Begge kørere var dog meget chokerede efter uheldet. Først spandt Mark Webber på langsiden før start/mål og sendte flere dæk ud på banen. Et af disse dæk ramte Fernando Alonso med fuld fart, og blev herefter slynget ind i en anden dækmur. Løbet blev herefter stoppet før tid. "Jeg er ikke 100% sikker på hvad der var årsagen til uheldet i det sidste venstre-sving. Banens natur, sammen med den store mængde benzin jeg kørte med, tror jeg at dækkene kæmpede for at få greb - hvilket jeg er sikker på at alle har måttet leve med i dag," siger Mark Webber, der heldigvis ikke kom noget til.
Derimod så det værre ud for Fernando Alonso, der tog sig til benet efter at være kommet ud af sin ødelagte Renault. Han blev taget på hospitalet, hvor det blev konstateret at der ikke var noget alvorligt i vejen. "Jeg synes at mit løb kørte meget godt. Men da jeg kom rundt i det sidste sving og fandt vragdele kunne jeg ikke køre nogen steder. Jeg tror jeg ramte et hjul [hvilket han gjorde, red.], og det næste jeg husker er at jeg var på vej ind i barrieren," forklarede Alonso efter at være blevet udskrevet fra hospitalet.
Dermed er begge kørere klar til det kommende Grand Prix på Imola, der markerer åbningen på den europæiske sæson.
I et løb der var præget af mange kørerfejl på den meget lumske og regnvåde Interlagos banen, sikrede Raikkonen sig sin anden Formel 1 sejr.
Der var dog fra flere sider stor tvivl om hvem der egentlig havde vundet løbet, som blev flaget af før tid på grund af en serie alvorlige uheld, hvorunder blandt andet Fernando Alonso blev bragt på hospitalet.
Efter at de røde flag blev vist for kørerne, og løbet dermed var slut, var Jordan teamet overbevist om at de var vindere her i deres Grand Prix nummer 300.
Men da reglerne ved afbrydelse af Grand Prix løb, påbyder at man tager resultatet af den sidst fuldførte runde inden de røde flag som det endelige resultat, så blev det McLaren køreren Kimi Raikkonen, der førte på det tidspunkt, der blev sejrherre i dette års Brasilianske Grand Prix.

Kimi Raikkonen på vej mod sejren i Brasilien.
(Foto: McLaren)
Glæden var ellers stor i Jordan lejren, og man var måst lige opstemte nok, taget i betragtning at der på det tidspunkt var sårede kørere på banen.
Så måske nemesis her havde en finger med i spillet!
Og netop tredje pladsen i dette uheldsprægede løb gik til en af de sårede kørere, Fernando Alonso fra Renault teamet, der påkørte nogle vragdele efter at de røde flag kom frem, men inden han kunne nå at tage nok fart af raceren til at kunne undgå disse vragdele.
Aloso gav dog "thumb-up" på vej ind i ambulancen, som tegn på at han ikke var alvorligt skadet.
Brasiliens Grand Prix 2003 - løbsresultat:
(Stillingen efter 54 omgange da løbet blev stoppet)