Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
5.4.2001
 Arrows tester på Magny Cours
 Coulthard blev ude - og vandt!
 Lauda kritisk overfor Barrichello
 Verstappen uddyber uheldet
 Ferrari tester TC
 
1.4.2001
 Coulthard-sejr i spektakulært løb
 Montoya ærgrer sig
 Ralfs andenplads godkendt
 

Hop til top5.4.2001

Arrows tester på Magny Cours

Orange Arrows teamet deltog i testen på Magny Cours onsdag og torsdag. Både Jos Verstappen og Johnny Herbert deltog i arbejdet, der primært drejede sig om udvikling og forbedring af elektronik og software. Da vejrforholdene var meget omskiftelige, fik teamet mulighed for både at teste med intermediate- og regnvejrsdæk. Verstappen testede også ophænget på A22’eren.

Jos Verstappen fik kørt 54 omgange om onsdagen, hvor han sluttede som 5. hurtigste mand. Johnny Herbert startede torsdagen på intermediate dæk, og koncentrerede sig om at teste elektronik og software i prototypen, A21. Herbert kunne nyde godt af en bane der i løbet af dagen tørrede helt, og da banen var tilstrækkeligt tør, satte Herbert sig i A22’eren, hvor det sidste arbejde med de elektriske systemer blev udført. Dette ændrede radikalt på omgangstiderne, som det fremgår af testresultaterne.

På trods af enkelte elektriske problemer, fortsatte testen af A22 og A21 chassiserne resten af dagen. Testen fik dog en brat afslutning, da Herbert måtte slutte arbejdet i sandkassen, efter en mindre afkørsel. Johnny Herbert sluttede sin dag på Magny Cours som 3. hurtigste kører, efter at have tilbagelagt 74 omgange på den franske bane.

Arrows leder af testen, Ken Page, var dog tilfreds med udbyttet af testen. ”Jeg synes, generelt set, at vi havde en god dag i dag. Vi formåede at tilføje bilen flere miles, og bortset fra nogle enkelte småproblemer, havde vi en meget produktiv dag. Vi kan være glade for fremskridtet og ser frem til at fortsætte i morgen.”

Tider fra onsdagens test:
Plac.KørerBil/TeamTidOmgange
1.Jean AlesiProst Acer1:23:70956
2Kimi RaikonnenSauber Petronas1:23:71465
3.Juan Pablo MontoyaBMW WilliamsF11:25:01184
4.Marc GeneBMW WilliamsF11:26:17990
5.Jos VerstappenOrangeArrows Asiatech1:27:52054

Tider fra torsdagens test:
Plac.KørerBil/TeamTidOmgange
1.Marc GeneBMW WilliamsF11:15:96988
2.Kimi RaikkonenSauber Petronas 1:16:64746
3.Johnny HerbertOrangeArrows Asiatech1:16:76674
4.Gaston MazzacaneProst Acer 1:17:73947

RS  


Hop til top
Coulthard blev ude - og vandt!

David Coulthard tog sin 10. sejr i 110 løb lange karriere i det brasilianske GP efter en duel med Michael Schumacher, men først efter den ledende Montoya udgik på 39.omgang. Coulthard har ros til Montoya og Williams og til beslutningen om at satse på de ’sikre’ intermediates ved pitstoppet.

Da det begyndte at regne, gik Michael Schumacher i pit, mens Coulthard ventede endnu en omgang: "Vi ville være helt sikre på hvad, der skete med vejrforholdene. Teamet ventede på at fortæller mig vejrudsigterne, og da jeg kom forbi pitten, kom de igennem og sagde: 'Vi tror, der kommer regn om ti minutter'. Så jeg sagde: 'Lad os vente en omgang'. Det gjorde vi, og Michael vandt tydeligvis tid på den omgang, men da jeg kom, fungerede bilen fint, og jeg var i stand til at få det bedste ud af bilen."

Montoya har været det store samtaleemne siden løbet, og også Coulthard giver sit besyv med. "Han var jo i god form. Jeg vil tro, at han havde sin bil sat op til tørvejr," siger skotten, hvis egen bil var sat op til regnvejr. Derfor kunne han ikke rigtig sammenligne de to, men han tror på, at Williams er reel konkurrent om titlen. "Jeg ved ikke hvem af os, der ville have klaret sig bedst, hvis jeg havde gjort det samme (dvs. valgt tørvejrssetup, red.), men de har en stærk pakke og eftersom de har meget fart, en velfungerende bil og så videre, kommer vi ud i en virkelig kamp om mesterskabet."
CBA  


Hop til top
Lauda kritisk overfor Barrichello

Endnu en gang var Rubens Barrichello indblandet i en tvivlsom ulykke på de første omgange, og i det brasilianske GP var det således Ralf Schumacher, det gik ud over. Den nye vane har skaffet Barrichello en del problemer, og blandt de mest rabiate kritikere findes Niki Lauda, der som bekendt altid er klar til kommentere situationen. Der er ingen undskyldning for Barrichellos kørsel, mener Lauda, der ville have udelukket brasilianeren for de to kommende løb: "Den slags ulykker kan være uheld, men når den slags ting sker så ofte, burde man fortælle ham (Barrichello, red.): 'Du er udelukket fra de næste to løb. Tag og tænk lidt over det.'"

"Den slags opførsel er farlig for tilskuerne og en lignende hændelse kunne have alvorlige konsekvenser for det almindelige publikum," siger Lauda og hentyder til, at de tragisk ulykker i Melbourne og på Monza sidste år ikke gjorde noget positivt for Formel 1-sportens omdømme.

Både Barrichello og Schumacher fik advarsler fra FIA efter løbet, og især Barrichello vil være under skarp observation. Desuden var hans løb ovre, da Ferrari’en ikke slap uskadt fra sammenstødet, så mon ikke Barrichello har lært lektien denne gang?
CBA  


Hop til top
Verstappen uddyber uheldet

Juan Pablo Montoyas løb endte alt for tidligt på 39. omgang efter et sammenstød med Jos Verstappen. En skuffet Patrick Head var hurtigt ude og forlange en undskyldning af Verstappen. Undskyldningen faldt da også prompte, men efter a have undersøgt sagen nærmere er Arrows-køreren nu ikke længere sikker på om den undskyldning var nødvendig.

"Vi undersøgte dataene, og det er tydeligt, at jeg bremsede med en hastighed 65 km/t langsommere end normalt og omkring 40-45 meter tidligere, og jeg ramte ham alligevel," fortæller Verstappen, der har fået talt ud med Montoya om episoden. Colombianeren bærer ikke nag. "Jeg har talt med ham, og han sagde at det var en uoverlagt ulykke, og at der ikke var noget vi kunne gøre ved det. Jeg har sagt undskyld til ham, men det behøvede jeg egentlig ikke. Jeg kunne ikke gøre for det."

Ikke alle var dog enige med Verstappen. Hollænderen blev efter løbet i dømt en bøde på $15,000 for sin 'voldsomme' kørsel. Arrows-teamet overvejede at appellere til FIA or få bøden omstødt, men nu har de besluttet at lade sagen bag sig.
CBA  


Hop til top
Ferrari tester TC

Det er helt sikkert ikke nogen nyhed, men testen af det nye system er blevet intensiveret i den seneste tid. I denne uge lægger Fiorano banen asfalt til.

Ved den forrige test i Barcelona havde Ferrari problemer med den ene af bilerne, grundet nogle elektriske problemer. Man har fra Ferrari mere eller mindre indrømmet, at det var en del af det nye elektriske system til tracktion controllen, der forårsagede problemer med motoren.

Alt i mens teamet har været i Brasilien, har teknikerne hjemme i Mugello arbejdet videre med færdiggørelsen af systemet. I denne uge har Luca Badoer så været i gang med test af systemet. I dag forventes det at Michael Schumacher også tager det i testen. I hvert fald er det sikkert at han vil teste fredag og lørdag.

Luca Badoers bedste tid på Fiorano i går var 1:00.256. Udover at teste tracktion control, er man også i gang med forberedelserne til påskens Grand Prix på Imola.

PDL  


 

Hop til top1.4.2001

Coulthard-sejr i spektakulært løb

Det brasilianske grand prix blev enden for Schumachers regeringstid som sejrherre. David Coulthard sikrede sig en af karrierens største sejre, da han overlevede regnvejr og sammenstød, for at tage McLarens første sejr i 2001. Men løbet markerede også andre, og ikke helt uvæsentlige forskydninger i magtbalancen i Formel 1.

Den store broderduel blev i stedet vendt til et stort Montoya-show. Der var i det hele taget meget stort kaos omkring starten. Rubens Barrichello parkerede sin racer ude på banen på vej mod grid'en, og måtte i hast hoppe over i reserveraceren. Men der var mere drama, da Mika Hakkinen stallede sin racer på grid'en, og så var han ellers ude af løbet, mens Ralf ikke kom ind i den ventede broderduel. Safety-car'en blev sendt på banen, og da starten igen blev givet fri fik Montoya en rigtig god start og tog kampen op mod Michael Schumacher – og han var hård nok til at holde på. Schumacher fik et skub og måtte udenfor banen. Men der var mere Williams/Ferrari konfrontation – Ralf Schumacher og Rubens Barrichello rammer hinanden. Barrichello må parkere sin ødelagte racer, mens Ralf Schumacher må hjem i pit for at få raceren repareret – alt imens Montoya kører sit eget løb. Schumacher hænger på, men BMW-motoren er så kraftig at der ikke er nogen vej udenom.

Verstappens hjerneblødning!

Michael Schumacher indikerede at han er på en to-stop strategi, mens det skulle vise sig at Coulthard og Montoya kørte efter blot ét stop. Montoya blev længe ude, så længe at han havde alle kort på hånden til at være i føring. Men Jos Verstappen ville det anderledes. Da Montoya har overhalet hollænderen i Arrows-raceren, trækker han ind for at tage linien, og der er plads nok. Men af en eller anden grund banker Verstappen op bag den førende Montoya. Et rigtig bittert uheld, da det ville have været ganske interessant at se hvad Montoya kan! En ting er dog sikkert! Formel 1 har fået en ny stor stjerne! Ham kommer vi til at se meget mere til i fremtiden! Samtidig har vi også fået et klart signal – Williams er tilbage!

Og så kom regnen
Og som i Malaysia, så kom regnen. Nye muligheder og en ny vinkel på løbet. Michael Schumacher gik ind fra andenpladsen til et pitstop og fik intermediate på, mens Coulthard blev på banen yderligere en omgang. Det viste sig i første omgang at være en forkert beslutning, men skotten koblede sig meget hurtigt på tyskerens Ferrari. Schumacher blev overhalet af skotten – og så endda i regnvejr! Den store regnmester blev slået – også på våd bane. Et ganske specielt løb for tyskeren der måtte strække våben. Endnu mere paradoksalt var det at se tyskeren tabe terræn til Coulthard, og endda at han også var to gange af banen, hvorefter den forsvarende verdensmester tabte skotten af syne.

Banen begyndte at tørre op, og Coulthard blev på intet tidspunkt presset, men fik lov at køre solokørsel. I takt med at regnen kom og forskellige uheld og mekaniske problemer, blev det et noget aparte resultat. Nick Heidfeld på tredjepladsen –et fornemt resultat for Sauber-teamet. Det er tyskerens første podieplacering, men tredjepladsen var på bekostning af landsmanden Heinz-Harald Frentzen der fik tekniske problemer i slutfasen af løbet. Sidst i løbet var der en interessant Honda-duel – Trulli kæmpende mod Panis. I det hele taget har Olivier Panis vist sig at være rigtig godt kørende, og han må give teamets førstekører stof til eftertanke! Panis tager fornemt 4. pladsen fra Trulli der bliver nummer 5. Det sidste point går til Giancarlo Fisichella der reddede sig gennem løbet, og overhalede Jean Alesi for den sidste pointgivende placering.

Michael Schumacher er stadig i front i VM med 26 point, mens Coulthard med sejren kom op på 20 point og ligner en reel udfordrer til tyskeren. Som løbet udformede sig har vi også fået konstateret at Williams er rigtig godt med igen. Williams har dog stadig kun to point i VM,
BB  


Hop til top
Montoya ærgrer sig

Juan Pablo Montoya ærgrer sig gul og grøn over at have sat sin racer af under kvalifikationen på Interlagos – det kunne have været blevet til meget mere end en 4. plads.

Colombianeren var i hvert fald flyvende under den sidste træning forud for kvalifikationen, og han var da også på vej til at sætte en rigtig god tid, da han i udgangen af 'Mergulho'-svinget satser lidt for meget, hvorefter han mister raceren og ryger ud i gruset. "Hvis jeg ikke havde kørt af banen, så kunne jeg have sat pole," siger Montoya. Han må dog selv tage skylden. "Jeg kørte af fordi jeg lavede en meget stor fejl," indrømmer han. På TV var man slet ikke i tvivl om at colombianeren kører meget aggressivt, men det er en kørerstil der indtil videre har givet et par smadrede racere.

Montoya ville nemlig ikke lette foden fra speederen, men holdt på – det viste sig dog at være en fejl der kostede. "På den omgang hvor jeg kørte af, er jeg sikker på at jeg ville have sat det der ville blive næstbedste tid, men jeg løfte ikke foden fra speederen i sving 11. Der er et fald, og raceren ramte på over bagenden og gled fra mig. Der er ingen undskyldning," siger Montoya der i stedet måtte se holdkammeraten holde i forreste række.
BB  


Hop til top
Ralfs andenplads godkendt

Ralf Schumacher kunne ikke være helt sikker på at han ville få en plads i den forreste række. Efter en inspektion af Williams-raceren, blev der rejst tvivl om lovligheden af den anvendte benzin.

Dermed ville den historiske forreste række blive brudt, men efter fem timers votering og analyser, fandt løbsledelsen frem til at den anvendte benzin var i orden. Men det holdt hårdt for tyskeren!
BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk