Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
4.4.2000
 Appellen afvist
 "Mad" Max advarer alle teams
 Brasiliens GP i fare?
 Sammenbrud i forhandliger
 F1 testen ifølge Tom K
 Alesi håber på bedre tider
 Jaguar interesseret i Coulthard
 Frentzen i klub-100
 Tysker-Trulli?
 Benetton den store taber?
 
3.4.2000
 Ny olie i BAR´en ....
 Ron Dennis "McLaren er ikke rød nok"
 Coulthard må vente
 Pressemeddelelse
 Verstappen får ny personlig træner
 Jarno Trulli håber på mange fans på Imola
 1999 - et godt år for Ferrari
 Zontas første løb på Imola
 Arrows nyheder
 

Hop til top4.4.2000

Appellen afvist

FIA har valgt at bekræfte løbsledelsens afgørelse om at fratage David Coulthard andenpladsen og dermed de 6 point som skotten vandt på Interlagos. Raceren levede ikke op til reglementet, og der var heller ikke mulighed for at afvigelsen på raceren lå indenfor de tolerancer der er nævnt. Endepladerne på frontvingen var placeret for tæt på asfalten, hvormed der i teorien kan opnås en fordel. McLaren hævede at raceren inden løbet levede op til reglementet og at den under løbet var blevet beskadiget på grund af den ujævne bane.

Appellen blev afvist - Coulthard og McLaren er fortsat uden point
Foto: Allsport

FIA afviste appellen med henvisning til at teamet selv bærer ansvaret for at den lever op til reglementet efter løbet, og eftersom tolerancerne var overskredet var der ikke mere at hente. Endvidere afviste FIA McLarens påstand om at det var banen der havde gjort udslaget - dette var ikke blevet bevist.

Banen har været hård ved racerne - og FIA henleder opmærksomheden på at McLaren og de andre teams har erfaret af banen var ujævn og derfor burde tage forholdsregler. Dermed kunne de selv have undgået at være kommet i den situation.

Dermed er resultatet bekræftet - Fisichella er nummer 2 foran de to Jordan-kørere og efterfølgende Ralf Schumacher og Jenson Button, der bliver den yngste til at score point.

BB  


Hop til top
"Mad" Max advarer alle teams

Så er den gal igen. Max Mosley er på banen igen med nye udtalelser om, hvor dårligt alle teams opfører sig. Det drejer sig denne gang om hvor tæt alle teams går på grænsen af reglementerne, specielt de tekniske specifikationer.

I forbindelse med appelsagen, som McLaren har indgivet til FIA's appeldomstol i Paris, har Max Mosley udtalt følgende: "Hvis der er nogen tolerancer, som der er i denne sag, har de forskellige teams én tendens til at gå til grænsen, i stedet for at bruge den som netop en tolerance. Når man gør det, er der en risiko for at gå over grænsen. Det er et problem alle teams har, ikke kun McLaren. De går alle til grænsen for hvad der er tilladt, i forsøget på at forbedre deres præstation. Det er altid trist når resultatet skal ændres efter løbet, men sådan er forløbet i processen."

Tom Walkinshaw har kommenteret Mosleys udtalelser og tager til genmæle: "Reglementet er skrevet på én måde, og vi fortolker det alle på forskellig vis. Man vil altid have diskussioner om dette. Men vi vil alle forsætte som vi har gjort hidtil. Der er ikke de store fremskridt i præstationerne, når vi er så tæt på grænsen, men det er da klart det skal udnyttes. Det har altid været FIA's problem. De vil gerne være på fod med det hele og være på forkant med situationen. Alle appelsagerne er en del af sporten, men måske vil de i fremtiden komme oftere."

Noget som bliver interessant at følge, er hvad der sker i weekenden på Imola. Der vil FIA efter at have varslet det, begynde at undersøge de forskellige styre- og management systemer til motor og gearkasse. Det gør man i et forsøg på at lukke diverse smuthuller i regulativerne. Man vil specielt fokusere undersøgelserne på tractioncontrol og styringen af luft/brændstofblandingen.

