Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
5.4.2000
 Ferrari nyt - Onsdag
 Reducering af de europæiske GP løb
 Michael Schumacher håber på udfordring
 McLaren skuffet
 
4.4.2000
 Appellen afvist
 "Mad" Max advarer alle teams
 Brasiliens GP i fare?
 Sammenbrud i forhandliger
 F1 testen ifølge Tom K
 Alesi håber på bedre tider
 Jaguar interesseret i Coulthard
 Frentzen i klub-100
 Tysker-Trulli?
 Benetton den store taber?
 

Hop til top5.4.2000

Ferrari nyt - Onsdag

Ferraris teamchef, Jean Todt, har advaret hans team om, ikke at blive for overmodige og optimistiske, over den føring som Michael Schumacher har. Men han indrømmer at han da drømmer om en ny 1-2 sejr til kørerne. Kørerne har indtil nu puttet 26 point i kassen.

Ferrari fansene er helt oppe at køre efter de flotte resultater hidtil. Og der er ingen tvivl om, at der vil strømme masser af tifosis til Imola i weekenden.

Jean Todt prøver dog at dæmpe forventningerne: "Nu skal vi tage det roligt, vi må ikke blive for hovmodige. Det er gået godt for os, hvorimod det ikke er gået ret godt for vores største rivaler."

Teamet arbejder på nye forbedringer på bilen, specielt efter at Barrichello måtte udgå i Brasilien. "Vi har haft en god bil fra starten. Nu skal vi finde ud af at løse de småproblemer vi har opdaget, og så forsætte udviklingen af bilen. Det er det vi skal koncentrere os om, ikke den - trods alt - lille føring vi har i øjeblikket. Den kan let forsvinde igen."

Den største skuffelse Ferrari har haft indtil nu, har været at man ikke har haft en bil i første startrække endnu. Kørerne har i begge løb måttet affinde sig med pladser i anden startrække. Det har ifølge Jean Todt kun været på grund af særlige omstændigheder, at det ikke har kunnet lade sig gøre. Men han håber at det vil lykkes på Imola, han vil dog ikke spå om, hvilken placering det bliver.

Men der dog grund til at være optimistiske alligevel: "Der er en speciel atmosfære i teamet, Schumachers fantastiske form og Barrichellos professionalisme. På trods af, at han måtte udgå i Brasilien foran hans fans, blev han om aftenen, for at være med til at fejre Schumachers sejr. Jeg er sikker på, at alle omkring ham på Imola, vil tage godt imod ham."

McLaren vil være utroligt opsatte på at gøre en god figur efter at diskvalifikationen af Coulthard er blevet stadfæstet af FIA's appeludvalg. Adspurgt om FIA's endelige dom siger Jean Todt: "Nu bærer jeg en Ferrari kasket, og så vil jeg ikke tillade mig at udtale mig om andres anliggender. Jeg ville ønske, at andre ville reagere på samme måde overfor os. Det er dog ikke altid tilfældet."

PDL  


Hop til top
Reducering af de europæiske GP løb

En reducering af antallet af F1 løbene i Europa er på dagsordenen, når FIA holder møde torsdag. Det øgede antal ansøgninger om at få tildelt F1 løb, lægger et vist pres på FIA. Ansøgningerne kommer fra Kina, Sydkorea, Sydafrika og Mellemøsten. I dag har Europa 11 af de 17 løb, der køres.

Landene udenfor Europa har måske lugtet lunten, idet FIA som tidligere omtalt, har problemer på flere områder med EU. Det drejer sig om tobaksreklamer, og det drejer sig især om EU's postulat om, at FIA har en monopollignende styring af tv-rettigheder.

Under mødet skal FIA også høre på organisationen bag Brasiliens GP, som ikke havde det mest heldige forløb. Nedfaldene reklameskilte og banens tilstand er hovedpunkterne. Hvis FIA ikke er tilfreds med deres forklaringerne, så er der ifølge rygter, mulighed for at Argentina igen kommer tilbage på F1 kalenderen. Ligeledes snakkes der også om, at det Europæiske GP på Nürburgring går ud af kalenderen. Største kandidat til at erstatte dette løb, skulle være Kyalami i Sydafrika.

PDL  


Hop til top
Michael Schumacher håber på udfordring

Michael Schumacher tror, at Ferrari endelig har manet tidligere tiders rygter i jorden om, at Ferrari kun dur på en type bane. Samtidig håber han, at McLaren vil være i stand til at gennemføre løbet, så de kan få den duel alle har set frem til.

"Indtil nu har vi konkurreret på to forskellige typer baner, og begge gange har vi mere eller mindre været lige så hurtige som andre. Jeg tror, at det vil være det samme på Imola af den simple årsag, at de dage er ovre hvor Ferrari kun var hurtige på en type bane."

Selvom Mika Hakkinen er startet i forreste startrække de sidste to løb på Imola, så er han ikke kommet i mål. Det kombineret med, at Hakkinen heller ikke er kommet i mål endnu i denne sæson, får MS til at håbe på, at Hakkinen vil fuldføre denne gang, så Ferrari kan få mulighed for at vise hvor de står.

"Jeg tror, at McLaren nu har styr på deres problemer. Jeg ønsker egentlig også for Hakkinen, at han kan fuldføre på Imola. Det vil vise os mange ting om hvor vi står. Jeg spøger ikke. Jeg sagde allerede i Australien, og i Brasilien også, at det vil være godt at kunne slå Hakkinen under løb. Det faktum at McLaren har været så irritable efter vores to sejre, viser mig at de virkelig er bekymrede." udtaler Schumacher.

PDL  


Hop til top
McLaren skuffet

Ikke så underligt var McLaren meget skuffet over udfaldet af appelsagen. Teamet hævder fortsat at Coulthards racer i alle henseender levede op til reglementet forud for løbet, og at raceren blev skadet hvormed frontvingen begyndte at 'dykke'. Derfor endte han i mål med en frontvinge hvis endeplader var placeret 7 mm. (eller 2 mm.) for lavt i forhold til bundplanken i raceren der udgør referenceplanet.

Martin Whitmarsh der var i Paris for at tale McLarens sag var skuffet. "Selvfølgelig er vi skuffede med det endelige udfald, men det skal ikke få lov til at distrahere vort fokus på VM," siger Whitmarsh.

Hos Mercedes tog man det rimelig roligt. "Vi troede at vi havde chancer, men vi må acceptere denne beslutning og koncentrere os om det næste løb," siger Norbert Haug.

Manden som det ramte særlig hårdt, David Coulthard var overrasket over udfaldet. "Det var ikke det jeg havde håbet på," sagde en skuffet Coulthard. "Jeg tog til Paris og følte jeg havde en stærk sag." Han er dog sikker på at det ikke kommer til at påvirke teamet yderligere. Nu vil han i stedet se fremad. "Nu kommer vi til en bane jeg kan lide og som jeg har kørt godt på tidligere og vi ønsker at udfordre Ferrari og vise dem at vi stadig tror at vi har den bedste racer," siger han fortrøstningsfuldt om det kommende løb på Imola.

FIA afviste appellen eftersom teamet havde alle muligheder for at tage forholdsregler der kunne gøre at raceren også når den kom i mål levede op til reglementet. McLaren-raceren levede ikke op til artiklerne 3.7, 3.12.1 eller 3.12.6 i FIAs tekniske reglement for år 2000.

Blandt andet var Benetton - der ellers tidligere har været et team der forsøger at bevæge sig på grænsen af reglementet. - et af de eneste teams der hævede raceren, sådan at banen ikke kom til at slide raceren så meget at den til sidst blev ulovlig.

BB  


 

Hop til top4.4.2000

Appellen afvist

FIA har valgt at bekræfte løbsledelsens afgørelse om at fratage David Coulthard andenpladsen og dermed de 6 point som skotten vandt på Interlagos. Raceren levede ikke op til reglementet, og der var heller ikke mulighed for at afvigelsen på raceren lå indenfor de tolerancer der er nævnt. Endepladerne på frontvingen var placeret for tæt på asfalten, hvormed der i teorien kan opnås en fordel. McLaren hævede at raceren inden løbet levede op til reglementet og at den under løbet var blevet beskadiget på grund af den ujævne bane.

Appellen blev afvist - Coulthard og McLaren er fortsat uden point
Foto: Allsport

FIA afviste appellen med henvisning til at teamet selv bærer ansvaret for at den lever op til reglementet efter løbet, og eftersom tolerancerne var overskredet var der ikke mere at hente. Endvidere afviste FIA McLarens påstand om at det var banen der havde gjort udslaget - dette var ikke blevet bevist.

Banen har været hård ved racerne - og FIA henleder opmærksomheden på at McLaren og de andre teams har erfaret af banen var ujævn og derfor burde tage forholdsregler. Dermed kunne de selv have undgået at være kommet i den situation.

Dermed er resultatet bekræftet - Fisichella er nummer 2 foran de to Jordan-kørere og efterfølgende Ralf Schumacher og Jenson Button, der bliver den yngste til at score point.

BB  


Hop til top
"Mad" Max advarer alle teams

Så er den gal igen. Max Mosley er på banen igen med nye udtalelser om, hvor dårligt alle teams opfører sig. Det drejer sig denne gang om hvor tæt alle teams går på grænsen af reglementerne, specielt de tekniske specifikationer.

I forbindelse med appelsagen, som McLaren har indgivet til FIA's appeldomstol i Paris, har Max Mosley udtalt følgende: "Hvis der er nogen tolerancer, som der er i denne sag, har de forskellige teams én tendens til at gå til grænsen, i stedet for at bruge den som netop en tolerance. Når man gør det, er der en risiko for at gå over grænsen. Det er et problem alle teams har, ikke kun McLaren. De går alle til grænsen for hvad der er tilladt, i forsøget på at forbedre deres præstation. Det er altid trist når resultatet skal ændres efter løbet, men sådan er forløbet i processen."

Tom Walkinshaw har kommenteret Mosleys udtalelser og tager til genmæle: "Reglementet er skrevet på én måde, og vi fortolker det alle på forskellig vis. Man vil altid have diskussioner om dette. Men vi vil alle forsætte som vi har gjort hidtil. Der er ikke de store fremskridt i præstationerne, når vi er så tæt på grænsen, men det er da klart det skal udnyttes. Det har altid været FIA's problem. De vil gerne være på fod med det hele og være på forkant med situationen. Alle appelsagerne er en del af sporten, men måske vil de i fremtiden komme oftere."

Noget som bliver interessant at følge, er hvad der sker i weekenden på Imola. Der vil FIA efter at have varslet det, begynde at undersøge de forskellige styre- og management systemer til motor og gearkasse. Det gør man i et forsøg på at lukke diverse smuthuller i regulativerne. Man vil specielt fokusere undersøgelserne på tractioncontrol og styringen af luft/brændstofblandingen.

De sensorer, der før har været brugt i udstødningssystemet og i indsugningskassen, er blevet forbudt. Pitlane hastigheden skal nu kontrolleres af køreren manuelt, hvor man før trykkede på en knap, hvorefter en computer ordnede resten.

Alexander Wurz siger om dette: "Det får indflydelse på mange ting; starten vil blive vanskeligere, og specielt i pitlanen bliver der noget at se på for de mange fans. Programmørerne har hele tiden været foran FIA's kontrollører, men det er slut nu. Nu er der ingen form for tractionkontrol, og køreren skal selv holde øje med hastigheden. Det bliver ikke nemt med en motor, som er lavet til at køre med 12 - 18000 omdrejninger pr. minut."

Der er det at sige til det, at når man kører på landevejen, er der også en fartgrænse. Ingen kan ramme de 80 km/t. helt nøjagtigt. Enten er man lidt over eller lidt under. Tolerancerne er der vel også for at blive brugt, ellers var de der vel ikke. Det charmerende ved at udelukke tractionkontrol, og hastighedsbegrænseren, må vel være, at det får et forløb som før i tiden, inden al elektronikken gjorde sit indtog. Det er et skridt i retning af at køreren skal styre bilen, og ikke en computer. Computere kan bruges til meget godt, men der skal være plads til kørerens indflydelse også.

PDL  


Hop til top
Brasiliens GP i fare?

Efter en utrolig kvalifikation under Brasiliens GP, skal banen til revurdering i FIA. Det kommer efter, at reklameskilte faldt ned flere gange under kvalifikationen til løbet. Kvalifikationen blev afbrudt tre gange på grund af dette.

Under den netop overståede appélsag med McLaren, var det et af de forsvarspunkter, som McLaren brugte i proceduren. Det og banens beskaffenhed, trods ny asfaltbelægning.

Og noget tyder på, at det er taget til efterretning. Max Mosley har udtalt følgende. "Nu skal vi lige høre sagen fra begge sider. Arrangørerne af Brasiliens GP skal forklare sig også. Og det er da muligt, at der kommer en eller form for sanktion. I værste fald fjernes løbet fra løbskalenderen. Jeg så det på fjernsynet, og jeg må tilstå, at det gjorde mig meget oprevet at se dette. Nu er det ikke kun mig der skal afgøre, hvad der skal ske, men det er min mening at reklameskilte over banerne skal forbydes. Det er i orden med skilte langs banen, men det andet er, efter det skete, uacceptabelt."

Udover McLaren, har også Sauber indgivet klage over de dårlige forhold på banen. Deres kritik retter sig mest mod banens belægning, som er utrolig ujævn, også efter at der er kommet ny belægning på. Om det så er bilerne, der er for svage i deres opbygning eller om det er banen, ja, det er spørgsmålet. I hvert fald var der flere teams der havde problemer af forskellig art. McLaren, Sauber og Prost måtte flere gange tjekke og udskifte dele omkring bagvingen, hvis da ikke den nåede at falde af inden.

PDL  


Hop til top
Sammenbrud i forhandliger

Det lille italienske Minardi-team var udset til at blive det næste team der skulle opkøbes. Den spanske telegigant, Telefonica der også er hovedsponsor for teamet, har ellers været interesseret i at købe teamet. Men nu ser det ud til at handelen enten er gået i vasken eller også er skrinlagt.

Telefonica har været på store opkøb rundt om i verden, men forhandler i øjeblikket selv med andre - blandt andet med British Telecom, der ventes at overtage Telefonica. Derfor har spanierne ikke kunnet fortsætte forhandlingerne med Minardi.

Forhandlingerne om Telefonicas overtagelse af disse to racere er strandet

Teamet havde ellers besøg af Benettons tidligere teamleder Joan Villadelprat under det australske grand prix til stor irritation for Minardi-teamet, der godt vidste hvilke signaler det udsendte. Men der har ikke været nogen konkrete forhandlinger i længere tid. "I øjeblikket er der ikke andet mellem os og Telefonica end at de sponsorerer os. De ved hvad vi vil have, og det er op til dem at finde ud af det," siger teamchef Giancarlo Minardi.

Dog er Telefonica fortsat en oplagt mulighed for Minardi - men det er over en måned siden at de har talt samme - og det lover ikke godt for en mulig overtagelse.

BB  


Hop til top
F1 testen ifølge Tom K

Eftersom Williams/BMW’s testkører, Jörg Muller, var optaget af AMLS på Charlotte banen i USA, ringede Sir Frank Williams til Tom Kristensen, da der skulle testes Michelin dæk.
Ifølge Tom selv forløb testen perfekt og Michelin var yderst tilfreds med Tom hurtige omgangs tider.
De fik også svar på stort set hele deres testprogram, som bl.a. indebar konstruktioner, compounds, mønster, dæktryk og temperaturer.
Vejret var godt og konstant i de første tre dage, men 4. dag begyndte det at regne, det betød så at Tom også fik testet regndækkene.

Tom K har tidligere udtalt, at han er rigtig tilfreds med de klasser, han kører, men siger dog til Formel-1.dk: "Jeg har et meget travlt program for år 2000 i perfekte biler (Audi og Honda) - men hvis Sir Frank Williams og Michelin spørger igen, vil jeg naturligvis se, om det kan passe ind i mit program".

MEL  


Hop til top
Alesi håber på bedre tider

Jean Alesi ser frem til at få sin Prost-racer igennem en hel løbsdistance. Franskmanden er kommet til et team der er i krise - hvordan ser han på fremtiden og ikke mindst: hvad var hans holdning til de begivenheder der fandt sted på Interlagos under den kaotiske kvalifikation, hvor Alesi var indblandet. Dette har han overfor Sportal besvaret.

Der var godt nok problemer i kvalifikationen men skuffelsen over at have været udgået tidligt i det brasilianske grand prix var større. "Det var ikke så svært da jeg ved hvordan det er i motorløb - alt kan ske," siger han om de mange afbrydelser og problemer der opstod. "Når man stopper og løbet er slut - så er effekten større. Det er noget af det mest skuffende," siger Alesi.

På trods af problemerne har han ikke mistet motivationen. "Det er hårdt, men jeg har været med i Formel 1 i 10 år, så jeg er vant til at det går godt og dårligt," siger Jean Alesi og peger på at den egentlige motivation er glæden ved at køre race.

Franskmanden, der kun har vundet en sejr i Formel 1, tager afstand fra løbsarrangørernes mening om at uheldene med de nedfaldne reklamer blot var bagateller da de vejede få gram. "Det er ikke et spørgsmål om vægten - det er et spørgsmål om hvor skarpt det er og hvordan det falder. Hvis det falder lige ned kan det være som en kniv, og det kan være meget farligt," siger Alesi der kørte ind i et af de nedfaldne bannere på vej mod Senna-S'et.

Nu må Alesi se fremad og håbe på en mere holdbar racer - som han selv forventer bliver mulig at køre i på Silverstone. "Fordi vi har holdbarhedsproblemer i øjeblikket kæmper vi lidt og håber på bedre tider."

Klik herEksternt link for at læse hele interviewet.

BB  


Hop til top
Jaguar interesseret i Coulthard

Jaguar teamet er interesseret i at få David Coulthard på lønningslisten, som afløser for Johnny Herbert. Det er forventet at JH stopper med at køre F1 efter denne sæson.
DC selv vil gerne forsætte hos McLaren, men McLaren vil nok ikke forsætte samarbejdet med DC, hvis han ikke bliver verdensmester. Så det er mest sandsynligt at der kommer en ny kører i McLaren teamet.

Mika Hakkinen's kontrakt udløber også når denne sæson er færdig, men MH forsætter nok hos McLaren, da man forventer at Michael Schumacher forsætter hos Ferrari.

BKP  


Hop til top
Frentzen i klub-100

Endnu en kører bliver en del af klub-100 i Formel 1, når San Marinos grand prix køres på søndag. Heinz-Harald Frentzen, der debuterede i 1994 for Sauber har haft en karriere i Formel 1 hvor det er gået op og ned - en stor nedtur i årene hos Williams og så sidste års sensationelle kørsel hvor det blev til en 3. plads i VM, for en kører der var tæt på at blive stemplet som færdig og som var millimeter fra at tage til USA for at forsætte karrieren.

Nu kan Frentzen se tilbage på de begivenheder der har været. Selvfølgelig kommer der minder frem om den sorte weekend i 1994. På trods af dette har Frentzen dog gode minder - det den bane han vandt sin første sejr på, i øvrigt den eneste mens han kørte for det ellers suveræne Williams-team.

Nu hedder teamet Jordan - og efter sidste års succes er der forventning om noget mere, men indtil videre har det ikke givet den store succes. Nu gælder det om at slå McLaren og de førende i VM, Ferrari. I Melbourne var der tekniske problemet - hvad der først var en fejl i gearkassen blev senere lokaliseret som en hydraulikfejl.

"Jeg ser frem til løbet," siger Frentzen der håber på mere held end der var sidste år. "Jeg var uheldig sidste år da jeg spandt af i den olie som Eddie Irvine havde spildt. I år håber jeg at være mere heldig og kunne fejre mit 100. løb med point, eller bedre - en podieplads," siger tyskeren der inden løbet har været 'skuespiller' til en reklamefilm for Deutsche Post, der er en af Jordans hovedsponsorer.

BB  


Hop til top
Tysker-Trulli?

Jarno Trulli har fået en god start på sæsonen for Jordan og italieneren der skiftede fra Prost til teamet lige under de bedste, er glad. "Jeg er meget glad for den måde sæsonen går," siger Trulli der er faldet godt til i teamet med mekanikere, ingeniører og ikke mindst holdkammeraten, Frentzen.

Forud for løbet på Imola kunne det tænkes at han ser det som et hjemmebaneløb - men sådan forholder det sig ikke. "Det sjove ved det er at jeg ikke har kørt meget i Italien. Jeg har mere kørt i Tyskland - så man kan vist mere sige at Hockenheim og Nüburgring er mine hjemmebaneløb," siger Trulli der har været tysk Formel 3-mester. Han nævner også Silverstone, eftersom det er Jordans testbane.

Der har i det hele taget været flere problemer med at bestemme Trullis sande nationalitet. "Da jeg kom ind i Formel 1 vidste folk ikke hvem jeg var da Jarno er et finsk navn og jeg havde kørt i Tyskland," siger Trulli der altså fortsat er italiener.

BB  


Hop til top
Benetton den store taber?

David Coulthard vil i dag få at vide om han har vundet sin appelsag. DC blev diskvalificeret efter løbet i Brasilien.
Hvis DC får sine point tilbage, så vil DC dele anden pladsen sammen med andre kører, og Fisichella vil ikke være alene på anden pladsen.

Hvis DC og McLaren skulle få ret ved appeldomstolen, så stå Benetton som den store taber i denne appelsag. De vil ryge fra en anden plads til en fjerde, efter Jordan og BMW Williams, så vil de begge have 7 point hver.
Så hvis DC og McLaren skulle få ret, så må Benetton yde en eksta indsats ved weekendens San Marino grand prix.
Fisichella udtaler før weekendens løb "Raceren er blevet bedre. Iøjeblikket arbejder vi på at finde et godt set-up."

BKP  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk