Jos Verstappen fik kørt 54 omgange om onsdagen, hvor han sluttede som 5. hurtigste mand. Johnny Herbert startede torsdagen på intermediate dæk, og koncentrerede sig om at teste elektronik og software i prototypen, A21. Herbert kunne nyde godt af en bane der i løbet af dagen tørrede helt, og da banen var tilstrækkeligt tør, satte Herbert sig i A22’eren, hvor det sidste arbejde med de elektriske systemer blev udført. Dette ændrede radikalt på omgangstiderne, som det fremgår af testresultaterne.
På trods af enkelte elektriske problemer, fortsatte testen af A22 og A21 chassiserne resten af dagen. Testen fik dog en brat afslutning, da Herbert måtte slutte arbejdet i sandkassen, efter en mindre afkørsel. Johnny Herbert sluttede sin dag på Magny Cours som 3. hurtigste kører, efter at have tilbagelagt 74 omgange på den franske bane.
Arrows leder af testen, Ken Page, var dog tilfreds med udbyttet af testen. ”Jeg synes, generelt set, at vi havde en god dag i dag. Vi formåede at tilføje bilen flere miles, og bortset fra nogle enkelte småproblemer, havde vi en meget produktiv dag. Vi kan være glade for fremskridtet og ser frem til at fortsætte i morgen.”
Tider fra onsdagens test: | ||||
Plac. | Kører | Bil/Team | Tid | Omgange |
1. | Jean Alesi | Prost Acer | 1:23:709 | 56 |
2 | Kimi Raikonnen | Sauber Petronas | 1:23:714 | 65 |
3. | Juan Pablo Montoya | BMW WilliamsF1 | 1:25:011 | 84 |
4. | Marc Gene | BMW WilliamsF1 | 1:26:179 | 90 |
5. | Jos Verstappen | OrangeArrows Asiatech | 1:27:520 | 54 |
Tider fra torsdagens test: | ||||
Plac. | Kører | Bil/Team | Tid | Omgange |
1. | Marc Gene | BMW WilliamsF1 | 1:15:969 | 88 |
2. | Kimi Raikkonen | Sauber Petronas | 1:16:647 | 46 |
3. | Johnny Herbert | OrangeArrows Asiatech | 1:16:766 | 74 |
4. | Gaston Mazzacane | Prost Acer | 1:17:739 | 47 |
Ved den forrige test i Barcelona havde Ferrari problemer med den ene af bilerne, grundet nogle elektriske problemer. Man har fra Ferrari mere eller mindre indrømmet, at det var en del af det nye elektriske system til tracktion controllen, der forårsagede problemer med motoren.
Alt i mens teamet har været i Brasilien, har teknikerne hjemme i Mugello arbejdet videre med færdiggørelsen af systemet. I denne uge har Luca Badoer så været i gang med test af systemet. I dag forventes det at Michael Schumacher også tager det i testen. I hvert fald er det sikkert at han vil teste fredag og lørdag.
Luca Badoers bedste tid på Fiorano i går var 1:00.256. Udover at teste tracktion control, er man også i gang med forberedelserne til påskens Grand Prix på Imola.