De sensorer, der før har været brugt i udstødningssystemet og i indsugningskassen, er blevet forbudt. Pitlane hastigheden skal nu kontrolleres af køreren manuelt, hvor man før trykkede på en knap, hvorefter en computer ordnede resten.

Alexander Wurz siger om dette: "Det får indflydelse på mange ting; starten vil blive vanskeligere, og specielt i pitlanen bliver der noget at se på for de mange fans. Programmørerne har hele tiden været foran FIA's kontrollører, men det er slut nu. Nu er der ingen form for tractionkontrol, og køreren skal selv holde øje med hastigheden. Det bliver ikke nemt med en motor, som er lavet til at køre med 12 - 18000 omdrejninger pr. minut."

Der er det at sige til det, at når man kører på landevejen, er der også en fartgrænse. Ingen kan ramme de 80 km/t. helt nøjagtigt. Enten er man lidt over eller lidt under. Tolerancerne er der vel også for at blive brugt, ellers var de der vel ikke. Det charmerende ved at udelukke tractionkontrol, og hastighedsbegrænseren, må vel være, at det får et forløb som før i tiden, inden al elektronikken gjorde sit indtog. Det er et skridt i retning af at køreren skal styre bilen, og ikke en computer. Computere kan bruges til meget godt, men der skal være plads til kørerens indflydelse også.

PDL  


Hop til top
Brasiliens GP i fare?

Efter en utrolig kvalifikation under Brasiliens GP, skal banen til revurdering i FIA. Det kommer efter, at reklameskilte faldt ned flere gange under kvalifikationen til løbet. Kvalifikationen blev afbrudt tre gange på grund af dette.

Under den netop overståede appélsag med McLaren, var det et af de forsvarspunkter, som McLaren brugte i proceduren. Det og banens beskaffenhed, trods ny asfaltbelægning.

Og noget tyder på, at det er taget til efterretning. Max Mosley har udtalt følgende. "Nu skal vi lige høre sagen fra begge sider. Arrangørerne af Brasiliens GP skal forklare sig også. Og det er da muligt, at der kommer en eller form for sanktion. I værste fald fjernes løbet fra løbskalenderen. Jeg så det på fjernsynet, og jeg må tilstå, at det gjorde mig meget oprevet at se dette. Nu er det ikke kun mig der skal afgøre, hvad der skal ske, men det er min mening at reklameskilte over banerne skal forbydes. Det er i orden med skilte langs banen, men det andet er, efter det skete, uacceptabelt."

Udover McLaren, har også Sauber indgivet klage over de dårlige forhold på banen. Deres kritik retter sig mest mod banens belægning, som er utrolig ujævn, også efter at der er kommet ny belægning på. Om det så er bilerne, der er for svage i deres opbygning eller om det er banen, ja, det er spørgsmålet. I hvert fald var der flere teams der havde problemer af forskellig art. McLaren, Sauber og Prost måtte flere gange tjekke og udskifte dele omkring bagvingen, hvis da ikke den nåede at falde af inden.

PDL  


Hop til top
Sammenbrud i forhandliger

Det lille italienske Minardi-team var udset til at blive det næste team der skulle opkøbes. Den spanske telegigant, Telefonica der også er hovedsponsor for teamet, har ellers været interesseret i at købe teamet. Men nu ser det ud til at handelen enten er gået i vasken eller også er skrinlagt.

Telefonica har været på store opkøb rundt om i verden, men forhandler i øjeblikket selv med andre - blandt andet med British Telecom, der ventes at overtage Telefonica. Derfor har spanierne ikke kunnet fortsætte forhandlingerne med Minardi.

Forhandlingerne om Telefonicas overtagelse af disse to racere er strandet

Teamet havde ellers besøg af Benettons tidligere teamleder Joan Villadelprat under det australske grand prix til stor irritation for Minardi-teamet, der godt vidste hvilke signaler det udsendte. Men der har ikke været nogen konkrete forhandlinger i længere tid. "I øjeblikket er der ikke andet mellem os og Telefonica end at de sponsorerer os. De ved hvad vi vil have, og det er op til dem at finde ud af det," siger teamchef Giancarlo Minardi.

Dog er Telefonica fortsat en oplagt mulighed for Minardi - men det er over en måned siden at de har talt samme - og det lover ikke godt for en mulig overtagelse.

BB  


Hop til top
F1 testen ifølge Tom K

Eftersom Williams/BMW’s testkører, Jörg Muller, var optaget af AMLS på Charlotte banen i USA, ringede Sir Frank Williams til Tom Kristensen, da der skulle testes Michelin dæk.
Ifølge Tom selv forløb testen perfekt og Michelin var yderst tilfreds med Tom hurtige omgangs tider.
De fik også svar på stort set hele deres testprogram, som bl.a. indebar konstruktioner, compounds, mønster, dæktryk og temperaturer.
Vejret var godt og konstant i de første tre dage, men 4. dag begyndte det at regne, det betød så at Tom også fik testet regndækkene.

Tom K har tidligere udtalt, at han er rigtig tilfreds med de klasser, han kører, men siger dog til Formel-1.dk: "Jeg har et meget travlt program for år 2000 i perfekte biler (Audi og Honda) - men hvis Sir Frank Williams og Michelin spørger igen, vil jeg naturligvis se, om det kan passe ind i mit program".

MEL  


Hop til top
Alesi håber på bedre tider

Jean Alesi ser frem til at få sin Prost-racer igennem en hel løbsdistance. Franskmanden er kommet til et team der er i krise - hvordan ser han på fremtiden og ikke mindst: hvad var hans holdning til de begivenheder der fandt sted på Interlagos under den kaotiske kvalifikation, hvor Alesi var indblandet. Dette har han overfor Sportal besvaret.

Der var godt nok problemer i kvalifikationen men skuffelsen over at have været udgået tidligt i det brasilianske grand prix var større. "Det var ikke så svært da jeg ved hvordan det er i motorløb - alt kan ske," siger han om de mange afbrydelser og problemer der opstod. "Når man stopper og løbet er slut - så er effekten større. Det er noget af det mest skuffende," siger Alesi.

På trods af problemerne har han ikke mistet motivationen. "Det er hårdt, men jeg har været med i Formel 1 i 10 år, så jeg er vant til at det går godt og dårligt," siger Jean Alesi og peger på at den egentlige motivation er glæden ved at køre race.

Franskmanden, der kun har vundet en sejr i Formel 1, tager afstand fra løbsarrangørernes mening om at uheldene med de nedfaldne reklamer blot var bagateller da de vejede få gram. "Det er ikke et spørgsmål om vægten - det er et spørgsmål om hvor skarpt det er og hvordan det falder. Hvis det falder lige ned kan det være som en kniv, og det kan være meget farligt," siger Alesi der kørte ind i et af de nedfaldne bannere på vej mod Senna-S'et.

Nu må Alesi se fremad og håbe på en mere holdbar racer - som han selv forventer bliver mulig at køre i på Silverstone. "Fordi vi har holdbarhedsproblemer i øjeblikket kæmper vi lidt og håber på bedre tider."

Klik herEksternt link for at læse hele interviewet.

BB  


Hop til top
Jaguar interesseret i Coulthard

Jaguar teamet er interesseret i at få David Coulthard på lønningslisten, som afløser for Johnny Herbert. Det er forventet at JH stopper med at køre F1 efter denne sæson.
DC selv vil gerne forsætte hos McLaren, men McLaren vil nok ikke forsætte samarbejdet med DC, hvis han ikke bliver verdensmester. Så det er mest sandsynligt at der kommer en ny kører i McLaren teamet.

Mika Hakkinen's kontrakt udløber også når denne sæson er færdig, men MH forsætter nok hos McLaren, da man forventer at Michael Schumacher forsætter hos Ferrari.

BKP  


Hop til top
Frentzen i klub-100

Endnu en kører bliver en del af klub-100 i Formel 1, når San Marinos grand prix køres på søndag. Heinz-Harald Frentzen, der debuterede i 1994 for Sauber har haft en karriere i Formel 1 hvor det er gået op og ned - en stor nedtur i årene hos Williams og så sidste års sensationelle kørsel hvor det blev til en 3. plads i VM, for en kører der var tæt på at blive stemplet som færdig og som var millimeter fra at tage til USA for at forsætte karrieren.

Nu kan Frentzen se tilbage på de begivenheder der har været. Selvfølgelig kommer der minder frem om den sorte weekend i 1994. På trods af dette har Frentzen dog gode minder - det den bane han vandt sin første sejr på, i øvrigt den eneste mens han kørte for det ellers suveræne Williams-team.

Nu hedder teamet Jordan - og efter sidste års succes er der forventning om noget mere, men indtil videre har det ikke givet den store succes. Nu gælder det om at slå McLaren og de førende i VM, Ferrari. I Melbourne var der tekniske problemet - hvad der først var en fejl i gearkassen blev senere lokaliseret som en hydraulikfejl.

"Jeg ser frem til løbet," siger Frentzen der håber på mere held end der var sidste år. "Jeg var uheldig sidste år da jeg spandt af i den olie som Eddie Irvine havde spildt. I år håber jeg at være mere heldig og kunne fejre mit 100. løb med point, eller bedre - en podieplads," siger tyskeren der inden løbet har været 'skuespiller' til en reklamefilm for Deutsche Post, der er en af Jordans hovedsponsorer.

BB  


Hop til top
Tysker-Trulli?

Jarno Trulli har fået en god start på sæsonen for Jordan og italieneren der skiftede fra Prost til teamet lige under de bedste, er glad. "Jeg er meget glad for den måde sæsonen går," siger Trulli der er faldet godt til i teamet med mekanikere, ingeniører og ikke mindst holdkammeraten, Frentzen.

Forud for løbet på Imola kunne det tænkes at han ser det som et hjemmebaneløb - men sådan forholder det sig ikke. "Det sjove ved det er at jeg ikke har kørt meget i Italien. Jeg har mere kørt i Tyskland - så man kan vist mere sige at Hockenheim og Nüburgring er mine hjemmebaneløb," siger Trulli der har været tysk Formel 3-mester. Han nævner også Silverstone, eftersom det er Jordans testbane.

Der har i det hele taget været flere problemer med at bestemme Trullis sande nationalitet. "Da jeg kom ind i Formel 1 vidste folk ikke hvem jeg var da Jarno er et finsk navn og jeg havde kørt i Tyskland," siger Trulli der altså fortsat er italiener.

BB  


Hop til top
Benetton den store taber?

David Coulthard vil i dag få at vide om han har vundet sin appelsag. DC blev diskvalificeret efter løbet i Brasilien.
Hvis DC får sine point tilbage, så vil DC dele anden pladsen sammen med andre kører, og Fisichella vil ikke være alene på anden pladsen.

Hvis DC og McLaren skulle få ret ved appeldomstolen, så stå Benetton som den store taber i denne appelsag. De vil ryge fra en anden plads til en fjerde, efter Jordan og BMW Williams, så vil de begge have 7 point hver.
Så hvis DC og McLaren skulle få ret, så må Benetton yde en eksta indsats ved weekendens San Marino grand prix.
Fisichella udtaler før weekendens løb "Raceren er blevet bedre. Iøjeblikket arbejder vi på at finde et godt set-up."

BKP  


 

Hop til top3.4.2000

Ny olie i BAR´en ....

.... og bare rolig, der er ikke tale om at "Nordsøolie" kommer i en ny variant. Nej - det er British American Racing der har fået en ny officiel olie og brændstof leverandør. De har indgået et samarbejde med Nippon Mitsubishi Oil Corp (NMOC).
Aftalen træder i kraft med øjeblikkelig virkning, og vi vil derfor allerede ved San Marinos Grand Prix opleve BAR raceren med NMOC olie og benzin i tankene.
NMOC og Hondas Research og Development vil sammen stå for udvikling og "fintuning" af både benzin og smøreolie til BAR racerens Honda RA000E motor, så den bliver mindre tørstig, men samtidig også får bedre ydelse og længere levetid.
Det er i øvrigt første gang at et japansk olieselskab går ind i Formel 1 sporten.
NMOC forventer også at deres erfaringer fra Formel 1 sporten vil komme deres almindelige kunder til gode.
AN  


Hop til top
Ron Dennis "McLaren er ikke rød nok"

Teamchef for McLaren Ron Dennis, havde ikke de store forhåbninger, efter dagens høring i FIA idag. RD sagde efter høringen "Vores racer er bare ikke rød nok" underforstået, hvor let Ferrari fik deres point tilbage efter episoden i Malaysia.

FIA's præsident Max Mosley, havde kun et skuldertræk til overs for Ron Dennis's udtalelser, og siger at alle teams bliver behandlet ens.

Igen udtaler Ron Dennis sig meget agressivt, der må da være et eller andet der trykker den mand. Er det måske fordi de ikke har en motor der holder et helt løb, eller ??????????

BKP  


Hop til top
Coulthard må vente

FIA bekendtgjorde tidligere på dagen at udfaldet af appellen fra Interlagos først bliver offentliggjort i morgen formiddag. Derfor må David Coulthard sidde yderligere en dag på pinebænken inden det bliver kendt om han får sine 6 point igen.

Efter mødet var David Coulthard ikke meget åbenmundet om hvad der kunne blive udfaldet, men han var optimistisk om sine chancer for at gøre det umulige - at få point igen af FIA. "Vi må vente til i morgen for at se udfaldet, men vi er meget tilfredse med vores præsentation," siger skotten der dog ikke ville gå i detaljer om hvad der har været McLarens argumenter, men at teamet ønskede at vise at raceren levede op til reglementet før løbet, og at det så har været banens skyld at han til slut ikke kunne leve op til reglementet.

David Coulthard havde advokat Tim Murnane med sig og også Martin Whitmarsh, den tekniske leder hos McLaren deltog. Teamet medbragte billeder og forskellige optagelser som bevismateriale.

BB  


Hop til top
Pressemeddelelse

Den internationale appeldomstol mødtes her til morgen kl 09.30 i Paris. Det der skal holdes høring om er, David Coulthards diskvalifikation på Interlagos.

Dommerne er: formand Philippe Roberti de Winghe (Belgien), H.L Duijm (Holland), José Macedo e Cunha (Portugal), Reginald Redmond (Irland), Pedro Romero (Spanien).

Høringen startede kl. 10.00.
Kendelse vil først blive bekendtgjort i morgen.

BKP  


Hop til top
Verstappen får ny personlig træner

Arrows-kører Jos Verstappen indrømmede efter Brasiliens Grand Prix, at han var helt mørbanket, og derfor nu er gået i gang med at styrketræne sammen med Gloucester Rugby Club, så han kan komme i topform til San Marino Grand Prix.

Rygter siger at Jos Verstappen har fået en ny personlig træner for resten at sæsonen, og at JV er blevet sat i forbindelse med John Cruijff, som er kendt for sine speciel metoder for at få folk i topform på rekord tid.
John Cruijff tilbød selv sin assistance til Verstappen efter Brasiliens Grand Prix.

JV's manager Huub Rothengatter udtaler til pressen: "Der er blevet sagt of skrevet meget om Jos' udholdenhed. I øjeblikket træner Jos hårdt på at komme i topform til næste løb.
Jeg regner med at jeg kan fortælle mere om træningsmetoderne efter San Marino Grand Prix, men heller ikke før."

BKP  


Hop til top
Jarno Trulli håber på mange fans på Imola

Jordan fik sæsonens første point i Brasiliens Grand Prix. Der er store forventninger til løbet på Imola, især til Jarno Trulli, som fik de første point hos sit nye team. Jarno Trulli håber, at han kan køre et lige så godt løb som sidste grand prix, da det er hjemmebane på Imola for Trulli.

"Det var et godt resultat vi/jeg lavede i Brasilien, og jeg håber at mange af mine fans møder op til næste Grand Prix på Imola-banen for at støtte mig og teamet." udtaler Trulli.

Den lille mangel på driftsikkerhed i Brasilien skulle være løst, så nu kigger teamet fremad, og håber at alting flasker sig til deres fordel.

BKP  


Hop til top
1999 - et godt år for Ferrari

Ferrari S.p.A. har offentliggjort deres regnskab for 1999 og det er et regnskab, som man er meget tilfreds med. Regnskabet viser at der er fremgang både for Ferrari og Maserati sidste år.

Profiten er steget med 3,1% til nuværende værdi på 7,2% af den totale omsætning.
Ferrari S.p.A. er også tilfreds med den vækst der er i deres investering i Formel-1 sidste år.

Den totale omsætning steg med 22,8% selv efter at man har fratrukket de tab der er på Maserati, som Ferrari købte helt op sidste år, så nu ejer Ferrari S.p.A., Maserati 100%. Ferrari S.p.A. vil genoplive Maserati igen, ved hjælp at forskning og udvikling.
Ved mødets slutning udtrykte Ferraris præsident Luca di Montezemolo stor tilfredshed med den positive start på 2000 sæsonen.

Ferraris salg er steget med 15% sammenlignet med sidste års salg, og Maserati har fordoblet sit salg, siden sidste år.

BKP  


Hop til top
Zontas første løb på Imola

Ricardo Zonta deltog ikke sidste år i San Marino Grand Prix, p.g.a. sit uheld i Brasiliens Grand Prix. Zonta kender ikke meget til Imolabanen, men regner ikke med at det bliver et problem.

Zonta udtaler: "Uheldigvis kunne jeg ikke deltage på Imola sidste år, p.g.a. mit uheld i Brasilien.
Jeg kender lidt til Imola, men ikke meget.

Vi lavede ikke et godt resultat i Brasilien i sidste uge, da der var en hel del mekaniske problemer. Vores ingeniør skulle nu have løst de problemer der var, og vi er nu klar til San Marino.
Chassis'et og motoren er gode, og hvis vi kan genfinde vores driftsikkerhed som vi havde i Australien, så se jeg ingen grund til at vi ikke skulle få point i denne weekend."

BAR's chefingeniør Steve Farrell udtaler: "Vi havde en god test på Silverstone sidste uge, der fandt vi forskellige tekniske problemer på bilen, som havde drillet os, men de er nu løst, og nu ved vi hvordan vi kan forbedre os til Imola og fremtiden.
Forhåbentligt kan vi når op på samme niveau som vi var på i Australien.
Fra dette Grand Prix vil vi komme med forbedringer til bilen, nogle er små ændringer, og nogle er mere betydningsfulde."

Sidste år kørte Mika Salo i steden for Zonta. Det blev til en syvende plads, og det var den bedste placering teamet fik.

BKP  


Hop til top
Arrows nyheder

Begge Arrows-kørere er meget optimistiske før søndagens løb på Imola-banen.

Arrows teamet deltog i sidste uges test på Silverstone, og i.flg. Pedro de la Rosa gjorde man store fremskridt med at forstå bilen, og hvor man kan gøre den bedre.

De la Rosa er overbevist om at de har en meget hurtig bil, men de skal forbedre deres kvalifikation, hvis de skal have en chance for at score point på Imola banen. De la Rosa siger, at han glæder sig til at køre på Imola, for dens belægning er helt jævn, og det er meget nemmere at køre løb der for alle teams.

Jos Verstappen fortæller, at Imola er en af hans yndlingsbaner, og tilføjer at downforce og hestekræfter bliver en afgørende faktor på banen, så det passer godt til os.

Arrows' teamchef Tom Walkinshaw tror på at det kan blive til årets første podiumoptræden, men ikke den sidste.

BKP  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk