Andre klasser


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
30.4.2000
 DTC - Thomas Serwins debut weekend
 F3 - Svær start for Nicolas
 CART - Fernandez vandt Rio 200
 CART - Tagliani på pole i Rio
 
27.4.2000
 Tysk DTC - Serwin på vej mod debut
 

Hop til top30.4.2000

DTC - Thomas Serwins debut weekend

Så kom weekenden 22-årige Thomas Serwin har ventet på med længsel: han debutløb i det tyske DTC mesterskab. Weekenden startede dog ikke som håbet, da han og teamet havde visse problemer ved fredagens test.

Lørdagens kvalifikation gik heller ikke som ønsket. En bolt i styrtøjet brækkede og Thomas måtte flere gange i pit. Dog blev han nr. 22 og da kørere der lå mellem 21 og 40 skulle kvalificere sig igen, kom Thomas op som nr. 21 ganske flot i sin debut kvalifikation!

I dag søndag startede Thomas som sagt som nr. 21, men allerede i første sving kørte det unge talent sig op som nr. 14. Som en stolt og direkte Thomas siger "Jeg havde en kanon start, så simpelt er det!". Inde i løbet, som blev kørt på Oschersleben, kørte Thomas sig op på en 8. plads, særdeles udmærket for en debutant, men hvad der gjorde ham endnu bemærket, var at han var 2 tiendedele hurtigere end sin teamkammerat Markus Gedlich, som er titelfavorit i denne sæson.

Efter løbet blev nr. 7 diskvalificeret, hvilket betød at Thomas rykkede op som nr. 7 i sit debutløb.

"Jeg havde slet ikke forventet at det gik så godt! Men jeg er meget tilfreds, ligesom teamet er" fortalte en stolt og glad Thomas.

MEL  


Hop til top
F3 - Svær start for Nicolas

Nicolas Kiesa kørte i dag kvalifikation til mandagens løb på Oulton Park International. Nicolas blev nr. 6 i begge tidtagninger, og selvom om dette jo er en flot placering, er han ikke tilfreds. Nicolas har faktisk grund til at være lidt sur for man kan ikke beskylde ham for dårlig kørsel! Teamet har haft en uheldig start på weekenden med hensyn til bilens set up, og Nicolas kender ikke en gang Oulton Park, hvilket også er en af grundende til 6. pladsen.

Oulton Park International er en meget snæver bane og svær at køre på. "Da jeg først havde lært banen at kende, var dækkene allerede slidt ned" fortæller en meget afslappet Nicolas til Formel-1.dk. Og det er nok også bedst at være afslappet, for Nicolas har trods weekendens problemer vist at han, som kører, sagtens kan.

Nu mangler han bare at Benetton teamets gamle motor og set up kommer i orden, så skal Nicolas nok vise sine pragt præstationen som sidste år i britisk Formel 1800.

MEL  


Hop til top
CART - Fernandez vandt Rio 200

Adrian Fernandez vandt Rio 200 i Brasilien, men det var så absolut en sejr, hvor en meget stor procentdel kunne tilskrives tilfældigheder og ikke mindst held. Hvis alt skulle have gået retfærdigt til, så burde det have være pole-sitter Alexandre Tagliani, der skulle havde vundet løbet.

Det var nemlig Tagliani, der totalt dominerede dette løb. I den første halvdel af løbet lå han konstant i spidsen med et forspring på +2 sekunder foran bl.a. Kenny Brack, Paul Tracy og Jimmy Vasser. I den andel halvdel af løbet satsede Tagliani's team, Player's/Forsythe med en pit-stop strategi, hvilkbet betød, at han midlertidigt lå i den miderste del af feltet.

Starten af Rio 200
Foto: Allsport

Alt dette rettede sig dog, da de førende kørte i pit på omgang nr. 93 i forbindelse med en Full-course yellow. Det var bl.a. kørere som Brack, Fernandez, Vasser, Tracy, Cristiano da Matta, Roberto Moreno, Christian Fittipaldi og Dario Franchitti.

Dermed var Tagaliani igen i spidsen og klar til køre de resterende omgange til hvad der på dette tidspunkt lignede en sikker og yderst velfortjent sejr, men skæbnen ville det dog anderledes. På omgang nr. 98 var Tagliani nemlig indblandet i en afkørsel i indgangen til sving nr. 1 sammen med Franchitti og Brack.

P.g.a. af denne episode mistede Tagliani en omgang, og ved restarten på omgang nr. 105 spandt han sin Reynard-Ford Champ Car, og dermed var det slut for hans vedkommende. Han blev klassificeret som nr. 13.

Løbet var desuden præget af, at masser af kørere måtte udgå p.g.a. gearkasse-problemer. Det var bl.a. tilfældet for Helio Castro-Neves, Juan Pablo Montoya, Bryan Herta, Tony Kanaan og Gil de Ferran.

Intens duel i løbet - Castro-Neves mod Kanaan
Foto: Allsport

Jimmy Vasser og Paul Tracy beviste endnu engang, at de er rigtig godt med i denne sæson eftersom at de sluttede som henholdsvis nr. 2 og 3.

De mange brasilianske fans (der var totalt udsolgt) fik ikke den eftertragtede sejr, men de kunne dog, trods alt, glæde sig over, at to af deres landsmænd sluttede i Top-5. En overraskende godt kørende Cristiano da Matta blev nr. 4, og Christian Fittipaldi blev nr. 5.

P.g.a. Tagliani's uheld på omgang nr. 105 sluttede løbet under gult flag, og det var ærlig talt lidt synd. Det var nemlig lagt op til lidt af en 3 omgangs-gyser til sidst mellem Fernandez, Vasser og Tracy, men alt i alt var det et særdeles spændende og afvekslende løb med masser af tætte og flotte indbyrdes kampe mellem kørerne.

Det næste løb i CART serien er Firestone Firehawk 500 på Twin Ring Motegi oval-banen i Japan. Løbet køres d. 13. maj.

www.cart.dk

AN  


Hop til top
CART - Tagliani på pole i Rio

Canadiske Alexandre Tagliani, der er rookie i dette års CART serie, overraskede alt og alle, da han sikrede sig pole-position til søndagens Rio 200 i Brasilien. Optakten til lørdagens kvalifikation i form af den 3. træningssession havde dog givet anledning til at holde et vågent øje med den unge canadier; han havde nemlig været hurtigst i denne træning.

Alligevel var det kun det mest hærdede fans, der havde regnet med at se Tagliani på pole-position. De fleste havde regnet med, at Juan Pablo Montoya, Paul Tracy, Jimmy Vasser og en række af de brasilianske kørere, skulle kæmpe om den vigtige startplacering.

Selvom Tagliani måske nok er et ubeskrevet blad i motorsportens verden, så har han allerede vist, at han bestemt ved, hvordan man grejer en oval-bane, men at han også kunne køre så overbevisende på den specielle oval-bane i Rio, var en overraskelse for de fleste.

Hans hurtigste omgangstid i lørdagens kvalifikation lød på 38,587 sekunder (173,903 mph.), hvilket var hele 0,109 sekunder hurtigere end Montoya, der var næsthurtigst med tiden 38,696 sekunder (173,413 mph.). Nu lyder 0,109 sekunder jo ikke af meget, men det er rent faktisk meget, når det drejer sig om kvalifikation på en oval-bane.

Tracy, der har haft en fremragende start på denne sæson, var 3. hurtigst med tiden 38,843 sekunder (172,757 mph.). Han har dermed endelig formået, at få en konkurrencedygtig startplacering selvom det vel egentlig ikke burde bekymre ham særlig meget. Da han vandt løbet i Long Beach, startede han helt nede som nr. 17, så med Tracy helt fremme i starten, bør man for alvor holde et vågent øje med ham.

De svenske CART fans kan glæde sig over, at deres landsmand, Kenny Brack, starter fra en flot 4. plads. Han kørte den 1,8 mil lange oval-bane i tiden 38,876 sekunder (172,610 mph.), og dermed var hans bedste startplacering i denne sæson en realitet.

Christian Fittipaldi sørgede med en startplacering som nr. 5 for, at de mange brasilianske CART fans fik noget at se frem til. Den populære brasilianer kørte denne startplacering i hus takket være 38,879 sekunder (172,597 mph.), og dermed er han klar til at forsvare de brasilianske farver i søndagens løb.

De resterende i Top-10 blev: Jimmy Vasser, Helio Castro-Neves, Dario Franchitti, Tony Kanaan og Max Papis.

www.cart.dk

AN  


 

Hop til top27.4.2000

Tysk DTC - Serwin på vej mod debut

Det 22-årige danske håb i DTC Thomas Serwin får sin debut i den kommende weekend. Formel-1.dk havde fornøjelsen at snakke med det unge talent før han drager afsted mod Tyskland.

Det er en yderst glad Thomas Serwin, der fortæller mig om sine forventninger til sin debut, sit team osv.

Thomas har siden, han fik kontrakten i marts testet utroligt meget, så forventningerne til debuten er da også lidt høje hos ham selv. "At være i top 10 er måske lidt for positivt i sit debutløb, men jeg vil nok også blive lidt skuffet, hvis jeg ikke er," fortæller Thomas, der tilføjer, at hans forventninger til teamet er rigtig store!
Folkene bag teamet er yderst professionelle og hans tekniske chef er da heller ikke hr. Hvem-som-helst. Det er nemlig en af de mest respekterede inden for DTC, nemlig Berndt Meyer. Derudover har teamet været dygtige til at justere på bilerne og gjort rigtigt meget for deres to kørere Thomas og Markus Gedlich. Thomas kunne i øvrigt også tilføje at hans teamkammerat, som er titelfavorit, er yderst flink og hjælpsom. Hvis Thomas har et problem, er Markus altid parat til at hjælpe!

Thomas er eneste dansker i DTC i år, og til spørgsmålet om det har været en positiv respons, Thomas har fået i Tyskland, kan han kun smilende sige ja! Tyskerne har virkelig taget i mod Thomas med åbne arme, og de er stolte over at have en dansker med i feltet. Det har resulteret i store artikler i top motorsportsmagasinerne, og masser af hjælp fra folk inden for DTC serien. Thomas ved selvfølgelig godt, at der bliver lagt mere mærke til ham, fordi han netop er eneste dansker, men den udfordring tager den unge jyde i stiv arm.

Thomas mener ikke, at standardvogne er en større udfordring end Formel racere, men som han siger, er det svært at sammenligne. I Formel serierne er det bilen det kommer an på, i standardvogne er det køreren, det kommer an på. I standardvogne er kørestilen også meget anderledes. Man kører meget tæt, og bruger tit hinanden som "bremseklodser". Dette forskrækkede Thomas lidt i starten, men han har hurtigt lært at leve med det. Det er jo en del af "spillet".

Thomas Serwin er klar til det tyske DTC

Ved at være Ford fabrikskører for KFM har Thomas gode muligheder for at fortsætte som standardvognskører, men er det det han vil? Som Thomas så fornuftigt svarer, så skal man jo ikke gå med skyklapper, bare fordi man kun har Formel 1 som mål. "Som det ser ud nu, så vil jeg fortsætte med at køre standardvogne, men hvis chancen byder sig, så vil jeg da gerne i Formel 1". Formel 1 er dog stadigt så uhåndgribeligt, så Thomas satser på er den nye serie i Tyskland, DTM. Ford skal udvælge to fabriksteams til DTM, og blandt favoritterne er KFM motorsport, som er det team Thomas kører for. Så Thomas krydser fingre!

Selvom Thomas tidligere har kørt i et tysk mesterskab, er der to baner, han endnu ikke har stiftet bekendtskab med. Disse to er Nürburgring Nordschleife og Zandvoort. Den første bane de skal køre på er Oschersleben. "Den er lumsk," griner Thomas. Der er mange sving, hvori man skal bremse. Det var også en af de ting der var svære at lære for Thomas, men nu går det meget bedre!

Thomas er allerede taget afsted til Tyskland, og han glæder sig meget til debuten på søndag. Thomas bliver støttet af familie, kæreste og venner i Tyskland plus alle os andre hjemme i Danmark så det skal nok gå!

Held og lykke Thomas!

MEL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk