Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
4.4.2010
 Michelin på vej tilbage til Formel 1?
 USF1 lukker og slukker
 
3.4.2010
 Malaysias GP - kvalifikation
 Malaysias GP - 3. fri træning
 Ansøgninger på vej til FIA
 

Hop til top4.4.2010

Michelin på vej tilbage til Formel 1?

Det er næsten ved at være tradition for, at der ved hvert Grand Prix, også afholdes møder der skal afgøre dybere ting i Formel 1. Et af punkterne i øjeblikket er hvilket dækmærke der skal køres på i fremtiden. Bridgestone er stadig ikke interesserede i at forsætte efter denne sæson, så et nyt mærke skal ind i stedet. Og måske er Michelin ved at gøre klar til et comeback. Dog skal det ske under visse betingelser. Det drøftes i øjeblikket.

Michelin har tidligere været repræsenteret i Formel 1, men trak sig efter nogen meget omdiskuterede ulykker på Indianapolis Speedway som endte ud i at Michelin betalte meget store erstatninger til deres teams. Nu ser det dog ud til at firmaet meget vel kan være på vej tilbage, men det skal ske under visse betingelser.

Betingelserne er blandt andet at firmaets synenergi fra motorsportsklasser skal videreføres i Formel 1. Det vil ifølge Michelins krav blandt andet betyde at fælgstørrelsen skal være større end de nuværende 13 tommer. Rygter tale om 18 tommer i stedet, hvilket passer bedre med de dimensioner Michelin opererer med i andre klasser.

Michelin ønsker også at den nuværende dækhøjde som for så vidt er ret høj, mindskes til noget nær lavprofil. Dette for at det skal være lettere at overføre firmaets teknologi fra andre motorsportsklasser. Derudover ønsker Michelin en anden ordning i form af betaling for dækkene. Man vil også have visse kommercielle friheder blandt andet i form af gratis reklamepladser på og omkring Grand Prix banerne.

Indtil nu har der dog ikke været den store enighed blandt teamene om at acceptere Michelins krav. Kravene betyder umiddelbart at bilernes chassiser blandt andet skal ændres på mange områder. Der er med andre ord en del tekniske og kommercielle problemer der skal overvindes. FOTA holdt deres eget møde efter at FIA/FOM mødet var afsluttet. Der er i skrivende stund ikke kommet nogen kommentar fra FOTA.

PDL  


Hop til top
USF1 lukker og slukker

Det ambitiøse Formel 1 projekt med Ken Anderson og Peter Windsor i spidsen, er slut. Projektet som skulle bringe et amerikansk team ind i Formel 1 sporten, er færdigt efter en lang proces hvor man især i det sidste halve års tid har kæmpet kamp for at skaffe penge nok til driften af teamet. Flere kørere har været interesserede men alle er bakket ud igen.

Ken Anderson har meddelt at projektet med at skabe et amerikansk Formel 1 team er slået fejl, og har som følge deraf sendt mails til alle de resterende medarbejdere om at teamet lukker og slukker, og at alle derfor er opsagt.

Ken Anderson skriver dog også i meddelelsen at såfremt det i fremtiden lykkes at skabe et mere bærbart og fornuftigt fundament for driften af et team, så vil der være udsigt til genansættelse. Det kræver dog at der findes penge, mange penge, og sikkert også helt andre garantier.

Siden man præsenterede projektet har det været meget stille omkring teamet. Eneste lyspunkt var for så vidt da man indbetalte depositumet der sikrede USF1 en startplads i feltet. Siden da har der været meget stille omkring teamet, indtil man meddelte at man ikke kunne stille op i år, men forventede at være klar i 2011. Den drøm ser nu ud til at være slukket. Medstifteren af teamet, Peter Windsor, har ikke været med i notater fra teamet i den seneste tid og er heller ikke nævnt i den seneste meddelelse til de nu afskedigede medarbejdere. Noget kunne tyde på at der ud over de økonomiske problemer, måske også har været visse interne problemer.

PDL  


 

Hop til top3.4.2010

Malaysias GP - kvalifikation

Kvalifikationen til Malaysias Grand Prix 2010 udviklede sig til lidt af et 'vejrlotteri', da det begyndte at regne over Sepang banen inden kampen om pole position skulle starte.
Nogle kørte straks på banen for at afprøve forholdene, og i det mindste sætte en tid i den første kvalifikationsrunde, mens andre blev holdende i pitten og ventede på at forholdene skulle bedre sig.

De der kørte på banen med det samme viste sig at have fordelen, da vejret bare blev værre og værre, og bland dem der satsede på at forholdene skulle bedre sig var blandt andet McLaren og Ferrari teamne - det blev et dyrt sats for dem, da de dermed ikke fik sat tider der var hurtige nok til at de kom med op i anden kvalifikationsrunde.

Hurtigste tid i første kvalifikationsrunde blev sat af Pedro de la Rosa i sin Sauber racer med tiden 1:47,153.

Ude efter første runde var:
17 Jenson Button McLaren
18 Jarno Trulli Lotus
19 Fernando Alonso Ferrari
20 Lewis Hamilton McLaren
21 Felipe Massa Ferrari
22 Karun Chandhok HRT
23 Bruno Senna HRT
24 Lucas de Grassi Virgin

Anden kvalifikationsrunde havde 16 kørere på banen, og blandt dem var det Renault køreren Robert Kubica der var hurtigst med tiden 1:46, 951.

Her blev yderligere 6 kørere 'siet' fra, det var:
11 Vitaly Petrov Renault
12 Pedro de la Rosa Sauber
13 Sebastian Buemi Toro Rosso
14 Jaime Alguersuari
15 Heikki Kovalainen Lotus
16 Timo Glock Virgin

Starten på tredje kvalifikationsrunde blev udsat, eller rettere stoppet med rødt flag allerede inden den gik i gang, på grund af både regn og storm.
Resultatet af denne udsættelse blev at kørerne kun fik cirka 7 minutter til at køre om pole position, og dem udnyttede Red Bull køreren Mark Webber bedst, han var den eneste af de 10 kørere der kom ned på m1:49 tider.
Næst hurtigst var Nico Rosberg fra Williams teamet, med Sebastian Vettel (Red Bull) på 3. pladsen.

Mest overraskende her var det nok at Adrian Sutil kunne placere sin Force India racer på 4. pladsen.

Kvalifikationstiderne:
Pl. Kører Team Kval. 1 Kval. 2 Kval. 3 Omg.
1 Mark Webber Red Bull-Renault 1:51,886 1:48,210 1:49,327 18
2 Nico Rosberg Mercedes 1:52,560 1:47,417 1:50,673 22
3 Sebastian Vettel Red Bull-Renault 1:47,632 1:46,828 1:50,789 19
4 Adrian Sutil Force India-Mercedes 1:49,479 1:47,085 1:50,914 21
5 Nico Hulkenberg Williams-Cosworth 1:49,664 1:47,346 1:51,001 22
6 Robert Kubica Renault 1:46,283 1:46,951 1:51,051 19
7 Rubens Barrichello Williams-Cosworth 1:50,301 1:48,371 1:51,511 21
8 Michael Schumacher Mercedes 1:52,239 1:48,400 1:51,717 24
9 Kamui Kobayashi Sauber-Ferrari 1:48,467 1:47,792 1:51,767 21
10 Vitantonio Liuzzi Force India-Mercedes 1:49,922 1:48,238 1:52,254 21
11 Vitaly Petrov Renault 1:47,952 1:48,760 15
12 Pedro de la Rosa Sauber-Ferrari 1:47,153 1:48,771 14
13 Sebastien Buemi Toro Rosso-Ferrari 1:48,945 1:49,207 15
14 Jaime Alguersuari Toro Rosso-Ferrari 1:48,655 1:49,464 16
15 Heikki Kovalainen Lotus-Cosworth 1:52,875 1:52,270 16
16 Timo Glock Virgin-Cosworth 1:52,398 1:52,520 13
17 Jenson Button McLaren-Mercedes 1:52,211 Notime 3
18 Jarno Trulli Lotus-Cosworth 1:52,884 6
19 Fernando Alonso Ferrari 1:53,044 8
20 Lewis Hamilton McLaren-Mercedes 1:53,050 8
21 Felipe Massa Ferrari 1:53,283 7
22 Karun Chandhok HRT-Cosworth 1:56,299 9
23 Bruno Senna HRT-Cosworth 1:57,269 9
24 Lucas di Grassi Virgin-Cosworth 1:59,977 4

Med en så spændende startopstilling er der lagt op til et meget spændende løb på Sepang banen i morgen.

AN  


Hop til top
Malaysias GP - 3. fri træning

Med en margen på blot 0,017 sekund var det Red Bull køreren Mark Webber der satte den hurtigste tid da Formel 1 kørerne var ude i deres tredje og sidste fri træning forud for Malaysias Grand Prix på Sepang banen.
På 2. pladsen kom Lewis Hamilton fra McLaren teamet, der havde været hurtigste mand i både første og anden fri træning, yderligere 0,028 sekund derefter kom Webber's teamkollega Sebastian Vettel på 3. pladsen.

Tiderne fra 3. fri træning:
Pl. Kører Team Tid Diff. Omg.
1 Mark Webber Red Bull-Renault 1:33,542 17
2 Lewis Hamilton McLaren-Mercedes 1:33,559 0,017 14
3 Sebastian Vettel Red Bull-Renault 1:33,587 0,045 17
4 Fernando Alonso Ferrari 1:33,751 0,209 19
5 Michael Schumacher Mercedes 1:33,992 0,450 15
6 Nico Rosberg Mercedes 1:34,090 0,548 13
7 Jenson Button McLaren-Mercedes 1:34,113 0,571 16
8 Felipe Massa Ferrari 1:34,174 0,632 15
9 Rubens Barrichello Williams-Cosworth 1:34,540 0,998 13
10 Robert Kubica Renault 1:34,549 1,007 17
11 Adrian Sutil Force India-Mercedes 1:34,623 1,081 11
12 Sebastien Buemi Toro Rosso-Ferrari 1:34,673 1,131 19
13 Nico Hulkenberg Williams-Cosworth 1:34,882 1,340 13
14 Vitantonio Liuzzi Force India-Mercedes 1:34,957 1,415 16
15 Jaime Alguersuari Toro Rosso-Ferrari 1:35,026 1,484 16
16 Vitaly Petrov Renault 1:35,076 1,534 17
17 Pedro de la Rosa Sauber-Ferrari 1:35,477 1,935 18
18 Kamui Kobayashi Sauber-Ferrari 1:36,404 2,862 19
19 Timo Glock Virgin-Cosworth 1:37,299 3,757 15
20 Jarno Trulli Lotus-Cosworth 1:37,369 3,827 16
21 Heikki Kovalainen Lotus-Cosworth 1:38,161 4,619 18
22 Lucas di Grassi Virgin-Cosworth 1:38,783 5,241 13
23 Bruno Senna HRT-Cosworth 1:39,868 6,326 19
24 Karun Chandhok HRT-Cosworth 1:39,895 6,353 16

AN  


Hop til top
Ansøgninger på vej til FIA

Et team mangler i årets Formel 1 serie efter at USF1 måtte trække sig. FIA har til gengæld åbnet for en ny ansøgningsrunde til 2011 deltagelsen. Allerede nu forventes det at mindst 3 teams vil lægge en ansøgning ind med henblik på deltagelse i næste års Grand Prix kalender. De teams der allerede nu ventes at lægge en ansøgning ind, er i forvejen kendte i offentligheden, men deltager ikke i 2010 af forskellige årsager.

Allerede nu er det for så vidt muligt at ansøge om en plads i 2011 Formel 1 feltet. USF1 havde en plads allerede i år, men trak sig grundet dårlig økonomi. Teamet ventes dog at stille på i 2011 hvis alt går vel. Derudover er 2 - 3 andre teams i den forventede ansøger gruppe. Og alle er for så vidt kendte i forvejen.

Endnu en gang spøger Prodrive. Prodrive har flere gange været på vej, men har enten trukket sig, eller har ikke fået lov. Prodrive har kørt et meget politisk/økonomisk spil i forhold til FIA. Prodrive har været meget interesseret i at få reglementet ændret i forhold til omkostninger, som en slags betingelse for at vil stille op. Flere medier i England beretter om et bestyrelsesmøde hos Prodrive, hvor man igen vil evaluere om en eventuel ansøgning med deltagelse til følge.

Epsilon Euskadi blev sorteret fra da FIA valgte deltagerne til dette års serie. Flere medier, denne gang primært de spanske, forventer at teamet igen vil ansøge om deltagelse.

Et gammelt navn i motorsport dukker op igen. Lola vil ifølge Autoweek også indsende en ansøgning om deltagelse. Det er dog endnu en mere end usikker formodning fra Autoweek magasinet - indtil videre. Det er først i den seneste tid at navnet er dukket op igen. FIA's ansøgningsfrist er foreløbig fastsat til d. 15. april. Ingen af de ovennævnte teams har dog ikke endnu selv bekræftet diverse formodninger. De har dog heller ikke afkræftet oplysningerne.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk