Pitsladder


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
7.4.1999
 Minardi-reserve fundet
 Testregler ignoreres
 Bekymring over pitindgang
 Ayrton Senna musical i Østrig
 TV-Guide for Brasilien
 
6.4.1999
 F1-løb på Brands Hatch fra 2002?
 Jacques bliver Golf-Brian
 

Hop til top7.4.1999

Minardi-reserve fundet

Det lille Minardi-team har hele tiden håbet at Luca Badoers skade ikke ville holde ham udenfor til det brasilianske grand prix, men det blev nødvendigt med en reserve. Det bliver en debutant, nemlig Prosts testkører, Stephane Sarrazin der springer til for et enkelt løb. Franskmanden var i sidste uge med til at teste for Prost-teamet, dog uden at sætte prangende tider. Minardi har været i kontakt med flere tidligere Formel 1-kørere med rutine, blandt andet Jos Verstappen der dog har afvist en aftale om et enkelt grand prix eftersom han først og fremmest er forpligtet overfor Honda. Japanerne skal nemlig teste allerede på mandag på Barcelona-banen og derfor kan der ikke presses et grand prix ind i hollænderens kalender. Minardi har bekræftet at Sarrazin overtager pladsen, og at der er tale om en vennetjeneste fra Prost som tak for hjælpen fra Prosts side. Trulli blev som bekendt hentet til Prost da Olivier Panis brækkede begge ben i 1997.
BB  


Hop til top
Testregler ignoreres

Efter at være blevet eneherskende som dækleverandør bestemte Bridgestone at alle team maksimalt må anvende 50 testdage i 1999, men de to store teams, McLaren og især Ferrari er allerede ved at have brugt deres kvote af 'frie' tests. Bridgestone skelner mellem officielle og private tests, og der har de to team efterhånden ikke flere dage tilbage - allerede inden det andet løb i 1999 bliver afholdt. Men de to team har opnået en særstatus hos Bridgestone, så der gættes på at de to team vil påberåbe sig at det er dækudvikling der udføres for at holde sig indenfor grænserne. Derfor er der større sandsynlighed for at de to team simpelthen vil være ligeglade med Bridgestones krav, idet der ikke foreligger nogen underskreven aftale om dette. Alternativt kan de andre teams i feltet blive ualmindelig utilfredse hvis de to team får frie tøjler mens de andre skal holde sig til reglerne.
BB  


Hop til top
Bekymring over pitindgang

Pitindgangen på Interlagos har givet anledning til bekymring hos de kørere som indtil nu har set banen. Banen er blevet lavet en smule om og en af ændringerne består i en revideret pitindgang. Indgangen er blevet flyttet længere ind på banen, hvilket betyder at kørerne skal sænke farten på et meget kritisk sted; midt på den hurtigste langside. Hvis en kører overser at den forreste kører bremser ned, kan det betyde et sammenstød. Et sammenstød lige inden pitten er et meget farligt sted og hvis det skulle ske, vil løbsledelsen formodentlig sende Safety-Car'en på banen. Desværre vil pitindgangen være blokeret for indgang, så denne situation kan have strategiske konsekvenser, hvis en kører tvinges til at blive på banen.
Kørerne har mulighed for at klage over banen, men der vil ikke være mulighed for at ændre på banen inden løbet på søndag.
NJ  


Hop til top
Ayrton Senna musical i Østrig

En ny musical om Ayrton Senna får præmierer den 5. august, under den Østrigske Grand Prix weekend på A1-Ring. Denne meddelelse kom frem under gårsdagens pressemøde i Wien. Musicalen vil blive opført igen fredag den 6. august.
 
Forfatteren til musicalen, Østrigeren Roland Baumgarter, har altid været en stor fan af Ayrton Senna. "Senna er blevet en myte. Han var en moderne gladiator, som også involverede sig i humanitære projekter som strakte sig langt udenfor racerbanen," udtaler Baumgartner.
 
Hele projektet koster 625.000 US$, og vil blive opført på taget af pitbygningen på A1 ring, og der vil indgå en Williams Formel 1 bil, som Ayrton Senna har kørt i.
HVJ  


Hop til top
TV-Guide for Brasilien

Så er det 5 uger siden der sidst var formel-1 på tv-programmet. Sidste gang skulle vi tidligt op og følge med i løbet fra Australien. Denne gang kommer løbet i den bedste sendetid søndag aften, og DR har da selvfølgelig valgt at flytte løbet over på DR2. Så hvis du ikke har kabel-tv eller parabol, så kan du akkurat lige nå at anskaffe det. God fornøjelse.
MBP  


 

Hop til top6.4.1999

F1-løb på Brands Hatch fra 2002?

Ejerne af Brands Hatch-banen forsøger nu at få flyttet det britiske grand prix fra den nuværende bane, Silverstone og til deres bane der tidligere har lagt asfalt til grand prix for en del år siden. Der er indgivet en officiel ansøgning om afholdelse af Formel 1-løb på Brands Hatch fra og med år 2002, og alternativt vil ejerne forsøge at købe Silverstone-banen. Det ved ejerne af Silverstone godt, og de har nu forsøgt at gøre det umuligt for andre at købe Silverstone. Samtidig er det ikke lykkedes at få forlænget aftalen med Ecclestone om afholdelse af Formel 1 - den løber indtil år 2001. Imidlertid har ejerne af Brands Hatch fået rettighederne til at afholde et britisk grand prix til et godt stykke ud i fremtiden hvis de kommer til at eje Silverstone... Så er det man spørger sig selv hvordan man kan indgå en sådan aftale! Såfremt Brands Hatch kommer til at få rettighederne til at afholde grand prix skal banen ændres markant. Den er alt for lille og smal til de nuværende standarder for Formel 1-baner.
BB  


Hop til top
Jacques bliver Golf-Brian

Jacques Villeneuve optræder i en ny reklame for VW - og det er ikke kun navnet men også hele det image som canadieren efterhånden har fået opbygget - med forskellige provokationer i form af forskellige hårfaver, holdninger og meninger. Det er lige det som VW skal bruge til deres reklamer, hvor Golf'en lanceres som en bil for enere og rebeller. Det giver altså penge i kassen at være lidt anderledes end alle de andre Formel 1-kører. Godt gået, Brian!
BB  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk

DagKl.KanalProgram
Fredag17.50DSF(D)Großer Preis von Brasilien
20.15DSFGroßer Preis von Brasilien
Lørdag16.30DSFWarm Up
17.55RTL(D)Formel I: Training
Søndag06:30DSFIdole - Nigel Mansell
08.30DSFWarm Up
14:15RTLFormel I: Warm up
18.00RTLFormel I: Countdown
18.45