Andre klasser


Sitet opdateres ikke længere med nyheder.
Læs dem i stedet på Motorsporten.dk

Ældre Dato Nyere    Indeks

 
7.4.2004
 Walker Racing kun med én bil i år?
 
3.4.2004
 Michel Jourdain på kontrakt med RuSPORT
 

Hop til top7.4.2004

Walker Racing kun med én bil i år?

Der har i den seneste tid været travlhed med at få feltet på plads i CCWS, og mange kørere og teams er annonceret allerede, men ét team mangler endnu.

Teamet der endnu mangler at annoncere sin deltagelse som team og med hvilken/hvilke kørere, er Walker Racing. Sidste år deltog Walker Racing med to biler kørt af Darren Manning og Rodolfo Lavin. Darren Manning er skiftet til ICS hvor han skal køre for Chip Ganassi og Rodolfo Lavin er skiftet til Forsythe Racing. Det efterlader Walker Racing uden kørere - sådan da.

Inden årsskiftet testede man flere kørere og især talenter fra lavere rangerede klasser, men siden har man stort set ikke hørt noget fra teamet, så hvad sker der mon?

Der er flere rygter i omløb om Walker Racing. Et af dem lyder på at Mario Haberfeld som sidste år kørte for Conquest Racing, muligvis er at finde bag rattet i den ene af Walker Racings Reynard biler. På tale er også et par talenter fra Atlantic serien, Michael Valiante og Jonathan Macri. Rygterne om disse to kørere er dog at de først vil være på tale til at køre senere på sæsonen.

Et andet rygte siger at Walker Racing måske indgår en form for samarbejde med Patrick Racing om deltagelse i Indy 500 og resten af sæsonen derfra. Denne deltagelse vil så foregå i ICS. Vi venter spændt på at høre nærmere fra Walker Racing teamet om hvordan deres planer i virkeligheden er.

PDL  


 

Hop til top3.4.2004

Michel Jourdain på kontrakt med RuSPORT

Efter en testkørsel for RuSPORT tidligere i år, hvor Michel Jourdain var indkaldt til at erstatte AJ Allmendinger, er det nu udmøntet i en kontrakt med teamet.

Michel Jourdain er stadig at finde i CCWS. Sidste år kørte han for Team Rahal, men teamchef Bobby Rahal har valgt at skifte til ICS, og det passede ikke ret godt med Jourdains hovedsponsor. De ønsker at profilere sig i CCWS. Og da Allmendinger var syg til en test tidligere år, trådte Jourdain ind som reserve. Det har nu udmøntet sig i at team RuSPORT har valgt at stille med to biler og det giver plads til Michel Jourdain.

RuSPORT er ny i CCWS i år. Teamet kommer fra Toyota Atlantic som de har domineret i de sidste par år.

PDL  


 

Hop til top Copyright ©1997-2007 f1.motorsport.dk og motorsporten.dk