Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
6.4.2000
 Statistikken siger...
 Udfordrende weekend for Benetton
 Salo på kant med loven
 Appel sagen - udtalelser og reaktioner
 Toyota søger kørere
 Prost og Daimler-Chrysler?
 Irvine lever livet
 Ferrari nyheder - torsdag
 
5.4.2000
 Ferrari nyt - Onsdag
 Reducering af de europæiske GP løb
 Michael Schumacher håber på udfordring
 McLaren skuffet
 

Hop til top6.4.2000

Statistikken siger...

...utrolig meget! Formel 1 og motorsport i det hele taget er ikke særlig nøjeregnende med statistik... Alligevel har vi dykket ned i de sidste 5 års resultater - og har fundet ud af at det er sjældent at løbsvinderen bliver verdensmester når året er omme...

- Mika Hakkinen har senest gennemført løbet i 1997 - på en 6. plads.
- Sidste gang McLaren gennemførte løbet med begge racere var i 1995.
- Michael Schumacher har gennemført de sidste fire år.
- Siden 1993 har Michael Schumacher altid været blandt de tre første i kvalifikationen.
- Ralf Schumacher har aldrig fået point på Imola.
- Jean Alesi har de seneste fem år altid været i pointene.
- Jordan har gennemført de seneste fem løb på Imola - men kun med én racer.
- Mika Salo har gennemført de seneste tre år.
- Indenfor de seneste fem år er det kun David Coulthard der har omsat pole position til sejr.
- Blandt de sidste fem sejrherrer på Imola er det kun Damon Hill der senere kunne krones som verdensmester i samme år...

Brug det - eller lad være - statistik er noget underligt noget!

BB  


Hop til top
Udfordrende weekend for Benetton

Der kommer mange udfordringer til kørerne i det kommende San Marino grand prix. Benetton, og især Giancarlo Fisichella har fået en god start på sæsonen 2000. Nu vender teamet tilbage til Europa. "Imola er en klassisk europæisk bane og Benetton-teamet begyndte forberedelserne så snart de kom tilbage fra Brasilien," siger Pat Symonds der er teknisk leder.

Benetton kommer til Imola uden større ændringer, andet et par småjusteringer. En af de særlige udfordringer bliver at finde den rigtige strategi, samt den rolle som vejret kan spille. "Strategien på Imola ligger tæt mellem et eller to stop, og det er forventet at der kommer et mix af strategier blandt teams'ene," siger Symonds der også på peger på vejret som en faktor, "fordi det denne gang er forår er det meget normalt at mindst en af dagene bliver ramt af regn," som han udtrykker det.

Wurz har ikke haft den store succes i år - måske kommer det nu?
Foto: Allsport

Teamet har som optakt til løbet især arbejdet med at løse de problemer der har været med koblingen, og som har medført at teamet har haft problemer med at lave ordentlige starter. Derfor testede teamet starter på Santa Pod og det har ifølge Wurz været aldeles tilfredsstillende.

BB  


Hop til top
Salo på kant med loven

Mika Salo, der har flere vilde episoder bag sig, har nu været på kant med loven, da han sidste vinter påkørte en parkeringsvagt i Finland.

Ifølge vagten var Salo, der kørte en Audi, helt bevidst om sin handling og at han med vilje påkørte ham. Politiet undersøgte sagen, men har valgt ikke at rejse tiltale om voldelig opførsel...

Salo mener selv at vagten lyver og at man kun forsøger at udnytte ham!

BB  


Hop til top
Appel sagen - udtalelser og reaktioner

Schumachers reaktion på appel afgørelsen.:
Michael Schumacher var glad for afgørelsen på McLarens appel. Han er nu 20 point foran begge McLarens kører, og 14 point foran holdkammerat Rubens Barrichello.

MS indrømmer at han er overrasket over de "drillenisser" der bliver ved med at jagte McLaren, men det beviser samtidig hvoe stærk F1-2000 er, både i styrke og pålidelighed.
Trods det store forspring i mesterskabet, appellere MS til alle Ferrari fans om at slå koldt vand i blodet, og tage det roligt, det er en lang sæson, og der kan ske mange ting endnu.

David Coulthard's diskvalifikation fra det BGP, gjore Jenson Button den yngste formel-1 kører der har scoret point.
David Coulthard's diskvalifikation forfremmede Jenson Button fra en syvende plads til en sjette, og det gav altså Jenson Button 1 point.

JB's kommentar til DC's diskvalifikation var "Selvfølig er det 1 point, men det var ikke den måde jeg ville score mit første VM point på. Jeg er glad for pointet på teamets vejne, men jeg vil ikke tage nogle personlig hyldest for det.
Jeg syntes det er synd for DC."

I samme åndedrag sige JB også,at ikke kan se nogle grunde for,at han ikke skulle få nogle flere point i år. Hans er topmotiveret til weekendes løb, og at han føler sig godt tilpas i teamet og bilen.

BKP  


Hop til top
Toyota søger kørere

Ifølge rygter er Toyota i gang med at finde kørere til deres F1 team. Og ifølge Autosport er skotten Allan McNish blevet kontaktet med henblik på nogle testkørsler. Den tidligere Le Mans vinder skulle ifølge Autosport, være hidkaldt af Toyota for at teste i en hybridbil. Det er en meget modificeret udgave af deres GT1 racer, som er udstyret med dele som skal testes, og måske bruges i deres kommende F1 racer.

Allan McNish har tidligere været testkører for Lola, McLaren og Benetton. Hans første tur i en F1 bil var tilbage i 1989, og har siden prøvet at køre i F1 biler hvert år. Men det er dog ikke blevet til nogen karriere i F1 endnu. Det siges, at McNish har en option med mulighed for at køre for Toyota, når de indtræder i F1 i 2002.

Den nuværende Audi-kører siger selv, at han har været i kontakt med Toyota, fordi han ved at de skal i F1. "Jeg har allerede testet for dem for et stykke tid siden, mest fordi de ikke kunne få andre til det på det tidspunkt. Men ellers er der ikke sket noget siden."

Rygterne er ikke blevet kommenteret af Toyota, og McNish har hverken be- eller afkræftet disse rygter. De kan være opstået, fordi McNish sidste år kørte for Toyota i Le Mans og skulle have kørt i år, hvis ikke Toyota havde trukket sig ud, bl.a. på grund af deres beslutning om at involvere sig i F1.

PDL  


Hop til top
Prost og Daimler-Chrysler?

Det franske team Prost Grand Prix forhandler i øjeblikket med Daimler-Chrysler (Mercedes Benz) om en mulig motor kontrakt til næste sæson. Intet er dog afgjort endnu, og Alain Prost udtaler da også: "Mercedes er bare en af de muligheder vi har til næste sæson" og han tilføjer "Vi forhandler også med Renault og flere andre leverandører".

Alain Prost er efter eget udsagn villig til at afstå en del at teamet, hvis det kan tiltrække den rigtige motorleverandør.

Skule det nu blive Mercedes der kommer til at levere motore til Prost teamet, så regnes det for helt sikkert at de vil blive "omdøbt" til Chrysler. Dels af hensyn til McLaren-Mercedes teamet og dels for at styrke både Daimler-Chrysler og Formel 1 i USA.

Prost teamets kontrakt med Peugeot som motorleverandør udløber med udgangen af denne sæson, og sandsynligheden for at teamet fortsætter med Peugeot er minimal, og der går ikke mange dage imellem at Prost teamet beklager sig over Peugeots motorer, som både virker ustabile og som mangler hestekræfter i forholdt til resten af Formel 1 feltet.

Samarbejdet mellem Prost og Peugeot er ved at løbe ud i sandet
Foto: Allsport

Tilsvarende så har Peugeot også beklaget sig over Prost teamet, og det har heller ikke medvirket til at fremme samarbejdet. Hvis samarbejdet med Prost stopper, så forventes det at Peugeot helt trækker sig ud af Formel 1 spoten.

Hvorom alting er, så brister den franske drøm om et rent fransk team i Formel 1, hvis forhandlingerne med Mercedes går i orden. Og med Nick Heidfelt, der har stærke forbindelser til Mercedes, i teamet så står Prost godt rustet i forhandlingerne.

AN  


Hop til top
Irvine lever livet

Jaguar kører Eddie Irvine, vil ankomme med stil til weekendens løb på Imola. EI vil ankomme i sin luksus lystyacht, og vil ligge forankret ud for den italienske del af adriaterhavets kyst.
EI udtaler "Efter de mange og lange flyveture, man allerede har taget, bare for at køre de 2 første løb i sæsonen, så bliver det dejligt at bare bo på yachten, og det at man kan tage sin egen bil ind til banen, bliver også dejlig afveksling."

"De sidste par gange jeg har kørt her, så har jeg kørt for et "lille," lokalt team." jokede EI med et smil på læben.

"Det bliver lidt af en special weekend for mig, jeg kørte jo 4 år for det "lille" lokale team, så jeg levede jo en del af mit liv her i Italian." afslutter EI

EI har endnu ikke fået nogle point i år, og håber at det vil sket på hans "gamle" hjemmebane, men ved det bliver meget svært.

Foto: Allsport

BKP  


Hop til top
Ferrari nyheder - torsdag

Ferrari kører Michael Schumacher har ved flere lejligheder sagt, at F1-2000 er den racer han kan genvinde verdensmesterskabet i. I.flg. MS og Ferrari's egne forventninger, er det helt efter deres egne beregninger, at de skulle toppei år 2000, ikke der med sagt at det skal gå ned af bakke næste år.

MS synspunkter bliver delt med den tekniske direktør for Ferrari Ross Brawn, Som tidligere er blevet citeret for at sige " Der er ingenting ved den nye F1-2000, der for mig til at tænke, at på den og den bane vil den ikke klare sig godt, den vil klare sig godt på alle baner. Før i tiden var der et halvt dusin baner hvor vi ikke klarede os så godt, men sådan er det ikke mere. Vi er nået så langt som jeg havde forventet.Der vil være baner hvor McLaren vil være hurtigere end os, og der vil være baner hvor vi vil være hurtigst, men vi er blevet jævnbyrdig"
RB tilføjer også at, det har taget 3 år at bygge den organisation op de har nu, og man er ikke ikke helt færdig.

BKP  


 

Hop til top5.4.2000

Ferrari nyt - Onsdag

Ferraris teamchef, Jean Todt, har advaret hans team om, ikke at blive for overmodige og optimistiske, over den føring som Michael Schumacher har. Men han indrømmer at han da drømmer om en ny 1-2 sejr til kørerne. Kørerne har indtil nu puttet 26 point i kassen.

Ferrari fansene er helt oppe at køre efter de flotte resultater hidtil. Og der er ingen tvivl om, at der vil strømme masser af tifosis til Imola i weekenden.

Jean Todt prøver dog at dæmpe forventningerne: "Nu skal vi tage det roligt, vi må ikke blive for hovmodige. Det er gået godt for os, hvorimod det ikke er gået ret godt for vores største rivaler."

Teamet arbejder på nye forbedringer på bilen, specielt efter at Barrichello måtte udgå i Brasilien. "Vi har haft en god bil fra starten. Nu skal vi finde ud af at løse de småproblemer vi har opdaget, og så forsætte udviklingen af bilen. Det er det vi skal koncentrere os om, ikke den - trods alt - lille føring vi har i øjeblikket. Den kan let forsvinde igen."

Den største skuffelse Ferrari har haft indtil nu, har været at man ikke har haft en bil i første startrække endnu. Kørerne har i begge løb måttet affinde sig med pladser i anden startrække. Det har ifølge Jean Todt kun været på grund af særlige omstændigheder, at det ikke har kunnet lade sig gøre. Men han håber at det vil lykkes på Imola, han vil dog ikke spå om, hvilken placering det bliver.

Men der dog grund til at være optimistiske alligevel: "Der er en speciel atmosfære i teamet, Schumachers fantastiske form og Barrichellos professionalisme. På trods af, at han måtte udgå i Brasilien foran hans fans, blev han om aftenen, for at være med til at fejre Schumachers sejr. Jeg er sikker på, at alle omkring ham på Imola, vil tage godt imod ham."

McLaren vil være utroligt opsatte på at gøre en god figur efter at diskvalifikationen af Coulthard er blevet stadfæstet af FIA's appeludvalg. Adspurgt om FIA's endelige dom siger Jean Todt: "Nu bærer jeg en Ferrari kasket, og så vil jeg ikke tillade mig at udtale mig om andres anliggender. Jeg ville ønske, at andre ville reagere på samme måde overfor os. Det er dog ikke altid tilfældet."

PDL  


Hop til top
Reducering af de europæiske GP løb

En reducering af antallet af F1 løbene i Europa er på dagsordenen, når FIA holder møde torsdag. Det øgede antal ansøgninger om at få tildelt F1 løb, lægger et vist pres på FIA. Ansøgningerne kommer fra Kina, Sydkorea, Sydafrika og Mellemøsten. I dag har Europa 11 af de 17 løb, der køres.

Landene udenfor Europa har måske lugtet lunten, idet FIA som tidligere omtalt, har problemer på flere områder med EU. Det drejer sig om tobaksreklamer, og det drejer sig især om EU's postulat om, at FIA har en monopollignende styring af tv-rettigheder.

Under mødet skal FIA også høre på organisationen bag Brasiliens GP, som ikke havde det mest heldige forløb. Nedfaldene reklameskilte og banens tilstand er hovedpunkterne. Hvis FIA ikke er tilfreds med deres forklaringerne, så er der ifølge rygter, mulighed for at Argentina igen kommer tilbage på F1 kalenderen. Ligeledes snakkes der også om, at det Europæiske GP på Nürburgring går ud af kalenderen. Største kandidat til at erstatte dette løb, skulle være Kyalami i Sydafrika.

PDL  


Hop til top
Michael Schumacher håber på udfordring

Michael Schumacher tror, at Ferrari endelig har manet tidligere tiders rygter i jorden om, at Ferrari kun dur på en type bane. Samtidig håber han, at McLaren vil være i stand til at gennemføre løbet, så de kan få den duel alle har set frem til.

"Indtil nu har vi konkurreret på to forskellige typer baner, og begge gange har vi mere eller mindre været lige så hurtige som andre. Jeg tror, at det vil være det samme på Imola af den simple årsag, at de dage er ovre hvor Ferrari kun var hurtige på en type bane."

Selvom Mika Hakkinen er startet i forreste startrække de sidste to løb på Imola, så er han ikke kommet i mål. Det kombineret med, at Hakkinen heller ikke er kommet i mål endnu i denne sæson, får MS til at håbe på, at Hakkinen vil fuldføre denne gang, så Ferrari kan få mulighed for at vise hvor de står.

"Jeg tror, at McLaren nu har styr på deres problemer. Jeg ønsker egentlig også for Hakkinen, at han kan fuldføre på Imola. Det vil vise os mange ting om hvor vi står. Jeg spøger ikke. Jeg sagde allerede i Australien, og i Brasilien også, at det vil være godt at kunne slå Hakkinen under løb. Det faktum at McLaren har været så irritable efter vores to sejre, viser mig at de virkelig er bekymrede." udtaler Schumacher.

PDL  


Hop til top
McLaren skuffet

Ikke så underligt var McLaren meget skuffet over udfaldet af appelsagen. Teamet hævder fortsat at Coulthards racer i alle henseender levede op til reglementet forud for løbet, og at raceren blev skadet hvormed frontvingen begyndte at 'dykke'. Derfor endte han i mål med en frontvinge hvis endeplader var placeret 7 mm. (eller 2 mm.) for lavt i forhold til bundplanken i raceren der udgør referenceplanet.

Martin Whitmarsh der var i Paris for at tale McLarens sag var skuffet. "Selvfølgelig er vi skuffede med det endelige udfald, men det skal ikke få lov til at distrahere vort fokus på VM," siger Whitmarsh.

Hos Mercedes tog man det rimelig roligt. "Vi troede at vi havde chancer, men vi må acceptere denne beslutning og koncentrere os om det næste løb," siger Norbert Haug.

Manden som det ramte særlig hårdt, David Coulthard var overrasket over udfaldet. "Det var ikke det jeg havde håbet på," sagde en skuffet Coulthard. "Jeg tog til Paris og følte jeg havde en stærk sag." Han er dog sikker på at det ikke kommer til at påvirke teamet yderligere. Nu vil han i stedet se fremad. "Nu kommer vi til en bane jeg kan lide og som jeg har kørt godt på tidligere og vi ønsker at udfordre Ferrari og vise dem at vi stadig tror at vi har den bedste racer," siger han fortrøstningsfuldt om det kommende løb på Imola.

FIA afviste appellen eftersom teamet havde alle muligheder for at tage forholdsregler der kunne gøre at raceren også når den kom i mål levede op til reglementet. McLaren-raceren levede ikke op til artiklerne 3.7, 3.12.1 eller 3.12.6 i FIAs tekniske reglement for år 2000.

Blandt andet var Benetton - der ellers tidligere har været et team der forsøger at bevæge sig på grænsen af reglementet. - et af de eneste teams der hævede raceren, sådan at banen ikke kom til at slide raceren så meget at den til sidst blev ulovlig.

BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk