Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
30.4.2000
 Frentzen - "Vi er 1 sekund efter"
 Står Villeneuve over?
 Jordan med gammel gearkasse
 Udfordring forude!
 Williams ikke helt uden problemer
 Skal Ross Brawn til Jaguar ?
 "Vi spanske kørere skal vise resultater nu" siger de la Rosa
 Bridgestone nyt
 
29.4.2000
 Maserati ikke i F1
 Villeneuve ude af test
 Ferrari - Bacelona update
 Michael Schumacher om religion
 Minardi tester titanium gearkasse i Spanien
 Arrows skuffer
 Grund til bekymring
 Button om fremtiden
 Små fremskridt
 

Hop til top30.4.2000

Frentzen - "Vi er 1 sekund efter"

Ifølge Heinz-Harald Frentzen er der stadig lang vej til toppen af Formel 1. Tyskeren havde et godt løb på Silverstone og kunne have taget en 4. plads hvis ikke det var på grund af en ødelagt gearkasse. Han duellerede med Barrichello om føringen og efter løbet kunne Frentzen vurdere hvor Jordan står i forhold til de andre teams. "Jeg var i stand til at følge Barrichello og kunne måske have kørt hurtigere på en fri bane, men når man tager i betragtning hvor meget benzin jeg havde om bord, så var det en anden klar indikation af at vores Jordan stadig mangler godt et sekund i hurtighed mod Ferrari og McLaren," vurderer Heinz-Harald Frentzen.

'Jeg mangler et sekund for at slå McLaren og Ferrari'

Derudover er der også grund til at bekymre sig lidt om konkurrenterne og der er Williams i øjeblikket Jordans værste konkurrenter. "Selv Ralf Schumachers Williams var et par få tiendedele hurtigere end min bedste løbstid. Det meste kommer fra chassiset, så det er klart at vi stadig har meget at arbejde med i år hvis vi skal udfordre de førende i en lige fight," siger Heinz-Harald Frentzen.

Jordan har haft problemer med gearkassen, men dette problem skulle være løst nu. Hos Jordan ved man at det er nu det gælder, så der skal til at komme point i kassen. "Et point i de seneste to løb vil ikke holde vores tredjeplads i konstruktørernes VM som allerede er gået til Williams efter dette løb," konstaterer Frentzen.

BB  


Hop til top
Står Villeneuve over?

Jacques Villeneuve måtte trække sig fra testen for BAR-teamet da han fik problemer med ryggen og det har sat rygter i gang om hvorvidt canadieren ikke kommer til start i det spanske grand prix. Sidste år var Jacques Villeneuve en af hovedpersonerne i løbet, da han kørte lige op med de to Ferrari-kørere Michael Schumacher og Eddie Irvine, og canadieren har en god fornemmelse for hvordan Barcelona-banen skal køres.

Er Villeneuve tvunget til at tage en slapper?

Alligevel kan han se sig nødsaget til at blive uden for raceren hvis smerterne er for store. Skaden er efter sigende opstået på Interlagos hvor han kørte med et løst sæde og de problemer det medførte har siden hen været til gene for canadieren.

Der er to kandidater til en stand-in tjans – Darren Manning der er teamets testkører og egentlige stand-in kører kan måske blive kaldt på arbejde. I givet fald bliver det endnu en ex-Formel 3-kører der kommer til Formel 1-debut. Darren Manning kører i øjeblikket i Formel 3000 og fik en andenplads på Silverstone. Men teamets udviklingskører Patrick Lemarie kan også få chancen. Franskmanden er den af kørerne der har kørt mest i BAR-raceren og har dermed større erfaring. For en eventuel reservekører skal det også lige huskes: pas på med kontrakterne med BAR – der kan komme økonomiske problemer efterfølgende…

Jacques Villeneuve vil have specialister til at vurdere hans tilstand, hvorefter der træffes en afgørelse.

BB  


Hop til top
Jordan med gammel gearkasse

Jordan skulle meget gerne komme til Barcelona med to racere der har fået elimineret alle de problemer der har været med gearkasserne i de to EJ10-racere. Det er i hvert fald det som Jordan selv giver udtryk for.

Heinz-Harald Frentzen kørte fredag med en ny gearkasse, og tyskeren kunne konstatere at dagen gik godt. Der var ingen problemer med gearkassen og Frentzen håber ikke at problemerne fra Imola og Silverstone gentager sig. "Det er en vane jeg kan undvære," siger Frentzen der i de to sidste løb måtte se sin racer gå i hak i sjette gear. Teamet har måttet gå tilbage til tidligere system. "Vi arbejder på en løsning, hvor vi går tilbage til det system som viste sig at være holdbart sidste år, men det betyder en stor ombygning af gearkassen og vi havde ikke nok tid til det forud for Silverstone," siger Frentzen, om Jordans fejlslagne gearkasse-projekt.

BB  


Hop til top
Udfordring forude!

Ricardo Zonta står overfor en udfordrende weekend på en bane som han godt kan lide, men som han aldrig har kørt et grand prix på. Den har det hele og er meget krævende teknisk og fysisk.

"Jeg kan lide Barcelona-banen fordi der er masser af højfartssving. Det er en udfordrende bane og det er også en vi kender godt da vi har testet en del her," siger Ricardo Zonta der sidste år måtte stå over på grund af hans skade. "På grund af den høje fart er det også en fysisk krævende bane at køre på – faktisk er den ret hård for nakken," siger brasilianeren der har scoret point i år – men nu skal der gerne flere på kontoen.

Men pointene kommer ikke dumpende ned fra det tomme rum – der skal arbejdes for det og Zonta har udpeget et område som der skal arbejdes på. "Jeg vil virkelig koncentrere mig om at forbedre min kvalifikation," siger Zonta, der også tidligere på året har fremhævet kvalifikationen som et område der har givet ham problemer i løbet. "Det har ikke været så godt indtil videre i denne sæson, men hvis jeg kan starte længere fremme vil der være bedre mulighed for at få et point i løbet," konkluderer han.

Læs yderligere om BARs optakt til det spanske grand prix.

BB  


Hop til top
Williams ikke helt uden problemer

For Williams var testen i Barcelona ikke helt uden problemer. På testens første dag var der lidt småproblemer. "Vi tester her på Circuit de Catalunya for at sætte dæk op og finde opsætning til det kommende grand prix," fortalte James Robinson efter den første dag med test. Det var dog ikke helt let. "Vi har haft lidt problemer med holdbarheden, som gjorde at Jenson måtte skifte til den anden racer der var til disposition i dag," fortsatte han.

På andendagen var begge kørere i aktion og det gik bedre for Williams. Der blev kørt mange kilometer men igen var Jenson Button ramt af tekniske problemer. "Vi fik nogle respektable tider men min racer havde nogle problemer som hindrede vores testprogram," sagde Button efter hans anden og sidste testdag i Barcelona.

Ralf Schumacher kørte den sidste dag helt alene for teamet og der var forbedringer på den sidste dag. "Vi har haft en rimelig succesfuld testdag og vi kom gennem alle de ting vi behøver. På trods af et par tekniske problemer har vi forbedret raceren lidt, som betyder at vi er relativt glade forud for næste uges løb," var ordene fra Ralf Schumacher.

På trods af lidt småproblemer for teamet, er de godt rustet til løbet i Spanien og bør ligge godt til når det kommer til muligheder for at score point.

Læs Williams optakt til det spanske grand prix.

BB  


Hop til top
Skal Ross Brawn til Jaguar ?

I.flg. Eddie Irvine, så skulle Ferrari’s tekniske leder Ross Brawn være på vej til Jaguar, når hans kontrakt med Ferrari udløber i 2001.

Eddie Irvine er citeret for at sige ” Ross Brawn vil passe perfekt ind hos Jaguar. Ross har en god kontrakt hos Ferrari, men jeg er næsten sikker på at han vil forsætte hos Jaguar Racing. Hvis Ross kommer tilbage til England, vil det være perfekt for både Ross selv, og for Jaguar Racing.”

Ross Brawn siger selv at det er alt for tidligt at begynde at snakke om jobs hos andre teams, da intet er afgjort hos Ferrari endnu.

Med det mener Ross Brawn nok, at han venter på at der kommer et udspil ang. Michael Schumachers fremtid hos Ferrari.

Tidligere Brawn-rygter om et skifte til Jaguar.

BKP  


Hop til top
"Vi spanske kørere skal vise resultater nu" siger de la Rosa

Så skal Pedro de la Rosa køre på hjemmebane i det næste Grand Prix. Interessen for Formel-1 i Spanien er voksende efter der nu er 2 spanske kører i Formel-1 feltet, nemlig Pedro de la Rosa og Marc Gene.

For ikke at gøre de spanske tilskuere sure på ham selv og Marc Gene er de nødt til at begynde at vise nogle gode resultater nu. Pedro de la Rosa siger om den spanske mentalitet " Enten er de venlige mod os, og det er de kun hvis vi gør det godt, eller så håner de os, og det vil de snart begynde at gøre hvis vi ikke gør det godt på hjemmebanen. Der er ikke noget midt i mellem."

Om at køre på sin hjemmebane siger Pedro de la Rosa " Det bliver dejligt at køre så tæt på hvor man bor, og forresten vil jeg under opholdet her i Spanien bo i min egen lejlighed, som ligger tæt på banen. Alle tror at det bliver et særligt løb for os spanioler, men det eneste jeg ved er at det bliver hårdt arbejde for mig hele weekenden."

BKP  


Hop til top
Bridgestone nyt

I løbet af de fire dage, der blev testet i Barcelona i sidste uge, testede Bridgestone ikke mindre end nye 10 compounds og dækopbygninger, samtidig med at de påbegyndte deres 2001 testprogram sammen med Jordan teamet, for at være klar til at møde både næste weekends Grand Prix samt udfordringen fra Michelin i 2001.

I følge Bridgestone, så er netop banen i Barcelona meget hård ved dækkene, måske den hårdeste af alle banerne.

Til næste weekends Grand Prix kommer Bridgestone med fire forskellige dæktyper, medium og soft tørvejrsdæk samt hard og soft regndæk. I alt medbringer Bridgestone 2400 dæt tik dette Grand Prix.

Bridgestone forventer at de fleste teams foretrækker soft tørvejrsdæk, hvilket nok betyde at det bliver to pitstop til dem, da de næppe kan holde til en halv løbsdistance.

AN  


 

Hop til top29.4.2000

Maserati ikke i F1

Der har i den udenlandske presse ind i mellem været rygter om, at Fiat vil købe Minardi teamet, og lade det optræde under Maserati navnet. Maserati er et datterselskab i Fiat koncernen lige som Ferrari og Alfa Romeo. Det skulle så optræde på samme måde som f.eks. Ferrari, og som Jaguar gør for Ford.

Luca di Montezemolo: "Vi har meget travl med at bygge Maserati op igen. Vi vil forsat tabe penge på mærket i én to til tre år endnu. Det er for os vigtigt at have to hæderkronede mærker. Vi er 90 % sikre på, at Maserati ikke vil komme i F1. Et mærke i F1 er mere end nok i øjeblikket."

PDL  


Hop til top
Villeneuve ude af test

Jacques Villeneuve måtte opgive den sidste dags test i Barcelona. Årsagen er store problemer med ryggen. Skaden opstod allerede i det brasilianske GP, fordi sædet i bilen ikke var spændt ordentlig fast. De fysiske gener har siden været store, og Villeneuve måtte altså trække sig fra testens sidste dag. Han skal nu til undersøgelse hos en specialist. Afhængig af skadens omfang, kan det betyde, at han måske må opgive at køre det spanske GP.

Testen er for BAR teamet forløbet rimeligt. Man har prøvet at løse de problemer man har haft med gearkassen, men ifølge udtalelser fra teamet er det endnu ikke lykkedes.

PDL  


Hop til top
Ferrari - Bacelona update

Ferrari deltager i testen i tre dage, og programmet for de tre dage, indeholder set-up forberedelser til det spanske GP, test af dæk og nogle nye aerodynamiske ændringer og komponenter.

Michael Schumacher kører for første gang i chassis no. 202 som er helt nyt. Barrichello kører i no. 201. MS var ikke helt tilfreds efter den første dag. "Der var for mange afbrydelser med røde flag. Vi havde problemer med at nå de planlagte ting."

Andendagen gik bedre. Den var afsat til dæktest for MS's vedkommende og det forløb udmærket. Barrichello skulle køre løbsdistance, for at teste aerodynamiske ændringer og udviklinger, også det forløb rimeligt. Der har været nogle kraftige vinde på banen, hvilket også var tilfældet under løbet sidste år. Ferrari har brugt denne faktor til planlægningen af set-up til GP'et næste søndag.

Og andendagens store indsats betød også, at man ikke afviger for meget fra det planlagte program. Begge kørere er glade for de fremskridt man har gjort, på trods af diverse forsinkelser.

PDL  


Hop til top
Michael Schumacher om religion

Michael Schumacher har aldrig ytret sig ret meget om religion, det har mere været specielt de brasilianske kørere. Men under et interview fornyelig blev han spurgt om disse ting.

Dertil svarede han: "Jeg tror på Gud på min egen måde. Jeg går ikke i kirke, sidste gang jeg var i kirke var til vores søns dåb. Men jeg tænker ofte på Ham, både når det går godt, og når det går skidt. Jeg vender mig tit til Gud, og takker for at være kommet i gennem et løb uden skader. Jeg tror ikke, at der findes et liv efter døden. Når det er slut er der ikke mere."

PDL  


Hop til top
Minardi tester titanium gearkasse i Spanien

Minardi forventer at man vil køre med den nye titanium gearkasse i det Spanske Grand Prix, som køres i næste weekend.

Gearkassen er udviklet at det amerikanske firma CRP Technologies. Ved at lave gearkassen i titanium, er den blevet 6 kilo lettere, og den er 25 % stivere en den tidligere gearkasse.

CRP technologies er blevet en af Minardi's sponsorer der ikke kommer med en pose penge, men med nye dele.
Gustav Brunner som er teknisk leder hos Minardi siger "Dette er en af de ting som et lille team som os, aldrig nogensinde ville have råd til selv at udvikle."

Minardi's kører Gaston Mazzacane og Marc Gene gennemførte begge det Britiske British Grand prix, men det var dem der lukkede feltet af igen.

BKP  


Hop til top
Arrows skuffer

Hollænderen Jos Verstappen er skuffet over Arrows - ikke så meget over dens præstation, for teamet har måske en af de bedste racere i umindelige tider. Men racerne er ustabile og selvom de har ligget godt til, så står der stadig 0 point ud for Arrows.

"Jeg mener at vi bør gøre meget mere for holdbarheden," siger en skuffet Jos Verstappen. Dog kan de da glæde sig over at racerne har været rimelig holdbare da der blev testet i Barcelona tidligere i denne uge. "Ophænget var et stort problem, men nu er det andre ting. Jeg vil køre race indtil det sluttet - ikke et par få omgange," siger Verstappen.

BB  


Hop til top
Grund til bekymring

Mika Hakkinen er en bekymret mand - der er meget langt op til den førende i VM, og Indtil videre har finnen ikke fået scoret en sejr. Det skal til at være nu, hvis han skal gøre sig noget håb om overhovedet at gentage VM-triumfen for tredje år i træk - andenpladser er ikke godt nok!

"Det er ikke en god position for mig," siger Hakkinen om scenariet i VM. "Jeg er selvfølgelig lidt bekymret da jeg altid er opsat på at gøre det bedre. Jeg var ikke rigtig glad for raceren i sidste uge på Silverstone og tingene gik ikke rigtig for mig," siger Mika Hakkinen, der ellers startede i pole position i sæsonens tre første løb, men uden at omsætte dem i sejre.

"Michael har fået en god start på året, og vi har haft nogle problemer," analyserer Hakkinen, hvor Michael Schumacher uden større problemer kørte sig til to walk-over sejre i Melbourne og på Interlagos. Dog glæder Hakkinen sig over Coulthards sejr i sidste uge, selvom finnen helst havde set at det var ham der tog sejren. "Davids sejr var rigtig godt for teamet og det viser at vores racere er hurtige, selvom det stadig gør at jeg mangler en sejr. Folk spurgte om jeg var tilfreds med andenpladsen på grid'en og på podiet - og selvfølgelig er jeg ikke det," siger Hakkinen og slutter: "Jeg ved at jeg skal til at vinde igen!" Hvis han skal vinde VM har han vist fat i noget af det rigtige.

BB  


Hop til top
Button om fremtiden

Et af de hotte emner er hvorvidt Jenson Button fortsætter hos Williams i 2001 - for selvom briten har klare sig flot i debutsæsonen, er der også en anden kører der banker på i teamet, nemlig Juan Pablo Montoya. Colombianeren er i meget høj kurs og selvom han i øjeblikket kører i ChampCar er det oplagt at han med sin person og hurtighed vil kunne blive en ny sydamerikansk topkører.

Vælger Williams ikke at bruge den talentfulde colombianer kan han meget vel gå til et andet Formel 1-team og det gør det svært for Williams at vælge. Selv siger Jenson Button at det går meget godt - men at der ikke er noget konkret om forhandlingerne til 2001-sæsonen. "Jeg har talt med teamet, dog ikke så meget efter Imola fordi det var et dårligt løb, men vi har da talt og jeg tror at det ser meget fint ud," siger Button der fik en 5. plads på Silverstone.

Williams er også blevet imponeret over hans kunnen og er fristet til at beholde ham - men tre kørere til to racere - en skal ud. Ralf Schumacher er helt sikker i teamet da han er BMWs mand.

BB  


Hop til top
Små fremskridt

Det går lidt bedre for Prost-teamet når det kommer til holdbarhed - men de mange problemer som teamet slås med er næppe overstået for denne gang. I forhold til de andre teams fik de ikke samme mængde omgange, og er dermed stadig bagud i forhold til resten af Formel 1-feltet.

På trods af dette ser man positivt på det - teamet fik da cirka 50-60 omgange hver dag, men for to vogne, så set i det perspektiv er det ikke noget at være stolt over, når teams som Arrows, McLaren og Ferrari kører 80-100 omgange pr. racer om dagen. Teamet slås fortsat med motorproblemet og elektronikken er fortsat et stort problem. Tiderne som blev sat er heller ikke noget at glæde sig utrolig meget over - de var langt efter de førende. Prost har altså kun gjort små fremskridt, men sæsonen 2000 ligner en der kan arkiveres lodret. Ligesom sæsonen 98 - og 99.

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk