Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
5.4.2002
 Rubens får den nye F2002
 Vi troede at Schumacher punkterede
 
4.4.2002
 McLaren ikke bange for Renault
 Michael Schumacher i tvivl da han kom i mål
 

Hop til top5.4.2002

Rubens får den nye F2002

Måske får Rubens Barrichello chancen for at køre i den nye F2002 model ved det kommende San Marino Grand Prix på Imola.

I Brasilien fik Michael Schumacher fornøjelsen af køre i F2002 og nu kan det være at Rubens Barrichello også får den nye model. Ferrari har godt nok ikke meddelt det officielt endnu, men lader en lille fugl synge om det på deres officielle hjemmeside.

Citat:
"Teamet returnerer nu til Italien for at forberede F2002'eren til både Michael Schumacher og Rubens Barrichello til det næste GP på Imola."

Montezemolo skulle angiveligt at have ringet til Brasilien lige efter GP'et for at snakke med Barrichello. De skulle ifølge hjemmesiden have haft en lang snak hvor Montezemolo roste Barrichello for hans flotte, men kortvarige indsats i løbet. Hjemmesiden antyder at under den private snak skulle Barrichello også af Montezemolo være blevet lovet at han får den nye F2002. Ferrari selv har endnu været meget tilbageholdende med oplysninger om dette.

Noget helt andet i det spil er, at Ferrari snart er nødt til at få begge biler i mål i pointene, ellers render Williams-BMW eller måske et andet team med konstruktørernes VM-titel. Denne titel står øverst på ønskesedlen hos alle teams.

PDL  


Hop til top
Vi troede at Schumacher punkterede

Ross Brawn har indrømmet at han havde hjertet oppe i halsen da Montoya ramte Michael Schumachers bil efter starten i Brasilien.

Efter Senna svingkombinationen på Interlagos banen blev Michael Schumacher ramt bagfra af Montoya i et forsøg på at overhale tyskeren. Ross Brawn har indrømmet at han var meget bekymret for om det venstre baghjul var punkteret.

Ross Brawn:
"Vi var meget bekymrede for om Montoya skulle have punkteret et af baghjulene på Michael Schumachers bil. Han ramte ham ret hårdt, men heldigvis var det ikke tilfældet. Michael kørte et rigtigt flot løb, specielt var de sidste 20 omgange fantastiske. De nye dæk klarede det rigtig flot. Mange har sikkert tænkt at vi ville vælge en anden strategi end vi gjorde. Men det gik godt. Det var et hårdt løb, men alt gik godt."

Ferrari valgte at lade Michael Schumacher køre på en ét stops strategi. Bridgestones tekniske chef, Hisao Suganuma, var også yderst tilfreds.
"Ét stops strategien var en teambeslutning. Men det at de tør gøre det viser at vore dæk har en stor kapacitet. Kikker man på Michael Schumachers omgangstider, viser det sig at de nye dæk som vi havde taget med, har været medvirkende til de meget konstante omgangstider som han kørte på, specielt i de meget varme omgivelser. Men på den anden side set så er Williams meget tæt på, heldigvis er der plads til endnu mere udvikling for vor del."

PDL  


 

Hop til top4.4.2002

McLaren ikke bange for Renault

Renault har fået en del mere fart i deres biler siden sidste sæson, men det bekymrer ikke folkene hos McLaren. Men man har et ekstra øje på Renault.

Renault har imponeret positivt i år. Allerede nu kan man på pointlisten se at de faktisk kun er 2 points bagefter et af de store teams. McLaren har det beskedne forspring på 2 points til Renault efter 3 GP'er. Jenson Button er kommet ind på 4 pladsen to gange i år og det giver ham flere points end David Coulthard og Kimi Räikkönen der begge har scoret en 3 plads hver. Nu er spørgsmålet så hvordan Ron Dennis ser den nye trussel fra Renault.

Ron Dennis:
"Jeg synes at de har udført et flot stykke arbejde, de har lavet bedre starter end vi har. Det er sådan i Formel 1 i øjeblikket at du også skal have et overskud til sidst får at komme forbi. Det er ikke så let som det ser ud til."


McLaren frygter ikke Renault selv om de bed fra sig på Interlagos
(Foto: Renault F1)

Spørger man Ron Dennis direkte om han ser Renault som en trussel, svarer han at det tvivler han på at de vil være.

PDL  


Hop til top
Michael Schumacher i tvivl da han kom i mål

Ved søndagens GP i Brasilien fik vinderen ikke det ternede flag. Der gik en rum tid inden Pele fandt ud af at løbet faktisk var færdigt.

Da Michael Schumacher kom i mål som vinder af det brasilianske Grand Prix i søndags, fik han ikke det ternede flag. Der gik faktisk lang tid inden Pele fandt ud af at løbet faktisk var færdigt inden han begyndte at vinke med flaget. Da Michael Schumacher kørte over målstregen var han faktisk lidt forvirret over det manglende ternede flag.

Michael Schumacher:
"Jeg må sige at jeg var en hel del forvirret. Jeg havde løftet min næve op i luften, men jeg måtte også være lidt forsigtig fordi Ralf lå lige bagved mig. Jeg kikkede op men der var ikke noget ternet flag, og jeg undrede mig over i et kort øjeblik om der måske var endnu en omgang."

Nogle få omgange før løbet sluttede blev det annonceret at Pele skulle vinke løbet af med det ternede flag. Da han kom op på podiet hvor flagmanden normalt vinker løbet af, virkede det til at Pele totalt havde mistet fornemmelsen for hvor mange omgange der var tilbage af løbet. Det var først senere at han blev bekendt med situationen da officials gjorde ham opmærksom på situationen.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk