vil måske sætte ambitionerne lavere hvis han kan få lov til at køre for Ferrari - det fornemmeste team for en racerkører. Så 'Silly Season' er allerede begyndt - så tidligt som i april måned... Hvad kan det ikke nå at blive til inden sæsonen slutter?

BB  


Hop til top
Stewart med hårde dæk?

Ud fra dagens tider kan det ikke udelukkes at Stewart har valgt at anvende de hårdere dæk i denne weekend. Nu er det imidlertid lidt af en påstand, men i og med teamets to kørere lå langt tilbage - Rubens Barrichello som nummer 9 og Johnny Herbert som nummer 18 - kan det være en lille indikation. Teamet kan dog stadig nå at ændre holdning til valg af dæk inden lørdagens kvalifikation begynder. "Jeg tror, taget forholdene i betragtning, at vi ligger rigtig godt efter den første dag. Det bliver svært at komme i top-6 i kvalifikationen, men det er ikke umuligt at vi kan finde den rette balance," siger Barrichello efter at han havde kørt 28 omgange på Imola, arbejdende for at finde det rette set-up til løbet. Derimod fortsætter de sædvanelige problemer for Stewarts andenkører. Johnny Herbert havde problemer med motoren og benzintilførslen, hvilket hindrede ham i at anvende de to timers træning optimalt. Om ikke andet bliver det spændende at se om teamet denne gang satser på de hårde dæk og naturligvis også hvad de andre teams har valgt at satse på. Et gæt kunne være at BAR og Williams har fået gode tider eftersom de har satset på de blødere dæk og derfor kommer til at skulle anvende flere pitstops i søndagens løb.
BB  


Hop til top
Hvad er det største mareridt?

Dette spørgsmål blev stillet til to af Formel 1-sportens unge helte hos Benetton. Alexander Wurz mener at det værste der kan ske er at udgå af et løb på grund af tekniske problemer. Men hans mest skræmmende øjeblik var det store massesammenstød på Spa sidste år. Wurz har ellers en hel del store uheld på kontoen, blandt andet hans to store saltomotaler i det canadiske grand prix sidste år. For Giancarlo Fisichella var det et mareridt at han i løbet på Hochenheim i 1996 måtte se sine chancer for sejr forsvinde. Dengang lå til at tage hans og Jordans første sejr, men måtte udgå da hans dæk punkterede da han kørte et godt stykke over 300 km./t.
BB  


Hop til top
Ny Jordan-sponsor

De gode resultater i sæsonens to første løb har fået sponsorer til at rette fokus mod Jordan-teamet. Igennem de sidste par måneder er utallige firmaer der beskæftiger sig med telekommunikation blev sponsorer for nogle af de store teams. Det er netop også den type firma der har indgået en sponsoraftale med Jordan. Det amerikanske Lucent Technologies vil i de kommende tre år have et samarbejde med Jordan, hvor firmaet blev overbevist om at det er en klog satsning efter at Jordan har sluttet de to foregående løb på podiet.
BB  


Hop til top
2. fri træning

Under dagens anden frie træning blev der ikke rykket ret meget rundt på positionerne. Häkkinen er stadig dagens hurtigste mand, dog formåede han ikke at forbedre sin tid fra den første session.

Michael Schumacher forbedrede heller ikke sin tid fra dagens første træning, men det skyldes formodentligt at han måtte kæmpe med mekaniske problemer under denne træning

HAKKINEN McLaren Mercedes 1:28,467
COULTHARD McLaren Mercedes 1:28,605
IRVINE Ferrari 1:29,046
HILL Jordan Mugen-Hond 1:29,452
M.SCHUMACHER Ferrari 1:29,534
ZANARDI Williams Supertec 1:29,614

Der er måske et lille tegn på at BAR har fået styr på nogle af stumperne. I hvertfald lykkedes det for Villeneuve at være dagen 8. hurtigste mand, kun 1.298 sek. efter Häkkinen.

1998 fredags træningen:

Mika Hakkinen McLaren-Mercedes 1:27,617
David Coulthard McLaren-Mercedes 1:27,940
Michael Schumacher Ferrari 1:28,088
Jacques Villeneuve Williams-Mecachrome 1:28,644
Ralf Schumacher Jordan-Mugen 1:28,891

Som det kan ses her er Häkkinen omkr. 8/10-dele af et sekund langsommere i år end han var sidste år under fredags træningen - om man skal lægge noget i det er utroligt svært at sige.

Coulthard kørte sidste år 1:25,973 under kvalifikationen og den tid er der godt nok langt ned til, så vi må nok forvente at kvalifikations tiderne ikke kommer helt derned i år.

Alle tider fra fredagens 2. Træning kan du finde på resultatsiden

Det kan iøvrig her til sidst næves at der blev kørt kvalifikation til første afdeligt af årets F3000 mesterskab i går, her på samme bane. Max Wilson var hurtigste mand, med tiden 1:39.092. Danske Jason Watt var 6. hurtigst med tiden 1:39.522, som er omkring et ½ sek. langsommere end pole tiden. Men det er meget morsom at betragte denne serie som er lige under Formel 1. De er over 10 sek. langsommere pr. omgang !!!

HVJ  


Hop til top
Ændringer hos Ferrari

Tidligt torsdag morgen kørte Ferraris Michael Schumacher shakedown (forklares nærmere i FAQ) på det tredie F399 chassis, der vil blive benyttet ved denne weekends San Marino Grand Prix. Det er dog ikke sansynligt at dette tiltag er nok til at eliminere McLarens forspring, fordi man her venter på at få den reviderede Ferrari motor med i bilen. Det er dog sikkert at den nye frontvinge, hvis den holder hvad den lovede ved tests i vindtunnelen, vil give Ferrari mere downforce, hvilket kan vise sig at blive vigtigt på Imolas snoede bane med de mange chikaner.
 
Frontvingen har en anden form end den tidligere. Den er lidt højere på midten og ligner en pil der peger opad med flapper. Schumacher kørte 15 omgange med den nye vinge og genneførte 7 øvelsesstarter. Torsdag aften rejste Schumacher til Imola for at være klar til træningssessionerne her til morgen. Her blev det da også indikeret at forbedringen tilyneladende ikke er tilstrækkelig til at lukke hullet til McLaren omend en marginal forbedring i forskellen mellem McLaren og Ferrari kunne anes.
 
En ny motor skulle ifølge Formel-1.dk's informationer være baseret på cylinderbelægninger af aluminium-berylium, der skulle betyde nedsat friktion. Ferrari har dog tidligere protesteret mod McLarens brug af dette stof begrundet med den helbredsrisiko der er ved brugen af materialet, men det afholder dem tilsyneladende ikke fra selv at teste materialet. FIA har selv undersøgt materialet og detforventes at blive forbudt fra næste år.
 
Selvom Ferrari ikke udtaler sig, indikerer vores kilde at motoren fejlede allerede på første omgang. Dette har så medført spekulationer om at Ferrari vil gøre brug af en modificeret motor i denne week-end, omend kun ved kvalifikationen, men dette vides endnu ikke med sikkerhed.
 
HAL  


Hop til top
Silverstone sælges ikke

Efter en afstemning i British Racing Drivers Club (BRDC) blev det sidste fredag enstemmingt vedtaget at Silvestone, beliggende i Northamptinshire, ikke er til salg. Silverstone ejes altså fortsat af BRDC, der måske ikke har den store financielle success, men det forsøges nu ændret. BRDC President Lord Hesketh's forslag om at kommercialisere Silverstone's faciliteter blev accepteret af 2/3 af de 834 medlemmer af BRDC.
 
Der har ellers længe verseret rygter om at Brands Hatch kunne få lov at overtage det Britiske Grand Prix, hvis BRDC solgte Silverstonebanen, til andre end Nicola Foulston, der ejer Brands Hatch Leisure. Det menes, at hvis Foulston havde fået lov til at købe Silverstone, havde hun allerede en aftale i stand med Bernie Ecclestone om at videreføre det Britiske GP. I den nuværende kontrakt mellem Silverstone og FOA stå der nemlig, at hvis banen får ny ejer, skal rettighederne til det Britiske GP genforhandles.
 
Det nye selskab "Silverstone Curcuits Group", der blev resultatet af førnævnte afstemning om forslaget fra Lord Hesketh, betyder at selskabet skal bygge et luksushotel og et teknologicenter på den jord som klubben ejer, og at selskabet vil udleje banen til forskellige begivenheder. Dette giver forhåbentligt et mere solidt økonomisk fundament til banen. "BRDC ønsker at bevare kontrollen med det vigtigeste motorsports-aktiv i landet" har Hesketh sagt i en udtalelse, "Der var solidaritet om at Silverstone ikke skulle sælges".
 
Foulston har dog ikke tabt modet af den grund. "Det er ikke enden men begyndelsen" sagde hun, "Vi planlægger at fremlægge grundlaget for vores tilbud til de enkelte medlemmer i løbet af maj, og vil formalisere vores tilbud til dem i løbet af sommeren.
 
Tiden vil så vise om den lidet afholdte dame vil få succes med sit fortsæt. Det var hende der kaldte de frivillge Marshalls der giver til motorsporten, nærmere end at tage for "anorakker, der leder efter 10 minutters ære".
 
HAL  


Hop til top
1. frie træning, til Imola Grand Prix

Så kom Formel 1 feltet endelig til Europa, og den første frie træning er netop kørt færdig, på Autodromo Enzo e Dino Ferrari (Imola). Denne første session var uden den store dramatik, og ikke helt uventet var Häkkinen hurtigst med tiden 1:28.467 efterfulgt af holdkameraten David Coulthard som var 0.751 sek. ffter. De næste to var Ferrari kørerne Irvine & Schumacher, som var henholdsvis 0.914 & 1.067 sek. Efter Häkkinen.

Der er dog stadig langt ned til Coulthards pole-tid fra 1998, som hed 1:25.793. Men mon ikke der vil blive skruet op for blusset til næste session, så vi kan danne os en indtryk af, om det er muligt at slå den tid i år

Alle resultater kan iøvrig ses på vores resultatside.

HVJ  


 

Hop til top29.4.1999

Zanardi på hjemmebane

Det er fem år siden at Alessandro Zanardi kørte på Imola. Han oplevede den tragiske sorte weekend hvor Roland Ratzenberger og Ayrton Senna omkom. Siden de tragiske ulykker er der ændret markant på banen, så derfor tror italieneren ikke at hans hjemmebanefordel giver sekunder. "Det er min hjemmebane, men i hjemmet er der blevet udskiftet mange møbler," siger Zanardi og hentyder til de nye chikaner der er blevet anlagt efter 1994. Italieneren kommer til Imola med to skuffende løb - han var degraderet til statist mens hans holdkammerat klart slog ham. Forventningerne til Zanardi har været tårnhøje efter hans dominerende mesterskaber og kørsel i Champ Car-serien, men indtil videre har der været utallige tekniske problemer for italieneren i stort set alle sessions, hvilket har sat ham tilbage. Der holdes imidlertid liv i håbet om at han snart kan vise sit værd, efter at han i flere tests har ligget tæt på holdkammeraten, Ralf Schumacher. Ifølge Zanardi er det et spørgsmål om tid før han kan vise hvad han kan, men spørgsmålet er om hvor meget tid Frank Williams vil give italieneren?
BB  


Hop til top
Toyota får ny chance

Hvis det viser sig at Honda er blevet hårdt ramt af panik og derfor dropper projekt team Honda, kan det blive til en af deres konkurrenters fordel. Toyota har også planer om Formel 1 fra år 2001, men fik ikke som Honda en sikker plads blandt de 12 teams der kan være med i Formel 1. Hvis Honda trækker sig giver det en tom plads der skal fyldes ud og den kan Toyota overtage - i stedet for at de eventuelt skulle ud og opkøbe et eksisterende team. Toyota vil opbygge deres team med deres afdeling i Europa, der også står bag Toyotas indsats i eksempelvis rally-VM. Der har været gisninger om at Honda derfor kan 'sælge' rettighederne til den 12. plads i feltet til Toyota, men omvendt har Honda også forpligtet sig til at udfylde pladsen fra år 2000, så mon ikke der bliver en regning for at bryde en aftale med de resterende teams og Bernie Ecclestone?
BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk