Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
4.4.1999
 Forvirring om Minardi-afløser
 Jordan i ny situation
 Arrows liner op til Brasilien
 
2.4.1999
 Barcelona-testen afsluttet
 Irvine afviser rygter
 Barcelona-test, torsdag
 BMW-udvikling forsinket
 

Hop til top4.4.1999

Forvirring om Minardi-afløser

Flere hollandske kilder har offentliggjort at Jos Verstappen skal overtage Luca Badoers sæde under det brasilianske grand prix. Efter sigende skulle hollænderen havde taget imod tilbudet efter at han var blevet tilbudt et løb - men andre kilder fortæller noget andet. Hollænderen skal nemlig stå i spidsen for Hondas test på Barcelona-banen som finder sted allerede om morgenen efter løbet på Interlagos - og ifølge Verstappen har Honda den højeste prioritet, hvilket må gøre det umuligt at kombinere en løbsweekend med tests for Honda. Der kommer forhåbentlig en meget hurtig afklaring på hvem der skal være substitut for Badoer i næste weekend.
BB  


Hop til top
Jordan i ny situation

Heinz-Harald Frentzens andenplads i Melbourne har fået Jordan-teamet til at arbejde ekstra hårdt for at holde sig fremme i Formel 1-feltet. Teamet har testet fem dage - 3 dage i Barcelona og 2 på Magny-Cours plus nogle motortests. Teamet har især arbejde med set-up muligheder til løbet i Brasilien og arbejdet med at finde en god affjedring til den ujævne bane i Sao Paulo. Den ene af testdagene på Magny-Cours fandt sted i regnvejr og der fik teamet testet Bridgestones regnvejrsdæk hvorved teamet også skulle være klar til eventuelt dårligt vejr i det kommende grand prix, og Mugen har leveret en motor der er blevet noget forbedret siden det sidste løb. Samtidig har teamet også udskiftet forskellige dele på raceren og indsat nye og lettere komponenter.

Teamets tekniske leder, Mike Gascoyne bemærker at de to tests på Barcelona og Magny-Cours viste at de forskellige compounds reagerer forskelligt alt efter banens natur - hvilket efter hans vurdering er meget vigtigt viden til fremtidige løb. Endvidere er det første gang i teamets historie at det har været muligt at udvikle på teamets racer allerede efter det første løb. Derfor har teamets tests ikke haft til hensigt at finde mulige fejl og løse dem for at racerne i det mindste kunne fuldføre et løb, men nu har teamet mulighed for at udvikle raceren i et forsøg på at indhente de stærkere teams i Formel 1, og Gascoyne mener at teamet også skal være realistiske i deres forventninger eftersom der er stærkere teams foran dem i feltet.

Ralf Schumacher under sidste års brasilianske grand prix for Jordan

Sidste års brasilianske grand prix var ikke en stor succes for Jordan. Ralf Schumacher var bedste mand af de to kørere i kvalifikationen med den ottendebedste tid - tyskeren udgik dog allerede på første omgang. Damon Hill gennemførte dog løbet, men blev diskvalificeret fra sin 10. plads.

BB  


Hop til top
Arrows liner op til Brasilien

Efter at have scoret point i det første løb er Arrows klar til at tage flere point, selvom dette godt kan blive et problem hvis ikke det skyldes et stort mandefald i feltet. Teamet har fået testet to dage på Silverstone, med begge kørere bag rattet. Der koncentrerede teamet sig om at udvikle deres egen motor, og finde frem til et anvendeligt set-up til det kommende grand prix. Derudover har teamet kørt nogle 'lige-ud-ad-landevejen' tests på Lurcy Levis for at finde mere fart i motoren. De to kørere har heller ikke ligget og daset ved strandene, men har brugt de mange ugers pause til at træne - men det er jo ikke en sensation i Formel 1...

Arrows har endvidere fået stablet et samarbejde med Virgin Records på benene, hvor det er meningen at man vil lave en forbindelse mellem Formel 1 og musikverden. Dette vil ske på en af Virgins homepages på nettet. Det er prins Malik der har fået aftalen i stand: "Ved at have et mærke som Virgin Records tilknyttet med Arrows-teamet er en bekræftelse på vores ungdommelige image," siger storaktionæren hos Arrows.

BB  


 

Hop til top2.4.1999

Barcelona-testen afsluttet

For anden dag i træk var det en Prost-racer der tog sig af den hurtigste tid i den sidste dag af testen på Circuit de Catalunya, denne gang ved Olivier Panis. Franskmanden var over et sekund hurtigere end dagens næsthurtigste mand, Jacques Villeneuve. BAR betegner testen som en stor succes, eftersom det er første gang at begge kørere har været i aktion, selvom teamets førstemand fik problemer med Supertec-motoren i dagens test. Teamet er dog klar til det brasilianske grand prix efter at de to kørere har kørt 329 omgange tilsammen over de tre dage og Robert Synge mener at der grund til optimisme til løbet i Brasilien. Endvidere noterer teamet sig at Ricardo Zonta er ved at have vænnet sig til teamet, og har sat nogle meget gode tider. Teamet tager nu til Lurcy Levis-banen hvor teamet kører shakedown inden racerne bliver sendt til Sao Paulo. Det bliver første gang at teamets testkører, Patrick Lemarie får en tur i BAR-raceren.

Testen viste også at Williams stadig har meget at slås med, og selvom de umiddelbart satte gode tider var der en hel del tekniske problemer at slås med, og eftersom teamet kun har to testdage med i baggagen til løbet i Brasilien kan forventningerne om en stærk indsats godt være minimale. Endvidere viste Benetton-kørerne ikke at de formåede at være meget bedre end 'opkomlingen' BAR, hvilket ikke er en særlig god udvikling for et team der vil tilbage og vinde løb allerede i år.

Tiderne fra Barcelona, 2. april 1999:

KørerTeamTid
Olivier PanisProst1m22,36 sek.
Jacques VilleneuveBAR1m23,37 sek
Alexander WurzBenetton1m23,39 sek
Ricardo ZontaBAR1m23,87 sek.
Giancarlo FisichellaBenetton1m24,41 sek.
Stephane SarrazinProst1m24,59 sek.

BB  


Hop til top
Irvine afviser rygter

Flere tyske aviser hævder igen at der opstået et meget køligt forhold mellem Michael Schumacher og Eddie Irvine efter at ireren vandt sin første sejr i Australien. Michael Schumacher har i et interview med en tysk avis fortalt at der ikke hersker et meget tæt venskab mellem ham og Irvine, fordi de to er vidt forskellige personligheder og har forskellig livsholdning. Det er åbenbart blevet udlagt på forskellig måde, at der ikke er særlig god kemi mellem de to kørere, men det afviser begge de to Ferrari-kørere. Især har Irvine været i journalisternes søgelys - de har kastet sig over ham og forsøgt at sælge den 'store sensation': Irvine er den nye etter hos Ferrari. Men sådan forholder det sig ikke, og Irvine har meget klart fortalt at han vil opfylde det der står i hans kontrakt om at han skal lade Michael Schumacher komme forbi når teamet beder ham om det!
BB  


Hop til top
Barcelona-test, torsdag

Mens foråret endelig er nået til Danmark knokles der på rundt om i Europa før der bliver kørt Formel 1 i Brasilien om godt en uge. På Barcelona-testens anden dag var det Jarno Trulli der suverænt satte den hurtigste tid foran førstedagens hurtigste mand, Villeneuve. Canadieren fik igen kørt mange omgange i sin BAR-racer. Derimod skuffede begge Williams-kørere, eftersom de lå nede i den tungere ende af testtiderne.Testtider fra Barcelona, den 1. april 1999:

KørerTeamTidOmgange
Jarno TrulliProst1m22,327 sek.34
Jacques VilleneuveBAR1m23,725 sek.73
Giancarlo FisichellaBenetton1m24,195 sek.16
Ricardo ZontaBAR1m24,299 sek.46
Alexander WurzBenetton1m24,352 sek.86
Alessandro ZanardiWilliams1m24,533 sek.35
Olivier PanisProst1m24,948 sek.23
Ralf SchumacherWilliams1m25,090 sek.BB  


Hop til top
BMW-udvikling forsinket

Der var ellers lagt op til at forberedelserne til et af år 2000-nyhederne, BMW skulle have testet i slutningen af marts måned, men nu er disse tests blev udsat mindst en måneds tid, fordi projektet er blevet forsinket af manglende dele som kommer fra andre firmaer. Der gættes også på at de måske vil udvikle en V12 motor, hvilket vil være første gang siden Ferrari droppede det koncept inden sæsonstarten 1996. Den tidligere Arrows-testkører og Formel 3000-mester, Jörg Müller er BMWs testkører, men han må fortsat vente et stykke tid inden han kommer i aktion for BMW. Den tyske motorleverandør vil anvende sidste års Williams-chassis, hvilket har fået flere til at pege på at de kan få vanskeligheder ved de officielle tests, eftersom alle teams skal teste under det nuværende reglement. Det forventes derfor at BMW vil foretage private tests på forskellige baner i Europa inden for meget kort tid.
BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk